Afgørelse

Spørgsmål om erstatning for tab på Roskilde Bank aktier erhvervet – herunder ved arv/gave – i 2002-2008 samt spørgsmål om afvisning af en del af klagen begrundet i manglende kundeforhold.

Indledning

Denne sag vedrører spørgsmål om erstatning for tab på Roskilde Bank aktier erhvervet – herunder ved arv/gave – i 2002-2008 samt spørgsmål om afvisning af en del af klagen begrundet i manglende kundeforhold.

Sagens omstændigheder

Klagerne er parret M og H og deres tre fælles børn, samt H’s nu afdøde mor, A.

Klagerne var kunder i Roskilde Bank. I perioden 2002-2008, hvor alle tre børn var mindreårige, erhvervede klagerne aktier i banken. En del af M’s og H’s og børnenes aktieerhvervelser var overførsler fra A’s depot i banken.

Ved fondsbørsmeddelelse af 24. august 2008 oplyste Roskilde Bank, at den ikke længere opfyldte lovgivningens solvenskrav. Handlen med Roskilde Bank aktier blev herefter suspenderet. Banken blev erklæret konkurs den 3. marts 2009. Finansiel Stabilitet fik via et nyt selskab, der overtog navnet Roskilde Bank, til formål at afvikle den gamle Roskilde Banks aktiviteter.

Den 28. december 2010 indgav klagerne en klage over Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank) til Ankenævnet med krav om erstatning for deres tab på Roskilde Bank aktier. Klagerne opgjorde kravet til i alt 930.944 kr. Heraf vedrørte 21.300 kr. A’s tegning af Roskilde Bank aktier i forbindelse med en emission i Roskilde Bank i foråret 2007. Tegningen skete via pengeinstituttet P, hvor A på daværende tidspunkt var blevet kunde. Ved opgørelsen af tabet anvendte klagerne det såkaldte FIFO-princip, hvilket indebar, at nogle aktiesalg, der var sket i 2005-2007 blev afskrevet på de ældste aktieerhvervelser.

Samme måned indledte Forbrugerombudsmanden en undersøgelse vedrørende omstændighederne omkring ”gammel” Roskilde Banks salg af egne aktier i perioden fra den 1. januar 2006 til bankens sammenbrud den 24. august 2008.

Klagesagen blev sat i bero med henblik på at afvente resultatet af undersøgelsen.

Den 2. december 2013 indgik Forbrugerombudsmanden en forligsaftale med Finansiel Stabilitet, hvorefter visse kunder fik tilbud om erstatning på 60 % af deres tab på aktier i Roskilde Bank. Af forligsaftalen fremgår blandt andet:

”...

På baggrund af denne undersøgelse har Forbrugerombudsmanden identificeret to aktiesalgskampagner i henholdsvis august-september 2006 og marts-april 2007, hvor der til et meget stort antal kunder er udsendt breve med ensartede opfordringer til at købe aktier i banken. Roskilde Banks rådgivning til kunderne i brevene fokuserede ensidigt på fordelene ved aktieinvesteringen, og kunderne fik ikke en afbalanceret beskrivelse af fordele og ulemper ved at investere i banken. Samtidig var Roskilde Banks kunderådgivere blevet instrueret om at give en tilsvarende mundtlig rådgivning.

Det er Forbrugerombudsmandens opfattelse, at Roskilde Banks aktiesalgskampagner i 2006 og 2007 ikke var i overensstemmelse med reglerne om god skik i § 43 i lov om finansiel virksomhed, og at Roskilde Bank har pådraget sig et erstatningsansvar i forbindelse med disse aktiesalgskampagner.

Forbrugerombudsmanden har herved lagt vægt på, at Roskilde Bank i de to aktiesalgskampagner har foretaget et særdeles aggressivt salg af egne aktier, og at banken ikke har ydet individuel rådgivning eller har ydet utilstrækkelig rådgivning i forbindelse med salget af aktier til kunderne ...”

Klagerne M og H og børnene blev tilbudt og accepterede erstatning i henhold til forligsaftalen for deres aktieerhvervelser i forbindelse med emissionen i 2007.

Klagerne nedsatte herefter deres samlede erstatningskrav til 772.779 kr.

Klagerne har under sagen fremlagt forskelligt materiale til belysning af blandt andet omstændigheder vedrørende Roskilde Bank i årene før bankens sammenbrud og retspraksis vedrørende blandt andet prospektansvar. Klagerne har blandt andet fremlagt materiale vedrørende årsrapporter, kvartalsrapporter, beretninger, prospekter, avisartikler, kundebreve, publikationer, fondsbørsmeddelelser, rapporter fra Finanstilsynet, Højesterets dom af 18. januar 2013 i den såkaldte bankTrelleborgsag, og stævning af 24. februar 2010 i en retssag anlagt af ”ny” Roskilde Bank mod tidligere direktører, bestyrelsesmedlemmer og revisorer i ”gammel” Roskilde Bank.

Parternes påstande

Klagerne har nedlagt påstand om, at Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank) skal betale en erstatning på 772.779 kr.

Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank) har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.

Parternes argumenter

Klagerne har anført, at banken har overtrådt reglerne om god skik og lov om finansiel virksomhed og dermed har handlet ansvarspådragende.

Som følge af misinformation og vildledning fra bankens side blev de afskåret fra at foretage en korrekt vurdering af risikoen på deres investeringer i Roskilde Bank aktier.

De var helt uvidende om, at aktierne ikke egnede sig for almindelige private småinvestorer, men udelukkende for særligt risikovillige investorer.

Banken tegnede et overdrevent positivt billede uden hold i virkeligheden af bankens solvens, kreditrisici, kreditpolitik, forretningsgange, kontroller på kreditområdet og de fremtidige forventninger til driften.

Offentligheden fik ikke kendskab til, at Finanstilsynet havde udpeget banken som et af de mest risikofyldte pengeinstitutter i Danmark.

De var på ingen måde villige til at påtage sig den uforholdsmæssigt høje risiko på Roskilde Bank aktier. Tværtimod var det planen, at aktierne skulle afhændes til løbende forbrug, herunder til erhvervelse af kørekort, egen bolig med videre, og det var i den ånd, de løbende fik overdraget aktier fra A.

De var ikke erfarne investorer, og de havde stort set ikke andre aktier end Roskilde Bank aktierne. De havde hverken ønske om eller økonomisk grundlag for at foretage spekulative investeringer.

De modtog rådgivning og bistand fra banken i forbindelse med deres aktieerhvervelser ved bankens emissioner i 2005 og 2007. Banken var fuldt ud bekendt med deres store og stadigt stigende beholdninger af Roskilde Bank aktier. Selvom de jævnligt var i kontakt med banken, modtog de ingen advarsler om bankens aktuelle situation, om deres store eksponering i Roskilde Bank aktier eller nogen form for rådgivning om det hensigtsmæssige i at tilstræbe en større risikospredning.

Den omstændighed, at de undlod at sælge aktierne, da kursen i sommeren 2007 begyndte at falde, medfører ikke, at erstatningen skal nedsættes ud fra betragtninger om egen skyld eller accept af risiko, jævnfør den såkaldte bankTrelleborgsag.

A’s tegning af yderligere Roskilde Bank aktier skete på baggrund af bankens kampagnebrev. Den omstændighed, at tegningen skete via et andet pengeinstitut bør ikke medføre, at bankens erstatningsansvar bortfalder.

På baggrund af retspraksis, navnlig den såkaldte Himmerlandsbanksag, bør klagen ikke afvises for så vidt angår prospektansvaret, som må betragtes som et simpelt krav, der er overtaget af Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank).

Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank) har til støtte for afvisningspåstanden anført, at klagen ikke vedrører et kundeforhold i banken, men forholdet mellem klagerne som aktionærer og Roskilde Bank som udstedende selskab.

For så vidt angår A gælder tillige, at hun tegnede de aktier, som klagen angår, via et andet pengeinstitut, hvor hun var kunde. Ifølge Finansiel Stabilitets (Roskilde Banks) registreringer modtog A ikke bankens kampagnebrev, da hun på daværende tidspunktet ikke var aktionær i banken.

Finansiel Stabilitet har alene overtaget simple krav efter Roskilde Bank. Aktionærrettede krav er således ikke overtaget af Finansiel Stabilitet, men skal rettes mod konkursboet efter Roskilde Bank.

Til støtte for frifindelsespåstanden har Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank) anført, atklagerne ikke har godtgjort, at Roskilde Bank har ydet ansvarspådragende rådgivning i forbindelse med investeringerne.

Den omstændighed, at nogle af klagerne er blevet tilbudt forligsmæssig erstatning i for aktiekøb i forbindelse med emissionen i 2007, indebærer ikke i sig selv, at de har krav på at få erstatning for aktier købt på andre tidspunkter.

En del af aktierne er erhvervet ved gave. Et eventuelt krav vedrørende rådgivning i forbindelse med disse er forældet.

Klagernes salg af Roskilde Bank aktier i investeringsperioden har medført realisering af ikke uvæsentlige gevinster.

Som aktionærer i hvert fald siden 2002 må klagerne antages at have været bekendt med risikoen ved investering i aktier.

Hvis klagerne ikke ønskede at acceptere risikoen, har de haft rig lejlighed til at sælge aktierne.

Der ydes ikke erstatning for skuffede forventninger.

Ankenævnets bemærkninger

Klagerne – parret M og H og deres tre fælles børn, samt H’s nu afdøde mor, A – var kunder i Roskilde Bank. I perioden 2002-2008, hvor alle tre børn var mindreårige, erhvervede klagerne aktier i banken. En del af M’s og H’s og børnenes aktieerhvervelser var overførsler fra A’s depot i banken.

Det fremgår af forligsaftalen af 2. december 2013 mellem Forbrugerombudsmanden og Finansiel Stabilitet, at Roskilde Bank i forbindelse med aktiesalgskampagner i 2006 og 2007 fokuserede ensidigt på fordelene ved investering i bankens aktier, at kunderne ikke fik en afbalanceret beskrivelse af fordele og ulemper ved at investere i banken, og at Roskilde Banks kunderådgivere var blevet instrueret om at give en tilsvarende mundtlig rådgivning. Det fremgår endvidere af forligsaftalen, at det er Forbrugerombudsmandens opfattelse, at Roskilde Bank har pådraget sig et erstatningsansvar i forbindelse med disse aktiesalgskampagner. Ankenævnet tiltræder denne vurdering.

Klagerne M og H og børnene er under sagen blevet tilbudt og har accepteret erstatning i henhold til forliget for deres aktieerhvervelser i forbindelse med emissionen i 2007.

A’s aktieerhvervelse i forbindelse med emissionen i 2007 skete via et andet pengeinstitut, og A fik ifølge Finansiel Stabilitets (Roskilde Banks) registreringer ikke tilsendt et kampagnebrev. A’s aktietegning medførte derfor ikke et erstatningstilbud i henhold til forliget.

Ankenævnet finder, at den del af klagen, der vedrører et eventuelt erstatningsansvar i relationen mellem klagerne som aktionærer og banken som udstedende selskab, herunder et eventuelt prospektansvar, og den del af klagen, der vedrører A’s tegning af Roskilde Bank aktier via et andet pengeinstitut, ikke vedrører et kundeforhold i banken, der er omfattet af Ankenævnets kompetence. Ankenævnet afviser derfor denne del af klagen i medfør af Ankenævnets vedtægter § 2, stk. 2.

Det er uklart, om banken på et eller flere tidspunkter havde anledning til at rådgive M og H om spredning af risikoen på deres og børnenes investeringer, der efter det oplyste ensidigt var placeret i Roskilde Bank aktier, og om banken ved at undlade at rådgive herom har pådraget sig et erstatningsansvar. Ankenævnet finder, at en afgørelse af dette spørgsmål ville forudsætte en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, der ikke kan ske for Ankenævnet, men som i givet fald må finde sted for domstolene. Ankenævnet afviser derfor denne del af klagen i medfør af Ankenævnets vedtægter § 7, stk. 1.

Ankenævnet finder i øvrigt ikke grundlag for at fastslå, at banken har begået fejl eller forsømmelser, der kan medføre et erstatningsansvar. Klagerne måtte indse, at bankens forventninger til kursudviklingen på aktien kunne vise sig ikke at holde, og at de selv måtte bære risikoen herfor.

Ankenævnet kan ikke behandle klagen for så vidt angår aktionærforhold, A’s aktietegning via et andet pengeinstitut og spørgsmål om erstatningsansvar for manglende rådgivning om risikospredning.

Klagerne får i øvrigt ikke medhold i klagen.

Klagerne får klagegebyret tilbage.