Overførsel af engagement, herunder lån. Betinget akkordaftale.
| Sagsnummer: | 331 /1992 |
| Dato: | 18-11-1992 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Bjørn Bogason, Niels Busk, Lars Pedersen |
| Klageemne: |
Overførsel - almindelige konti
|
| Ledetekst: | Overførsel af engagement, herunder lån. Betinget akkordaftale. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Den 18. april 1991 underskrev klageren et frivilligt forlig, hvorefter klageren erkendte at skylde indklagede 169.002,43 kr., som udgjorde forfalden hovedstol for to lån. Klageren underskrev samme dag en aftale, hvorefter indklagede erklærede at acceptere, at der af klagerens samlede gæld på ialt 169.002,43 kr. pr. den 5. april 1991 skulle afvikles 104.000 kr. med 1.500 kr. månedligt, første gang 1. maj 1991. I aftalen var endvidere anført:
"Når kr. 104.000 er fuldt afviklet, vil banken udstede saldokvittering for restbeløbet til fuld og endelig afgørelse af sagen.
Såfremt [klageren] uden skriftlig aftale, udebliver med afdrag som kontraktligt aftalt, vil nærværende aftale være at betragte som bortfaldet, og [klageren] hæfter igen for den fulde gæld til banken, jvf. omstående frivillige forlig."
Klageren havde hos indklagede en lønkonto og en budgetkonto. Fra lønkontoen overførtes månedligt 6.650 kr. til budgetkontoen, fra hvilken herefter betaltes bl.a. klagerens husleje og benzinkort.
Ved overførslen den 2. januar 1992 opstod et overtræk på 2.117,43 kr. på lønkontoen. Indklagede har oplyst, at man i denne forbindelse valgte at betale klagerens øvrige faste udgifter fremfor låneydelsen på 1.500 kr.
Efter at indklagede havde rykket klageren for indbetaling af overtrækket, anmodede klageren med henvisning til lønnedgang om, at beløbet på 1.500 kr. nedsattes.
Ved overførslen den 3. februar og 2. marts 1992 opstod påny overtræk på klagerens lønkonto med henholdsvis 2.496,22 kr. og 2.855,24 kr.
Den 26. marts 1992 accepterede indklagede en nedsættelse af den månedlige ydelse på 1.500 kr. til 1.200 kr. Ifølge indklagede meddelte klageren herefter den 30. marts 1992, at hun alene ville betale 500 kr. månedligt fremover, hvilket indklagede afslog.
Den 2. april 1992 modtog indklagede fra Den Danske Bank en af klageren underskrevet overførselsannmodning vedrørende klagerens engagement. Det fremgik af anmodningen, at hele engagementet ønskedes overført.
Indklagede ekspederede samme dag overførslen af klagerens engagement til Den Danske Bank. Klagerens gæld ifølge det frivillige forlig blev i denne forbindelse indfriet med det fulde restbeløb, 161.892,94 kr.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at genoprette klagerens lån hos indklagede.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at hun ved henvendelsen til Den Danske Bank alene aftalte, at løn- og budgetkonto skulle overføres. Hun blev ikke spurgt, om hun havde lån hos indklagede og oplyste heller ikke selv herom, da det var hendes hensigt at bevare lånet hos indklagede. Efterfølgende orienterede hun indklagede om overførslen og meddelte, at hun fremover ville afdrage lånet, men kun med hvad hun kunne afse ud af sin løn. Klageren har bestridt, at hun har misligholdt afviklingen af lånet hos indklagede. Indklagede har forårsaget misligholdelsen, idet indklagede undlod at betale lånets ydelse, men betalte andre af klagerens udgifter.
Indklagede har anført, at overførslen af klagerens fulde engagement til Den Danske Bank er sket efter klagerens og Den Danske Banks instruks herom. Klageren havde ikke givet udtryk for, at overførselsanmodningen skulle begrænses, hvilket heller ikke fremgik af selve anmodningen, der var underskrevet af klageren, og som klart angav, at hele engagementet skulle overføres. I begyndelsen af maj 1992 rettede klageren henvendelse, idet hun gjorde gældende, at indklagede i forbindelse med overførslen af lånet alene kunne gøre krav på betaling af 104.000 kr. Klageren havde imidlertid misligholdt forliget den 2. januar, 2. februar og 2. marts 1992. Endvidere tilkendegav klageren den 30. marts 1992, at hun alene ville betale 500 kr. månedligt fremover. Aftalen var i hvert fald på dette tidspunkt bortfaldet i sin helhed, hvorfor klageren derefter hæftede for den fulde restgæld.
Ankenævnets bemærkninger:
Klageren har underskrevet en anmodning om overførsel af hele sit engagement hos indklagede til Den Danske Bank, og denne anmodning er blevet gennemført, idet Den Danske Bank har accepteret, at også klagerens lån blev overført. Klagerens påstand om, at lånet skal tilbageføres til indklagede, findes herefter ikke at kunne tages til følge.
Indklagede har ikke i forbindelse med klagerens manglende overholdelse af afviklingsaftalen i januar, februar og marts 1992 tilkendegivet, at man anså aftalen om nedskrivning af gælden til 104.000 kr. for bortfaldet, men har tværtimod den 26. marts accepteret en nedsættelse af den månedlige ydelse til 1.200 kr. Selv om klageren den 30. marts - samme dag som overførselsanmodningen blev underskrevet - måtte have tilkendegivet indklagede, at hun ikke kunne eller ville betale mere end 500 kr. om måneden, findes dette ikke i sig selv at være en misligholdelse, som kan medføre bortfald af akkordaftalen. Indklagede findes herefter ikke at have været berettiget til i forbindelse med overførslen at stille krav om indfrielse af den fulde restgæld ifølge det frivillige forlig, 169.002,43 kr., men alene om indfrielse af beløbet på 104.000 kr., for begge beløbs vedkommende med fradrag af betalte afdrag. Indklagede har derfor modtaget 65.002,43 kr. for meget, hvilket beløb indklagede bør tilbageføre med tillæg af renter som nedenfor anført til kredit for klagerens lån hos Den Danske Bank.
Som følge heraf
Indklagede bør inden 4 uger betale 65.002,43 kr. med tillæg af rente efter renteloven fra den 2. april 1992 til kredit for klagerens lån hos Den Danske Bank. Klagegebyret tilbagebetales klageren.