Ekspeditionsgebyr.
| Sagsnummer: | 420/1994 |
| Dato: | 17-05-1995 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Peter Stig Hansen, Jørn Ravn, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Realkreditbelåning - ekspeditionstid
|
| Ledetekst: | Ekspeditionsgebyr. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
I sommeren 1993 foretog indklagede beregninger for klagerne til vurdering af, om lånene i klagernes faste ejendom skulle omlægges på daværende tidspunkt, eller dette skulle afvente et eventuelt salg. I oktober 1993 oplyste klagerne overfor indklagede, at de havde solgt deres faste ejendom og købt en ny. Klagerne oplyste, at dokumenterne i sagen var sendt til deres advokat.
I forbindelse med, at den ene af klagerne ultimo oktober 1993 var i telefonisk kontakt med indklagede, oplyste indklagede, at seneste frist for opsigelse af eksisterende realkreditlån i den solgte ejendom var 31. oktober 1993, såfremt der var lån, der skulle opsiges til indfrielse pr. 31. december 1993.
Klagerne rettede herefter henvendelse til deres advokat, hos hvem alle papirer vedrørende ejendommen som nævnt beroede, herunder et lånetilbud fra Nykredit af 16. september 1993 på et ejerskiftelån på 554.000 kr. Advokaten kontaktede herefter indklagede og fremsendte den 28. oktober 1993 klagernes opsigelse af henholdsvis et eksisterende lån hos BRF Kredit samt et lån hos Realkredit Danmark. Kreditforeningerne bekræftede opsigelsen overfor klagernes advokat, således at lånet til BRF Kredit var opsagt til indfrielse pr. 1. januar 1994, medens lånet til Realkredit Danmark var opsagt til indfrielse pr. 1. april 1994.
Ved skrivelse af 9. november 1993 fremsendte klagernes advokat handelens dokumenter til indklagede, herunder pantebrevet vedrørende ejerskiftelånet. Pantebrevet var underskrevet af klagerne, men ikke tinglyst. I fremsendelsesskrivelsen meddelte advokaten, at han herefter gik ud fra, at indklagede ekspederede lånesagen.
Indklagede hjemtog derpå ejerskiftelånet. Af provenuet på 546.075 kr. anvendte indklagede 72.000 kr. til indfrielse af lånet til Realkredit Danmark, medens 5.000 kr. og 450 kr. anvendtes til inddækning af indklagedes gebyr for sagens behandling samt garantiprovision overfor Nykredit. Restbeløbet, 468.625 kr., indsattes på en konto til en fast forrentning på 5%.
Pr. 1. januar 1994 indfriede indklagede lånet i BRF Kredit.
Klagerne har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at tilbagebetale gebyret på 5.000 kr. samt "erstatning for det tab, vi mener, vi har lidt".
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klagerne har anført, at indklagede i juni 1993 fra dem modtog salgsopstilling vedrørende deres ejendom og således havde kendskab til deres lånemæssige situation i forbindelse med salget. Ved samtalen ultimo oktober 1993 oplyste indklagede, at der skulle ske opsigelse af de to eksisterende kreditforeningslån. Indklagede er således gået ind i en rådgivning af dem, og de har derfor med føje kunnet gå ud fra, at indklagede i enhver henseende varetog deres interesser. De meromkostninger, som er påløbet i form af ekstrarenter og differencerenter, bør derfor udredes af indklagede. Indklagede har imidlertid ikke ydet den nødvendige rådgivning, og derfor bør gebyret på 5.000 kr. tilbagebetales. Indklagede har ikke oplyst, at man ikke havde mulighed for at udføre beregninger med hensyn til, hvilken fremgangsmåde, der var mest hensigtsmæssig ved gennemførelsen af omprioriteringen. De måtte derimod tro, at indklagede rådgav på baggrund af sådanne gennemførte beregninger. Efter at deres advokat ultimo oktober 1993 havde drøftet sagen med indklagede, meddelte han, at indklagede havde opfordret til at foretage opsigelse af de eksisterende lån. Såfremt det er indklagedes standpunkt, at man ikke kunne give en forsvarlig rådgivning, burde man have afholdt sig fra at rådgive i det hele taget. Ved udbetalingen af lånet fra Nykredit beregnede indklagede sig et gebyr på 5.000 kr. og 450 kr., men af kontoudskrift af 7. marts 1994 fremgår, at man herudover har beregnet sig 1.662 kr., hvorfor der synes at være beregnet honorar for samme ydelse mere end én gang.
Indklagede har anført, at man ved telefonsamtalen ultimo oktober 1993 med den ene klager informerede om indfrielsesformer, ligesom klageren blev gjort opmærksom på, at indklagede ikke havde mulighed for at udføre beregninger, idet samtlige dokumenter var hos klagernes advokat. Ved klagernes advokats telefoniske henvendelse umiddelbart efter informerede man om forskellige indfrielsesformer, men det bestrides, at man anmodede advokaten om at opsige lånene. Var lånene imidlertid ikke blevet opsagt af ved udgangen af oktober måned 1993, ville klagerne være blevet påført ekstraudgifter til differencerente. Indklagede har beregnet sig 5.000 kr. i gebyr for formidlingsprovision m.v., 450 kr. i gebyr for oprettelse af garanti overfor Nykredit, samt 1.162 kr. i garantiprovision for den periode, hvor garantien var gældende. Indklagede har været berettiget til at beregne sig et gebyr, idet man har forestået tinglysning og hjemtagelse af ejerskiftelån, bestilling af indfrielsestilbud, anmodning om refusion af mistet reservefondsindskud, fremsendelse af pantebreve til aflysning/sletning af retsanmærkninger m.m. Klagernes advokat undlod i knap to måneder at fremsende lånetilbuddet til indklagede samt tinglyse ejerskiftelånet. Havde man på et tidligere tidspunkt modtaget alle dokumenter, ville man have haft mulighed for at tilrettelægge sagsgangen bedre og billigere for klagerne.
Ankenævnets bemærkninger:
Som sagen foreligger oplyst for Ankenævnet, ses indklagede ikke at have påtaget sig at ekspedere lånesagen før den 10. november 1993, hvor man modtog sagens dokumenter fra advokaten med bemærkning om, at han på sædvanlig vis gik ud fra, at indklagede ville ekspedere sagen. Ankenævnet finder ikke grundlag for at antage, at indklagede før dette tidspunkt har haft anledning til nærmere at rådgive klagerne omkring finansieringen af salget af ejendommen. Indklagede ses ikke i øvrigt at have pådraget sig noget erstatningsansvar over for klagerne, ligesom der heller ikke findes grundlag for at pålægge indklagede at refundere klagerne nogen del af gebyret for ekspeditionen af lånesagen.
Som følge af det anførte
Den indgivne klage tages ikke til følge.