Afgørelse

Bidragsforhøjelse. Dokumentation.

21604103

Bidragsforhøjelse. Dokumentation.
Klageren modtog i oktober 2014 gennem et låneformidlende pengeinstitut et tilbud fra det indklagede institut på et fastforrentet obligationslån, som skulle anvendes til omlægning af et andet lån hos instituttet, som var bidragsforhøjet i 2012 og 2013. Klageren tiltrådte i forbindelse med det nye lån et rådgivningsskema, hvori han afviste at modtage rådgivning. Det tilbudte lån blev udbetalt i januar 2015 med en årlig bidragssats på 0,6124 pct. Det fremgik af aftalegrundlaget, at bidrag og beregningsprincipper kunne fastsættes og ændres efter instituttets beslutning. Instituttet varslede i februar 2015 bidragsforhøjelse over for klageren, hvorved den årlige bidragssats ville stige til 0,7376 pct. pr. 1. juli 2016. Klageren fremsendte efterfølgende en klage over den forhøjede bidragssats og forlangte dokumentation for, at der var et reelt behov for bidragsstigningen, samt anfægtede, at en del af bidragssatsen tilfaldt de låneformidlende institutter. Instituttet afviste klagen.

Klageren nedlagde ved Nævnet påstand om, at instituttet skulle annullere den foretagne forhøjelse af bidraget på hans lån. Instituttet påstod frifindelse.

Nævnet fandt ikke grundlag for at kræve, at instituttet ud fra de angivne begrundelser for bidragsforhøjelserne førte et særligt bevis for grundlaget for disse. Med hensyn til klagerens anfægtelse af, at en del af det forhøjede bidrag tilfaldt de låneformidlende pengeinstitutter, fandt Nævnet, at det stod instituttet frit for at tilrettelægge sin forretning, herunder distributions- og ekspeditionsopgaver, som instituttet fandt mest hensigtsmæssig, og at fordelingen af bidragsindtægterne endvidere var et anliggende mellem instituttet og de låneformidlende institutter, som var lånekunderne uvedkommende. Nævnet bemærkede, at markedsføringsmaterialets formuleringer var upræcise og uheldige, men at det i forhold til reglerne i markedsføringsloven og reglerne om god skik var spørgsmål, der henhører under Finanstilsynet og/eller Forbrugerombudsmanden. I forhold til den civilretlige vurdering af materialet fandt Nævnet, at instituttet ikke havde pådraget sig rådgiveransvar, idet Nævnet lagde vægt på, at klageren ikke havde dokumenteret, at han i modstrid med den klare hjemmel i aftalegrundlaget til foretagelse af bidragsforhøjelser var garanteret, at bidraget ikke kunne stige, ligesom det i rådgivningsskemaet, som blev underskrevet af klageren, direkte var angivet, at bidraget kunne justeres med forudgående varsel. Da bidragsforhøjelsen var klart hjemlet i aftalegrundlaget, og da den ikke kunne anses for vilkårlig eller åbenbart urimelig, frifandt Nævnet realkreditinstituttet.

K E N D E L S E

afsagt den 4. januar 2017



JOURNAL NR.: 2016-01-04-103-T


INSTITUT: Totalkredit A/S


KLAGEEMNE: Bidragsforhøjelse. Dokumentation.


DATO FOR NÆVNSMØDE: Den 14. december 2016


SAGSBEHANDLER: Sekretariatschef Susanne Nielsen


NÆVNSMEDLEMMER, DER HAR DELTAGET I BEHANDLINGEN:
Henrik Waaben (formand)
Bent Olufsen
Anna Marie Ringive
Jacob Elverum
Lars K. Madsen

SAGENS OMSTÆNDIGHEDER:

Klageren fik efter det oplyste den 24. juni 2010 udbetalt et 30-årigt obligationslån på 2.255.000 kr. hos det indklagede realkreditinstitut. Bidraget på lånet, som ved udbetalingen var 0,5 pct. årligt, blev efter varsling forhøjet i 2012 og 2013.

Ligeledes efter det oplyste fremsendte indklagede den 28. oktober 2014 gennem et af sine låneformidlende pengeinstitutter et tilbud til klageren vedrørende et fastforrentet obligationslån på 2.138.000 kr.

Det låneformidlende pengeinstitut udarbejdede den 19. december 2014 et rådgivningsskema efter reglerne om god skik. Af skemaet, som blev underskrevet af klageren den 22. december 2014 fremgår følgende:

”Risikovillighed
Vi ønsker, at ydelsen på lånet ikke påvirkes af renteændringer. Vi accepterer samtidig, at den høje sikkerhed mod rentestigninger på lånet typisk afspejles i en højere ydelse end på et lån med variabel rente.

Fastforrentet lån med afdrag klassificeres som grøn i henhold til bekendtgørelsen om risikoklassificering af lån.
…

De væsentligste egenskaber ved det valgte lån
Lånet er et obligationslån med fast rente og afdrag.

Et lån med fast rente koster typisk mere end et lån med variabel rente. Til gengæld er rente og afdrag kendt i hele lånets løbetid. Bidraget kan justeres med forudgående varsel.”

Angiveligt i forbindelse med indgåelse af en fastkursaftale blev låneomlægningstilbuddet fra indklagede den 12. januar 2015 genfremsat gennem det låneformidlende pengeinstitut. Af lånetilbuddet fremgår følgende:

”Oplysninger om nyt lån
Hovedtal Obligationslån

Løbetid i år 26
Det lånte beløb i kr. 2.138.000
Renteprocent pr. år 2,5000
Udbetalingskurs (Kurskontrakt) 96,99
1. års ydelse pr. måned i kr. før skat 10.415
1. års ydelse pr. måned i kr. efter skat (29,18%) 8.817
1. års rente og bidrag i kr. 65.810
Bidragssats i procent pr. år 0,6124
Årlige omkostninger i procent (ÅOP) før skat 3,5
Årlige omkostninger i procent (ÅOP) efter skat 2,6
Afdragsform Annuitet
Antal terminer pr. år 4
Nutidsværdi i kr. efter skat ved en kalkulationsrente på 2,50% 2.095.164

…

Bidrag beregnes af lånets restgæld. Læs mere om bidragssats i Långuiden…”

Det tilbudte lån blev efter det oplyste udbetalt den 16. januar 2015.

Af den for lånet udstedte låne- og pantsætningsaftale fremgår følgende af de særlige bestemmelser:

”Vilkår for lånet
For lånet gælder de af …(indklagedes)… bestyrelse til enhver tid fastsatte vilkår for långivningen og obligationsudstedelsen.
…

Der henvises i øvrigt til de til debitor udleverede ”Almindelige forretningsbestemmelser” i Långuiden samt ”Særlige bestemmelser” i nærværende låne- og pantsætningsaftale.
…

Bidrag
Som en del af ydelserne betales et bidrag, hvis størrelse og beregningsmåde fastsættes af …(indklagede)… Bidragets størrelse oplyses i forbindelse med udbetaling af lånet.

Bidrag og beregningsprincipper kan ændres efter …(indklagedes)… beslutning. Meddelelse herom vil i såfald blive givet til debitor med mindst 3 måneders varsel forud for en termin.

…(Indklagede)… kan desuden fastsætte specielle bidragssatser og/eller beregningsprincipper for særlige lån eller grupper af lån. Meddelelse om ændringer i bidrag og/eller beregningsprincipperne herfor kan gives i en terminsopkrævning. Ændres bidraget, ændres terminsydelsen i forhold hertil.”

Indklagedes Långuide pr. 6. november 2015 indeholder følgende afsnit om bidrag:

”Bidrag
Bidragets størrelse og beregningsmetode fastsættes i forbindelse med ydelse af lånet.

Bidraget beregnes som en procentsats af lånets restgæld (dvs. af kontantrestgælden for kontantlån og af obligationsrestgælden ved obligationslån). Betalingen sker forholdsmæssigt som en del af lånets terminsydelse.

Bidragssatsen ved lånets udbetaling er afhængig af den belånte ejendom, afdragsprofil, låntype, lånets hovedstol og belåningsinterval (lånets prioritetsstilling i forhold til den kontante låneværdi for ejendommen).

Belåningsintervallet fastlægges via en værdiansættelse af ejendommen ved lånoptagelsen. Værdiansættelse foretages af …(indklagede)… på den af …(indklagede)… valgte måde. Belåningsintervallet fastlægges på ny ved en efterfølgende omlægning af lånet, gældsovertagelse eller relaksation. Bidragssatsen ændres ikke som følge af ordinære afdrag eller ved ændring af lånets prioritetsstilling som følge af f.eks. en indfrielse af foranstående lån.
…

Gældende gebyrer fremgår af …(indklagedes)… prisblad, som kan findes på …(indklagedes hjemmeside)…

Ændring af bidrag, gebyrer og andet vederlag (herunder kursskæring).
Bidrag, gebyrer og andet vederlag er variable.

Lånets bidrag og beregningsmetoden for bidrag kan således ændres i lånets løbetid, eksempelvis så bidraget beregnes og eventuelt løbende reguleres på grundlag af flere eller andre forhold end ved lånets udbetaling, herunder låntagerspecifikke forhold. …(Indklagede)… kan endvidere ændre eller indføre nye former for gebyrer eller andet vederlag (herunder kursskæring og kurtage) i eksisterende låneforhold.

Ændringer af bidrag og beregningsmetoden for bidraget samt ændring eller indførelse af nye former for gebyrer eller andet vederlag (herunder kursskæring og kurtage) kan i eksisterende låneforhold være begrundet i aktuelle eller forventede omkostningsmæssige, markedsmæssige, lovgivningsmæssige, risikomæssige, konkurrencemæssige, forretningsmæssige eller lignende forhold samt låntagerspecifikke forhold. Du kan nedenfor se eksempler på sådanne forhold. Listen er ikke udtømmende.

a) Ændringer i lovgivning, retspraksis og myndighedspraksis,
b) Ændringer i krav og forventninger fra ratingbureauer og investorer, herunder krav og forventninger af betydning for prissætningen på obligationerne bag …(indklagedes)… udlån,
c) Omkostningsudviklingen, eksempelvis som følge af
* øgede omkostninger til fremskaffelse af kapital,
• ændrede krav til kapitalgrundlag, kapitalberedskab, likviditet eller solvens,
• øgede skatter eller afgifter,
• øgede distributionsomkostninger eller
• generelle garantiordninger,
d) Øgede tab eller risiko for tab, nedskrivninger eller hensættelser til tab,
e) Behov for ændringer i sammensætningen af …(indklagedes)… låneportefølje, eksempelvis en reduktion af mængden af lån med variabel rente
f) Behov for at motivere …(indklagedes)… kunder til at vælge udvalgte produkter, eksempelvis lån med afdrag,
g) Øgede risici, herunder operationelle risici,
h) Faldende ejendomspriser eller strukturelle udviklinger i ejendomsmarkedet,
i) Administrative forhold eller behov for bedre udnyttelse af …(indklagedes)… kapacitet og ressourcer,
j) Øvrige forhold, som indebærer behov for øget indtjening eller en ændret prisstruktur,
k) Låntagers betalingsmisligholdelse,
l) Ændringer i låntagerspecifikke forudsætninger, herunder låntagers økonomiske forhold eller sammensætningen, omfanget eller rentabiliteten af låntagers engagement med …(indklagede)… eller
m) Ændringer i den pantsatte ejendoms belåningsgrad, værdifasthed eller omsættelighed.

Ændringer vedrørende bidrag samt væsentlige ændringer vedrørende andet vederlag meddeles individuelt til låntager med 3 måneders varsel til en termin med virkning fra førstkommende termin. Ændringer begrundet i udefrakommende forhold, som …(indklagede)… ikke har indflydelse på, kan dog ske uden varsel. Øvrige ændringer, herunder ændringer vedrørende gebyrer eller morarente samt mindre væsentlige ændringer vedrørende andet vederlag annonceres med 3 måneders varsel i …(indklagedes)… prisblad, som er tilgængeligt på …(indklagedes hjemmeside)…”

Indklagede varslede den 4. februar 2016 bidragsforhøjelse over for klageren:

”Den 1. juli 2016 forhøjer …(indklagede)… bidragssatserne. Det gør vi, fordi …(indklagede)… skal leve op til myndighedernes krav og markedets forventninger til vores kapital- og indtjeningsforhold. Både krav og forventninger er steget kraftigt siden finanskrisens start – og stiger stadig. Derfor skal vi i …(indklagede)… øge indtjeningen. På den måde kan vi lægge tilstrækkeligt til side som sikkerhed for de lån, vi yder, tiltrække kapital i markedet på bedst mulige vilkår og dække omkostningerne til forrentning af denne kapital. Det er en væsentlig forudsætning for, at vi fortsat kan tilbyde stabile boliglån til danskerne.

Jeres lån i …(indklagede)… er med afdrag og fast rente, og den type lån har den laveste bidragssats i …(indklagede)… - både nu og efter forhøjelsen 1. juli 2016. Lån med variabel rente og lån med afdragsfrihed har derimod de højeste bidragssatser. Det skyldes, at myndighederne kræver, at færre boligejere vælger disse lån.

Se, hvad forhøjelsen koster jer
Låntype Obligationslån
Restgæld pr. 1. juli 2016 i kr. 2.051.185,86
Nuværende årlig bidragssats i pct. 0,6124
Ny årlig bidragssats fra 1. juli 2016 i pct. 0,7376
Bidragsændringens betydning for ydelsen pr. kvartal i kr. (før skat) 642,02
I betaler den nye bidragssats første gang 1. oktober 2016.”

Klageren fremsendte den 14. marts 2015 en klage til indklagede:

”Indsigelse vedr. forhøjelse af bidragssats:

Vi har et 30-årigt realkreditlån i …(indklagede)… med fast rente optaget i 2010 og konverteret i 2014 (lånenr. …).

Af jeres skrivelse af 4. februar 2016 kan vi konstatere, at I nu for tredje gang i løbet af de seks år forhøjer bidragssatsen fra initialt 0,5000 til nu 0,7376. Alene den sidste forhøjelse vil koste os yderligere 2568 kr. per år og yderligere ca. 61.000 kr. samlet i lånets resterende løbetid.

I anfører i skrivelsen, at begrundelsen er, at I skal ”leve op til myndighedernes og markedets forventninger til vores kapital- og indtjeningsforhold”. Af de seneste ugers historier i pressen og diverse institutioner og eksperters udmeldinger er det imidlertid klart, at …(koncernen)… på alle måder lever op til alle myndigheders krav, og at bidragsforhøjelsen sker på baggrund af interne gisninger i …(koncernen)… omkring eventuelt kommende strammere lovgivning på området.

Ydermere er det kommet frem, at omkring halvdelen af bidraget sendes videre til banker som …(indklagede)… samarbejder med. Hvordan hænger det sammen med argumentet om, at I må hæve bidraget pga. behovet for bedre økonomisk polstring af virksomheden? For det er vel …(koncernen)… og ikke bankerne, som I påstår skal polstres bedre?

Vi forlanger, at I fremlægger dokumentation (f.eks. den samme som blev fremvist i fortrolighed til Folketingets Erhvervsudvalg den 4. marts 2016), så det kan godtgøres, at der er et reelt behov for den annoncerede bidragsstigning. Indtil en sådan foreligger, vil vi anse den for værende ugyldig.

Da vi optog lånet i sin tid valgte vi et fastforrentet lån med afdrag. Vi ønskede sikkerhed omkring vores økonomi og en fast månedlig ydelse. Det fremgik af lånematerialet fra …(indklagede)… fra dengang, at ydelsen består af ”rente, afdrag og bidrag”. Ydermere at ”med en fast rente ved du nøjagtigt, hvor høj ydelsen er på dit lån i hele lånets løbetid”.

Det har efterfølgende vist sig, at vi på ingen måde ved, hvad vores ydelse er. I har foreløbig hævet ydelsen tre gange og de fine ord i salgsmaterialet, har vist sig ikke at være det papir værd, det var skrevet på. Jeg finder (i øvrigt ligesom Forbrugerrådet) det vildledende og uanstændigt og almindeligvis er det også ulovligt i markedsføring af love en ting og gøre en anden?

Kære …(indklagede)… - vi har i de forløbne seks år betalt alle fradrag til tiden. Vi har to gange taget ad notam, at I forhøjede bidragssatsen og dermed ydelsen på lånet. Vi mener imidlertid, at I nu på jeres side har misligholdt kontrakten af ovenstående årsager og hævet bidragssatsen uden gyldig grund.

Vi ser frem til jeres svar og særligt den supplerende dokumentation.”

Indklagede besvarede den 17. marts 2015 klagerens henvendelse:

”Tak for din henvendelse om forhøjelse af bidragssatsen på dit lån i …(indklagede)…

Vi lægger ikke skjul på, at vores partnere i …(indklagede)… får en del af bidragsforhøjelsen. Det er en konsekvens af den samarbejdsaftale, vi har med partnerne. Vores partnere stiller rådgivning til rådighed i hele Danmark for de mange kunder med …(indklagede)…-lån. Vores partnere oplever, at deres omkostninger er vokset – blandt andet på grund af stigende krav til sagsbehandling, rådgivning og udvikling af IT-løsninger, der kan håndtere dette.

Du spørger også til, hvordan …(indklagede)… kan hæve bidragssatsen på dit fastforrentede lån, når vi i det materiale, du henviser til, har skrevet, at når man har et fastforrentet lån, så er ydelsen fast/så kender man prisen. Vi beklager, at formuleringen var upræcis og derfor uheldig. I din låneaftales afsnit om bidrag og i …(indklagedes)… almindelige forretningsbetingelser for realkreditudlån (som står i …(indklagedes)… Långuide) står det imidlertid tydeligt beskrevet, at …(indklagede)… kan forhøje bidragssatserne. Låneaftalen og forretningsbetingelserne var en del af det materiale, du fik, da du optog dit lån. Derfor fastholder vi den varslede forhøjelse af bidragssatserne.

Helt overordnet forhøjer vi bidragssatserne for alle eksisterende og nye lån i …(indklagede)…, fordi bidragene er vores primære indtjeningskilde. En øget indtjening over de kommende år sikrer, at …(koncernen/indklagede)… fortsat kan tilbyde stabile boliglån til danskerne. For via en øget indtjening formår vi både at honorere myndighedernes nuværende krav og ruste os til de nye, markant højere krav, vi ved, er på vej.

Der diskuteres aktuelt en række nye tiltag i Basel Komitéen for banktilsyn og i EU. Det er blandt andet en ny såkaldt standardmetode for kreditrisiko, en revision af såkaldte risikovægte for boliglån, nye regler for nedskrivning og nye likviditetskrav. Der er tale om omfattende forslag med store konsekvenser for sektoren og …(indklagedes)… mulighed for at låne ud – og derved med store konsekvenser for samfundet. Blot for at give et eksempel: Det diskuteres lige nu i Basel Komitéen, om man skal stramme de såkaldte risikovægte på boligområdet. Det er allerede sket i Sverige, og det betyder, at bankerne skal sætte mere til side, når de låner ud til boligejere. Hvis det samme indføres i Danmark, betyder det, at …(koncernen)…, som …(indklagede)… er en del af, skal øge vores egentlige kernekapital med 15 milliarder kroner. Det er blot et af mange krav, der kan ramme os i den fremtid, vi kigger ind i.

Det er rigtigt, at vi ikke ved præcis, hvor høje de nye kapitalkrav bliver. Men vi kan se, at bliver bare et af kravene implementeret i en minimusversion, vil det udfordre os væsentligt. Derfor handler vi allerede nu. Hvis du har lyst til en mere uddybende forklaring, som konkretiserer de aktuelle og sandsynlige krav, vil vi opfordre dig til at læse notatet ”Baggrund for nye priser” samt de hertil hørende uddybende notater på …(indklagedes)… hjemmeside. Du kan tilgå notatet og de underliggende notater på dette link: …

Vi har lagt en klar strategi for, hvordan vi kommer i mål med de krav, vi allerede nu kender. Og dem når vi. Men der venter nye og markante kapitalkrav, vi skal leve op til i de kommende år. Den endelige størrelse af disse krav ligger ikke fast, men omfanget vil være markant. Foretager vi ikke grundlæggende forandringer, vil kravene derfor – selv i en minimumsversion – være en væsentlig udfordring for …(indklagede)… Den udfordring må vi allerede nu forholde os til og søge en løsning på. Derfor står …(koncernen, som …(indklagede)… er en del af, ved en skillevej, hvor vi enten kan søge ny kapital gennem en børsnotering eller hæve bidragssatserne markant og samtidig skære dramatisk ned på aktiviteter og udlån. Det sidste vil ramme hårdt ind i vores kerneforretning: Danske boligejere vil opleve betragtelige prisstigninger og dårligere lånemuligheder. Det scenarie ønsker vi ikke. Derfor indleder …(koncernen)… snart et nyt kapitel i sin 165-årige historie ved at lade sig børsnotere.

Du kan læse om dine muligheder for at klage til Realkreditankenævnet på …”

Klageren indbragte efterfølgende sagen for Realkreditankenævnet.


PARTERNES PÅSTANDE:

Klageren påstår indklagede tilpligtet at annullere den foretagne forhøjelse af bidraget på hans lån.

Indklagede påstår frifindelse.


KLAGERENS FREMSTILLING:

Klageren ønsker at klage over den af indklagede gennemførte stigning i bidragssatsen pr. 1. juli 2016.

Han finder, at bidragsforhøjelsen er udokumenteret og derfor ulovlig. Han henviser til den fremlagte korrespondance mellem ham og indklagede.



INDKLAGEDES FREMSTILLING:

Indklagede oplyser, at klagerens nuværende lån er udbetalt den 16. januar 2015 på grundlag af lånetilbud af 12. januar 2015. Lånet er et 26-årigt, 2,5 pct. obligationslån på 2.138.000 kr.

Bidraget på lånet blev fastsat til 0,6124 pct. ud fra et belåningsinterval på 0-80 pct. på baggrund af en belåningsvurdering på 2.600.000 kr. Bidraget blev pr. den 1. juli 2016 forhøjet til 0,7376 pct.

Lånet erstattede et 30-årigt obligationslån på 2.255.000 kr., der var udbetalt den 24. juni 2010. Bidraget på lånet med hovedstol 2.255.000 kr. blev fastsat til 0,5 pct. ud fra et belåningsinterval på 0-80 pct. på baggrund af en belåningsvurdering på 2.700.000 kr. Bidraget på dette lån blev efter varsling forhøjet i 2012 og 2013.

Gennemførsel af bidragsforhøjelsen i 2016
Med virkning fra 1. juli 2016 har indklagede forhøjet bidragssatserne på alle eksisterende og nye lån til private kunder. Derfor har alle privatkunder med lån hos indklagede modtaget et brev med oplysning om, hvad forhøjelsen betyder for netop deres lån. Brevet indeholder en begrundelse for forhøjelsen.

Derudover har indklagede på sin hjemmeside offentliggjort en redegørelse for bidragsforhøjelsen:

”Begrundelseskrav
Det danske realkreditsystem har en række unikke kendetegn. Et af dem er, at du som låntager – uanset om du er boligejer eller erhvervsdrivende – igennem hele lånets løbetid er beskyttet mod en pludselig opsigelse af dit lån. Den beskyttelse har du ikke på dit banklån. Banker kan nemlig frit og uden varsel til enhver tid kræve, at du betaler dit lån tilbage. Det kan vi som realkreditinstitut ikke, så længe du betaler dine ydelser.

Med andre ord forpligter realkreditinstitutter sig ved udbetaling af et lån til at låne pengene ud – og ikke pludselig kræve dem tilbagebetalt – i hele den periode, der er aftalt. Og da løbetiden ofte er 30 år, betyder det, at realkreditinstitutter har uopsigelige forpligtelser, der løber i årtier.

Øget krav om polstring.
Over så lang en periode kan kapitalkrav og omkostninger ved realkreditudlån ændre sig markant. Derfor kan et realkreditinstitut forhøje bidragssatserne, som er realkreditinstituttets pris for at yde og administrere lån. Bidragssatserne kan også forhøjes på de lån, der allerede er udbetalt. Og det er det, …(indklagede)… gør, når vi hæver bidragssatserne på …(indklagede-lån)… pr. 1. juli 2016.

Men vi kan ikke bare hæve bidragssatserne vilkårligt, for alle realkreditinstitutter skal kunne begrunde, hvorfor de forhøjer bidragssatserne. Det er fast anerkendt i lovgivningen om god skik for finansielle virksomheder – og i talrige afgørelser fra Realkreditankenævnet – at man forhøjer bidragssatserne, når man kan begrunde det.

…(Indklagedes)… mulighed for at hæve bidragssatserne er udførligt beskrevet i låneaftalerne og i …(indklagedes)… Almindelige forretningsbestemmelser for realkreditudlån, som står i den LånGuide, man modtager, når man får et …(indklagede-lån)…

Hvorfor stiger bidragssatserne i …(indklagede)… pr. 1. juli 2016?
I det brev, alle kunder i …(indklagede)… har modtaget, begrunder vi forhøjelsen med, at kapitalkravene fra danske og internationale myndigheder til realkreditinstitutter er steget og fortsat stiger. De stigende kapitalkrav betyder, at …(realkreditkoncernen)… – som …(indklagede)… er en del af – skal stille mere og mere kapital som sikkerhed for de lån, vi har ydet og fortsat yder til danske boligejere og erhvervsdrivende.

Når myndighedernes krav stiger, øger investorerne og ratingbureauerne (tilsammen kaldet ”markedet”) samtidig deres forventninger til …(realkreditkoncernens)… kapitalgrundlag. Jo større tiltro investorer og ratingbureauer har til …(det koncernforbundne realkreditinstitut)…, jo lavere bliver renten på lånet. Vores kunder har derfor direkte fordel af, at både investorer og ratingbureauer har stærk tiltro til …(det koncernforbundne realkreditinstitut)… Derfor er det så afgørende, at vi lever op til markedets forventninger.

Kendte og ukendte krav i sigte.
Konkret medfører de øgede krav, at …(realkreditkoncernen)… ved indgangen til 2019 skal have ca. 70 mia. kr. i egentlig kernekapital (den regnskabsmæssige egenkapital fratrukket hybrid kernekapital og en række solvensmæssige fradrag).

Dette kapitalmål er fastsat på baggrund af de allerede kendte og vedtagne kapitalkrav fra danske og internationale myndigheder. Forhøjelsen af bidragssatserne pr. 1. juli 2016 har først og fremmest til formål at øge sandsynligheden for, at …(realkreditkoncernen)… kan leve op til dette kapitalmål. Vi har i dag en egentlig kernekapital på 60,5 mia. kr. Den skal øges med knap 10 mia. kr. i årene 2016-2018. Forhøjelsen af bidragssatserne øger …(realkreditkoncernens)… indtjening og betyder dermed, at vi kan lægge mere til side hvert år i bestræbelserne på at nå 70 mia. kr. inden udgangen af 2018.

Desuden øger forhøjelsen af bidragssatserne sandsynligheden for, at …(realkreditkoncernen)… kan honorere de fremtidige, endnu ikke vedtagne kapitalkrav, som der i disse år arbejdes på hos internationale myndigheder. Vi kender ikke det konkrete omfang af kravene endnu – men vi ved, at kapitalkravet efter 2019 er højere end de 70 mia. kr. Selv i minimumsversioner vil de krav, der arbejdes på, være en betydelig udfordring for …(realkreditkoncernen)… Lige nu er vores bedste estimat, at det er nødvendigt at øge den egentlige kernekapital med yderligere 15 mia. kr. – altså ud over de 70 mia. kr. – når de nye krav får effekt. Estimatet er forsigtigt og svarer til det niveau, man allerede nu har pålagt de fire største banker i Sverige. Og det er ikke usandsynligt, at kravet bliver højere.

Børsnotering er nødvendig
Derfor søger …(realkreditkoncernen)… en børsnotering. Dels får vi tilført kapital i forbindelse med selve børsnoteringen, dels får vi efterfølgende, som børsnoteret koncern, adgang til at hente yderligere kapital efter behov. For at gennemføre en børsnotering skal vi have en bedre indtjening end i dag – det vil fremtidige aktionærer kræve, og det er forhøjelsen af bidragssatserne med til at sikre. Og det er værd at bemærke, at forhøjelsen af bidragssatserne er langt mindre, end den ville være uden en børsnotering. Forhøjelsen af bidragssatserne på …(indklagedes)… udlån til privatkunder står ikke alene. De suppleres af markante besparelser i …(realkreditkoncernen)… og andre tiltag, der bidraget til at effektivisere koncernen.”

Baggrunden for indklagedes forhøjelse af bidragssatsen er yderligere uddybet i en redegørelse, som også er tilgængelig på indklagedes hjemmeside.

Hjemmel til bidragsforhøjelse og rådgivning
Det i denne sammenhæng relevante aftalegrundlag mellem klageren og indklagede udgøres af låne- og pantsætningsaftalen fra 2015. Denne suppleres af indklagedes Långuide fra varslingstidspunktet, der er godkendt af indklagedes bestyrelse.

Såvel låne- og pantsætningsaftalen som Långuiden indeholder bestemmelser om fastsættelsen af bidraget, herunder at det i lånets løbetid kan ændres af indklagede.

Den skriftlige dokumentation er en integreret del af rådgivningen i nærværende og andre lånesager. Den skriftlige dokumentation, som er reguleret af god skik bekendtgørelsens bestemmelser, herunder § 6, består blandt andet af de ovennævnte lånedokumenter, hvor adgangen til bidragsforhøjelse er fremhævet, og hvor betingelserne for at forhøje er nøje beskrevet.

Ud over indholdet af lånedokumentationen har der ikke generelt været anledning til særskilt at fremhæve risikoen for bidragsforhøjelser i rådgivningen, ligesom der i sagen ikke er forhold, der har gjort en sådan rådgivning påkrævet.

Særlige forhold
Indledningsvis gør indklagede opmærksom på, at spørgsmål vedrørende markedsføringsloven er underlagt Forbrugerombudsmandens kompetence.

Indklagede har derudover følgende bemærkninger til klagerens henvisning til indklagedes produktark.

Det citerede produktark skal ses i konteksten af indklagedes samlede markedsføringsmateriale, den rådgivning, der ydes inden et lån etableres, og de lånevilkår, der udleveres og underskrives i forbindelse med låneaftalen.

Produktarkene angiver centrale vilkår, som karakteriserer den enkelte låntype, og som er af relevans for sammenligning mellem låntyper. Adgangen til at ændre bidrag er den samme på tværs af låntyper og karakteriserer realkreditlån som sådan, ikke specifikke låntyper.

Beskrivelsen af lån med fast rente tilsigter ikke at give en komplet beskrivelse af alle forhold og vilkår i forbindelse med optagelse af et realkreditlån, herunder at oplyse om bidrag eller om øvrige omkostninger og afgifter i forbindelse med låneoptagelsen, og dette er heller ikke påkrævet. Derimod tilsigtes det alene at give en kort og letforståelig beskrivelse i oversigtsform af de centrale elementer ved at vælge et lån med fast rente. Det centrale er at oplyse, at ydelsen ikke ændrer sig, når renterne gør – til forskel fra lån med variabel rente. Oplysninger om bidragssatser for de forskellige låntyper gives i et separat prisblad, som er tilgængeligt på indklagedes hjemmeside. De detaljerede vilkår fremgår derimod af låneaftalen.

Oplysningerne om disse centrale elementer ved lån med fast rente udgør ikke et selvstændigt beslutningsgrundlag, og det summariske indhold suppleres og uddybes i såvel de lånevilkår, der tiltrædes af låntager, som den mundtlige rådgivning.

Derudover bemærkes det, at der ikke anvendes konkrete priser eller satser i produktarket. Prisoplysninger gives som nævnt i et separat prisblad. Dertil kommer, at klageren i produktarket opfordres til få mere viden via henvendelse til sit pengeinstitut og på indklagedes hjemmeside samt til at få lavet en beregning af, hvad lånet koster.

Indklagede henviser i den forbindelse til, at det tidligere har været helt sædvanligt i branchen, at man i forbindelse med en kort karakteristik af fastforrentede realkreditlån har haft fokus på, at renten ikke ændrer sig, uden at fremhæve muligheden for øvrige ændringer af betydning for den samlede ydelse, herunder bidragsændringer. Eksempelvis kan indklagede henvise til følgende uddrag af 26. marts 2010 fra Realkreditrådets hjemmeside:

”Det lange – typisk 30-årige – fastforrentede, konverterbare lån betragtes som det klassiske realkreditlån. Her kender låntager på forhånd den faste ydelse, han skal betale i hele lånets løbetid.”

Henset til den klare hjemmel i låne- og pantsætningsaftalen og Långuiden har indklagede derfor været berettiget til at forhøje bidragssatsen. De påberåbte formuleringer i øvrige dokumenter kan således ikke føre til, at klageren kan opnå fritagelse fra vilkåret om, at bidraget kan ændres – et vilkår, der er gældende for samtlige realkreditlån til privatkunder, og som er forudsat ved prissætningen i forbindelse med lånets optagelse.

Herudover er klageren i 2012 og i 2013 blevet varslet om forhøjelser af bidraget. Klageren har ikke tidligere gjort indsigelse baseret på formuleringer i de omtalte dokumenter og kan derfor ikke påberåbe sig disse forhold på nuværende tidspunkt.
Anbringender
Det gøres til støtte for den fremsatte påstand gældende,

at der er hjemmel i låneaftalen til at forhøje bidragssatsen,

at den gennemførte bidragsforhøjelse er sket ensartet for alle kunder med samme låntyper,

at den skete forhøjelse af bidragssatsen er i overensstemmelse med aftalegrundlaget og varslet og begrundet i overensstemmelse med reglerne om god skik,

at forhøjelsen af bidragssatsen ikke er vilkårlig eller urimelig,

at formuleringen i produktark og øvrige dokumenter over for den klare hjemme i låne- og pantsætningsaftalen og Långuiden ikke indebærer en fravigelse af aftalens vilkår, og at klageren ikke har haft en berettiget forventning herom, samt at klageren ikke på nuværende tidspunkt kan gøre en sådan indsigelse gældende, og

at spørgsmål i relation til markedsføringsloven henhører under Forbrugerombudsmanden.

Der er derfor ikke grundlag for at tilsidesætte den varslede forhøjelse af bidragssatsen.


ANKENÆVNETS BEMÆRKNINGER:

Nævnet finder ikke grundlag for at kræve, at indklagede ud fra de angivne begrundelser for bidragsforhøjelserne, herunder de øgede kapitalkrav til realkreditinstitutter samt de varslede yderligere kapitalkrav, fører et særligt bevis for grundlaget for disse.

Med hensyn til klagerens anfægtelse af, at en del af det forhøjede bidrag tilfalder de låneformidlende pengeinstitutter, finder Nævnet, at det står indklagede frit for at tilrettelægge sin forretning, herunder distributions- og ekspeditionsopgaver, som indklagede finder mest hensigtsmæssig, og at fordelingen af bidragsindtægterne endvidere er et anliggende mellem indklagede og de låneformidlende institutter, som er lånekunderne uvedkommende. Nævnet har hertil bemærket, at de låneformidlende institutter stiller garanti for den rangyderste del af belåningen og foretager en del af administrationen på indklagedes vegne.

Nævnet skal medgive klageren, at formuleringerne i indklagedes markedsføringsmateriale er upræcise og uheldige. De eventuelle virkninger heraf i forhold til de offentligretlige bestemmelser om god markedsføringsskik i henholdsvis reglerne om god skik og i markedsføringsloven er et anliggende, der henhører under Finanstilsynet og/eller Forbrugerombudsmanden.

Nævnet har foretaget en vurdering af et eventuelt rådgiveransvar som følge af det af klageren anførte. Nævnet finder, at indklagede ikke har pådraget sig rådgiveransvar. Nævnet har herved lagt vægt på, at klageren ikke har dokumenteret eller godtgjort, at han i modstrid med den klare hjemmel i aftalegrundlaget til, at indklagede kan foretage bidragsforhøjelser, i den mundtlige rådgivning eller på anden vis er garanteret eller tilsikret, at bidraget ikke kunne stige. Nævnet bemærker hertil, at det i rådgivningsskemaet, som blev underskrevet af klageren den 22. december 2014, direkte er angivet, at bidraget kan justeres med forudgående varsel.

Endelig bemærker Nævnet, at indklagedes tilrettelæggelse af priser m.v. for fastforrentede lån ikke umiddelbart adskiller sig fra den praksis, andre institutter i branchen har fulgt.

Da bidragsforhøjelsen er klart hjemlet i aftalegrundlaget, og da den er foretaget ensartet for grupper af kunder og lån, og er på niveau med, hvad der er sædvanligt i branchen, og ikke kan anses for vilkårlig eller åbenbart urimelig, kan Nævnet ikke give klageren medhold.

Som følge af det anførte


b e s t e m m e s


Indklagede, Totalkredit A/S, frifindes.



Henrik Waaben / Susanne Nielsen