Fotoforretning, kassekredit. Kaution, gyldighed. Pant, gyldighed. Erstatning for tab ved afslag på kredit.
| Sagsnummer: | 624/1992 |
| Dato: | 28-05-1993 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Peter Møgelvang-Hansen, Peter Stig Hansen, Jørn Ravn, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Pant - stiftelse
Kaution - stiftelse Afvisning - erhvervsforhold § 2, stk. 3 og 4 |
| Ledetekst: | Fotoforretning, kassekredit. Kaution, gyldighed. Pant, gyldighed. Erstatning for tab ved afslag på kredit. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
I 1986 etablerede klagerne et interessentskab. Dette drev en fotoservicevirksomhed, hvor provisionslønnede konsulenter med skoler og daginstitutioner aftalte fotografering af børn, hvorefter timeaflønnede fotografer foretog portrætfotografering af børnene. De fotografiske optagelser blev fremkaldt hos underleverandører, hvorefter virksomheden fremsendte de færdige billeder til institutionerne. Billederne betaltes herefter af børnenes forældre direkte til virksomheden.
Ved kreditkontrakt af 19. februar 1988 ydede indklagedes Hundige Center afdeling interessentskabet en kassekredit på 115.000 kr. Til sikkerhed for kreditten håndpantsatte klager A et ejerpantebrev på 120.000 kr. med pant i sin ejendom. Kassekreditten blev løbende forlænget. Ifølge klagerne udtrådte klager A pr. 1. januar 1989 af interessentskabet. Klager B fortsatte herefter fotovirksomheden med bistand fra sin ægtefælle/samlever. Under klagesagen har denne ifølge fuldmagt repræsenteret klagerne.
I efteråret 1989 havde virksomheden en stigende ordretilgang af fotoopgaver og havde som følge heraf behov for en forøget kassekredit. I skrivelse af 28. november 1989 stilet til interessentskabet meddelte indklagedes afdeling, at der var bevilget en midlertidig overtræksret på kassekreditten på 106.000 kr. gældende indtil 15. december 1989.
Primo december 1989 anmodede klager B's ægtefælle/samlever afdelingen om to bankgarantier på 30.000 kr., som skulle stilles over for to fotolaboratorier til sikkerhed for disses krav mod klager B. Indklagede bevilgede én garanti på 30.000 kr.
Det fremgår af sagen, at fotovirksomhedens salg af billeder op til jul 1989 ikke forløb som forventet, angiveligt som følge af problemer omkring betaling af virksomhedens underleverandører. I starten af 1990 bevilgede indklagede yderligere en bankgaranti på 30.000 kr. overfor en underleverandør. Klagerne har oplyst, at som følge af, at billederne ikke var færdig til jul, blev de returneret til virksomheden med deraf følgende tab.
Ved afdelingens skrivelse af 20. februar 1990 stilet til interessentskabet blev overtrækstilladelsen på 106.000 kr. forlænget til 15. april 1990. Såvel klager A som klager B har påtegnet skrivelsen som debitorer.
I april 1990 blev fotovirksomhedens drift indstillet. Der blev herefter i november 1990 indgået afviklingsaftale med klager B om engagementet. Forinden havde klagerne i juli 1990 fremsat erstatningskrav overfor indklagedes direktion som følge af, at indklagede havde undladt at stille fornøden kredit til rådighed. Indklagede afviste erstatningskravet.
Ved skrivelse af 21. marts 1991 stilet til interessentskabet på klager B's adresse opsagdes interessentskabets engagement til fuld indfrielse. Engagementet blev opgjort til 211.208,29 kr.
Ved gældsbrev underskrevet af klager B den 7. juni 1991 ydede indklagede et lån på 209.000 kr. Klager A kautionerede ved påtegning af samme dato som selvskyldnerkautionist, ligesom klager A samme dag underskrev et selvstændigt kautionsdokument samt ved pantsætningsdokument håndpantsatte det tidligere pantsatte ejerpantebrev på 120.000 kr.
Den 29. september 1992 blev klager B's lån forhøjet med 12.714,97 kr. til 214.593,60 kr. Klager A underskrev også i denne forbindelse et kautionsdokument og et pantsætningsdokument.
Klagerne har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at udlevere det af klager A håndpantsatte ejerpantebrev og at frigive klager A som kautionist. Endvidere påstås indklagede tilpligtet at yde klagerne erstatning.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klagerne har anført, at interessentskabets engagement pr. 31. december 1988, hvor klager A udtrådte, var på ca. 48.000 kr. Dette beløb er efterfølgende indbetalt, hvorfor indklagede er forpligtet til at udlevere det håndpantsatte ejerpantebrev og at frigive klager A som kautionist. Klager A's efterfølgende underskrifter på dokumenter vedrørende kaution og håndpantsætning af ejerpantebrevet er fremkaldt ved trusler fra afdelingens side og er således ugyldige.
Med hensyn til erstatningspåstanden har klagerne anført, at virksomheden i efteråret 1989 havde en betydelig ordretilgang. I forbindelse med produktionen af billeder, som blev foretaget hos underleverandører, var det nødvendigt at stille bankgaranti. Billederne skulle, når de blev modtaget hos klagerne, betales kontant. Indklagede bevilgede imidlertid trods tidligere tilsagn ikke yderligere kredit, hvorfor det ikke var muligt at få allerede optagne film færdigproduceret til rette tid hos underleverandører. Dette medførte utilfredse kunder og efterfølgende returnering af billederne. Klagerne finder, at indklagede i denne forbindelse har pådraget sig erstatningsansvar.
Indklagede har anført, at klager A vedvarende har håndpantsat ejerpantebrevet på 120.000 kr. til sikkerhed for engagementet. Klager A har endvidere indtil 1991 hæftet for interessentskabets kredit som debitor og har herefter underskrevet kautionsdokumenter, hvoraf de særlige omstændigheder vedrørende det kautionssikrede låns anvendelse fremgår. Indklagede bestrider, at klager A's underskrift er fremkaldt ved trusler.
Vedrørende klagernes erstatningskrav har indklagede anført, at der ikke foreligger ansvarspådragende handlinger fra indklagedes side, ligesom der ikke er påvist tab, som kan tilskrives indklagedes forhold. Det fremgår af sagen, at indklagede har forlænget det bevilgede overtræk, som udløb den 15. december 1989. Overtrækket blev ikke inddækket, hvorfor virksomhedens likviditet ikke var påvirket af indklagedes krav om engagementets afvikling.
Ankenævnets bemærkninger:
Efter det foreliggende finder Ankenævnet det ikke godtgjort, at der foreligger sådanne omstændigheder, at de af klager A afgivne kautions- og pantsætningserklæringer kan tilsidesættes som ugyldige. Det bemærkes herved, at klager A ikke selv har afgivet udtalelse til brug for klagesagen.
Det af klagerne fremsatte erstatningskrav angår et tab, der angives at være påført den omhandlede fotovirksomhed som følge af, at indklagede ikke stillede den fornødne kredit til rådighed. Denne del af klagen, der således angår et erhvervsmæssigt kundeforhold, og som adskiller sig væsentligt fra en klage vedrørende et privat kundeforhold, falder uden for Ankenævnets kompetence, jfr. § 2, stk. 2 og 3, i Ankenævnets vedtægter.
Som følge heraf
Den nedlagte påstand om, at indklagede tilpligtes at frigive det af klager A håndpantsatte ejerpantebrev og at frigive klager A som kautionist tages ikke til følge. Den øvrige del af klagen kan Ankenævnet ikke behandle.