Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Spørgsmål om løfte om bestemt afkast.

Sagsnummer: 83 /2014
Dato: 26-09-2014
Ankenævn: John Mosegaard, Jesper Claus Christensen, Hans Daugaard, Troels Hauer Holmberg, Michael Reved
Klageemne: Værdipapirer - formuestyring
Rådgivning - investering
Ledetekst: Spørgsmål om løfte om bestemt afkast.
Indklagede: Danske Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Denne sag vedrører, om Danske Bank i forbindelse med klagerens overførsel af pensionsmidler til banken gav klageren et løfte om et bestemt afkast.

Sagens omstændigheder

I 2012 blev det mellem klageren og Danske Bank drøftet at overføre klagerens pensionsordninger i forsikringsselskabet F til Danske Bank.

Med valør den 1. februar 2013 modtog Danske Bank i alt 1.371.057,54 kr. fra F. Efter det oplyste udgjorde beløbet halvdelen af klagerens kapital- og ratepensionsmidler hos F.

Ved breve af 27. februar 2013 til klageren bekræftede banken, at pensionsmidlerne var tilmeldt puljeinvest bankvalg middel aktieandel med virkning fra den 1. april 2013.

Den 5. marts 2013 udarbejdede banken to investeringsprofiler, hvorefter klagerens risikovillighed var middel.

Ved e-mail af 11. april 2013 tilbød banken at stille klageren som om puljetilmeldingerne var sket pr. den 1. februar 2013, hvor pensionsmidlerne blev modtaget. Ifølge e-mailen var afkastet cirka 2 % i februar og cirka 2 % i marts.

Den 17. september 2013 udarbejdede banken nye investeringsprofiler, hvorefter klageren var ”en risikovillig investor”. Samtidig blev pensionsmidlerne omlagt til puljeinvest bankvalg høj aktieandel.

I januar 2014 henvendte klageren sig til banken om afkastet på pensionsmidlerne, der havde været væsentligt lavere end afkastet på hans resterende pensionsmidler hos F. Banken afviste et eventuelt ansvar for differencen.

Klageren har fremlagt et følgebrev til årsoversigten for hans engagement hos F. Ifølge brevet havde afkastet på såkaldt tidspension i 2013 været 12,24 % før investeringsomkostninger. Klageren har oplyst, at han på midlerne hos F opnåede et afkast på 167.817 kr.

Banken har fremlagt kontoudskrifter for klagerens pensionsordninger i banken, som viser afkast på i alt 49.065,77 kr. i 2013.

Parternes påstande

Den 11. marts 2014 indgav klageren en klage over Danske Bank til Ankenævnet. Ankenævnet har forstået klagerens påstand således, at Danske Bank skal betale en erstatning svarende til forskellen i afkastet på hans pensionsmidler i henholdsvis F og Danske Bank med tillæg af renter.

Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at overførslen af pensionsmidlerne skete i tillid til et løfte fra banken om, at man kunne ”matche” ordningen hos F.

Banken gav løftet efter at man i fællesskab havde gennemgået ordningerne hos F, således at banken vidste, hvad man var ”oppe imod”. Banken var også bekendt med, at han kun ville overføre halvdelen af midlerne netop med henblik på at kunne sammenligne. Der var tale om to fuldstændigt sammenlignelige ordninger i det samme marked. Banken fik frie hænder til at forestå investeringerne. Han fulgte således bankens investeringsanbefalinger og accepterede den investeringsprofil, der var forbundet hermed.

Sammenligningen skal foretages for hele 2013, idet det beror på bankens forhold, at overførslen blev forsinket. Overførselsanmodningen blev underskrevet den 13. december 2012, men som følge af en fejl i banken blev den først sendt til F den 22. januar 2013.

Han forbeholder sig et eventuelt selvstændigt krav som følge af forsinkelsen.

Af hensyn til sammenligningen af ordningerne var det mest praktisk at følge kalenderåret. Aftalerne blev derfor underskrevet i god tid.

Banken var klar over, at det var en afgørende forudsætning for overførslen, at han ville opnå et afkast, der var bedre end hos F.

Danske Bank har anført, at man i slutningen af 2012 og begyndelsen af 2013 havde møder og samtaler med klageren om overflytning af hans samlede engagement til banken.

På et møde den 8. januar 2013 blev klagerens risikoprofil gennemgået med en pensions- og investeringsrådgiver. Klageren var efterfølgende i fortsat dialog med banken om blandt andet placeringen af hans opsparing. Banken udarbejdede investeringsforslag, som blev gennemgået med klageren.

Der indtrådte en forsinkelse i forbindelse med placeringen af klagerens opsparing i puljeordningen. Banken ydede en kompensation, der stillede klageren som om indmeldingen i puljeordningen var sket rettidigt. Klageren har ikke inddraget spørgsmålet som en del af klagesagen.

Banken har ikke på noget tidspunkt givet eller tilsigtet at give klageren et tilsagn om eller en garanti for et bestemt afkast – hverken absolut eller relativt.

Klagerens opsparing blev placeret i overensstemmelse med hans ønsker og den aftale, som han indgik med banken, svarende til den risikoprofil, som han nåede frem til sammen med rådgiveren.

Den omstændighed, at afkastet på klagerens pensionsopsparing ikke svarende til hans forventninger, statuerer ikke et tab. Banken har ikke handlet ansvarspådragende.

Det afvises, at der fandt en drøftelse sted af, hvordan F havde annekteret sine investeringer; og i konsekvens heraf ligeledes, at der fra klagerens side var udtrykt ønske om eller fra bankens side tilstræbt, at den investeringsprofil, der blev udarbejdet til klageren, skulle spejle F’s aktivallokering.

Ankenævnets bemærkninger

Med valør den 1. februar 2013 blev cirka halvdelen af klagerens pensionsordning i et forsikringsselskab overført til Danske Bank, hvor midlerne blev placeret i puljeordning på bankens anbefaling.

Ankenævnet finder, at der efter det foreliggende ikke er tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at Danske Bank i den forbindelse tilsikrede klageren et afkast på pensionsmidlerne, der oversteg eller mindst svarede til det afkast, der kunne opnås hos forsikringsselskabet. Klageren måtte indse, at bankens eventuelle forventninger herom kunne vise sig ikke at holde, og at han selv måtte bære risikoen herfor.

Klageren får derfor ikke medhold i påstanden om, at banken skal betale en erstatning, hvorved han stilles som om, at midlerne var forblevet hos forsikringsselskabet.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.