Afgørelse

Fejlagtig oplysning om indfrielsesbeløb.

Indledning

Sagen vedrører krav som følge af fejlagtig oplysning om indfrielsesbeløb.

Sagens omstændigheder

I februar 2011 købte klageren en bil af en bilforhandler. Ifølge købekontrakten skulle et beløb på 163.945 kr. af købesummen finansieres af Santander Consumer Bank, der fik tinglyst et ejendomsforbehold i bilen. Af kontrakten fremgik endvidere blandt andet, at klageren til enhver tid kunne opsige kontrakten til indfrielse ved betaling af restgælden med påløbne renter, og at banken uden varsel kunne ændre renten til fordel for klageren.

Klageren modtog hver måned en ydelsesopkrævning med oplysning om restgælden. Banken har fremlagt en udskrift af opkrævningen for august 2013, hvoraf fremgår, at restgælden efter indbetaling af ydelsen den 1. august 2013 var 121.044 kr.

Ved e-mail af 8. august 2013 anmodede klageren banken om at oplyse betingelserne for indfrielse af lånet. Klageren anførte endvidere, at hendes beslutning om eventuel indfrielse afhang af betingelserne, og hvad parterne kunne forhandle sig frem til.

Den 9. august 2013 meddelte banken, at lånet kunne indfries med betaling af 104.404 kr. Samme dag overførte klageren beløbet til banken.

Den 13. august 2013 meddelte banken, at banken ved en fejl havde oplyst et for lavt indfrielsesbeløb. Banken anmodede klageren om at indbetale differencen på 17.390 kr., hvilket klageren afviste. Banken fastholdt kravet om indbetaling.

Den 4. september og den 13. november 2013 rykkede klageren banken for sletning af det tinglyste ejendomsforbehold. Klageren oplyste endvidere, at det i bilbogen så ud, som om der var tinglyst to ejendomsforbehold i bilen. Ifølge banken har Tinglysningsretten oplyst, at der ved en fejl fra Tinglysningsrettens side blev registreret to ejendomsforbehold i bilen.

Den 22. november 2013 tilbød banken pr. kulance at godskrive klageren halvdelen af differencebeløbet, således at banken ville slette de to ejendomsforbehold ved klagerens indbetaling af 8.695 kr.

Parternes påstande

Den 27. januar 2014 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Santander Consumer Bank skal slette ejendomsforbeholdene og frafalde krav om yderligere indbetaling til indfrielse af lånet.

Santander Consumer Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har blandt andet anført, at hun ikke har pligt til at indbetale mere end det beløb, som banken oplyste ved hendes forespørgsel, og som hun allerede har betalt.

Hun var i god tro med hensyn til bankens oplysning om indfrielsesbeløb. Ifølge kontrakten kunne banken uden varsel ændre renten til fordel for hende. Beløbene i ydelsestabellen i kontrakten er derfor ikke nødvendigvis korrekte i hele perioden. Renten har været faldende i perioden.

Banken kan ikke vide, om hun har lidt et tab. Hun ville have modtaget renteindtægter af de penge, som hun brugte til at indfri lånet med. Hun er blevet afskåret fra at sælge bilen uden hæftelser i perioden fra den 9. august 2013, hvor hun indfriede lånet. Bilpriserne falder som bekendt meget hurtigt.

Der er registreret to ejendomsforbehold i bilen i bilbogen. Det ene ejendomsforbehold er hende uvedkommende og skyldes en fejl fra enten bankens eller Tinglysningsrettens side. Banken har nægtet at slette disse, før hun har indbetalt differencebeløbet. Banken burde imidlertid straks have slettet det ene ejendomsforbehold.

Bankens behandling af hendes klage har været meget langsommelig.

Santander Consumer Bank har blandt andet anført, at købekontrakten er en finansieringsaftale, hvor gælden nedskrives i takt med de foretagne indbetalinger, der består af renter og afdrag. Vilkårene for tilbagebetaling fremgår klart og præcist af aftalegrundlaget. Klageren burde have vidst, at restgælden ikke var til forhandling.

I vurderingen af, om klageren har været i god tro, bør der lægges vægt på de oplysninger om restgælden, som var tilgængelige for klageren. Klageren fik oplysning om nedskrivning af gælden dels ved indgåelse af købekontrakten, hvor hun modtog en amortiseringsplan, dels i forbindelse opkrævning af de månedlige indbetalinger. Det fremgik af den seneste opkrævning, som klageren modtog inden indbetalingen den 9. august, at restgælden var 121.044 kr. efter indbetaling af den månedlige ydelse den 1. august 2013. Klageren burde derfor have vidst, at den oplyste restgæld var for lav.

Dette underbygges af differencens betydelige størrelse. Klageren kunne ikke have en forventning om, at renteændringer i den forløbne periode på to år og fem måneder kunne have medført en nedskrivning af restgælden på 17.390 kr. Renteændringer til fordel for kunden vil i øvrigt altid blive oplyst til kunden via opkrævningen.

Banken orienterede klageren om, at den oplyste restgæld var fejlagtig, straks da banken fik kendskab til fejlen.

Klagerens manglende mulighed for salg af bilen skyldes ikke banken. Klageren har selv indbragt sagen for Ankenævnet. Begge ejendomsforbehold vil blive aflyst, når sagen er løst.

Banken har pr. kulance tilbudt klageren at nedbringe restgælden med 50 % for at udvise god konduite.

Klageren har ikke lidt et tab. Klageren kan derimod opnå en økonomisk fordel ved at acceptere den af banken tilbudte løsning.

Ankenævnets bemærkninger

Den 9. august 2013, hvor restgælden på klagerens lån hos Santander Consumer Bank udgjorde 121.044 kr., oplyste banken fejlagtigt, at klageren kunne indfri lånet ved indbetaling af 104.404 kr. Samme dag indbetalte klageren beløbet til banken. Klageren blev oplyst om fejlen den 13. august 2013.

Ankenævnet finder, at klageren vidste eller burde have vidst, at der forelå en fejl.Ankenævnet lægger herved vægt på, at det fremgik såvel af kontraktens ydelsestabel som af opkrævningen for august 2013, at restgælden efter indbetaling af ydelsen for august 2013 var121.044 kr. Klageren kan derfor ikke påberåbe sig det oplyste, fejlagtige indfrielsesbeløb, jf. aftalelovens § 32, stk. 1.

Klageren får derfor ikke medhold i klagen.

Banken har den 22. november 2013 pr. kulance tilbudt klageren, at klageren kan frigøre sig for hæftelsen ved at indbetale 8.695 kr., svarende til halvdelen af differencebeløbet.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.