Omprioritering, rådgivning m.v.
| Sagsnummer: | 649/1993 |
| Dato: | 29-06-1994 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Niels Busk, Inge Frølich, Gert Bo Gram, Allan Pedersen |
| Klageemne: |
Realkreditbelåning - øvrige spørgsmål
Realkreditbelåning - rådgivning |
| Ledetekst: | Omprioritering, rådgivning m.v. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
I juni 1993 indhentede klagerne et lånetilbud på et 7% annuitetslån på 1.084.000 kr. hos Kreditforeningen K, hvor den ene klager, der er cand. jur., er ansat. Låneprovenuet skulle anvendes til indfrielse af 2 kontantlån baseret på 12% obligationer med en obligationsrestgæld på henholdsvis ca. 478.000 og 481.000 kr.; endvidere skulle et privat pantebrev med en restgæld på ca. 61.000 kr. indfries.
Den 29. juni 1993 henvendte klagerne sig til indklagede, som blev anmodet om at forestå omprioriteringen. På mødet afslog klagerne at indgå fastkursaftale vedrørende det nye lån.
Indklagede fremsendte den 2. juli 1993 pantebrev til tinglysning; den 26. juli 1993 blev pantebrevet modtaget retur. Efter et møde med klagerne den 3. august 1993 anmodede indklagede samme dag kreditforeningen om, at det nye låns obligationer overførtes til indklagede. Efter forudgående telefonisk drøftelse med den ene af klagerne blev obligationerne solgt den 12. august 1993 til kurs 95,25 med valør 17. august 1993; provenuet udgjorde ca. 1.040.000 kr. Den 17. august 1993 aftaltes det mellem den ene af klagerne og indklagede, at der ikke skulle ske pari-straks indfrielse af kontantlånene, men indfrielse gennem opkøb af lånenes obligationer. Ved fondsafregning af 20. og 23. august 1993 købtes obligationer for i alt ca. 1.016.000 kr. Kontantlånene blev herefter indfriet den 26. og 27. august 1993.
Indklagede opgjorde den 13. september 1993 klagernes omprioriteringskonto, som efter indfrielse af det private pantebrev samt debitering af gebyr viste et underskud på ca. 50.000 kr.
Efter af have korresponderet med indklagede har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 62.718,08 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klagerne har anført, at indklagede undlod at indhente tilbud på straks-indfrielse inden den 1. august 1993. Var dette sket, ville de have sparet et halvt års rente på de indfriede lån; klagerne har opgjort beløbet til 34.449,87 kr. De ønskede ikke ved omprioriteringssagens start at indgå fastkursaftale, men indklagede burde have kontaktet dem herom, da kurserne senere faldt. Primo juli var kursen på 7% obligationer 98, men de solgtes til 95,25, svarende til et tab på 24.932 kr. Derudover har klagerne lidt tab på henholdsvis 692,60 kr. vedrørende dobbelt afdrag på oprindeligt lån fra 9. august til 26. september 1993 og 2.643.61 kr. i forbindelse med manglende refusion af kurtage, som klageren som ansat hos kreditforeningen ville kunne opnå, hvilket indklagede var bekendt med.
Indklagede har anført, at man under hele ekspeditionen af omprioriteringssagen har holdt klagerne orienteret om ekspeditionen. Klagerne havde selv indhentet lånetilbuddet, som synes at have været for lille. Det er muligt, at klagerne kunne have sparet et beløb ved straks-indfrielse inden 1. august 1993, men klagerne styrede selv omprioriteringssagen og var derfor nærmest også til at påse opsigelsesfrister for de gamle lån. Klagerne har trods gentagne opfordringer ikke redegjort for opgørelsen af beløbet på 34.489,87 kr. Da klagerne ikke har ønsket at fremkomme med en beregning af beløbet, bør denne del af klagen ikke tages til følge. Kurstabet på ca. 25.000 kr. på det nye lån skyldes, at klagerne ikke ønskede at indgå fastkursaftale. Indklagede kan ikke efterfølgende være forpligtet til at kontakte kunder, hvis kursudviklingen er til ugunst, når det er tilkendegivet, at der ikke ønskes indgået en fastkursaftale. Afdraget på 692,60 kr. er reguleret via restgælden. Kurtageberegningen på 2.643,61 kr. er en følge af klagernes beslutning om at hjemtage det nye lån i obligationer og at indfri de ældre lån gennem opkøb af obligationer.
Ankenævnets bemærkninger:
Klagerne har anført, at indklagede efter modtagelsen af pantebrevet fra tinglysning den 26. juli 1993 burde have reageret inden den 1. august. Klagerne har imidlertid ikke præcist angivet, hvad indklagede efter deres opfattelse burde have foretaget sig inden dette tidspunkt, ligesom klagerne trods gentagne opfordringer ikke har redegjort for, hvorledes det påståede tab på 34.449,87 kr. er opgjort. Som dette forhold herefter foreligger for Ankenævnet, findes der ikke at være grundlag for at tilkende klagerne erstatning.
Klagerne tilkendegav ved omprioriteringssagens start, at de ikke ønskede at indgå en fastkursaftale, og det kan ikke bebrejdes indklagede, at man ikke senere påny rejste spørgsmålet over for klagerne.
Efter det foreliggende finder Ankenævnet heller ikke grundlag for at pålægge indklagede at godtgøre klagerne beløbene på henholdsvis 692,60 kr. og 2.643,61 kr.
Som følge af det anførte
Den indgivne klage tages ikke til følge.