Opgørelse af gæld.
| Sagsnummer: | 307/1999 |
| Dato: | 01-12-1999 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Peter Stig Hansen, Jette Kammer Jensen, Ole Just, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Inkasso - forældelse
|
| Ledetekst: | Opgørelse af gæld. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Indledning.
Under denne sag har klageren gjort indsigelse mod opgørelsen af indklagedes krav vedrørende restgælden på et lån, som er overgivet til inkasso.
Sagens omstændigheder.
Ved låneaftale underskrevet af klageren den 2. oktober 1989 ydede indklagede, der er et finansieringsselskab ejet af et pengeinstituttet, klageren et lån på 10.000 kr. Lånet skulle afvikles med en månedlig ydelse på 386 kr., første gang 1. december 1989. Af låneaftalen fremgår bl.a.:
"Renten på lånet fastsættes af [indklagede] og beregnes og tilskrives månedligt bagud. Den p.t. gældende rentesats fremgår af den udleverede ydelsestabel."
Indklagede har oplyst, at lånets rente fra etableringen har været 2% pr. måned.
Den 11. juli 1991 overgav indklagede som følge af misligholdelse lånet til inkasso ved advokat. Lånets saldo var da 10.153,41 kr.
Den 12. august 1991 underskrev klageren et frivilligt forlig, hvorefter restgælden på 10.153,41 kr. med tillæg af renter (164,40 kr.) og inkassoomkostninger (1.626,26 kr.) blev opgjort til i alt 11.944,07 kr., som skulle afvikles med månedligt 500 kr. første gang 1. september 1991.
Som følge af misligholdelse af forliget begærede indklagedes advokat ved rekvisition af 21. april 1992 fogedforretning foretaget hos klageren. Af rekvisitionen fremgår, at klageren indtil da havde indbetalt 1.500 kr. Indklagedes krav blev pr. 21. april 1992 opgjort til 12.690,80 kr.
Af fogedrekvisitionen af 21. april 1992 fremgår ved afstempling, at denne dannede grundlag for foretagelse af fogedforretning mod klageren flere gange, senest den 5. juli 1993, hvor kravet mod klageren blev opgjort til 18.978,27 kr.; klageren afgav da insolvenserklæring. Ifølge indklagede blev der aftalt en månedlig afvikling med 300 kr.
Indklagedes advokat har under sagens forberedelse oplyst, at klageren ikke overholdt afviklingsaftalen. Seneste indbetaling fra klageren blev modtaget 11. februar 1997.
Af afregning af 27. april 1998 til indklagede fra advokaten fremgår, at klageren havde indbetalt i alt 8.100 kr. til advokaten. Påløbne omkostninger under inkassobehandlingen udgjorde fogedgebyr og gebyr for politifremstilling 1.130 kr., gebyr til adresseoplysning 150 kr. samt salær for sagens behandling 2.335 kr. Renter fra 28. juni 1991 til 27. april 1998 var oplyst til 38.344,95 kr.
Ved skrivelse af 7. juni 1999 fra indklagedes advokat til klageren fremgår, at sagen på ny var overgået til advokaten. Advokaten opgjorde indklagedes krav til 71.874,12 kr. og anmodede om klagerens henvendelse med henblik på indgåelse af en afviklingsordning.
Ved skrivelse af 14. juni 1999 til advokaten meddelte klageren, at han gentagne gange forgæves havde anmodet om en opgørelse af kravet udvisende alle posteringer vedrørende indbetalinger m.v. Ved skrivelse af 16. s.m. beklagede advokaten en eventuel manglende reaktion på klagerens henvendelser. Samtidig opgjorde advokaten indklagedes krav således:
"Hovedstol den 28.06.1991 | kr. | 10.153,41 | |
Inkassosalær pr. 11.07.1991 | kr. | 1.626,26 | |
Fogedrekvisition | kr. | 250,00 | |
Fogedgebyrer, i alt | kr. | 730,00 | |
Gebyr, politifremstilling | kr. | 400,00 | |
Adresseoplysninger, i alt | kr. | 150,00 | |
Tilkendte mødesalærer i fogedretten, i alt | kr. | 1.700,00 | |
Renter 16.06.94-16.06.99 + betalte renter før 16.06.94 | kr. | 48.636,17 | |
Deres indbetalinger i perioden 02.12.91-11.02.97 | kr. | -8.100,00 | |
Hovedstol pr. dags dato | kr. | 55.539,83 | |
Inkassosalær, genoptaget sag | kr. | 2.412,00 | |
Samlet skyld pr. dags dato | kr. | 57.951,83 | " |
Advokaten anførte samtidig, at der ved opgørelsen var taget højde for, at renter tilskrevet for mere end fem år siden, men ikke betalt inden samme frist, var forældede. Endvidere fremgik, at indbetalinger først fragik på omkostninger, derefter på rente og sidst på hovedstolen. Sagens inkassosalær og øvrige omkostninger påført sagen var således betalt, hvorfor det restende beløb på 55.539,83 kr. udgjorde den oprindelige hovedstol med tillæg af rente og rentes rente.
Ved skrivelse af 1. juli 1999 fra klageren anførte denne, at han fortsat fandt opgørelsen af gælden for stor. Han anførte, at der manglede flere indbetalinger, men at han ikke havde mulighed for at finde kvitteringer for disse. Ved skrivelse af 6. s.m. fastholdt indklagedes advokat opgørelsen af gælden, som pr. dato kunne opgøres til 58.687,20 kr.
Indklagedes advokat har under sagens forberedelse oplyst, at hans opgørelse af 16. juni 1999 er fejlbehæftet. Udover, at fogedrekvisition er medtaget med 250 kr. mod rettelig 244 kr., angår fejlen det medtagne rentebeløb. De samlede renter beregnet for perioden 28. juni 1991 til 16. juni 1999 er 52.532,92 kr.; heraf vedrører 10.396,25 kr. perioden forud for den 16. juni 1994. Af de 10.396,25 kr. anses 3.249,75 kr. for betalt. Beløbet på 3.249,75 kr. fremkommer ved fra klagerens samlede indbetalinger frem til 11. februar 1997 på 8.100 kr. at fratrække positive afholdte omkostninger på 4.850,25 kr. Det rentebeløb, der korrekt kunne medtages ved opgørelsen pr. 16. juni 1999, udgjorde 45.386,42 kr. Indklagedes tilgodehavende pr. 16. juni 1999 var således efter tillæg af inkassosalær for sagens genoptagelse 54.702,08 kr.
Parternes påstande.
Klageren har den 15. juli 1999 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at nedsætte gælden til "et rimeligt restbeløb".
Indklagede har ved svarskrift modtaget i Ankenævnet den 27. august 1999 nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at han erkender, at han har misligholdt lånet. Han stiller sig dog tvivlende over for, om gælden er opgjort korrekt. Han mener, at han har indbetalt beløb på lånet, som ikke fremgår af indklagedes opgørelse, men han er dog ikke i stand til at fremlægge kvitteringer herfor. Af indklagedes opgørelse fra ultimo 1994 fremgår et langt lavere gældsbeløb.
Indklagede har anført, at som erkendt af klageren har denne misligholdt lånet. Klageren underskrev 12. august 1991 frivilligt forlig, men misligholdt den aftalte afvikling. Senere indgåede afviklingsaftaler er tillige misligholdt.
Opgørelsen indeholdt i advokatens skrivelse af 7. juni 1999 er berigtiget for forældede renter, således at lånet senest er opgjort til 54.702,80 kr. pr. 16. juni 1999.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Ved klagerens underskrift af det frivillige forlig af 12. august 1991 blev der etableret et særligt retsgrundlag for lånet på 10.000 kr. Den 20-årige forældelse efter Danske Lovs 5-14-4 regnes herefter for dette beløb fra dette tidspunkt, og der er således ikke indtrådt forældelse for så vidt angår dette beløb. Renter af beløbet er derimod omfattet af forældelsesloven af 1908, § 1, stk. 1, nr. 2, hvorefter forældelsesfristen er fem år.
Ved opgørelsen af sit krav har indklagede henført klagerens indbetalinger på 8.100 kr. i perioden fra 2. december 1991 til 11. februar 1997 til først at fragå på omkostninger, derefter rente og sidst på hovedstolen. De positivt afholdte omkostninger til inkassosalær, fogedgebyr m.v. udgør i alt 4.850,26 kr., hvorefter 3.249,74 kr. må anses for anvendt til betaling af renter, som på betalingstidspunktet ikke var forældede.
Ankenævnet finder herefter, at der ved opgørelsen af klagerens aktuelle restgæld bør tages udgangspunkt i indklagedes advokats opgørelse pr. 16. juni 1999 som senest korrigeret, idet dog indklagede herved skal tage hensyn til, at beløbet på 3.249,74 kr., jf. ovenfor, alene kan anses for anvendt til betaling af renter, som på betalingstidspunktet ikke var forældede. Det bemærkes samtidig, jf. Ankenævnets kendelse af 30. november 1998 i sag nr. 169/1998, at indklagedes nedlæggelse af frifindelsespåstanden ved svarskrift af 25. august 1999 tillægges fristafbrydende virkning i relation til indklagedes krav betinget af, at pengeinstituttet efter Ankenævnets afgørelse uden unødigt ophold forfølger sit krav.
Som følge af det anførte
Indklagede skal anerkende, at klagerens restgæld skal opgøres som foran anført. Klagegebyret tilbagebetales klageren.