Kassekredit, opsigelse. Checkreturnering, gebyr.
| Sagsnummer: | 133/1991 |
| Dato: | 07-10-1991 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Bjørn Bogason, Niels Busk, Søren Geckler, Allan Pedersen |
| Klageemne: |
Kassekredit - opsigelse
Check - afvisning |
| Ledetekst: | Kassekredit, opsigelse. Checkreturnering, gebyr. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Den 11. december 1990 bevilgede indklagedes H. C. Andersens Boulevard afdeling, København, klageren en kredit med et maksimum på 20.000 kr. Kreditten skulle afvikles med 900 kr. månedligt første gang 1. februar 1991. Stiftelsesprovision udgjorde 775 kr.
Den 18. februar 1991 afviste afdelingen at honorere en check på 10.000 kr. og orienterede klageren herom. På returneringstidspunktet udgjorde den bogførte saldo på kassekreditten 19.651,93 kr. (negativ). Indklagede blev efterfølgende opmærksom på, at checken ikke var udstedt af klageren. Den var udstedt til en af klagerens bekendte og underskrevet med et tredje navn.
Den 22. februar 1991, da kredittens bogførte saldo udgjorde 20.596,93 kr., afviste afdelingen at honorere en af klageren udstedt check på 1.896 kr. og orienterede klageren herom. Samme dag indbetalte klageren 10.000 kr. på kreditten med henblik på honorering af den førstnævnte check på 10.000 kr., hvilket skete den 26. s.m.
Den 27. februar 1991 meddelte afdelingen klageren, at man havde afvist at honorere en check på 1.200 kr. Den omhandlede check, som efterfølgende viste sig at være udstedt af klagerens bekendte, var indløst den 12. februar 1991.
Ved returnering af de 3 checks har indklagede debiteret kreditten med 3 X 150 kr.
Ved skrivelse af 4. marts 1991 til klageren meddelte afdelingen, at klagerens kassekredit opsagdes til fuld indfrielse, da klageren havde overtrådt indklagedes betingelser for konti med checkhæfte. Den 9. april 1991 indfriede klageren engagementet med indklagede.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale klageren 3 X 150 kr. samt 775 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har til støtte for påstanden anført, at indklagede bør godtgøre klageren provision ved stiftelse af kassekreditten, idet indklagede uberettiget har opsagt engagementet. Checken på 10.000 kr. har klageren ikke udstedt, og den er heller ikke udstedt med hans accept. Han er ubekendt med, hvorledes checken er kommet i hans bekendtes rådighed. Klageren bestrider, at han skulle have oplyst overfor afdelingen, at han i fuldskab skulle have givetchecken til en anden. Som følge af, at afdelingen havde truet klageren med politianmeldelse samt opsigelse af engagementet, valgte klageren at indsætte 10.000 kr. på kreditten den 22. februar 1991. Da checken var falsk, bør klageren ikke hæfte for returneringsgebyr. Med hensyn til checken på 1.896 kr. bestrides det, at der ikke var dækning på kontoen på returneringstidspunktet, idet klageren dagen før returneringen havde anmodet afdelingen om at sælge nogle aktier og kreditere provenuet på kassekreditten. Klageren har endelig vedrørende checken på 1.200 kr. anført, at afdelingen på eget initiativ har returneret denne. Klageren havde den 25. februar 1991 ved personlig henvendelse alene anmodet om at få en kopi af checken, idet han var i tvivl om, hvad den dækkede. Hertil kommer, at der på checkens indløsningstidspunkt var dækning på kontoen.
Indklagede har anført, at stiftelsesprovisionen på 775 kr. er omkostninger i forbindelse med etablering af kreditten og dækker indklagedes arbejde i denne forbindelse. Da indklagede har været berettiget til at opsige kreditten, er der ikke noget grundlag for klagerens krav om tilbagebetaling af stiftelsesprovisionen. Indklagede har iøvrigt anført, at klageren i starten af februar måned 1991 telefonisk meddelte afdelingen, at han muligvis havde fået stjålet en check. Klageren blev orienteret om, hvad der ville ske, såfremt en mistet check efterfølgende blev indløst. På afdelingens forespørgsel oplyste klageren senere vedrørende checken, at det var muligt, at han i fuldskab havde givet checken fra sig, eller at han selv havde skrevet den under. Hertil kommer, at checkindløseren overfor indklagede har udtalt, at hun havde fået checken af klageren, ligesom klageren efterfølgende gav tilladelse til, at checken debiteredes kontoen. Checken er returneret på grund af manglende dækning, hvorfor gebyret med rette er hævet på kontoen.
Checken på 1.896 kr. blev returneret på et tidspunkt, hvor kredittens maksimum var overskredet. Klagerens salgsordre vedrørende aktierne blev først modtaget i afdelingen efter det tidspunkt, hvor returneringen af checken var sket.
For så vidt angår checken på 1.200 kr. erfarede afdelingen efter modtagelse af checkkopi fra det indløsende pengeinstitut, at den var udstedt af klagerens kvindelige bekendt. Afdelingen kontaktede klageren, som oplyste, at han havde givet vedkommende lov til at udstede checken på 500 kr. og således ikke var klar over, at denne var udstedt på 1.200 kr. Afdelingen har således handlet efter instruks fra klageren.
Ankenævnets bemærkninger:
For så vidt angår checken på 10.000 kr. har klageren anført, at denne er udstedt uden hans accept, medens indklagede har anført det modsatte. En stillingtagen til dette tvistepunkt ville forudsætte en bevisførelse i form af parts- og vidneafhøringer, som ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted for domstolene. Ankenævnet afviser derfor denne del af klagen i medfør af § 7, stk. 1 i Ankenævnets vedtægter.
Med hensyn til checken på 1.896 kr. må det lægges til grund, at der på tidspunktet for checkens præsentation i indklagedes afdeling ikke var dækning på kontoen. Returneringen af checken og debiteringen af et gebyr på 150 kr. findes herefter at have været berettiget.
Hvad angår checken på 1.200 kr. har klageren anført, at han ikke har givet instruks om, at checken skulle returneres, medens indklagede har anført det modsatte. En stillingtagen til dette tvistepunkt ville forudsætte en bevisførelse i form af parts- og vidneafhøringer, som ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted for domstolene. Ankenævnet afviser derfor denne del af klagen i medfør af vedtægternes § 7, stk. 1.
Af de grunde, der er anført af indklagede, findes klageren ikke at have krav på tilbagebetaling af den i forbindelse med kredittens etablering erlagte provision.
Som følge heraf
Ankenævnet kan ikke behandle klagen for så vidt angår gebyr for returnering af checkene på henholdsvis 10.000 kr. og 1.200 kr. De øvrige klagepunkter tages ikke til følge. Klagegebyret tilbagebetales klageren.