Ekspedition af aflysning af ejerpantebrev. Spørgsmål om udbetaling efter indledning af bodeling mellem sælgerne.
| Sagsnummer: | 376 /1998 |
| Dato: | 18-05-1999 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Jette Kammer Jensen, Ole Just, Ole Reinholdt, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Skødedeponeringskonto - øvrige spørgsmål
|
| Ledetekst: | Ekspedition af aflysning af ejerpantebrev. Spørgsmål om udbetaling efter indledning af bodeling mellem sælgerne. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Indledning.
Denne sag vedrører spørgsmålet om, hvorvidt indklagede har pådraget sig ansvar over for klageren som følge af manglende frigivelse af deponerede midler på en skødedeponeringskonto.
Sagens omstændigheder.
I maj 1997 solgte klageren og dennes daværende ægtefælle deres sommerhus.
Købesummen på 950.000 kr. blev den 5. maj 1997 indsat på en deponeringskonto hos indklagede.
Den 7. juli 1997 blev et kreditforeningslån i sommerhuset indfriet med ca. 210.000 kr. ved træk på deponeringskontoen.
I sommerhuset var lyst et ejerpantebrev på 175.000 kr., som var håndpantsat til indklagede til sikkerhed for et lån. Lånet blev indfriet den 31. juli 1998 med ca. 95.000 kr. ved træk på deponeringskontoen.
Det var aftalt, at ejerpantebrevet herefter skulle aflyses på ejendommen. På foranledning af ægtefællen blev der i stedet udfærdiget en allonge om overførsel af ejerpantebrevet til ægtefællernes fællesejede helårsbolig. Da klageren på daværende tidspunkt var ude at sejle, blev pantebrevet fremsendt til skibet til underskrift af klageren vedrørende overflytningen. Pantebrevet kom retur med klagerens underskrift den 10. september 1997. Tinglysningskontoret afviste to gange at tinglyse pantebrevet på grund af henholdsvis manglende fuldstændig adresse på vitterlighedsvidnerne og blanke sider i dokumentet.
Den 20. november 1997, hvor manglerne ved pantebrevet var udbedret, blev dette efter aftale med klageren kaldt tilbage fra tinglysning, og den 26. s.m. blev pantebrevet fremsendt til aflysning efter aftale med klageren.
Den berigtigende advokat frigav herefter den 10. december 1997 den deponerede købesum.
Omkring den 1. december 1997 blev der indledt skilsmissesag mellem klageren og ægtefællen. Udbetalingen af midlerne på deponeringskontoen afventede derfor instruks fra advokaterne, der repræsenterede ægtefællerne i bodelingen.
Den 22. december 1997 blev der efter instruktion fra advokaterne udbetalt 125.000 kr. fra deponeringskontoen til hver af ægtefællerne, kontoens indestående ekskl. renter var herefter ca. 395.000 kr.
Ved skrivelse af 19. maj 1998 til indklagede meddelte den tidligere ægtefælles advokat, at der nu var indgået bodelingsoverenskomst, og at 309.000 kr. af deponeringen skulle tilgå den tidligere ægtefælle, mens restbeløbet tilkom klageren. Bodelingsoverenskomsten var betinget af, at den tidligere ægtefælle blev frigjort for gældsforpligtelserne vedrørende den tidligere fælles helårsbolig, og at klageren blev frigjort for kautionsforpligtelser vedrørende den tidligere ægtefælles engagement med indklagede.
Den 28. maj 1998 blev de 309.000 kr. overført til en separat deponeringskonto til fordel for den tidligere ægtefælle.
Den 10. november 1998, hvor indklagede havde fået meddelelse om, at bodelingsoverenskomsten var opfyldt, blev restbeløbet på skødedeponeringskontoen på 108.429 kr. udbetalt til klageren.
Indklagede har oplyst, at det deponerede beløb har været forrentet med 3,5% som følge af klagerens henvendelse til indklagede.
Parternes påstande.
Den 9. november 1998 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med på stand om, at indklagede tilpligtes at betale en erstatning på ca. 200.000 kr.
Indklagede har under sagen tilbudt klageren og dennes tidligere ægtefælle en godtgørelse på 5.550 kr. Godtgørelsen dækker rentetab i 75 dage som følge af forsinkelsen vedrørende tinglysningen af ejerpantebrevet svarende til renteforskellen mellem deponeringskontoen og den del af huslånet, som klageren havde forventet indfriet.
Indklagede har i øvrigt nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at indklagede forud for salget af sommerhuset, hvor han var på langfart, til skade for ham og uden hans vidende ydede den tidligere ægtefælle lån og kreditter, som oversteg hendes økonomiske formåen. I forbindelse med salget af sommerhuset bad han indklagede slette ejerpantebrevet, som aldrig var blevet brugt. Såfremt ejerpantebrevet lå til sikkerhed for lånet, som blev indfriet den 31. juli 1997, er dette et "bedrageri", som kommer bag på ham. Det var hensigten, at overskuddet ved salget af sommerhuset skulle anvendes til nedbringelse af gælden i helårsboligen, hvorved der kunne opnås en reduktion af huslejen på ca. 4.000 kr. pr. måned. Før han tog på langfart, underskrev han fuldmagter m.v. bl.a. med henblik på aflysning af ejerpantebrevet. Han var derfor uforstående over for, at han efterfølgende på skibet fik meddelelse om, at underskrifterne ikke kunne bruges. Som følge af indklagedes forhaling af sagen har han lidt tab ved, at gælden i helårsboligen ikke blev nedbragt. Endvidere har han ved skilsmissen m.m. lidt tab på ca. 100.000 kr. Det tilbudte beløb på 5.550 kr. er utilstrækkeligt, og han er uforstående over for, hvorfor indklagede mener, at en del af beløbet tilkommer den tidligere ægtefælle.
Indklagede har anført, at sommerhuset var ejet af både klageren og dennes daværende ægtefælle, og at man derfor ikke kunne undlade at imødekomme ægtefællens ønske om ikke at aflyse ejerpantebrevet, som det ellers var aftalt, men i stedet overflytte det til den fællesejede helårsbolig. Det erkendes, at problemerne med overflytningen burde have været afhjulpet, således at der kunne foreligge endeligt anmærkningsfrit skøde ultimo september 1997. Man vedstår sig derfor det rentetab, som klageren har haft fra ultimo september 1997 til den 10. december s.å., d.v.s. ca. 75 dage. Under hensyn til at det var klagerens hensigt, at ca. 600.000 kr. af provenuet skulle anvendes til nedbringelse af gælden i helårshuset, er man indstillet på at yde klageren og dennes tidligere ægtefælle en godtgørelse på renteforskellen mellem renten på deponeringskontoen (3,5%) og renten på den del af huslånet (anslået til 8%), som skulle indfries, d.v.s. 4,5% af 600.000 kr. i 75 dage. Man tilbyder herefter en godtgørelse til klageren og dennes tidligere ægtefælle på 5.550 kr. Klageren og dennes tidligere ægtefælles opfordres til at meddele, hvortil pengene kan udbetales. Frigivelsen af købesummen efter den 10. december 1997 beroede alene på klagerens og den tidligere ægtefælles enighed herom i forbindelse med bodelingen, hvorfor man ikke er ansvarlig for rentetabet i den efterfølgende periode.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Ankenævnet finder ikke grundlag for at antage, at indklagede har pådraget sig ansvar over for klageren ved at yde dennes tidligere ægtefælle kredit.
Ankenævnet finder heller ikke grundlag for at kritisere, at indklagede på foranledning af ægtefællen ændrede aftalen om, at ejerpantebrevet i sommerhuset skulle aflyses, således at det i stedet skulle overføres til den fællesejede helårsbolig.
Indklagede findes endelig ikke at være ansvarlig for, at midlerne på skødedeponeringskontoen på grund af bodelingssagen ikke kunne udbetales den 10. december 1997, hvor den berigtigende advokat frigav restkøbesummen.
Som følge heraf finder Ankenævnet, at det ikke kan pålægges indklagede at yde anden godtgørelse end den rentekompensation på 5.550 kr., som er tilbudt under sagen for perioden ultimo september til den 10. december 1997.
Beløbet er med rette tilbudt klageren og dennes tidligere ægtefælle i forening. Ankenævnet finder derfor, at klageren - medmindre han fremlægger dokumentation for, at hans tidligere ægtefælle har givet afkald på sin andel af beløbet - alene kan gøre krav på halvdelen af beløbet.
Som følge heraf
Indklagede skal inden fire uger til klageren betale 2.775 kr. med tillæg af rente efter renteloven fra den 9. november 1998. Klagegebyret tilbagebetales klageren.