Tilbagebetaling af for meget udbetalt provenu.
| Sagsnummer: | 9609048/1997 |
| Dato: | 21-03-1997 |
| Ankenævn: | Hugo Wendler Pedersen, Leif Nielsen (2 stemmer, jf. nævnsvedtægternes § 13, stk. 1), Leif Mogensen og Kim Steen Nielsen |
| Klageemne: |
Tilbagebetaling - for meget udbetalt provenu
|
| Ledetekst: | Tilbagebetaling af for meget udbetalt provenu. |
| Indklagede: | Nykredit A/S |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | Download som PDF |
| Realkreditinstitutter |
I forbindelse med klagernes salg af den omhandlede ejendom afgav det indklagede realkreditinstitut i august 1995 lånetilbud. Lånetilbudet indeholdt et budget, hvoraf der fremgik et anslået beløb på 202.420 kr. til indfrielse af tre indestående lån til realkreditinstituttet. Det overskydende provenu udgjorde 448.225 kr. Realkreditinstituttet fremsendte den 28. september 1995 til klagernes pengeinstitut indfrielsesopgørelser for lån 1 og 3, hvoraf det fremgik, at der til indfrielsen var modtaget henholdsvis 75.973 kr. og 119.629 kr. - i alt 195.602 kr. Dagen efter fremsendte realkreditinstituttet en låneafregning til klagernes pengeinstitut, hvoraf det fremgik, at der til indfrielserne var modregnet 205.369 kr. Det overskydende provenu på 452.975 kr. blev fremsendt i check. Den 19. oktober 1995 fremsendte realkreditinstituttet en indfrielsesopgørelse til klagernes pengeinstitut vedrørende lån 2, hvoraf det fremgik, at der var modtaget 19.532 kr., og at der efter indfrielsen var et overskydende kontantbeløb på 9.766 kr., som vedlagdes. Realkreditinstituttet meddelte i juni 1996 klagerne, at realkreditinstituttet ca. den 30. oktober 1995 ved en beklagelig fejl havde sendt en check på 9.766 kr. til indsætning på klagernes konto i pengeinstituttet. Da det ikke var lykkedes realkreditinstituttet at få pengene returneret, bad realkreditinstituttet klagerne om at sørge for, at beløbet straks blev indsendt. Dette afviste klagerne under henvisning til, at de af de afregninger, som de havde modtaget fra pengeinstituttet, ikke havde kunnet konstatere noget ukorrekt og heller ikke havde fundet anledning til at tro, at der skulle være opstået en fejl. Fejludbetalingen af de 9.766 kr. var sket ca. 1 år tidligere, og beløbet var indgået i deres økonomi og forlængst brugt. Efterfølgende betalingsopfordringer fra realkreditinstituttet blev ikke fulgt af klagerne.
Klagerne nedlagde ved Nævnet påstand om, at realkreditinstituttet var uberettiget til at kræve tilbagebetaling af de 9.766 kr. Realkreditinstituttet påstod frifindelse.
Nævnet lagde til grund, at der ved en fejl hos instituttet var afregnet 9.766 kr. for meget til klagerne, og fandt efter det oplyste, at hverken klagerne eller pengeinstituttet på afregningstidspunktet var eller burde være opmærksom på fejlen. Nævnet lagde herved navnlig vægt på, at realkreditinstituttets fejl ikke var så åbenbar, at den kunne afdækkes uden en kontrolberegning af låneafregningen og indfrielsesopgørelserne. Under hensyn hertil og til, at instituttet først selv opdagede og gjorde opmærksom på fejlen flere måneder efter afregningen, da klagerne efter det oplyste havde disponeret over beløbet i tillid til afregningens rigtighed, fandt Nævnet, at instituttet var afskåret fra at kræve beløbet tilbagebetalt af klagerne.