Afgørelse

Bidragsforhøjelse. Kursskæring.

21410153
Bidragsforhøjelse. Kursskæring.
Klageren optog i 2009 og 2010 to kortrentelån hos det indklagede realkreditinstitut. Af de for lånene udstedte pantebreve samt af instituttets Långuide fremgik det, at bidrag og beregningsprincipper kunne ændres efter instituttets beslutning, ligesom der kunne indføres og ændres kursfradrag ved refinansiering. Instituttet varslede i maj 2013 og igen i august 2014 bidragsforhøjelser samt stigning i kursfradraget. Klageren protesterede efterfølgende forgæves over disse stigninger, herunder med henvisning til, at han ved låneoptagelsen ikke var blevet rådgivet om, at disse satser kunne stige, og at en stigning på 103 pct. i alle tilfælde var uacceptabel.

Klageren nedlagde ved Nævnet påstand om, principalt at instituttet skulle reducere bidragssatserne og kursfradraget på klagerens to lån til niveauet ved låneoptagelsen eventuelt korrigeret for prisudviklingen, subsidiært at instituttet skulle tilbyde ham en alternativ lånemulighed med væsentligt lavere omkostninger og priser. Instituttet påstod frifindelse.

Nævnet fandt, at der ikke ud fra aftalegrundlaget var vilkår, der kunne føre til, at bidragsstigninger var begrænset til prisudviklingen, ligesom forhøjelserne ikke kunne tilsidesættes som urimelige eller vilkårlige. Der var ikke grundlag for at antage, at det var kendeligt for rådgiveren, at klageren havde specifikke forventninger til bidraget og dermed ud fra et forudsætningssynspunkt ikke var bundet af vilkåret om bidragsforhøjelser i aftalegrundlaget, eller at klageren var blevet tilsikret, at bidraget ikke kunne stige. Til klagerens anbringender i relation til rådgivningen om risikoen for bidragsforhøjelser bemærkede Nævnet, at klagerens lån blev udbetalt på et tidspunkt, hvor man i realkreditbranchen ikke havde oplevet større bidragsforhøjelser i en længere årrække. Derfor indtog risikoen herfor formentlig generelt ikke på det tidspunkt en fremtrædende rolle i rådgivningen af realkreditlåntagere. De konkrete bidragsforhøjelser, som der blev klaget over, skete i 2013 og 2015, hvorfor klagerens rådgiver ved lånenes optagelse ikke kunne forudse disse. Nævnet fandt, at der i aftalegrundlaget var den fornødne hjemmel til at indføre og forhøje kursskæring ved refinansiering, og fandt, at denne ikke kunne tilsidesættes som åbenbar urimelig eller vilkårlig. Til klagerens ønske om en undersøgelse af konkurrencesituationen i realkreditbranchen bemærkede Nævnet, at sådanne falder uden for Nævnets kompetence, idet de henhører under konkurrencemyndighederne. Nævnet frifandt som følge af det anførte realkreditinstituttet.


K E N D E L S E

afsagt den 30. juni 2015



JOURNAL NR.: 2014-01-10-153-T


INSTITUT: Totalkredit A/S


KLAGEEMNE: Bidragsforhøjelse. Kursskæring.


DATO FOR NÆVNSMØDE: Den 28. maj 2015


SAGSBEHANDLER: Cand.jur. Keld Overvad Steffensen


NÆVNSMEDLEMMER, DER HAR DELTAGET I BEHANDLINGEN:
Henrik Waaben (formand)
Anna Marie Ringive (2 stemmer, jf. nævnsvedtægternes § 14, stk. 1)
Jacob Elverum
Per Englyst



SAGENS OMSTÆNDIGHEDER:

Klageren optog i 2009 et kortrentelån F1 på 3.100.000 kr. med delvis afdragsfrihed hos det indklagede realkreditinstitut.

I 2010 optog klageren yderligere et kortrentelån F1 på 310.000 kr. hos indklagede.

I lånetilbud af 6. juli 2009 og lånetilbud af 17. august 2010 var bidragsprocenten oplyst til henholdsvis 0,50 pct. p.a. og 0,70 pct. p.a., og der var henvist til, at der kunne søges yderligere information herom i indklagedes prisblad.

Af de for lånene udstedte pantebreve og låne- og pantsætningsaftaler fremgår følgende:

”Særlige bestemmelser

Vilkår for lånet
For lånet gælder de af …(indklagedes)… bestyrelse til enhver tid fastsatte vilkår for långivningen og obligationsudstedelsen. Henvisningen til vedtægterne i Justitsministeriets pantebrevsformular B skal forstås som en henvisning til bestemmelser fastsat af …(indklagedes)… bestyrelse med hjemmel i …(indklagedes)… vedtægter.

Der henvises i øvrigt til de til debitor udleverede ”Almindelige forretningsbestemmelser” i Långuiden samt ”Særlige bestemmelser” i nærværende pantebrev.
…

Morarenter og gebyrer
…
…(Indklagede)… kan i øvrigt bestemme, at der ved en eventuel refinansiering skal betales kurtage, kursskæring el. lign. samt gebyr. Debitor skal underrettes herom mindst 1 måned før et refinansieringstidspunkt.
…

Bidrag
Som en del af ydelserne betales et bidrag, hvis størrelse og beregningsmåde fastsættes af …(indklagede)… Bidragets størrelse oplyses i forbindelse med udbetaling af lånet.

Bidrag og beregningsprincipper kan ændres efter …(indklagedes)… beslutning. Meddelelse herom vil i såfald blive givet til debitor med mindst 3 måneders varsel forud for en termin.

…(Indklagede)… kan desuden fastsætte specielle bidragssatser og/eller beregningsprincipper for særlige lån eller grupper af lån. Meddelelse om ændringer i bidraget og/eller beregningsprincipperne herfor kan gives i en terminsopkrævning. Ændres bidraget, ændres terminsydelsen i forhold hertil.
…
JUSTITSMINISTERIETS PANTEBREVSFORMULAR B

1. Debitor er personlig ansvarlig for opfyldelse af forpligtelserne efter dette pantebrev og underkastet de til enhver tid for realkreditinstituttet gældende vedtægter og bestemmelser fastsat i medfør af vedtægterne, herunder eventuelle bestemmelser om solidarisk ansvar.”

Indklagedes Långuide indeholder følgende afsnit om bidrag:

”Bidrag
Bidragets størrelse og beregningsmetode fastsættes i forbindelse med ydelsen af lånet.

Bidragssatsen er afhængig af ejendomskategori, låntype, belåningsinterval (lånets prioritetsstilling på optagelsestidspunktet i forhold til den kontante låneværdi for ejendommen) og lånets hovedstol. Ved omlægning af lån, hvor der ikke samtidig optages tillægslån, fastsættes bidraget som udgangspunkt efter belåningsintervallet for det lån, der bliver omlagt.

Bidraget beregnes som en procentsats af lånets restgæld (dvs. af kontantrestgælden for kontantlån og af obligationsrestgælden ved obligationslån). Betalingen sker forholdsmæssigt som en del af lånets terminsydelse.

Ændring af bidrag
Bidrag kan ændres i lånets løbetid efter …(indklagedes)… beslutning.

…(Indklagede)… kan forhøje bidraget med tre måneders varsel til en termin med virkning fra førstkommende termin. Bidragsforhøjelsen kan ske som følge af øgede omkostninger, herunder skatter og afgifter, eller tab og nedskrivninger eller i øvrigt, hvis det er ønskeligt for …(indklagede)… af indtjeningsmæssige grunde, herunder – men ikke alene – behov for forbedring af kapitalgrundlaget.

…(Indklagede)… kan ændre beregningsmetoden for bidraget med tre måneders varsel til en termin, med virkning fra førstkommende termin, hvis det er ønskeligt for …(indklagede)… af administrative, markedsmæssige eller konkurrencemæssige grunde.
…

Handelsomkostninger
Ved udbetaling af lån består de samlede handelsomkostninger af kursfradrag og kurtage.

…

Kursfradrag ved refinansiering
Rentetilpasning af BoligXlån med rentetilpasning kan som nævnt foregå efter forskellige principper. Ved refinansiering til en 10-dages gennemsnitskurs fratrækker …(indklagede)… 0,05 kurspoint i kursfradrag i hver af de 10 dagskurser, som indgår i 10-dages gennemsnitskursen. Refinansiering til auktionskurs foretages uden kursfradrag, og proceduren for rentetilpasning af BoligXlån med rentetilpasning, hvor låntager vælger at indgå en fastkursaftale, svarer til udbetaling med fastkursaftale, jf. afsnittet ”Kursfradrag ved udbetaling”.”

Ved brev af 27. maj 2013 varslede indklagede prisforhøjelser over for klageren:

”Nye priser på realkreditlån
Realkreditinstitutterne bliver mødt med skærpede lovkrav til, hvor meget kapital vi skal have som sikkerhed for vores udlån. Når prisen på denne kapital så samtidig er høj, og vores tab er vokset, betyder det, at vores omkostninger ved at producere realkreditlån stiger kraftigt. For at dække disse omkostninger må vi hæve priserne.

Det betyder, at …(indklagede)… fra 1. oktober 2013 forhøjer bidragssatserne på realkreditlån. Forhøjelsen betyder samtidig en mere entydig sammenhæng mellem pris, låntype og belåningsgrad. Lån uden afdrag bliver dyrere end lån med afdrag, og variabelt forrentede lån bliver dyrere end fastforrentede lån. De nye bidragssatser bevirker, at alle lån fra …(indklagede)… følger samme prisstruktur.

Det nye bidrag opkræver vi første gang sammen med ydelsen ved udgangen af december måned 2013.

Hvad betyder det for dig?
Låntype Tilpasningslån (F1) variabel rente
Nuværende årlig bidragssats i pct. 0,6000
Ny årlig bidragssats fra 01.10.2013 i pct. 0,9368
Restgæld pr. 30.09.2013 i kr. 3.100.000,00
Terminsydelse december 2013 i kr. 10.663,81
Bidragsændringens betydning for ydelsen i kr. 2.610,20
…

Hvad betyder det for dig?
Låntype Tilpasningslån (F1) variabel rente
Nuværende årlig bidragssats i pct. 0,8000
Ny årlig bidragssats fra 01.10.2013 i pct. 1,2500
Restgæld pr. 30.09.2013 i kr. 282.315,19
Terminsydelse december 2013 i kr. 3.634,98
Bidragsændringens betydning for ydelsen i kr. 317,60
…”

Ved brev af 28. august 2014 varslede indklagede på ny prisforhøjelser for klagerens to lån:

”Nye priser på realkreditlån
1. januar 2015 forhøjer …(indklagede)… bidragssatser og kursfradraget ved rentetilpasning. Bidraget og kursfradraget ændres, så det i højere grad modsvarer de omkostninger, kapitalkrav og risici, der er forbundet med den pågældende låntype.

Realkreditlån fra …(indklagede)… vil fortsat være en attraktiv måde at finansiere din bolig på.

Det nye bidrag opkræver vi første gang som en del af din ydelse ved udgangen af marts måned 2015. Det forhøjede kursfradrag anvendes på lån, som rentetilpasses med virkning fra 1. januar 2015 eller senere.

Hvad betyder det for dig?
Låntype Tilpasningslån (F1) variabel rente
Restgæld pr. 31. december 2014 i kr. 3.100.000,00
Nuværende årlig bidragssats i pct. 0,9368
Ny årlig bidragssats fra 1. januar 2015 i pct. 1,1244
Bidragsændringens betydning for ydelsen pr. kvartal i kr. (før skat) 1.453,90
Nuværende kursfradrag i kurspoint 0,10
Nyt kursfradrag fra 1. januar 2015 i kurspoint 0,30
Kursfradragsændringens vejl. betydning for ydelsen pr. kvartal i kr. fra førstkommende rentetilpasning (før skat) 1.550

…

Hvad betyder det for dig?
Låntype Tilpasningslån (F1) variabel rente
Restgæld pr. 31. december 2014 i kr. 270.056,02
Nuværende årlig bidragssats i pct. 1,2500
Ny årlig bidragssats fra 1. januar 2015 i pct. 1,5000
Bidragsændringens betydning for ydelsen pr. kvartal i kr. (før skat) 168,78
Nuværende kursfradrag i kurspoint 0,10
Nyt kursfradrag fra 1. januar 2015 i kurspoint 0,30
Kursfradragsændringens vejl. betydning for ydelsen pr. kvartal i kr. fra førstkommende rentetilpasning (før skat) 68…”

Den 7. september 2014 protesterede klageren over for indklagede over prisforhøjelserne:

”Da vi for 5 år siden valgte at optage realkreditlån hos …(indklagede)… fik vi fin information af …(det for indklagede låneformidlende pengeinstitut)… vedr. risikoen for rentestigninger og prisfald på boligmarkedet. Vi fik derimod intet at vide om at der var en betragtelig risiko forbundet med potentielle stigninger i bidragssatser og kursfradrag.

I vores konkrete tilfælde startede vi ud med årlige omkostninger, ved bidragssatser og kursfradrag, på ca. 24.130 kr. En betragtelig omkostning ud over rentebyrden.

I forbindelse med den senest udmeldte prisstigning vil vores årlige omkostning andrage ca. 49.016 kr. En fuldstændig uacceptabel stigning på 103% på under halvandet år.

Vi har læst og forstået …(indklagedes)… argumentation for, hvorfor priserne skal stige. Men vi godtager den ikke.

• Vores belåning ligger under 80% af husets markedsværdig og udgør derfor ingen risiko for …(indklagede)…. Vi har ingen yderligere gæld.
• Hvis …(indklagede)… ikke mener, at et resultat i 2013 på 565 millioner kr. efter skat er nok, må …(indklagede)… som alle andre virksomheder forsøge at rationalisere sin drift eller agere mere kundeorienteret.
• Prisstigninger er som i alle forhold forventelige i størrelsesorden med inflationen.

Hvis man kan pålægge en kunde usædvanlige 103% prisstigning på halvandet år, er det et åbenlyst tegn på, at man agerer i et marked uden reel konkurrence kreditforretningerne imellem (vi undlader at bruge ordet forening). En åbenlys sag for konkurrencestyrelsen, som vi ved tidligere har haft øje på …(indklagede/det med indklagede koncernforbundne realkreditinstitut)…

Vi forventer derfor, at vores omkostninger til bidrag og kursfradrag nedsættes til de satser, som gjaldt på det tidspunkt vi optog vores lån i 2009, maksimalt reguleret for inflationen.

Vi ser frem til snarest at modtage et positivt svar fra …(indklagede)…, som er fri for udenoms argumentation og de typisk anvendte årsagsforklaringer om risiko for …(indklagede)…, omkostninger for …(indklagede)…, kapitalkrav, ratingbureauer etc. som undskyldning for at hæve priserne. Alternativt ser vi dette som en sag for i første omgang Realkreditankenævnet.”

Indklagede besvarede den 30. september 2014 klagerens henvendelse:

”Vi kan godt forstå jeres ærgrelse over, at vi hæver priserne, og vi ville gerne have undgået det. Men vi indfører faktisk denne prisstruktur for at sikre, at vi også i fremtiden kan tilbyde billige realkreditlån. Samtidig giver vi jer mulighed for helt eller delvist at undgå prisstigningen.

Jeres muligheder
Jeres …(indklagede)-lån skal refinansieres næste gang i marts 2015. Ved denne refinansiering har I mulighed for at ændres jeres låneprofil til et F3-F10 Tilpasningslån med eller uden afdrag uden at betale gebyret på 750 kr. for profilskifte. På den måde kan I delvist undgå prisstigningen.

Hvis I inden udgangen af 2015 vælger at omlægge jeres lån til et lån med fast rente, Rentemax eller F-kort med eller uden afdrag, giver …(indklagede)… jer en rabat på op til 5.000 kr. på gebyret for optagelse af lån og på sagsekspedition. Bidragssatsen på disse lån er lavere.

Vil I høre mere om jeres muligheder, er I velkomne til at kontakte jeres rådgiver i …(det låneformidlende pengeinstitut)…

Baggrund for prisforhøjelser
…(Indklagede)… indfører en prisstruktur, der skal gøre det mere attraktivt at vælge lån med afdrag og lån med længere tid mellem refinansieringerne.

Vi indfører den nye prisstruktur, fordi de ratingbureauer, som vurderer realkreditinstitutter og vores obligationer, er bekymrede for antallet af lån uden afdrag og lån med kort tid mellem refinansieringerne. De lægger stor vægt på, at der sker en reduktion af antallet af disse lån. Formålet er dels at gøre boligmarkedet mere robust, dels at gøre obligationssalget i forbindelse med refinansieringerne så sikkert som muligt. Låneomlægninger fra F1- og F2 til andre låntyper, herunder med afdrag, vil medvirke til at opfylde kravene fra både ratingbureauer og myndigheder.

Myndigheder i EU og Danmark er af samme holdning som ratingbureauerne. Senest har Finanstilsynet som en del af den såkaldte tilsynsdiamant stillet krav om, at realkreditinstitutterne nedbringer antallet af F1- og F2-lån og lån uden afdrag.

Derfor er det på disse lån, at vi forhøjer bidragssatsen, mens boligejere med de øvrige låntyper ikke oplever stigninger. Samtidig er det også på F1- og F2-lån, at kursfradraget stiger mest. Og det er netop ved en omlægning fra disse låntyper, vi tilbyder rabat.



Belåningsinterval
I oplyser, at belåningen af jeres ejendom er under 80% af husets markedsværdi. Ejendommens markedsværdi har umiddelbart ikke betydning for fastsættelsen af bidraget på jeres nuværende lån.

Det skyldes, at vi i forbindelse med udfærdigelsen af et lånetilbud foretager en belåningsvurdering af ejendommen og på baggrund af denne belåningsvurdering fastsætter vi et belåningsinterval for det nye lån. Belåningsintervallet fastsættes for hele lånets løbetid og danner grundlag for bidragssatsen.

…(Indklagede)… justerer ikke på belåningsintervallet i lånets løbetid, hverken ved optagelse af nye lån, eller ved generelle ejendomsmarkedsprisfald – eller stigninger.

Vores mulighed for at ændre bidrag og gebyrer fremgår af låneaftalen (pantebrevet) og af vores almindelige forretningsbestemmelser for realkreditudlån og for obligationshandel, som i dag står i …(indklagedes)… Långuide.”

Efterfølgende indbragte klageren sagen for Realkreditankenævnet.


PARTERNES PÅSTANDE:

Klageren påstår indklagede tilpligtet at anerkende, principalt at indklagede skal reducere bidragssatserne og kursfradraget på klagerens to lån til niveauet ved låneoptagelsen eventuelt korrigeret for prisudviklingen. Subsidiært påstår klageren indklagede tilpligtet at tilbyde ham en alternativ lånemulighed med væsentligt lavere omkostninger og priser.


Indklagede påstår frifindelse.


KLAGERENS FREMSTILLING:

Klageren anfører, at indklagede i 2 omgange henholdsvis den 1. oktober 2013 og den 1. januar 2015 pr. brev har orienteret ham om, at bidragssatsen og/eller kursskæringssatsen på hans to realkreditlån ville stige.

I alt er hans omkostninger til bidrag og kursskæring på realkreditlånene steget med 103 pct. eller fra 24.130 kr. pr. år til 49.000 kr. pr. år, siden han optog lånene i henholdsvis 2009 og 2010.

Klagen består i, at han ikke vil acceptere disse betragtelige prisstigninger. Han kan forstå, at indklagede ønsker at presse sine kunder til at ændre lånetype hen imod længere belåningsintervaller eller fast rente.

Da han optog lånene fik de fin information om, at der er risiko forbundet med stigende rentesatser. Ud over det, som står skrevet med småt om, at indklagede kan hæve priserne, var der intet om, at der også er en væsentlig risiko forbundet med stigning i omkostningerne. 103 pct. må siges at være ud over, hvad man kan forvente af prisstigninger.

Han har været i kontakt med det låneformidlende pengeinstitut, som imidlertid ikke kunne stille noget op. Derudover har han skrevet en klage til indklagedes direktør og har fået et svar, som han ikke kan bruge til noget.

Til indklagedes udtalelse har klageren følgende bemærkninger:

Indklagede fremlægger kopier af betingelser m.v. og påstår at have ret til at hæve sine priser. Han er ikke uenig i, at indklagede har ret til at hæve sine priser inden for visse grænser. Hans anke går på det fuldstændigt urimelige i, at man på 1,5 år hæver prisen med mere end 100 pct. - altså mere end en fordobling af hans omkostninger til indklagede fra ca. 24.130 kr. til ca. 49.016 kr.

Prisforhøjelser i sådan en størrelsesorden må ikke med rimelighed kunne forventes. Den risiko, som er forbundet med omkostningen til indklagede, er således betragtelig, og det er han slet ikke blevet gjort opmærksom på i forbindelse med informationen/rådgivningen fra hverken det låneformidlende pengeinstitut eller indklagede ved optagelse af lånene.

Dengang han optog lånene, modtog han en lang række dokumenter. Bankrådgiveren havde sat små klistermærker der, hvor han skulle underskrive. Han blev særligt informeret vedrørende renterisikoen ved tilpasningslån, men han blev ikke informeret om en særlig risiko for voldsomme prisstigninger på bidragssatser.

Såfremt afsnittene om bidragssatsen er vigtige for indgåelse af aftalen, bør det uddybes i forbindelse med lånoptagelsen og fremgå tydeligt af de lånepapirer, som det låneformidlende pengeinstitut fremsender. Dette er absolut ikke sket. Derfor kan det ikke være rigtigt, at indklagede kan hæve sine priser med mere end 100 pct. over for ham.

Han påstår derfor annullering af prisforhøjelserne pr. 1. oktober 2013 og 1. januar 2015.

Når en virksomhed og i øvrigt en gruppe af virksomheder inden for samme branche næsten samtidig kan tillade sig at hæve deres priser voldsomt, så er der noget helt galt med konkurrencesituationen i branchen – i dette tilfælde realkreditbranchen. Det er jo ikke sådan, at hverken indklagede eller de ”konkurrerende” virksomheder ikke tjener penge. Han har noteret, at indklagede havde et overskud efter skat i 2013 på 565 millioner kr.

Hvis indklagede fastholder sin frifindelsespåstand over for hans klage, anmoder han Realkreditankenævnet om at undersøge konkurrencesituationen i realkreditbranchen. Hvis dette ikke er en opgave for Realkreditankenævnet, ønsker han, at Realkreditankenævnet oplyser ham om dette, således at han selv kan føre denne sag videre til relevante instanser (han tænker bl.a. Konkurrencestyrelsen), for det kan ikke passe, at man kan pålægge ham en fordobling af omkostningerne på denne måde.


INDKLAGEDES FREMSTILLING:

Indklagede oplyser, at klageren pr. 6. august 2009 fik udbetalt et afdragsfrit variabelt forrentet lån (F1) på 3.100.000 kr. Lånet refinansieres næste gang 31. marts 2015. Lånets afdragsfrihed udløber 31. marts 2019. Klageren optog yderligere pr. 2. september 2010 et variabelt forrentet lån (F1) på 310.000 kr. Lånet refinansieres næste gang 30. september 2015.

Det i denne sammenhæng relevante aftalegrundlag mellem klageren og indklagede udgøres af pantebrevet fra 2009 og låne- og pantsætningsaftalen fra 2010. Begge suppleres af indklagedes Långuide.

Af såvel pantebrevet som låne- og pantsætningsaftalen og Långuiden fremgår det, at bidraget fastsættes af indklagede, og at indklagede kan ændre såvel størrelsen som beregningsgrundlaget for bidraget. Det fremgår endvidere, at indklagede kan indføre og forhøje kursskæring ved refinansiering.

Indklagede varslede i 2013 og 2014 bidragsstigninger over for klageren. Varslingerne skete i overensstemmelse med gældende regler, ankenævnspraksis og ovenstående aftalegrundlag mellem klageren og indklagede.

Anbringender
Det gøres til støtte for den fremsatte påstand gældende,

at indklagede er berettiget til at hæve bidragssatsen som varslet over for klageren.


OPLYSNINGER M.V. FRA NÆVNSSEKRETARIATET:

Bekendtgørelse nr. 928 af 26. juni 2013 om god skik for finansielle virksomheder indeholder følgende bestemmelser:
” § 6…

Stk. 2. Vilkår, der indgår i aftalen, kan fremgå ved en henvisning til separate dokumenter, herunder den finansielle virksomheds almindelige forretningsbetingelser.

Stk. 3. Vilkår om ændringer i løbende kundeforhold af renter, gebyrer, bidrag eller andet vederlag skal indeholde en angivelse af de forhold, der kan udløse en ændring, og må ikke give den finansielle virksomhed en vilkårlig adgang til at foretage ændringer.

Stk. 4. I løbende kundeforhold kan ændringer til ugunst for kunden af renter, bidrag eller andet vederlag ikke finde sted uden varsel, medmindre ændringen er begrundet i udefrakommende forhold, som den finansielle virksomhed ikke har indflydelse på.”
ANKENÆVNETS BEMÆRKNINGER:

Klageren bestrider ikke umiddelbart, at indklagede har hjemmel i aftalegrundlaget til at foretage bidragsforhøjelser, men anfægter størrelsen af de foretagne forhøjelser.

Nævnet finder, at der ikke ud fra aftalegrundlaget er vilkår, der kan føre til, at bidragsstigninger er begrænset til prisudviklingen. Nævnet finder endvidere, at de af indklagede fastsatte bidragssatser i sammenligning med de tilsvarende satser i andre dele af realkreditbranchen ikke kan tilsidesættes som urimelige. Nævnet finder heller ikke, at forhøjelserne, der er sket ensartet for tilsvarende lån, kan betragtes som vilkårlige.

Som sagen er oplyst, er der ikke grundlag for at antage, at det har været kendeligt for rådgiveren, at klageren som anført af ham havde specifikke forventninger til bidraget, således at klageren ud fra et forudsætningssynspunkt ikke er bundet af vilkåret om bidragsforhøjelser i det skriftlige aftalegrundlag. Som sagen er oplyst, finder Nævnet det heller ikke over for den klare hjemmel i aftalegrundlaget godtgjort, at klageren er blevet tilsikret, at bidraget ikke kunne stige som sket.

Til klagerens anbringender i relation til rådgivningen om risikoen for bidragsforhøjelser bemærker Nævnet, at klagerens lån blev udbetalt på et tidspunkt, hvor man i realkreditbranchen ikke havde oplevet større bidragsforhøjelser i en længere årrække. Derfor indtog risikoen herfor formentlig generelt ikke på det tidspunkt en fremtrædende rolle i rådgivningen af realkreditlåntagere. De konkrete bidragsforhøjelser, som der klages over, skete i 2013 og 2015, hvorfor klagerens rådgiver ved lånenes optagelse ikke kunne forudse disse.

Nævnet finder videre, at der i aftalegrundlaget er den fornødne hjemmel til for indklagede at indføre og forhøje kursskæring ved refinansiering, ligesom Nævnet af de samme årsager som nævnt ovenfor finder, at denne ikke kan tilsidesættes som åbenbar urimelig eller vilkårlig.

Nævnet kan derfor hverken tage klagerens principale eller subsidiære påstand til følge. Nævnet bemærker i den forbindelse, at klagerens ønske om en undersøgelse af konkurrencesituationen i realkreditbranchen falder uden for Nævnets kompetence, idet sådanne henhører under konkurrencemyndighederne.

Som følge af det anførte


b e s t e m m e s


Indklagede, Totalkredit A/S, frifindes.



Henrik Waaben / Susanne Nielsen
Formand Sekretariatschef