Afgørelse

Medhold klager


Ved kassekreditkontrakt underskrevet af klageren den 29. juni 1986 ydede indklagede klageren en kassekredit på 100.000 kr. Af kassekreditkontrakten fremgår bl.a.:

"Rente og provision af kreditten fastsættes til enhver tid af sparekassen og debiteres kontoen.

.....

Rente og prov. for tiden 9,25% p.a. debetrente og 0,25% p.a. kreditrente 5/8% provision bereg. kvartalsvis af max/højeste debet."

Ved skrivelse af 24. oktober 1990 til klageren bekræftede indklagede en sammenlægning af klagerens konti til kassekreditten, hvis saldo herefter var 172.518 kr. (negativ). I øvrigt fremgår bl.a.:

"Renten er som aftalt på 8% debet, eller 3 mdr.s opsigelse + 3%. Med hensyn til nedbringelse, vil jeg foreslå et månedlig beløb på kr. 3.500 første gang den 30.11.90."

Ved skrivelse af 27. august 1991 til klageren anførte indklagede bl.a.:

"I henhold til behagelig telefonsamtale dags dato, fremsender jeg hermed mit forslag til den fremtidige afvikling af kassekreditten i sparekassen.

Renten er som aftalt i brev af 24.10.90: 3 mdr.s opsigelses renten + 3%, hvilket dags dato er en rentesats på 7,25% p.a. Såfremt der er overtræk på kassekreditten udgør renten et tillæg på 8,5% altså 15,75%

Den indbetaling du foretager mener jeg stadig bør være kr. 3.500, men nedbringelsen/afviklingen af maksimumet på kassekredittens saldo, vil fremover blive kr. 2.600, første gang den 1.9.91. Med nuværende max. på kr. 143.500, vil kreditten være indfriet efter 56 måneder."

Ved skrivelse af 7. september 1991 til indklagede meddelte klageren, at han var indforstået med den af indklagede tilbudte afvikling og rente på kassekreditten. Klageren anførte i øvrigt bl.a.:

"Da der tilsyneladende er beregnet renter udover det aftalte vedr. ovennævnte konto [kassekreditten] beder jeg Dem høfligst være ulejliget med at tilsende mig en oversigt over hvilke rentesatser der er anvendt fra lånets etablering, idet går ud fra, at dette kan trækkes uden vanskeligheder over EDB."

Ved skrivelse af 14. november 1991 til klageren meddelte indklagede, at renten på kassekreditten i 1991 frem til den nye renteaftales ikrafttræden den 13. september 1991 havde varieret mellem 12,25% og 13% og ved overtræk mellem 20,75% og 21,50%.

Ved skrivelse af 9. juli 1996 rettede klageren på ny henvendelse til indklagede vedrørende renten på kassekreditten. Klageren henviste til, at han tidligere forgæves havde rettet henvendelse til indklagede om gebyrer og periodevis høj rente på kreditten. Klageren anførte, at han som låntager havde krav på, at ændringer i renten på kreditten fulgte indklagedes generelle renteændringer for kreditter af den pågældende art, og anmodede om en oversigt over rentesatserne på kreditten siden etableringen sammenholdt med indklagedes almindelige rentesatser samt en oversigt over debiterede gebyrer med angivelse af grundlaget herfor.

I sit svar til klageren af 15. juli 1996 anførte indklagede bl.a., at de fordelagtige rente- og afdragsvilkår på kassekreditten var fastholdt, selv om klageren ikke havde opfyldt forudsætningerne herfor, og at der alene var beregnet overtræksrente og gebyrer ved misligholdelse. Indklagede oplyste, at rentesatsen på kontoen var 2,5% p.a., provision 2,5% og overtræksrente 17,75% og henviste i øvrigt til kontoudtog, som løbende var tilsendt klageren. Restgælden på kassekreditten var 8.620,26 kr.

Klageren fastholdt i flere senere skrivelser til indklagede, at indklagede havde beregnet sig renter og provision, der afveg fra låneaftalen, og at indklagede havde beregnet sig "talrige" gebyrer uden hjemmel. Klageren anmodede på ny om en rente- og gebyroversigt som anført i skrivelsen af 9. juli 1996, idet han bl.a. henviste til, at rentesatsen ikke fremgik af årsopgørelserne for 1986 til 1991.

Ved klageskema af 13. januar 1997 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at refundere "for meget betalte renter og gebyrer (provision)".

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Af indklagedes almindelige forretningsbetingelser fremgår bl.a.:

"4. Rentevilkår

Renten for de enkelte indlåns- og udlånskonti er variabel medmindre andet udtrykkeligt er aftalt.

...

7. Overtræksrente og rykkergebyr m.v.

Hvis en konto overtrækkes, kommer i restance eller udnyttes i strid med aftalen, kan sparekassen kræve overtræksrente eller morarente, gebyr for at udsende rykkerbreve samt udgifter ved juridisk bistand til inkassation m.v."

Under sagen har indklagede fremlagt kontoudskrifter for kassekreditten for perioden 31. marts 1993 til 31. maj 1996. Af udskrifterne fremgår bl.a., at indklagede har beregnet sig 14 overtræksgebyrer à 125 kr. i den pågældende periode, og at provisionssatsen løbende har været 2,5% p.a.

Vedrørende renten har indklagede oplyst følgende satser:

Indklagede har anført, at renten på klagerens kassekredit er variabel, og at den fra etableringen blev reguleret i takt med de almindelige renteændringer. I efteråret 1991 blev der indgået aftale om nedskrivning af kreditten med 2.600 kr. månedligt. Samtidig blev der indgået aftale om forrentning med satsen for 3 mdr.s opsigelse plus 3%. Det bestrides, at der på noget tidspunkt er foretaget en individuel renteforhøjelse på klagerens kassekredit. I perioder hvor aftalen om nedbringelse af kreditten ikke blev overholdt, har indklagede beregnet sig sædvanlig overtræksrente og gebyrer. Indklagede var berettiget hertil i medfør af de almindelige forretningsbetingelser, som er en del af aftalegrundlaget. Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at fremkomme med yderligere oplysninger om rentesatsen på kassekreditten, idet rentesatserne først blev anført på kontoudtogene og dermed blev edb-tilgængelige fra 1992.

Ankenævnets bemærkninger:

På klagerens forespørgsel oplyste indklagede ved skrivelse af 14. november 1991, at renten på kassekreditten i 1991 frem til den nye renteaftales ikrafttræden den 13. september 1991 havde varieret mellem 12,25% og 13% og ved overtræk mellem 20,75% og 21,50%. Klageren reagerede ikke på denne oplysning og rettede først i juli 1996 påny henvendelse til indklagede om renten på kassekreditten, idet henvendelsen nu omfattede rente, provision og gebyrer siden etableringen i 1986.

Ankenævnet finder herefter, at klageren ved passivitet har fortabt sin ret til at gøre et eventuelt krav om renterefusion for tiden før 13. september 1991 gældende, og at det ikke nu kan pålægges indklagede at redegøre nærmere for omkostningerne på kassekreditten før dette tidspunkt.

Fra og med 1992 er rente, provision og gebyrer fremgået af kontoudskrifterne, der løbende blev fremsendt til klageren, og indklagede har under sagen fremlagt en oversigt, der viser udviklingen i renten på 3 mdr.s indlån og kassekreditten. Det fremgår heraf, at rentesatsen på kassekreditten i perioderne 20. juli - 8. december 1993 og 7. august - 4. november 1995 har oversteget den aftalte sats, svarende til renten på 3 mdr.s indlån plus 3%, med 0,5%, mens satsen i perioderne 28. maj - 6. juli 1993 og 20. januar - 1. december 1994 og fra 20. december 1995 har været 0,25 - 0,5% for lav i forhold til den aftalte sats. I det omfang disse afvigelser samlet måtte have medført en forøget rentebetaling for klageren i forhold til det aftalte, finder Ankenævnet, at indklagede bør yde refusion heraf til klageren.

For så vidt angår provisionssatsen ses denne ikke at være blevet ændret siden kassekredittens etablering i 1986, idet den i kontrakten anførte sats på 5/8% kvartalvis svarer til 2,5% p.a.

Indklagede har i medfør af de almindelige forretningbetingelser haft hjemmel til at beregne sig gebyr for at udsende rykkerbrev ved overtræk på kreditten. På grundlag af kontoudskrifterne finder Ankenævnet, at indklagedes gebyropkrævninger har været berettigede, og gebyrernes størrelse findes ikke at være urimelig.

Som følge heraf