Afgørelse

Rådgiveransvar. Kurssikring. Ekspedition.

I klagernes ejendom indestod der et lån til det indklagede realkreditinstitut. Instituttet udarbejdede den 29. april 2007 et lånetilbud til klagerne, i henhold til hvilket det indestående lån var forudsat indfriet. Af lånetilbudet fremgik det, at tilbudskursen var 99,367, at der kunne indgås en fastkursaftale, samt at lånets provenu afhang af kursen på obligationerne. Samme dag udarbejdede instituttet en ”Aftale om finansiering og tinglysning”, som klagerne den 7. maj underskrev. Af tinglysningsaftalen fremgik det, at der ikke var indgået en fastkursaftale, at klagerne havde kursrisikoen, og at de var gjort bekendt med det forventede tidsforløb i sagen og mulighederne for kurssikring. Lånet blev afregnet den 14. juni til kurs 96,702. Klagerne var utilfredse med resultatet af låneomlægningen og anmodede den 18. juni instituttet om at erstatte dem kurstabet på ca. 25.000 kr. Klagerne fandt, at instituttet burde havde rådet dem til at indgå en fastkursaftale, da kursen på tilbudstidspunktet var favorabel, samt at instituttet burde havde oplyst dem om, at ekspeditionstiden hos tinglysningskontoret kunne være lang. Endvidere fandt klagerne, at instituttets sagsbehandlingstid havde været for lang. Instituttet afviste den 22. juni klagernes krav om erstatning med henvisning til indholdet af finansierings- og tinglysningsaftalen. Endvidere afviste instituttet, at sagsbehandlingen havde været for lang, og at instituttet var ansvarligt for ekspeditionstiden for tinglysning.

Ved Nævnet nedlagde klagerne påstand om, at instituttet skulle erstatte dem det kurstab, som de havde fået på grund af instituttets mangelfulde rådgivning om kurssikring. Instituttet påstod frifindelse.

Nævnet henviste til, at instituttet først den 22. maj modtog lånedokumenterne fra klageren, hvorefter disse straks blev videreekspederet. Nævnet fandt derfor ikke, at sagsbehandlingstiden hos instituttet kunne begrunde et ansvar for instituttet. Nævnet bemærkede, at instituttet alene var ansvarligt for at rådgive om kurssikring, men at beslutningen herom var klagernes. Ud fra oplysningerne i lånetilbudet og tinglysningsaftalen fandt Nævnet, at klagerne havde fået en forsvarlig rådgivning – også når der blev henset til, at kursen på tilbudstidspunktet var 99,367. Nævnet tilføjede i den forbindelse, at ekspeditionstiden for tinglysning i sagen ikke fremstod som usædvanlig. Nævnet kunne derfor ikke give klagerne medhold og frifandt instituttet.