Indfrielse af udlån.
| Sagsnummer: | 193/1989 |
| Dato: | 18-10-1989 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Bjørn Bogason, Mogens Hvelplund, Kirsten Nielsen, Lars Pedersen |
| Klageemne: |
Fejlekspedition - ejendomshandel
Udlån - hæftelse |
| Ledetekst: | Indfrielse af udlån. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Den 3. august 1984 oprettede klageren og hans daværende hustru en terminskonto (fra 1986 benævnt privatbudgetkonto) i indklagedes Rødovre afdeling vedrørende deres fælles bolig, der var hustruens særeje. Den 4. september 1984 optog ægtefællerne et lån (boligforbedringslån) på 75.000 kr. Til sikkerhed herfor håndpantsattes et ejerpantebrev på 330.000 kr., som tillige tjente sekundært som sikkerhed for et lån med hustruen som eneste debitor samt for, hvad klageren og hans hustru iøvrigt måtte være eller blive indklagede skyldig.
Efter at klageren og hans hustru havde ophævet samlivet i december 1987, solgte hustruen ejendommen i sommeren 1988. I forbindelse hermed indfriede afdelingen ved en fejl terminskontoen i stedet for boligforbedringslånet. I skrivelse af 19. juli 1988 meddelte afdelingen klageren, at hans hustru havde meddelt, at hun ikke så sig i stand til fortsat at betale ydelsen på boligforbedringslånet, hvorfor afdelingen fra førstkommende 1. ville debitere ydelsen på klagerens konto, idet klageren og hans tidligere ægtefælle hæftede solidarisk for lånet.
Efter at 5 månedlige ydelser á 1.600 kr. var blevet debiteret klagerenes konto, meddelte klageren den 21. december 1988 indklagede, at ydelser vedrørende boligforbedringslånet ikke måtte debiteres hans konto, hvorefter betalingsinstruktionen blev annulleret.
Efter brevveksling mellem klagerens advokat og afdelingen anførte klagerens advokat i en skrivelse af 1. marts 1989, at klageren på intet tidspunkt havde hæftet for terminskontoen, idet denne vedrørte hustruens særeje, og at boligforbedringslånet burde have været indfriet ved salget af ejendommen. I samme skrivelse anmodede advokaten på klagerens vegne om tilbagebetaling af de 8.000 kr., der var debiteret klagerens konto for ydelser til boligforbedringslånet, hvilket imidlertid ikke blev efterkommet.
Klageren har herefter indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at tilbagebetale ham 8.000 kr. med tillæg af påløbne renter.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Til støtte for påstanden har klageren ud over det tidligere anførte henvist til, at han og hustruen havde haft den samme bankrådgiver i afdelingen i 8-10 år, og at bankrådgiveren var fuldt informeret om deres formueforhold. Da ægtefællerne i december 1987 ophævede samlivet, meddelte han dette til bankrådgiveren sidst i samme måned og meddelte samtidig, at hustruen nu overtog terminskontoen.
Efter at hustruen havde overtaget terminskontoen som enedebitor, stillede hun pantebrevet til sikkerhed tillige for terminskontoen.
Indklagede har til støtte for den nedlagte påstand anført, at klageren ikke reagerede på afdelingens skrivelse af 19. juli 1988 og heller ikke på senere fremsendte udskrifter udvisende debitering af 1.600 kr. fra klagerens konto til boligforbedringslånet i perioden 1. august til 1. december 1988.
Klageren havde ikke før den 1. marts 1989 bestridt, at han hæftede som meddebitor på terminskontoen, der lød på begge ægtefællers navne. Det fremgår også af de fremsendte kontoudtog, at klageren hæftede for terminskontoen, idet kontoudtogene er sendt til begge ægtefæller. Hæftelsesforholdet fremgår tillige af årsoversigten og indberetningen til skattevæsenet.
Udover terminsydelser er der via terminskontoen sket betalinger til et andet pengeinstitut vedrørende et udlån tilhørende klageren og til dækning af andre ydelser vedrørende klageren. Disse betalinger er nu overført til en budgetkonto i klagerens navn.
Klageren har, da han også hæftede for terminskontoen, ikke lidt noget tab ved indklagedes fejlagtige indfrielse af denne i stedet for boligforbedringslånet. På indfrielsestidspunktet var restgælden på terminskontoen ca. 59.000 kr., hvorimod restgælden på boligforbedringslånet kun var ca. 41.000 kr. Såfremt afdelingen havde indfriet boligforbedringslånet, havde klageren i stedet hæftet solidarisk for et beløb på ca. 59.000 kr.
Af fremlagte kontoudskrifter vedrørende terminskontoen (privatbudgetkontoen) fremgår, at saldoen var positiv i tiden frem til den 18. december 1987, og at saldoen pr. 31. december 1987 var negativ med ca. 4.600 kr.
Ankenævnets bemærkninger:
Det må som ubestridt lægges til grund, at klageren i slutningen af december 1987 meddelte sin bankrådgiver hos indklagede, at samlivet mellem ham og hans hustru var ophævet, og at terminskontoen skulle overtages af hustruen. Den gæld vedrørende terminskontoen, der blev indfriet i forbindelse med salget af ejendomen, er i hvert fald i alt væsentligt først opstået i tiden herefter, og klageren findes derfor ikke at have hæftet for denne gæld. Herefter, og da indklagede har erkendt, at boligforbedringslånet burde have været indfriet i forbindelse med ejendommens salg, må klageren anses for frigjort som debitor for dette lån, ligesom klagerens påstand om tilbagebetaling af de efter ejendommens salg erlagte ydelser vedrørende lånet, i alt 8.000 kr., tages til følge. Beløbet findes at burde forrentes som nedenfor bestemt.
Som følge heraf
Indklagede bør anerkende, at klageren er frigjort som debitor for lån oprindelig stort 75.000 kr. optaget den 4. september 1984, og bør inden 4 uger til klageren betale 8.000 kr. med tillæg af renter efter renteloven fra den 1. april 1989, til betaling sker. Klagegebyret tilbagebetales klageren.