Krav om tilbageførsel af kortbetalinger til udenlandsk investe-ringsfirma. Indsigelse om svindel.
| Sagsnummer: | 389/2021 |
| Dato: | 19-04-2022 |
| Ankenævn: | Bo Østergaard, Inge Kramer, Karin Sønderbæk, Tina Thygesen, Lisbeth Baastrup Burgaard. |
| Klageemne: |
Betalingstjenester - fjernsalgstransaktioner
|
| Ledetekst: | Krav om tilbageførsel af kortbetalinger til udenlandsk investe-ringsfirma. Indsigelse om svindel. |
| Indklagede: | Nordea Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører krav om tilbageførsel af kortbetalinger til udenlandsk investeringsfirma. Indsigelse om svindel.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Nordea Danmark, hvor han havde et MasterCard.
Den 13. og 14. juli 2020 foretog klageren to betalinger med sit betalingskort på henholdsvis 501 USD og 2.000 USD, svarende til i alt 16.778,99 kr., til en udenlandsk beløbsmodtager, F1.
Den 24. september 2020 indgav klageren indsigelse til banken mod tre transaktioner foretaget den 14. juli 2020 på 2.990 USD, 510 USD og 2.000 USD til et udenlandsk investeringsfirma, F2. Indsigelsen var i kategorien bestilte varer eller ydelser ikke modtaget. I indsigelsesblanketten anførte klageren blandt andet:
”Jeg har ordret en handel i "[F2]" - en broker bosiddende i London. Betingelsen for indbetalingen var, at jeg kunne få udbetalt et tilgodehavende hos en broker "[investeringsfirma, F3]", som blokerer for udbetalingen med henvisningen om, at beløbet er havnet i "Warranty Departement" i London og de engelske myndigheder vil kun frigive beløbet efter overførsel af yderligere ca. 11.000 Euro.
Jeg kan se det beløb, som blev hævet fra Mastercard på deres handelsplatform, men ethvert forsøg på at få det tilbageført/udbetalt er mislykkedes indtil dd.
Mit Mastercard er derefter blevet spærret og jeg har fået 2 nye, så det ovenfor anførte kort er måske ikke det rette, men det skal muligvis være det tidligere kort.
Jeg har så senere opdaget, at pengebeløbene er ikke gået til England, men muligvis til en bank i Rusland, hvad det ikke var meningen!
[…]”
Banken afviste indsigelsen.
Banken har anført, at den ikke har registreret en transaktion på 2.990 USD i sine systemer og bestrider, at transaktionen er foretaget. Banken har anført, at transaktionerne på 510 USD og 2.000 USD blev godkendt med 3D Secure og var korrekt gennemført og bogført.
I sagen er fremlagt print vedrørende en kundekonto hos F2 i klagerens navn med en balance på 13.467,66 USD.
Parternes påstande
Den 10. september 2021 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordea Danmark skal tilbageføre 5.500 USD.
Nordea Danmark har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at han er blevet udsat for svindel, og at banken burde have stoppet transaktionerne.
I 2019 blev han bedraget af et ureguleret selskab, F3, for godt 20.000 EUR. I foråret 2020 ville han opsige sin konto hos F3 og få udbetalt pengene, der stod på kontoen. Det var dog ikke muligt længere, da selskabet havde låst kontoen. Han forsøgte at få sine penge tilbage, og der var flere firmaer, der tilbød at hjælpe, hvilket han indvilgede i. Han skulle i den forbindelse overføre et beløb, og først under transaktionen blev han klar over, at pengene blev brugt til handel med kryptovaluta. Da han opdagede dette, anmodede han om at få hævet handlen og få pengene tilbageført, hvilket ikke skete.
F2 og F3 stod på det britiske finanstilsyns liste over firmaer, der er anklaget for netsvindel, og denne liste er offentliggjort til alle finansinstitutter. Banken burde have informeret ham om selskabernes situation og burde have undladt at gennemføre de pågældende transaktioner. Banken hævder, at transaktionerne blev foretaget til F1, der ikke stod på listen, og som han ikke kendte. Han kunne dog ikke se, at det forholdt sig sådan. Han troede, at firmaerne var reelle, og han foretog transaktionerne i god tro.
Han har vedlagt dokumentation for sin konto hos F2 og sine transaktioner.
Nordea Danmark har anført, at klageren ikke har dokumenteret, at korttransaktionen på 2.990 USD har fundet sted. Transaktionen er ikke registreret i bankens systemer, hvorfor den bestrides og bør udgå af sagen.
Transaktionerne på 510 USD og 2.000 USD, som klageren gør indsigelse imod, er foretaget af ham selv, og de er derfor autoriserede. Ligeledes er de bogført korrekt og er ikke fejlbehæftede.
Transaktionerne er foretaget til F1 og ikke til F2, som klageren anfører i sin indsigelse.
Klageren købte kryptovaluta ved begge sine transaktioner. Han har ikke beskrevet nærmere omkring de respektive køb af kryptovaluta, udover at han selv foretog dem. Banken må lægge til grund, at klageren alene gør indsigelse mod transaktionerne, idet han ikke fik sine tidligere investerede midler tilbageført, og ikke fordi han købte kryptovaluta.
Det har også formodningen for sig, at kryptovalutaen blev leveret, idet klageren selv beskriver, at pengene blev brugt til at handle med kryptovaluta. Dermed blev varen leveret efter betalingslovens § 112. Hvad kryptovalutaen herefter blev anvendt til er banken uvedkommende i denne henseende.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren var kunde i Nordea Danmark, hvor han havde et MasterCard.
Den 24. september 2020 indgav klageren indsigelse til banken mod tre transaktioner foretaget med sit betalingskort den 14. juli 2021 på 2.990 USD, 510 USD og 2.000 USD til et udenlandsk investeringsfirma, F2.
Banken har anført, at den ikke har registreret en transaktion på 2.990 USD i sine systemer og bestrider, at transaktionen er foretaget.
Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at klageren den 14. juli 2021 foretog en transaktion på 2.990 USD, hvorfor det allerede af den grund afvises, at banken skal tilbageføre beløbet.
Ankenævnet lægger til grund, at transaktionerne på 501 USD og 2.000 USD, svarende til i alt 16.778,99 kr., skete med klagerens samtykke.
Ankenævnet lægger til grund, at beløbene fra transaktionerne blev indsat på en kundekonto hos F2.
Ankenævnet finder ikke, at banken i medfør af betalingslovens § 112 er forpligtet til at opfylde klagerens krav om tilbageførsel af transaktionerne. Ankenævnet finder heller ikke, at der er oplyst omstændigheder, der kan medføre, at banken på andet grundlag er forpligtet til at godtgøre klageren transaktionerne.
Klageren får herefter ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.