Krav om erstatning begrundet i for sen anmeldelse af forsikringsbegivenhed
| Sagsnummer: | 340 /2016 |
| Dato: | 05-05-2017 |
| Ankenævn: | Vibeke Rønne, Michael Reved, Astrid Thomas, Troels Hauer Holmberg og Poul Erik Jensen |
| Klageemne: |
Forsikring - rådgivning
|
| Ledetekst: | Krav om erstatning begrundet i for sen anmeldelse af forsikringsbegivenhed |
| Indklagede: | Nordea Danmark |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører krav om erstatning begrundet i for sen anmeldelse af forsikringsbegivenhed vedrørende forsikring tegnet via bank.
Sagens omstændigheder
Klageren og hans ægtefælle H var privatkunder i afdeling A1 hos Nordea. Klageren havde en personligt ejet vognmandsvirksomhed, og klageren og H var erhvervskunder i en anden afdeling, A2, hos Nordea, hvor de havde en erhvervsrådgiver, R. Afdelingerne A1 og A2 lå i hver sin by.
I 1996 tegnede klageren via A1 en forsikring i Nordea Liv og Pension (herefter NLP) med løbende udbetaling af invalidepension ved midlertidigt eller varigt tab af erhvervsevnen med minimum halvdelen samt en forsikring i et forsikringsselskab, F, med en invalidesum (engangsbeløb) ved varigt tab af erhvervsevnen med minimum halvdelen. Ingen af forsikringerne dækkede kritisk sygdom.
Banken har oplyst, at der frem til år 2005 forelå samtykke fra klageren til udveksling af oplysninger med banken om formidlede aftaler med NLP. I starten af 2005 skulle bankens samtykkeerklæringer fornyes. Banken har oplyst, at den i april 2005 sendte breve med anmodning om nyt samtykke og underskrivelse af en vedlagt samtykkeerklæring til de kunder, herunder klageren, der havde samtykket til udveksling af oplysninger med NLP, og at det af brevene fremgik, at det eksisterende samtykke ville blive slettet, og at et nyt samtykke var nødvendigt, for at banken fremover kunne yde rådgivning om aftaler med NLP. Banken har endvidere oplyst, at den i maj 2005 sendte en rykker med et tilsvarende indhold om betydningen af fornyet samtykke og en ny samtykkeerklæring, og at det fremgår af bankens registreringer, at klagerens samtykke blev slettet i juli 2005, da klageren ikke havde besvaret bankens henvendelser. Banken har til støtte herfor fremlagt et skærmprint af bankens samtykkeregistreringer pr. 6. april 2005 og 28. juli 2005 vedrørende klagerens aftaler med NLP.
Den 1. februar 2008 fik klageren en blodprop og blev uarbejdsdygtig.
I februar og marts 2008 talte klageren med en socialrådgiver på hospitalet. Af en journalrapport fra socialrådgiveren fremgik bl.a.:
”Efter henv. fra afd. har jeg haft en samtale med pt. den 7.2.2008. … Han må ikke køre bil de næste tre måneder, hvor han skal være sygemeldt. Han håber meget på, at han kan komme til at køre lastbil igen, men hvis han ikke kan, er han allerede begyndt at tænke, at der kan være alternative muligheder. …
Kritisk sygdom
Pt. har måske mulighed for udbetaling af beløb ved kritisk sygdom i sine forsikringer. Han har en dyr forsikring, hvor han måske tror, at han kan få kompensation for tabt arbejdsfortjeneste. Jeg har sagt, at det ofte er sådan, at der kan gå måneder, før man er berettiget til erstatning fra forsikringsselskabet, hvis det drejer sig om tabt arbejdsfortjeneste. …
… Efter henv. fra afd. har jeg haft en samtale med pt. den 20.2.2008. … Henvisningen drejer sig om sygedagpenge. Det er dog ikke sygedagpenge der er spørgsmålet men pt. ønsker forsikringspapirer vedr. tabt arbejdsfortjeneste og engangsydelse ved kritisk sygdom gennemgået. Desværre er pt. ikke forsikret for nogen af delene. …”
I februar 2008 rettede H telefonisk henvendelse til R i A2 med spørgsmål om klagerens forsikringsforhold. Banken har fremlagt en udskrift dateret 12. februar 2008 fra klagerens kundemappe, som viser klagerens forsikring hos F, hvor R med håndskrift havde tilføjet ”?/. kritisk sygdom”. Banken har oplyst, at der ikke er en udskrift vedrørende aftalen med NLP.
Klageren har anført, at R under telefonsamtalen oplyste, at der ikke var forsikringer, som dækkede følgerne af blodproppen, og at der ikke var dækning under forsikringen hos NLP. Klageren har endvidere anført, at R ikke henviste dem til at rette henvendelse til A1 eller til forsikringsselskaberne. Banken har anført, at R ikke udtalte sig om klagerens mulighed for invalidepension fra NLP, men alene om klagerens aftale med F, og at R mener, at han henviste H til klagerens forsikringsselskaber og til klagerens rådgiver i A1.
Med virkning fra den 18. februar 2008 tegnede H en forsikring i F mod kritisk sygdom via banken.
Det fremgår af en lægeerklæring af 19. oktober 2015, at klageren blev fuldtidsraskmeldt den 1. februar 2009 og derefter fortsatte arbejdet i sin virksomhed, men at han havde tiltagende vanskeligheder fra 2012 med at passe arbejdet.
I årene 2009 - 2014 holdt klageren årligt økonomimøder med R.
Klageren modtog årligt en oversigt over pensions- og forsikringsordninger fra banken. I sagen er fremlagt en oversigt af 31. december 2010, hvoraf bl.a. fremgik:
”… Forsikringsdækning
Oversigten viser, hvordan du pr. 1. januar 2011 er forsikret i tilfælde af dødsfald og ved nedsat erhvervsevne. … Hvis du ønsker detaljer, kan du finde dem i din seneste pensionsoversigt og i forsikringsbetingelserne. …
… Individuel pensionsordning i [NLP] … Nedsættes din erhvervsevne til 1/3 eller derunder af den fulde erhvervsevne udbetales årligt 170.050 kr. Udbetalingen begynder, når erhvervsevnen har været nedsat uafbrudt i 3 måneder, og fortsætter så længe erhvervsevnen er nedsat. … Nedsættes erhvervsevnen til mellem 1/2 og 1/3 af den fulde erhvervsevne udbetales halv ydelse. …”
I sagen er endvidere fremlagt en pensionsoversigt fra NLP af 14. oktober 2014, der indeholdt oplysning om mulighed for udbetaling og præmiefritagelse ved nedsættelse af erhvervsevnen til mellem halvdelen og en tredjedel af den fulde erhvervsevne.
I efteråret 2014 søgte klageren rådgivning hos en advokat om evt. lukning af virksomheden. Klageren har oplyst, at advokaten opfordrede ham til at genundersøge, om han havde en erhvervsudygtighedsforsikring, og at han derefter kontaktede direktøren i A1, D. Klageren har anført, at D ved indtastning i bankens system umiddelbart kunne konstatere, at han havde en erhvervsudygtighedsforsikring. Banken har bestridt dette.
Den 15. oktober 2014 var klageren til en lægeundersøgelse for senfølger af blodproppen.
Den 23. oktober 2014 anmeldte klageren skaden til NLP.
Det fremgår af en lægeerklæring af 19. oktober 2015, at lægen skønnede, at klageren havde fået en yderligere blodprop i 2013, at klageren blev fuldtidssygemeldt i slutningen af 2014, og at klageren var blevet diagnosticeret med parkinsonisme i 2015.
Den 5. februar 2015 afviste NLP at udbetale under forsikringen for perioden fra den 1. maj 2008 (den 1. februar 2008 plus 3 måneders karenstid) og indtil 3 år før anmeldelsestidspunktet med begrundelsen, at der var sket forældelse som følge af manglende rettidig anmeldelse.
I et brev af 25. juni 2015 til klageren oplyste NLP, at selskabet efter sædvane midlertidigt vurderer erhvervsevnetabet i forhold til klagerens eget erhverv, og at selskabet, når tilstanden er stabil/stationær, vurderer erhvervsevnetabet i forhold til generelt erhverv. NLP oplyste endvidere, at selskabets lægekonsulent havde vurderet, at klagerens helbredstilstand var stationær fra primo år 2010, at klagerens erhvervsevne fra sommeren 2012 på grund af gradvis forværring var nedsat til halvdelen, men ikke til en tredjedel, og at klageren derfor var berettiget til udbetaling af halv invalidepension og halv præmiefritagelse fra den 1. juni 2012. Efter modtagelse af lægeerklæringen af 19. oktober 2015 meddelte NLP i et brev af 27. november 2015 til klageren, at klageren var berettiget til udbetaling af hel invalidepension og hel præmiefritagelse fra den 15. oktober 2014 og frem til forsikringens udløb den 1. september 2017.
Den 16. december 2015 rejste klageren krav om erstatning mod banken.
Klageren har under sagen opgjort sit krav til 140.003,62 kr. for 100 % erhvervsudygtighed for perioden fra den 1. maj 2008 til den 31. januar 2009 (119.285,33 kr. i tabte udbetalinger og 20.718,29 kr. i for meget betalt præmie) samt 271.021,06 kr. for 50 % erhvervsudygtighed for perioden fra den 1. februar 2009 til den 23. oktober 2011 (229.690,92 kr. i tabte udbetalinger og 41.330,14 kr. i for meget betalt præmie), svarende til i alt 411.024,68 kr.
Banken har under klagesagen indhentet en ”proforma vurdering og redegørelse” fra NLP om klagerens ret til invalidepension, når der bortses fra forældelsen. NLP har i redegørelsen anført, at NLP anser det for dokumenteret, at klagerens erhvervsevne var nedsat med to tredjedele i forhold til klagerens eget erhverv i perioden fra den 1. maj 2008 til den 1. februar 2009, hvor klageren blev fuldtidsraskmeldt, og at NLP i denne periode ville have udbetalt hel invalidepension og have givet hel præmiefritagelse for midlertidigt tab af erhvervsevnen i eget erhverv på i alt 140.003,62 kr. NLP anførte, at denne ret ikke fulgte af forsikringsbetingelserne, men var i overensstemmelse med NLP’s praksis. NLP anførte endvidere, at det ifølge NLP’s lægekonsulent var relevant at vurdere helbredstilstanden i slutningen af 2009, hvor helbredstilstanden erfaringsmæssigt ville være stationær, og at NLP ikke fandt, at klagerens generelle erhvervsevne var nedsat med halvdelen eller mere i perioden fra primo 2010 til sommeren 2012. Endvidere fremgik, at NLP havde udbetalt halv invalidepension til klageren fra den 1. juni 2012 og hel invalidepension til klageren fra den 15. oktober 2014 samt givet præmiefritagelse og fra den 1. juni 2012.
Parternes påstande
Den 31. oktober 2016 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordea Danmark, filial af Nordea Bank AB (publ), Sverige skal betale 411.024,68 kr. med tillæg af procesrenter i henhold til rentelovens § 3 stk. 2 fra den 16. januar 2016 til betaling sker.
Nordea Danmark, filial af Nordea Bank AB (publ), Sverige har nedlagt påstand om principalt frifindelse, subsidiært afvisning.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at hospitalet anbefalede H at undersøge forsikringsforholdene. H fulgte anbefalingen og kontaktede banken, som havde formidlet forsikringerne. R oplyste direkte, at der ikke var forsikringer, som dækkede følgerne af blodproppen. R henviste hverken til A1 eller til andre selskaber. Hvis R havde gjort det, ville sagen ikke være aktuel, da de ville have fulgt rådet fra R.
Af journalrapporten fremgik, at socialrådgiveren fra hospitalet den 20. februar 2008 fik besked om, at der ikke var dækning. H husker tydeligt samtalen med R og samtalen med hospitalet. I direkte fortsættelse af beskeden fra banken valgte H at tegne en kritisk sygdomsforsikring.
Hans forsikring blev tegnet via banken, og aftalen blev underskrevet i banken. Banken oplyste på forespørgsel fejlagtigt, at der ikke var dækning under forsikringen i stedet for at opfordre ham til selv at undersøge dette nærmere hos NLP. H tegnede en kritisk sygdomsforsikring på baggrund af bankens rådgivning. Disse forhold dokumenterer, at banken har pådraget sig et ansvar i sagen.
R’s rådgivning var den direkte årsag til, at der ikke blev indgivet anmeldelse til NLP. Dette er dokumenteret ved journalrapporten fra hospitalet og R’s erkendelse af, at der var en telefonsamtale den 12. februar 2008. Han og H havde tillid til bankens oplysninger. De undersøgte som følge heraf ikke forsikringen nærmere hverken i 2008 eller efterfølgende.
De var til årlige møder med R, hvor budgettet blev gennemgået for at finde besparelser grundet hans nedsatte erhvervsevne, store indtægtstab og meget dårlige økonomi. Banken burde have korrigeret de fejlagtige oplysninger i forbindelse med de årlige møder.
Den fejlbehæftede rådgivning fra bankens side bibragte ham den opfattelse og vildfarelse, at der ikke var dækning på forsikringen, hvorfor hans undersøgelses- og tabsbegrænsningspligt er opfyldt.
Den årlige pensionsoversigt fra NLP gav ham ikke anledning til at undersøge forsikringen nærmere. I oversigten stod der blot anført ”Pensionsoversigt”, hvilket ikke i den konkrete situation gav ham anledning til at foretage nærmere undersøgelse, da han jo ikke var gået på pension.
D kunne ved en enkelt søgning ved indtastning af hans cpr. nr. på sin computer let og øjeblikkeligt få adgang til forsikringen og afklare dækningen. Henvendelsen til D fandt sted forud anmeldelsen til NLP i oktober 2014. Det er således ikke sandt, når banken henviser til, at D’s undersøgelse skete på grundlag af diverse samtykkeerklæringer i 2015 eller 2014. De husker ikke at have modtaget breve om samtykkeerklæringer. Banken opfordres til at fremlægge kopi af det påberåbte skriftlige samtykke fra 2014 eller 2015. Det må forudsættes, at R havde adgang til samme oplysninger ved H’s henvendelse i 2008.
NLP har i perioden fra 3 år før anmeldelsestidspunktet og fremefter udbetalt erhvervsudygtighedsforsikring. Dette dokumenterer, at hans erhvervsevne har været nedsat fra den 1. februar 2008. Hans erhvervsevne var nedsat til mindst en tredjedel i perioden frem til den 31. januar 2009. I perioden herefter, hvor han havde en stor og dokumenteret indtægtsnedgang, og hvor han ikke kunne arbejde i sin virksomhed, var hans erhvervsevne nedsat til mindst halvdelen.
Nordea Danmark, filial af Nordea Bank AB (publ), Sverige har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at R undersøgte forsikringsforholdene grundigt i forbindelse med H’s telefoniske henvendelse om forsikringsforhold den 12. februar 2008. R udtalte sig ikke om klagerens mulighed for invalidepension fra NLP under telefonsamtalen, men udelukkende om klagerens aftale med F. R lagde en udskrift vedrørende F i kundemappen. Der er ikke en udskrift vedrørende NLP. R påpegede overfor H, at han ikke nødvendigvis havde adgang til oplysning om alle forsikringer. R mener, at han henviste H til klagerens forsikringsselskaber og til klagerens rådgiver i A1, da han ikke nødvendigvis havde adgang til alle forsikringsoplysninger. R husker ikke samtalen i detaljer. Usikkerheden om telefonsamtalen bør ikke komme banken til skade henset til den forløbne tid.
R var ikke og burde ikke have været bekendt med aftalen med NLP i forbindelse med telefonsamtalen med H i februar 2008. R havde ikke formidlet aftalerne i 1996. I perioden fra juli 2005 til 2015 forelå der ikke samtykke fra klageren til udveksling af oplysninger, jf. reglerne om beskyttelse af persondata. Rådgivere i banken har kun løbende adgang til formidlede aftaler med NLP, hvis der foreligger samtykke fra kunden. Rådgiveren kan slå kunden op i bankens it-systemer og finde et afsnit om klagerens forsikringer fordelt på hvert forsikringsselskab, som banken samarbejder med. Hvis kunden har en aftale med forsikringsselskabet og har givet samtykke om videregivelse af oplysninger, vil der ved videreklik findes visse oplysninger. I de tilfælde hvor der enten ikke foreligger en aftale mellem kunden og forsikringsselskabet, eller hvor kunden har fravalgt samtykke og dermed rådgivning fra banken, er felterne blanke. Rådgiveren har mulighed for at foretage visse nærmere undersøgelser om kundens forsikringsforhold, hvis der er konkret anledning til det, men dette kræver som udgangspunkt samtykke fra kunden, f.eks. til at indhente oplysninger fra et bestemt forsikringsselskab eller samtykke til at lede efter faste overførsler til et bestemt forsikringsselskab fra kundens konti. Ved opslag på klageren i 2008 ville felterne under NLP være blanke som følge af klagerens fravalg af samtykke og rådgivning fra banken, og R ville kun kunne finde oplysninger om forsikringen hos F. Det var derfor ikke muligt for R at oplyse og rådgive klageren via H om muligheden for at opnå invalidepension hos NLP. Klageren havde ikke en berettiget forventning herom, da han var gjort bekendt med følgerne af manglende nyt samtykke i 2005.
Samtalen med H i februar 2008 gav ikke R speciel anledning til på det tidspunkt eller senere at foretage nærmere undersøgelser af, om klageren havde andre forsikringer end forsikringen hos F, som klageren havde valgt at banken skulle have oplysninger om og rådgive om.
R fik ikke og burde ikke have fået kendskab til aftalen med NLP efterfølgende. R havde derfor hverken mulighed eller anledning til at drøfte aftalen med klageren efterfølgende, herunder i perioden, hvor klageren var raskmeldt og fortsatte sin virksomhed. Der blev holdt årlige, ordinære genforhandlingsmøder vedrørende klagerens og H’s erhvervsvirksomhed. Klagerens private forsikringsforhold, herunder aftalen med NLP, blev ikke drøftet.
Banken bestrider klagerens oplysning om, at D uden videre fandt oplysning om aftalen med NLP i bankens systemer med henblik på rådgivning. D havde alene adgang til de samme oplysninger, som R havde i 2008. Banken kan ikke bekræfte klagerens beskrivelse af hændelsesforløbet. Der var tale om en kort, uvarslet henvendelse, som ikke udmøntede sig i egentlig rådgivning, og der foreligger derfor ikke et notat om henvendelsen.
Et evt. erstatningsansvar bør bortfalde helt eller delvist som følge af egen skyld og accept af risiko. Klageren var eller burde være bekendt med, at hans samtykke til udveksling af oplysninger mellem banken og NLP blev slettet i 2005, og at han derefter ikke kunne få rådgivning i banken om aftalen med NLP. Klageren modtog hvert år oversigter fra både NLP og banken med udtrykkelige oplysninger om aftalen med NLP og retten til invalidepension ved tab af erhvervsevne. Klageren er nærmest til at bære risikoen for ikke at have reageret på disse meddelelser uanset telefonsamtalen den 12. februar 2008, der havde fokus på aftalen med F og dækning for kritisk sygdom og ikke på tab af erhvervsevne.
Klagerens opgørelse af tabet bestrides. Tabet kan opgøres til 140.003,62 kr., jf. NLP’s redegørelse af 16. december 2016.
Nordea Danmark, filial af Nordea Bank AB (publ), Sverige har til støtte for afvisningspåstanden anført, at der er uenighed mellem parterne om hvilken rådgivning, klageren kunne forvente om aftalen med NLP henset til klagerens manglende samtykke til udveksling af oplysninger mellem banken og NLP. Der er endvidere uenighed mellem parterne om hvad H’s henvendelse den 12. februar 2008 drejede sig om, og hvad der reelt blev drøftet, herunder om muligheden for dækning ud over aftalen med F. En afgørelse af sagen forudsætter en bevisførelse, herunder i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for Ankenævnet, men som i givet fald må finde sted ved domstolene. Det følger af vedtægternes § 5, stk. 3 nr. 4, at Ankenævnet derfor må afvise at afgøre sagen.
Ankenævnets bemærkninger
I 1996 tegnede klageren en forsikring i Nordea Liv og Pension (herefter NLP) via afdeling A1 i Nordea, hvor han var privatkunde. Klageren, som havde en personligt ejet virksomhed, var endvidere erhvervskunde i en anden af bankens afdelinger, A2, hvor han havde en erhvervsrådgiver, R.
Ifølge bankens oplysninger afgav klageren i 2005 ikke samtykke til udveksling af oplysninger med NLP. Bankrådgiveren havde herefter ikke adgang til oplysninger om klagerens forsikringer i NLP.
Den 1. februar 2008 fik klageren en blodprop og blev uarbejdsdygtig. Den 12. februar 2008 rettede klagerens ægtefælle telefonisk henvendelse til R med spørgsmål om klagerens forsikringsforhold. Klageren har anført, at R under telefonsamtalen oplyste, at der ikke var forsikringer, som dækkede følgerne af blodproppen, og at der ikke var dækning under forsikringen hos NLP. Klageren har endvidere anført, at R undlod at henvise dem til A1 eller forsikringsselskaberne. Banken har bestridt dette.
I årene 2009 - 2014 holdt klageren årligt økonomimøder med R.
I oktober 2014 anmeldte klageren skaden til NLP, der afviste krav vedrørende perioden frem til 3 år før anmeldelsestidspunktet med den begrundelse, at der var sket forældelse som følge af manglende rettidig anmeldelse.
På baggrund af parternes modstridende opfattelser af hændelsesforløbet, herunder navnlig indholdet af telefonsamtalen den 12. februar 2008 finder Ankenævnet, at en afgørelse af sagen vil kræve en bevisførelse, der ikke kan ske for Ankenævnet, men som i givet fald må finde sted ved domstolene. Det følger af vedtægternes § 5, stk. 3, nr. 4, at Ankenævnet derfor må afvise at afgøre sagen.
Ankenævnets afgørelse
Ankenævnet kan ikke behandle klagen.
Klageren får klagegebyret tilbage.