Indsigelse mod inkasso begrundet i aftale om, at fælleslån ifølge aftale skulle afvikles af tidligere ægtefælle, samt indsigelse mod afslag på billån.
| Sagsnummer: | 302 /2015 |
| Dato: | 05-05-2017 |
| Ankenævn: | Vibeke Rønne, Michael Reved, Astrid Thomas, Troels Hauer Holmberg og Poul Erik Jensen |
| Klageemne: |
Inkasso - berettigelse af overgivelse til inkasso
Udlån - bodeling, samlivsophævelse |
| Ledetekst: | Indsigelse mod inkasso begrundet i aftale om, at fælleslån ifølge aftale skulle afvikles af tidligere ægtefælle, samt indsigelse mod afslag på billån. |
| Indklagede: | Santander Consumer Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Denne sag vedrører klagerens indsigelse mod inkasso begrundet i aftale om, at fælleslån skulle afvikles af tidligere ægtefælle, samt klagerens indsigelse mod afslag på billån.
Sagens omstændigheder
Ved låneaftale af 26. februar 2013 optog klageren og dennes daværende ægtefælle, M, et fælles lån på 206.000 kr. i GE Money Bank, nu Santander Consumer Bank. Lånet skulle afvikles med en månedlig ydelse på 2.822 kr. Renten var variabel 3,95 % om året.
Efter det oplyste blev klageren og M skilt senere samme år, og lånet blev i den forbindelse misligholdt.
Den 5. november 2013 modtog banken en kopi af en bodelingsaftale mellem klageren og M. Banken har oplyst, at M ifølge bodelingsaftalen skulle indbetale 40.000 kr. på lånet og afvikle restgælden.
Den 4. december 2013 blev der indsat 40.000 kr. på lånet. Efterfølgende blev der med start den 6. januar 2014 indsat 1.500 kr. pr. måned.
I januar 2014 sendte banken tre rykkerbreve til henholdsvis klageren og M for restance på lånet på 1.322 kr., svarende til forskellen mellem ydelsen på 2.822 kr. ifølge låneaftalen og indbetalingen på 1.500 kr.
I en e-mail af 28. maj 2014 til klageren bekræftede banken, at ”kontoen den 15. juli 2014, vil blive overdraget til vores advokat”. Banken anførte endvidere blandt andet, at det ikke var muligt at ”sætte ydelsen ned til 1.500 kr. om måneden og bibeholde den resterende løbetid”.
Ved breve af 15. juli 2014 til henholdsvis klageren og M rykkede banken for inddækning af restance, som nu blev opgjort til 9.254 kr. Beløbet svarede til de manglende 1.322 kr. pr. måned i perioden januar-juli 2014 (1.322 x 7=9.254).
Den 15. oktober 2014 sendte banken rykkerbreve til henholdsvis klageren og M. Restancen var da nedbragt til 8.644 kr.
Banken har oplyst, at den opsagde lånet den 15. november 2014 og overførte engagementet til bankens inkassoafdeling.
Ved brev af 17. november 2014 fra bankens daværende inkassoadvokat blev klageren anmodet om at indfri lånet ved at betale 156.498,94 kr., inklusive inkassoomkostninger på 4.125 kr. Rentesatsen var 3,93 % om året.
Ved e-mail af 18. november 2014 gjorde klageren indsigelse over for banken. Klageren anførte blandt andet, at banken havde accepteret, at lånet blev afviklet af M med 1.500 kr. om måneden, at afviklingsaftalen som følge af en fejl i bankens system var gået tabt og skulle genetableres, og at hun de seneste to måneder havde haft en dialog med banken om sagen. Klageren var derfor uforstående over for, at lånet var overgået til inkasso.
Ved brev af 8. december 2014 bekræftede bankens inkassoafdeling en telefonisk aftale med klageren om, at lånet blev afviklet med 1.500 kr. pr. måned, og at sagen ikke ville blive fremsendt til fogedret uden at klageren forinden var blevet informeret om eventuel udebleven betaling. Banken frafaldt endvidere inkassoomkostningerne på 4.125 kr. Rentesatsen var uændret 3,93 % om året.
Ved brev af 18. maj 2015 til klageren meddelte banken, at klageren ville blive indberettet til RKI medmindre hun inden fem dage betalte gælden, der nu var nedbragt til 146.320,18 kr., eller kontaktede banken med henblik på at indgå en betalingsaftale. Rentesatsen var uændret 3,93 % om året.
Ved e-mail af 21. maj 2015 til banken anførte klageren, at hun var uforstående over for bankens handlemåde. Klageren anførte blandt andet, at banken telefonisk havde oplyst, at baggrunden for brevet var, at M havde oplyst, at han ikke længere ønskede at betale, og at banken ikke levede op til aftalen om, at hun skulle kontaktes i tilfælde af manglende betaling på lånet.
Efterfølgende var der e-mail korrespondance mellem parterne i perioden 22. maj 2015 - 16. juli 2015. I en e-mail af 2. juli 2015 til klageren anførte banken blandt andet:
”…
Jeg vil gerne anerkende at vores brev dateret den 18. maj 2015 omkring manglende betaling samt registrering i RKI er sendt til dig for tidligt, da der på dette tidspunkt ikke var restance på aftalen. Der burde have været fremsendt et brev til dig med oplysning om, at [M] fra juni måned stopper betalinger til os, og at du vil blive kontaktet omkring en afdragsordning.
…”
Ved e-mail af 8. juli 2015 til klageren anførte banken blandt andet:
”…
Vi ønsker ligeledes at lægge tidligere misforståelser bag os og starte på ny. Vi vil derfor gerne tilbyde dig en betalingsaftale på 1.500 kr. med start pr. 1. august 2015.
Vi skal gøre opmærksom på, at såfremt ovenstående ikke accepteres eller der på anden vis indgås en ny betalingsaftale, vil sagen følge et normalt rykkerforløb. Herunder overdragelse til vores advokat med henblik på udlæg i din ejendom.
…”
Klageren anmodede om aktindsigt og anførte, at hun fandt det uacceptabelt, at banken ”benytter trusler for at få en aftale”.
I en e-mail af 16. juli 2015 til klageren anførte banken blandt andet:
”…
Jeg kan forstå at du ikke har været tilfreds med den behandling, der har været af sagen og at du mener, at der er begået fejl i forbindelse med, at din eksmand gav os besked om, at han ikke ville fortsætte den betalingsordning, der var indgået. Her var det din opfattelse, at vi skulle have kontaktet dig i stedet for at sende en rykkerskrivelse med inkassovarsel, som du opfattede som en trussel.
…”
Den 4. august 2015 begyndte klageren at afvikle lånet ved betaling af månedlige ydelser på 1.500 kr. samt nogle ekstraordinære afdrag.
Ved e-mail af 1. september 2015 til banken anmodede klageren om forhøjelse af et eksisterende lån på 150.000 kr. til 350.000 kr. til finansiering af en bil. Bilen ville medføre en forhøjet indtægt for klageren i forbindelse med arbejdsrelateret kørsel.
Banken afslog låneanmodningen på grund af klagerens ”udestående med vores inkassoafdeling”.
Den 10. september 2015 indgav klageren en klage over Santander Consumer Bank til Ankenævnet. Det var klagerens påstand, at banken skulle slette hende i bankens inkassoafdeling og kreditvurdere hende til køb af bil.
Banken har under sagen – den 25. april 2016 – imødekommet klagerens ønske om at blive kreditvurderet med henblik på eventuel finansiering af ny bil.
Klageren har den 27. september 2016 oplyst, at hun på grund af bankens afslag havde været nødsaget til at optage et billån i et finansieringsselskab. Klageren har fremlagt en udskrift af et skærmbillede, der viser stiftelsesomkostninger på i alt 21.559 kr. på finansiering af en købesum på 314.000 kr. med 65.000 kr. i udbetaling, svarende til et lånebeløb på 271.359 kr. (314.000 kr. - 65.000 kr. + 21.559 kr.). De årlige omkostninger i procent er opgjort til 6,05. Der fremgår ingen datoer på udskriften.
Parternes påstande
Klageren har nedlagt endelig påstand om, at Santander Consumer Bank skal betale erstatning.
Santander Consumer Bank har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at hun ikke har misligholdt sine forpligtelser over for banken. Det var derfor uberettiget at banken truede med RKI, udlæg mv. Det var endvidere uberettiget, at hun blev registreret i bankens inkassoafdeling, hvilket blandet andet medførte, at hun blev afskåret at søge billån på lige fod med andre kunder.
Hun var nødsaget til at optage et dyrere lån hos et finansieringsselskab som alternativ til den ønskede forhøjelse af hendes eksisterende lån i banken. Banken bør betale et beløb svarende til meromkostningerne ved lånet i finansieringsselskabet, eller 21.559 kr. svarende til stiftelsesomkostningerne, der er dokumenteret ved den fremlagte udskrift.
Hun har betalt alle ydelser på lånet som aftalt.
Santander Consumer Bank har anført, at lånet siden opsigelsen den 15. november 2014 har været administreret af bankens interne inkassoafdeling.
Lånet blev opsagt med rette, og banken er derfor ikke forpligtet til at imødekomme klagerens ønske om at udtage hendes og M’s sag fra bankens inkassoafdeling.
Brevet af 18. maj 2015 beroede på en fejl. Sagen er imidlertid ikke sendt i fogedretten, og klageren er ikke blevet registreret i RKI.
Banken afviste at kreditvurdere klageren med henblik på optagelse af et billån, fordi klageren havde en uafsluttet sag i bankens inkassoafdeling. Årsagen til at klagerens eksisterende sag endte i bankens inkassoafdeling, var formentlig en misforståelse omkring, hvorvidt banken var bundet af bodelingsaftalen. Banken har derfor i dette særlige tilfælde ingen forhåndsformodning om, at klager vil misligholde et eventuelt nyt lån i banken. Banken vil derfor indvilge i at gøre en undtagelse, og foretage en sædvanlig kreditvurdering af klager med henblik på finansiering af en ny bil.
Klageren har ikke krav på erstatning. Klageren har endvidere ikke dokumenteret et eventuelt tab. Stiftelsesomkostningerne i den af klageren fremlagte udskrift afviger ikke fra, hvad der er normalt i branchen.
Ankenævnets bemærkninger
I februar 2013 optog klageren og dennes daværende ægtefælle, M, et fælles lån på 206.000 kr. i GE Money Bank, nu Santander Consumer Bank. Senere samme år blev klageren og M skilt. Parret aftalte, at M skulle afvikle lånet. Lånet blev ikke afdraget som aftalt i august, september, oktober og november 2013. 7. december 2013 blev der indbetalt 40.000 kr. på lånet, der efterfølgende kun blev afdraget med 1.500 kr. pr. måned, hvilket var 1.322 kr. lavere end ydelsen ifølge låneaftalen, som udgjorde 2.822 kr.
Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at banken havde accepteret, at lånet blev afviklet af M med 1.500 kr. om måneden. Ankenævnet finder herefter, at banken var berettiget til at opsige lånet som sket i november 2014 og overføre engagementet til inkasso.
Efterfølgende blev der indgået en aftale mellem banken og klageren vedrørende afviklingen.
Klageren er ikke blevet pålagt inkassoomkostninger eller misligholdelsesrenter. Sagen har heller ikke været indbragt for fogedretten, ligesom banken ikke har foranlediget klageren registreret i RKI.
Det beror på et pengeinstituts egen afgørelse, om det ønsker at imødekomme en låneansøgning. Ankenævnet finder ikke, at Santander Consumer Bank var forpligtet til at imødekomme klagerens anmodning om et billån.
Ankenævnet finder herefter, at klageren ikke har lidt noget tab som følge af, at lånet er blevet administreret i bankens inkassoafdeling.
Dette gælder uanset, om et billån, som klageren optog i et finansieringsselskab, var dyrere end et tilsvarende lån i banken.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.