Spørgsmål om, hvornår klagerne blev orienteret om muligheden for kurssikring. Afvisning, bevis.
| Sagsnummer: | 857/1994 |
| Dato: | 05-10-1995 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Ole Just, Allan Pedersen, Bjarne Lau Pedersen, Lars Pedersen |
| Klageemne: |
Realkreditbelåning - kurssikring
|
| Ledetekst: | Spørgsmål om, hvornår klagerne blev orienteret om muligheden for kurssikring. Afvisning, bevis. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Klagerne rettede i august 1993 henvendelse til indklagede med henblik på omlægning af et 9% mixlån på oprindeligt 1.060.000 kr. i BRF Kredit med en restløbetid på 28 år.
Efter forgæves at have anmodet Totalkredit om et lånetilbud ansøgte indklagede i november 1993 BRF Kredit om et kontantlån baseret på 6% obligationer og med en løbetid på 28 år.
Ved skrivelse af 20. januar 1994 tilbød BRF Kredit et kontantlån på 1.035.000 kr. baseret på 5% obligationer og med en løbetid på 27 år. Af BRF Kredits tilbud fremgik, at klagerne ved det aktuelle kursniveau ville opnå en årlig besparelse efter skat på ca. 15.000 kr. eller over lånets løbetid en besparelse på ca. 112.000 kr. beregnet som nutidsværdi efter skat.
Ved skrivelse af 1. februar 1994 anmodede indklagede Unibank, der var depotbank vedrørende et i ejendommen lyst privat pantebrev, om fremsendelse af pantebrevet med påført rykningspåtegning.
Ved skrivelse af 9. februar 1994 orienterede indklagede klagerne om, at dokumenter vedrørende omprioritering var klar til underskrift, hvorfor klagerne blev anmodet om at møde frem medbringende originalt skøde. Klagerne kontaktede indklagede telefonisk den 14. s.m., hvorefter møde aftaltes til den 21. s.m. Den 15. februar fremsendte indklagede lånetilbudet til klagerne.
Indklagede har om mødet den 21. februar 1994 oplyst, at alle dokumenter vedrørende låneomlægning blev gennemgået, ligesom muligheden for kurssikring blev drøftet. På mødet drøftedes endvidere en ændring af renten på kontantlånets bagvedliggende obligationer fra 5% til 7%. Klagerne tvivlede på, at dette kunne ske, hvorfor BRF Kredit kontaktedes telefonisk herom. Klagerne ønskede at tage papirerne med hjem for at gennemlæse disse. På mødet aftaltes endvidere, at indklagede skulle rekvirere en amortisationstabel for kontantlån baseret på 7% obligationer hos BRF Kredit. Ifølge klagerne blev der på mødet ikke redegjort for muligheden og betydningen af at kurssikre, ligesom kurssikring heller ikke blev anbefalet.
Den 8. marts 1994 fremsendte indklagede amortisationstabel for et kontantlån baseret på 7% obligationer. Samtidig oplyste indklagede de akutelle kurser for henholdsvis 5% og 7% obligationer.
Den 7. april 1994 modtog indklagede fra klagerne underskrevne dokumenter vedrørende omprioriteringen. Blandt dokumenterne var "Aftale om prioritering/omprioritering/konvertering"; umiddelbart inden klagernes underskrift var anført:
"Mellem undertegnede og [indklagede] er der enighed om, at der indgås/ikke indgås kurssikring/bankgaranti som ovenfor beskrevet."
Ordet "indgås" er overstreget.
Ved skrivelse af 12. april 1994 oplyste indklagede klagerne om, at opsigelse af det eksisterende BRF Kredit lån skulle ske inden 28. april 1994, hvis klagerne ønskede at indfri lånet pr. 1. juli 1994. Indklagede redegjorde for betydningen heraf i relation til størrelsen af differencerenter. Endvidere var anført, at "hvis kursen på det nye lån skal sikres ved etablering af kurskontrakt, bedes I venligst kontakte os."
Indklagede har oplyst, at klagerne herefter meddelte, at de ikke ønskede kurssikring, men at det eksisterende lån skulle opsiges. Indklagede opsagde herefter det eksisterende lån. Opsigelsen blev dog samme måned tilbagekaldt, og låneomlægningen blev ikke gennemført.
Klagerne har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale erstatning anslået til 320.000 kr., men ikke under 200.000 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klagerne har anført, at indklagede har misrøgtet sit opdrag overfor dem med den følge, at de har lidt et betydeligt økonomisk tab. Indklagede har unødigt forsinket lånesagen ved indhentelse af lånetilbud fra Totalkredit i stedet for hos det eksisterende långivende institut, BRF Kredit. Indklagede har ikke behandlet lånesagen med fornøden hurtighed, herunder informeret om lånetilbuddets fremkomst og om renteudviklingen, der var til stigende ugunst. Hertil kommer, at indklagede ikke rettidigt har rådgivet om muligheden for kurssikring, idet dette først skete i skrivelsen af 12. april 1994. Indklagede har herved pådraget sig erstatningsansvar for deres tab, som kan opgøres til et nettorentetab på ca. 200.000 kr. de næste 26 år med tillæg af 170.000 kr., som lånets restgæld kunne være nedbragt med ved en opkonvertering i juni måned 1994. Låneomkostninger på ca. 50.000 kr. skal herefter fradrages. Klagerne har anmodet om mundtlig forhandling.
Indklagede har anført, at man ikke har forsinket lånesagen ved indhentelse af tilbud hos Totalkredit, da dette skete i henhold til aftale med klagerne. Indklagede har ekspederet sagen med fornøden hurtighed, og fremsendelse af dokumenter er foretaget inden for sædvanlig ekspeditionstid. Klagerne blev orienteret om muligheden for kurssikring allerede i efteråret 1993 og på mødet den 21. februar 1994. Hertil kommer, at dokumenterne var i klagernes varetægt fra den 21. februar, indtil de blev fremsendt til indklagede primo april 1994. Klagerne var derfor i denne periode selv årsag til, at der ikke skete kurssikring. Klagerne har underskrevet aftalen om omprioritering og udfyldt blanketten på en sådan måde, at det er tilkendegivet, at kurssikring ikke skulle ske. Klagerne har ikke dokumenteret eller opgjort kravet nærmere.
Ankenævnets bemærkninger:
Indklagede har anført, at klagerne blev orienteret om muligheden for kurssikring såvel i efteråret 1993 som på mødet den 21. februar 1994. Klagerne har bestridt dette og har anført, at spørgsmålet først blev omtalt i indklagedes skrivelse af 12. april 1994. På denne baggrund finder Ankenævnet, at en stillingtagen til klagen ville forudsætte en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted for domstolene. Nævnet afviser derfor sagen i medfør af vedtægternes § 7, stk. 1.
Det bemærkes, at nævnet ikke har fundet grundlag for at imødekomme klagernes anmodning om mundtlig forhandling.
Som følge af det anførte
Ankenævnet kan ikke behandle denne klage. Klagegebyret tilbagebetales klagerne.