Afgørelse

Krav om tilbageførsel af kortbetalinger til udenlandsk investeringsfirma. Indsigelse om svindel. Spørgsmål om forældelse.

Sagsnummer:	6/2022
Dato:	20-10-2022
Ankenævn:	Bo Østergaard, Mette Lindekvist Højsgaard, Karin Sønderbæk, Tina Thygesen og Finn Borgquist
Klageemne:	Forældelse - øvrige spørgsmål Betalingstjenester - passivitet Betalingstjenester - fjernsalgstransaktioner
Ledetekst:	Krav om tilbageførsel af kortbetalinger til udenlandsk investeringsfirma. Indsigelse om svindel. Spørgsmål om forældelse.
Indklagede:	Danske Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
	Pengeinstitutter

---

Indledning

Sagen vedrører krav om tilbageførsel af kortbetalinger til udenlandsk investeringsfirma. Indsigelse om svindel. Spørgsmål om forældelse.

Sagens omstændigheder

Klageren var kunde i Danske Bank, hvor han havde et Mastercard og et Visa/dankort.

I januar 2018 kom klageren i forbindelse med et udenlandsk investeringsfirma, F1. 

Fra den 2. februar til den 9. marts 2018 blev der foretaget fem udenlandske betalinger på i alt 19.800 EUR, svarende til 149.995,15 DKK, med klagerens kort til betalingsmodtagerne F1 og F2:

Dato	Beløb (EUR)	Beløb (DKK)	Betalings-modtager	Kort
02.02.2018	2.000	15.114,28	F1	Visa/dankort
20.02.2018	5.800	43.960,99	F2	Mastercard
05.03.2018	2.500	18.902,71	F2	Visa/dankort
06.03.2018	2.500	18.952,52	F2	Mastercard
09.03.2018	7.000	53.064,65	F2	Mastercard
I alt	19.800	149.995,15	F2

Den 5. marts 2018 indsatte F2 500 EUR på klagerens konto i banken. Banken har endvidere oplyst, at F1 indsatte 500 EUR på klagerens konto i banken den 19. marts 2018.

Den 11. maj 2018 indsendte klageren to indsigelsesblanketter vedrørende henholdsvis Visa/dankort og Mastercard betalingerne til banken i kategorien ”Jeg har bestilt og betalt for en vare eller ydelse, men jeg har ikke modtaget den.”  I indsigelsesblanketterne anførte klageren bl.a.:

”… Hvad er der bestilt? (Detaljeret beskrivelse):

Jeg har investeret i trading af Bictcoins / US$ med [F1], hvor jeg ikke forinden har haft muligheder for at konstaterer at det sandsynligvis er Scam virksomhed.

Dato for hvornår varen/ydelsen skulle have været leveret (DD-MM-ÅÅÅÅ)

02-04-2018

Dato for hvornår forretningen er kontaktet (DD-MM-ÅÅÅÅ)

01-02-2018

Hvad blev resultatet af din henvendelse til forretningen?

Forretningen har ikke reageret på henvendelsen

Yderligere kommentarer: Jeg har gentagne gange rykket for at få udbetalt noget profit; men hver gang en undskyldning for ikke at gøre det. Der står d.d. ca. 54.000 på kontoen, og der er en handel igang, så jeg mener at der er ca. 65.000 på kontoen d.d.

Jeg har al dokumentation på billeder af min konto, og billeder af mit forsøg på at withdrawal; men de er for store og jeres system kan ikke …”

Den 16. maj og den 4. juni 2018 afviste banken klagerens indsigelser og anførte bl.a.:

”… Vi har gennemgået og undersøgt din sag, og må desværre meddele, at vi ingen indsigelsesmulighed har i denne sag. Vi kan ikke se hvilken dato du har lavet en udbetalingsanmodning. Vi kan dog se, at du den 21.03.2018 har modtaget en tilbagebetaling på 500,00 EUR fra [F1] og 500,00 EUR den 07.03.2018 fra [F2]. Måske har du foretaget udbetalingsanmodningen i den periode, men du kontakter først banken med indsigelse i maj 2018.

Da der ikke foreligger tydelig[e] dokumentation for udbetalingsanmodningerne, og købene er gamle, har vi, jf. Visas indsigelsesregler desværre ingen mulighed for at hjælpe i denne sag.…”

Klageren fastholdt indsigelserne. I meddelelser af 25. juni og 6. juli 2018 oplyste banken klageren om muligheden for at klage til Pengeinstitutankenævnet (nu Det finansielle ankennævn), hvis han fortsat ikke var enig i bankens afgørelse.

I slutningen af maj og i juni 2021 kontaktede klageren banken for at få oplyst navnet på de banker, som F1 havde en indløsningsaftale med. Banken oplyste, at den ikke havde adgang til disse oplysninger.

Klageren har fremlagt en klage over betalingerne til banken dateret 4. juni 2021, hvori klageren bl.a. anførte:

”… 1. The Company directed and instructed others to work from shell companies that were operating from various unassociated places across the globe.

2. The Company opened bank accounts in multiple countries and used them through their accomplices and strawmen from around the world to conceal and disguise the identity of illegally obtained proceeds so that they appear to have originated from legitimate sources.

3. The Company intentionally committed fraudulent misrepresentation, and falsified its agent names, credentials, competencies, qualifications and location. The Company’s name is merely a brand name, officially owned by shell corporations located offshore. In reality, the entire operation is being conducted from elsewhere (supposed location is evidently fictitious), and on top of that the call center, marketing, and decision making, are all being performed by completely anonymous and hidden entities. Concealing true identities and utilizing front companies as a vehicle for a wide spectrum of financial maneuvers, is a notorious practice of criminal organizations.

4. The Company blatantly violated international laws, as it has been practicing 1 without a license and funneling enormous sums of money, through countries and jurisdictions that require registration to operate.

5. The Company provided direct investment advice - not utilizing 3rd party recommendations (e.g., “according to Bloomberg TV/Investing.com”)

6. The Company offered investment services/advice not related to real market/exchange data (manufacturing false charts etc.). The trading platform was purposely manipulated, in a way that each client would ineluctably and unknowingly lose money, as the existence itself of the trades was made-up. Instead, the Company’s staff and its accomplices simply pocketed the money, using it to purchase various luxurious, non-essential items, including exotic cars, gadgets, jewelry, drinks, accessories, cosmetics, fragrances, and watches.

7. The Company prohibited my ability to withdraw my funds.

8. The Company was guaranteeing returns/yields (unrealistic ones).

9. The Company furnished me with bonuses - which are not allowed to be given.

10. The Company was trading on my behalf (use of remote control of my computer).

11. My money was not held in a segregated account.

12. The Company did not advertise/disclosed/was not transparent regarding the statistical data representing the percentage of total client losses at the company.

13. The Company did not mention the commission and overnight swaps.

14. The Company did not read the risk disclosure prior to my deposit(s).

15. The Company used high pressure tactics and outbursts, which took a severe toll on my physiological health. …”

Klageren har fremlagt udskrifter af 25. juni og 27. juli 2018 fra det engelske og det newzealandske finanstilsyns hjemmesider, hvoraf det bl.a. fremgik, at F2 ikke var autoriseret af tilsynene til at sælge finansielle serviceydelser og produkter.

Parternes påstande

Den 14. januar 2022 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Danske Bank skal tilbageføre 155.663,10 DKK til ham.

Danske Bank har nedlagt påstand om principalt frifindelse, subsidiært afvisning.

Parternes argumenter

Klageren har bl.a. anført, at han er blevet svindlet. Han blev offer for et avanceret svindelnummer skabt af F1 ved markedsføring og salg af ulovlige finansielle serviceydelser.

Banken har ikke levet op til sit ansvar. Banken har udvist fejl og forsømmelser.

Banken har ikke opfyldt sine juridiske forpligtelser til at gennemføre tiltag, der forhindrer, at bankens kunder bliver ofre for svindel.

Banken kan ikke blot henvise til, at ”betalingerne blev autoriseret af ham”.

Han var en meget sårbar kunde på 70 år.

Banken burde have advaret ham om F1/F2, også henset til hans hidtidige brug af kontiene i banken, henset til betalingsmønsteret samt til betalingernes og F1/F2 karakter.

Banken burde have kontaktet ham. Hvis banken havde gjort dette, ville han have undladt at foretage betalingerne.

Banken måtte være bekendt med, hvad der foregik. Flere myndigheder, så som det engelske finanstilsyn, var bekendt med, at F1 var et svindelforetagende. Banken burde ikke have godkendt og medvirket til transaktioner til et ulovligt svindelforetagende som F1.

Banken har pådraget sig et ansvar for transaktionerne.

Han har endvidere fortrydelsesret og ret til tilbagebetaling efter EU’s beskyttelsesregler.

Banken har deltaget i svindel ved at gennemføre transaktionerne.

Danske Bank har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at klageren selv gik på F1’s hjemmeside, hvor han oprettede en kundekonto og foretog betalingerne på i alt 19.800 EUR. Betalingerne blev initieret af og gennemført med klagerens samtykke. Betalingerne var autoriseret af klageren og var i øvrigt korrekt registeret og bogført. Der er ikke tale om tredjemandsmisbrug.

De købte serviceydelser blev leveret. Betalingerne gik ind på klagerens konto hos F1, som klageren havde adgang til at logge på via virksomhedens hjemmeside, hvilket klageren heller ikke har bestridt. Der er derfor ikke tale om, at der ikke skete levering efter betalingslovens § 112, stk. 1, nr. 2, idet beløbene blev indsat på klagerens konto hos F1 med klagerens samtykke. Banken har således løftet bevisbyrden for, at der er sket levering.

F1 er ikke registeret som ”klon” virksomhed på det engelske tilsyns hjemmeside.

Klageren modtog to indbetalinger fra F1 og F2 på i alt 1.000 EUR (svarende til i alt 7.558,21 DKK), som skal fratrækkes klagerens påstandsbeløb.

Banken er bekendt med sine juridiske forpligtelser til at gennemføre tekniske tiltag, der i et vist omfang forhindrer, at bankens kunder bliver ofre for svindel. Banken har levet op til sine forpligtelser. Reglerne om forebyggelse af svindel var implementeret i overensstemmelse med den dagældende regulering.

Klageren besluttede uden at spørge banken om råd eller rådgivning at engagere sig med F1 og at gennemføre flere betalinger til F1 i perioden fra 2. februar til 9. marts 2018.

Banken er ikke juridisk forpligtet til at overvåge eller hindre klagerens egne autoriserede korttransaktioner til uautoriserede investeringsselskaber. Det er derudover klagerens eget ansvar at sikre, at de virksomheder, som klageren handler med, er troværdige og – i dette tilfælde – under tilsyn af det engelske finanstilsyn (FCA), da risikoen for svindel er væsentligt højere ved handel med uautoriserede virksomheder.

Klagerens alder kan ikke tillægges selvstændig betydning.

Banken har i øvrigt ikke handlet ansvarspådragende.

Danske Bank har til støtte for afvisningspåstanden anført, at der ikke længere kan gøres indsigelse mod de pågældende korttransaktioner. Forholdet må anses for at være forældet, da der er gået mere end tre år fra transaktionsdatoerne og ligeledes mere end 3 år fra indsigelsesdatoen, jf. forældelseslovens § 3.

Det vil endvidere kun være muligt at træffe afgørelse i sagen, hvis klageren og eventuelle vidner under strafansvar afgiver mundtlige forklaringer, hvorfor Ankenævnet bør afvise sagen under henvisning til § 5, stk. 3, nr. 4, i Ankenævnets vedtægter.

Ankenævnets bemærkninger

Klageren var kunde i Danske Bank, hvor han havde et Mastercard og et Visa/dankort.

I januar 2018 kom klageren i forbindelse med et udenlandsk investeringsfirma, F1.  Fra den 2. februar til den 9. marts 2018 blev der foretaget fem udenlandske betalinger på i alt 19.800 EUR, svarende til 149.995,15 DKK med klagerens kort til betalingsmodtagerne F1 og F2.

Ankenævnet lægger i overensstemmelse med klagerens egne oplysninger til grund, at han selv foretog betalingerne, og at betalingerne dermed skete med hans samtykke. Ankenævnet finder, at det endvidere må lægges til grund, at betalingerne blev indsat på en kundekonto hos F1. Ankenævnet finder på den baggrund ikke, at banken i medfør af betalingslovens § 112 er forpligtet til at opfylde klagerens krav om tilbageførsel af korttransaktionerne.

Ankenævnet finder heller ikke, at der er oplyst omstændigheder, der kan medføre, at banken på andet grundlag er forpligtet til at godtgøre klageren korttransaktionerne.

Et eventuelt krav mod banken vedrørende transaktionerne må endvidere under alle omstændigheder nu anses for forældet, jf. forældelseslovens § 3, hvorefter forældelsesfristen er tre år.

Klageren får herefter ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.