Spørgsmål om ny meddebitors hæftelse for lån er begrænset til en del af lånebeløbet.
| Sagsnummer: | 25/1999 |
| Dato: | 21-10-1999 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Karin Duerlund, Inge Frølich, Allan Petersen, Jørn Ravn |
| Klageemne: |
Udlån - hæftelse
|
| Ledetekst: | Spørgsmål om ny meddebitors hæftelse for lån er begrænset til en del af lånebeløbet. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne sag vedrører spørgsmålet om, hvorvidt klageren som ny meddebitor på et lån hos indklagede alene hæfter for en del af lånebeløbet.
Sagens omstændigheder.
Den 23. oktober 1997 underskrev klageren og dennes daværende samlever et gældsbrev, hvorefter de erkendte at skylde indklagede "kr. 230.000,00 heraf forhøjelse: 180.187,14". Lånebeløbet skulle afvikles med en månedlig ydelse på 3.650 kr., første gang den 31. december 1997. Af en rubrik benævnt "særlige betingelser" fremgår bl.a.:
"STEMPEL AF FORHØJELSEN KR. 180.187,14 MED KR. 540 SAMT STEMPEL FOR [KLAGERENS] INDTRÆDEN SOM MEDDEBITOR FOR HALVDELEN KR. 24.906,- AF BESTÅENDE LÅN MED KR. 74,-. STEMPEL IALT KR. 614."
Gældsbrevet vedrørte en forhøjelse af samleverens bestående lån hos indklagede med en restgæld på 49.812,86 kr. Af forhøjelsesbeløbet blev 50.000 kr. anvendt til udbetalingen og 89.000 kr. til indfrielse af sælgerprioriteten i forbindelse med samleverens køb af en fast ejendom. Indklagede fik håndpant i et ejerpantebrev på 100.000 kr. i ejendommen og et løsøreejerpantebrev på 45.000 kr. i samleverens bil.
Indklagede havde den 26. august 1997 udarbejdet et boligkøberbudget til klageren og samleveren på grundlag af begges indkomst og formueforhold.
Den 27. marts 1998 underskrev klageren og samleveren et ny gældsbrev vedrørende lånet, som blev forhøjet med 8.000 kr. til 227.746,48 kr. Ydelsen var fortsat 3.650 kr. månedligt. Forhøjelsen blev anvendt til inddækning af overtræk på klagerens og samleverens fælles aktionærlønkonto hos indklagede.
På baggrund af en indtægtsnedgang rettede klageren og samleveren henvendelse til indklagede ved skrivelse af 16. juni 1998. Af skrivelsen fremgår bl.a.:
"Det vi vil spørge om er om du endnu engang vil prøve at se på muligheden for at få mit lån i Unibank (ca. 31.000) lagt sammen med det lån vi har hos jer, jeg afdrager 1.000 kr. pr. måned, og har spurgt om evt. nedsættelse af ydelsen, men de siger at når jeg har flyttet min lønkonto over til jer, så var det mest naturligt også at flytte lånet."
Den 24. juli 1998 underskrev klageren og samleveren et ny gældsbrev vedrørende lånet, som blev forhøjet med 30.000 kr. til 256.400,61 kr. Ydelsen var fortsat 3.650 kr. månedligt. Forhøjelsen blev anvendt til indfrielse af klagerens lån i Unibank.
Under et møde den 30. oktober 1998 fik indklagede meddelelse om, at klageren og samleveren havde ophævet samlivet.
Ved skrivelse af 4. november 1998 afslog indklagede at yde klageren et lån på 14.800 kr. til indskud i en lejlighed.
Parternes påstande.
Den 20. januar 1999 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at hun er frigjort for den solidariske hæftelse for så vidt angår 217.547 kr., svarende til 230.000 kr. med fradrag af halvdelen af 24.906 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at hun og samleveren havde adskilt økonomi. Ejendommen blev købt af samleveren alene og finansieret af indklagede, hvor samleveren i forvejen havde lån. Det blev aftalt med bankrådgiveren, at hun alene skulle hæfte for halvdelen af 24.906 kr., som udgjorde overskuddet ved låneoptagelsen, og som skulle anvendes til dækning af flytteomkostninger. Den øvrige del af lånet vedrørte alene samleveren og dennes investering i ejendommen. Ved forhøjelserne blev det aftalt, at hun alene skulle hæfte for forhøjelsesbeløbene. Det var en klar forudsætning, at hæftelsen var begrænset som aftalt. Hverken i fobindelse med etaberingen eller forhøjelserne blev hun gjort opmærksom på, at hun skulle hæfte for hele gælden. Baggrunden for skrivelsen af 16. juli 1998 var alene, at de havde brug for en likviditetslettelse, som de ifølge indklagede kunne opnå ved at indfri hendes lån i Unibank. Skrivelsen er ikke en anerkendelse af, at hun hæfter for samleverens gæld. Da hun under mødet den 30. oktober 1998 anmodede om et lån på 15.000 kr. oplyste bankrådgiveren, at hæftelsen i givet fald ville udgøre ca. 75.000 kr. Det har formodningen i mod sig, at hun skulle have påtaget sig at hæfte for samleverens gæld. Indklagede har forsømt sin pligt til at rådgive hende i forbindelse med underskrivelsen af gældsbrevene og bør anerkende hendes begrænsede hæftelse.
Indklagede har anført, at man til finansiering af samleverens ejendomskøb bevilgede et boliglån på 180.000 kr. mod sikkerhed i et ejerpantebrev i ejendommen. Lånet blev bevilget på baggrund af både klagerens og samleverens indkomst- og formueforhold og var betinget af, at begge blev debitorer. Klageren og samleveren valgte en forhøjelse af samleverens lån frem for et selvstændigt boliglån. Klageren blev udtrykkeligt gjort opmærksom på, at hun herved kom til at hæfte for hele gælden på 230.000 kr. Forhøjelsesbeløbet indeholdt ca. 34.000 kr. til flytteomkostninger og etablering. Bemærkningen i rubrikken "særlige betingelser" vedrører forskelsstempling, idet klageren indtrådte som ny debitor for halvdelen af den eksisterende gæld. Det er kutyme at påføre stempelpåtegning/forklaring i denne rubrik. Det bestrides, at man har opfordret klageren til at overføre sit engagement fra Unibank, og at man på noget tidspunkt skulle have givet udtryk for, at klagerens hæftelse for lånet var begrænset.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Ankenævnet finder, at det tydeligt fremgår af gældsbrevet af 27. oktober 1997, at klageren påtog sig at hæfte som meddebitor for den samlede gæld på 230.000 kr. Det forhold, at der til brug for forståelsen af beregningen af stempel er anført beløbet 24.906 kr., som svarer til halvdelen af gælden før forhøjelsen, i rubrikken "særlige betingelser", kan ikke i sig selv begrunde, at klageren berettiget kunne forvente, at hendes hæftelse for lånet var begrænset til dette beløb. Klageren har efterfølgende i forbindelse med forhøjelserne i henholdsvis marts og juli 1998 ved underskrivelse af nye gældsbreve uden indsigelse bekræftet hæftelsen for det samlede lån, og Ankenævnet finder ikke grundlag for at antage, at indklagede har ydet mangelfuld eller vildledende rådgivning.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.