Afgørelse

Spørgsmål om hæftelse for ikke vedkendte transaktioner på natklub i Kroatien

Sagsnummer:	230 /2020
Dato:	05-03-2021
Ankenævn:	Henrik Waaben, Inge Kramer, Kristian Ingemann Petersen, Morten Bruun Pedersen og Anna Marie Schou Ringive
Klageemne:	Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4 Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger
Ledetekst:	Spørgsmål om hæftelse for ikke vedkendte transaktioner på natklub i Kroatien
Indklagede:	Jyske Bank og Lån & Spar Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
	Pengeinstitutter

---

Indledning

Sagen vedrører spørgsmål om hæftelse for ikke vedkendte transaktioner på en natklub i Kroatien.

Sagens omstændigheder

Klageren A havde et Visa/Dankort, der var udstedt af Lån & Spar Bank, og klageren T havde et Visa/Dankort, der var udstedt af Jyske Bank.

Natten til den 28. september 2019 besøgte klagerne en natklub på en ø i Kroatien.

Med T’s kort blev der den 28. september 2019 kl. 01.16, kl. 01.26 og kl. 02.33 ved brug af kortets chip og pinkode gennemført transaktioner på henholdsvis 5.140 Kroatiske Kuna (HRK), 9.900 HRK og 4.400 HRK, efter det oplyste svarende til i alt 19.959,55 kr.

Med A’s kort blev der kl. 01.35 og kl. 02.47 ved brug af kortets chip og pinkode gennemført transaktioner på henholdsvis 9.350 HRK og 3.550 HRK.

Under sagen er der fremlagt nogle udskrifter, der viser nogle hæveforsøg, der blev afvist på grund af ”Over. Max Beløb”.

På baggrund af transaktionerne anmeldte klagerne den 29. september 2019 natklubben til politiet i Kroatien.

Klagerne gjorde over for pengeinstitutterne indsigelse mod transaktionerne, herunder disses størrelse. Klagerne anførte blandt andet:

”…

Vi ankommer til klubben og bliver mødt af en ung mand som siger, at prisen for at komme ind er 300 HRK pr. mand, og derefter koster alkohol og underholdning ekstra. Vi accepterer og entrerer på klubben. Vi tager plads i en sofa og øjeblikkeligt ankommer to værtinder og tjeneren. Vi bliver spurgt, hvad vi kunne tænke os, og vi køber i første omgang en øl hver og to drinks til vores værtinder. Prisen for drikkevare bliver oplyst til at være 400 HRK pr. mand. Tjeneren kommer derefter med en kortterminal og beder os hver især om at betale for entre, én øl og én drink. Dvs. at hver part nu skulle betale for 700 HRK. Tjeneren indtaster et beløb på terminalen og beder os betale. Vi protesterer med det samme over, at der ikke er noget beløb angivet på terminallen, men bliver mødt af en meget undskyldende og beklagende tjener som fortælle, at der har været problemer hele dagen med terminalen og, at han selvfølgelig vil hente kvitteringen til os med det samme. – denne historie går fint i tråd med en oplevelse vi havde på en restaurant nogle timer forinden, så vi tænker ikke videre over det, og vi taster vores pinkoder i god tro om, at der er tale om et større terminal problem i området.

-Det oplyste beløb, som der er givet samtykke til at måtte hæves er 700 HRK pr. mand.

-Det faktiske beløb, der blev trukket på dette tidspunkt, er dog 5.140 HKR fra [T], som betalte.

Lidt senere da tjeneren går forbi os igen, rykker [T] ham for kvitteringerne og han tager sig til hovedet som en fysisk anderkendelse på ren og skær forglemmelse – hvilket jo kan ske. Der er i hvert fald ikke noget videre grund til bekymring, han vender om som er han på vej til at hente den.

De første to øl er nu drukket og værtinderne har nu fået os hver overtalt til et private show i et mindre rum. Tjeneren kommer nu igen, og for tredje gang insisterer vi på at få kvitteringen før vi køber mere. Han oplyser, at der stadig er en fejl på systemet og i samme ombæring kommer hans chef ned fra baren og forsikre os om, at det bare er en mindre fejl og, at der ingen grund er til at ødelægge stemningen.

Han beklager inderligt omstændighederne og tilbyder os således en rabat på de to private shows, som vi er ved at købe. Han sætter prisen ned fra 700 HKR til 550 HKR som undskyldning for problemet med kortterminalen. Vi vælger begge at have tiltro til manden, og vi bliver forsikret om, at vi kan få så mange kvitteringer som vi har lyst til når det er oppe og køre lige straks. Vi indvilliger således i at betale 550 HKR hver. Han viser os, at han taster det rigtige beløb - men så var der lige en fejl igen – han gentaster tingene meget hurtig, som var han irriteret over fejlen, vi kan igen ikke se beløbet, men vælger og tro på, at han taler sandt. Vi får den samme historie og fortælling om at ”der kan I selv se”. Vi kører kortet igennem og betaler.

-Det oplyste beløb, som der er givet samtykke til at måtte hæves er 550 HRK pr. mand.

-Det faktiske beløb, der blev trukket fra os begge på dette tidspunkt, var dog 9.900 HKR.

Efter de to private shows (ca. 15 min) mødes vi ([A og T]) således ude, hvor vi startede, i sofaen. Vi beslutter os for at købe endnu en øl og en drink vores værtinder til samlet 400 HRK og et private show til 550 HRK. Da tjeneren kommer, kan vi nu for tredje gang konstatere, at beløbet ikke fremgår af kortterminalen og vi nægter simpelthen at betale før vi har fået en regning og alle vores kvitteringer.

Vi går nu direkte op til chefen/ klubbestyreren, som i lægmands termer, bedst kan beskrives som en rockertype og stjerne-psykopat. Vi tager nu en markant mere direkte tone med vedkommende, og begynder at antyde, dog uden at provokere til [slagsmål], at vi har mistanke om snyd og bedrageri. Før vi når videre i vores argumentation, så hiver han en kvittering frem på 4.400 HKR, og siger ”rolig nu de herrer, som lovet virker det hele nu igen”, det er den første kvittering vi ser i løbet af aften.

Beløbet er dog markant højere end hvad vi, i løbet af aften, har givet samtykke til, hvortil han forklarer, at kvitteringen på 4.400 HRK er samlet for os begge to inkl. de netop bestilte drikkevare og private shows. Det stemmer med de tidligere oplyste beløb, som var 2 x 700 HRK + 2 x 550 HRK + 2 x 550 HRK + 2 x 400 HRK = 4.400 HRK og vi falder selvfølgelig helt ned, og natklubben vinder, så at sige, vores respekt og tillid tilbage.

Dvs. den samlede regning skulle efter vores bedste overbevisning være 2.200 HKR pr. mand.

Da vi skal betale ”restbeløbet”, står der stadig ikke noget beløb på terminalen og vi insisterer på at se beløbet på terminalen, hvortil klubbestyreren indtager en mere aggressiv tilgang til os.

Han forlanger, at vi øjeblikkeligt betaler ”restbeløbet” fra [de] 2.500 op til de 4.400 HKR, som er angivet på den samlede regning. Eftersom klubbestyreren, da vi kigger på ham igen, har næsen fuld af kokain, og nogle voldsomt konfronterende øjne, vælger vi ganske enkelt ikke diskussionen, men betaler hvad vi antager er differencen mellem 2.500-4.400 HKR, desværre uden, at vi kan se beløbet på terminallen. Denne sidste transaktion forgår utvivlsomt under en usagt trussel om vold og repressalier!

-Det anslået beløb, der var givet samtykke til at måtte hæves var 950 HRK pr. mand (1900 HRK).

-Det faktiske beløb, der er trukket på dette tidspunkt, er dog 4.400 HKR for [T] og 4.500 for [A].

-Kvitteringen, som vi fik udleveret, er vedlagt den samlede klage.

Efter dette har vi nu mest lyst til at forlade stedet, da hele atmosfæren ændre sig, men bliver nu forpligtet til at få det show med som vi har købt og klubbestyreren indtager nu en rolle som ”vred forurettet” hvis vi ikke tager det show. Vi bliver skilt ad i hver vores rum, og efter 5 min kommer klubbestyreren pludselig hen til [T], med et seriøs aggressivt kropssprog og kokain i begge næsebor. Han siger til [T], at kortet blev afvist. [T] insisterer på at få udleveret bevis på, at sit kort er blevet afvist oppe i baren, da vi begge havde set at betalingen gik i gennem. Det samme var tilfældet for [A], som også så sin betaling af sin del af den påstået difference gå igennem.

Uagtet om [T] udleverer sit kort og pinkode på nuværende tidspunkt, så sker det under afpresning, ikke fysisk, men der var absolut ingen tvivl om, hvor det her ville ende hvis [T] ikke kørte sit kort igennem igen. Klubbestyreren, som stod med kortterminalen, forsøger flere gange, og denne gang kommer der kvitteringer ud fra terminalen, som siger, at transaktionen er afvist. [T] må dog ikke få disse kvitteringer med. Tre gange forsøger klubbestyreren at køre [T’s] kort igennem og den fejler hver gang. Hver gang med en undskyldning omkring dårligt internet.

Den selv samme historie udspiller sig i det andet rum hos [A], dog med en mindre aggressiv type, hvor det lykkes det her at få én enkelt af afvisningskvitteringerne med sig. Denne er vedlagt den samlede klage.

Efter denne sidste ubehagelige episode, forlader vi begge natklubben.

Da vi kører hjem i taxaen, drøfter vi sammen hele forløbet og er begge noget rystet. Da vi ikke er fulde eller synderligt beruset, ringer vi omgående til NETS kl. 04.15, kl. 04.23 og kl. 04.37 lørdag morgen, for at få be- eller afkræftet vores mistanke om misbrug. NETS oplyser over telefonen, hvilke beløb som der er tale om på vores kort og kan, baseret på deres erfaring, relativt hurtigt fastslå, at der er tale om svindel eftersom beløbene slet ikke stemmer overens med min/vores historie, og at beløbene til sidst bliver sat ned igen og igen, som er typisk tegn på, at gerningsmændene forsøger at presse de sidste kontanter ud inden for beløbsgrænsen.

Vi lukker begge vores kort omgående!

-Udskriften fra NETS er vedlagt som dokumentation i den samlede klagesag.

Politianmeldelse - D. 28/9

Eftersom vi befandt os på en dykkertur fra kl. 08-16, kunne vi ikke komme i forbindelse med politiet før ved 17-tiden. Vi forsøgte 5 gange i løbet af dagen via telefon, men uden held.

Vi møder således op på politigården for at fortælle om dette svindelnummer, som vi var blevet udsat for, blot 14-16 timer forinden.

Vi fortæller vores historie og betjenten, fortæller os at dette efterhånden er hverdag for dem på stationen. Han oplyser os, at der dagen forinden var en anden person som havde fået hævet 70.000 HKR og, at det er fuldstændig den samme historie. Han nævner 10 eksempler fra ugens løb. Han siger, at der intet er at stille op, og han fraråder os selv at tage kontakt til klubben for at få vores penge tilbage. Han fortalte, at klubben var styret af en lokal mafiagruppe, som håndterer stoffer og stripklubber, og at det kunne ende rigtig galt, hvis vi tog sagen i egen hånd.

Vi fastholdt således, at vi ønsker at åbne en sag og politianmelde hele affæren.

Vi tager kontakt til en af [T’s] arbejdskollegaer [navn], som er fra Serbien og som er flydende i engelsk og Serbo-Kroatisk. Han fungerer således som translatør og hjælper os med at få startet en sag op. Betjenten lader sig overtale til at kalde kriminalkommissær [navn] på arbejde dagen efter (Søndag d. 29/9), hvor vi over for ham kan afgive en vidneforklaring.

Dagen efter d. 29/9 kl. 09 møder vi op på stationen og afgiver herefter ovenstående forklaring. Dette sker uden tolk og uden involvering af min kollega, men det lader til, at det er en rutine sag og at kommunikationen på engelsk er OK for dem. De giver udtryk for at de forstår os.

Kl. 13 afhenter vi den færdige rapport, som også er vedlagt i indscannede kopi, i den samlede klage.

Resumé - Påstand og anbringender

-Der hersker efter vores ([T’s og A’s]) opfattelse ingen tvivl om, at vi er blevet svindlet for langt mere end hvad der var givet samtykke til!

-Det er vores begges opfattelse, at der vi blev narret til at køre vores kort igennem, men at vi ikke var ublu omkring situationen med de manglende beløb på terminalen, og at vi konsekvent var meget vedholdende omkring at få udleveret kvitteringerne!

-At det grundlæggende kropssprog hos personalet var af en sådan karakter, at vi følte os presset til at betale.

-Det blotte forhold, at NETS transaktionerne viser, at de forsøger at maksimerer kortets grænse. Når én hævning ikke virker, sænkes beløbet med ca. 50% hver gang og et nyt mindre beløb prøves af. – Hvis der virkelig var en aftalt pris, ville man ikke (kunne) sænke beløbene.

-Samtalen med NETS skete omtrent 1 time efter vi forlod natklubben.

-At politiet kan fortælle om adskillige fuldstændig identiske historier, underbygger hele vores oplevelse af situationen og de omtalte forhold.

Primær påstand.

Det er på baggrund af ovenstående, at jeg må frasige mig at betale ét hvert påstået og hævet beløb over 2.200 HKR fra min konto.

Subsidiær påstand.

At jeg maksimalt skal betale det beløb på 4.400 HKR, da det er den eneste kvittering som blev udleveret til mig.

Jeg agter at anfører, at denne klage ikke er en klage over at aften var for dyr for mig og, at jeg nu blot vil have min penge tilbage. Jeg var, og er fortsat helt indforstået med, at jeg købte ydelser og drikkevarer til mig selv og min værtinde(r) – men jeg kan på ingen måde acceptere, at betale for noget jeg aldrig har accepteret eller modtaget en regning eller kvittering på. I særdeleshed når alle ovenstående forhold tages i betragtning!

…”

Klagerne har under sagen fremlagt en bon vedrørende et køb på 4.400 HRK den 27. september 2019 kl. 02.35 og en bon vedrørende en transaktion med A’s kort den 28. september 2019 kl. 02.46.

Parternes påstande

Den 22. juni 2020 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Jyske Bank og Lån & Spar Bank skal tilbageføre transaktionerne helt eller delvist.

Jyske Bank og Lån & Spar Bank har begge nedlagt påstand om principalt frifindelse, subsidiært afvisning.

Parternes argumenter

Klagerne har anført, at de var udsat for svindel på natklubben, der hævede større beløb end aftalt, og at deres protester blev mødt med tydelige tegn på trusler om repressalier.

De kontaktede straks Nets, som bekræftede deres mistanke om misbrug af begge deres betalingskort, og kortene blev spærret.

De anmeldte sagen til politiet, som genkendte natklubben og dens svindelkoncept. De kunne udpege gerningsmanden, der var registreret i politiets forbryderkartotek. Politiet og de lokale myndigheder frarådede på det kraftigste, at de selv tog kontakt til klubbens indehaver eller bestyrer. Politiet oplyste, at de ugentligt fik anmeldelser om samme slags tyveri, men at de som regel var ude af stand til at handle, fordi alle transaktioner var korrekt bogført, og kunderne aldrig fik kvitteringen med.

De opnåede imidlertid faktisk at få en kvittering på 4.400 HRK, og de bør derfor i hvert fald højst hæfte for dette beløb. Det bør ikke komme dem til skade, at datomærkningen på kasseapparatet tilsyneladende ikke stod rigtigt. De fik med nød og næppe en kvittering, som viste det beløb de samtykkede til, og de var særligt opmærksomme på, at tjeneren fysisk tastede det korrekte beløb ind på dankort terminalen, men de kunne ikke gennemskue svindelnummeret i øjeblikket.

Hen på aftenen lykkes det dem at få fat i en kvittering, som de ikke skulle have haft, og som viste sig at være en kvittering på afvisning af en transaktion. Dette fik alle alarmklokker til at ringe, da de begge vidste, at der ikke manglede penge på deres konti i forhold til de beløb, som de havde aftalt med klubben.

De har været oprigtige hele vejen igennem, og de har efterlevet alle procedurer, der skal overholdes, når man bliver udsat for svindel, hvilket understøttes af udskriften fra Nets, politirapporten, deres sagsfremstilling og mailkorrespondancerne.

Det er urimeligt, at bankerne alene har forholdt sig til, at der blev anvendt pinkode ved transaktionerne, da dette ikke i sig selv betød, at transaktionerne blev accepteret af dem. Ingen af bankerne har forholdt sig til, at de var under pres og repressalier.

Kortene var ikke i deres besiddelse under hele forløbet.

Det fremgår af udskrifterne fra Nets, at der vedrørende begge deres kort blev forsøgt trukket høje beløb i starten, hvorefter beløbene blev halveret for at komme under spærregrænsen. Sammenholdt med politiets oplysninger var dette et tegn på svindel og misbrug.

Sagen bør ikke afvises. Der er ingen uklarhed om de faktiske forhold, som fremgår detaljeret af både deres og politiets fremstilling.

Det er korrekt, at A som anført af Lån & Spar Bank den følgende dag forsøgte at anvende det spærrede kort. Årsagen var, at han i forbindelse med et køb af dagligvarer kom til at bytte om på sine to kort.

Jyske Bank har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at banken ifølge betalingsloven ikke er forpligtet til at godtgøre T de ikke vedkendte betalinger.

T har ikke bevist, at der foreligger uautoriserede betalingstransaktioner.

Det forhold, at T spærrede sit kort, er ikke i sig selv bevis for, at der blev foretaget en eller flere uautoriserede betalingstransaktioner i natklubben. Navnlig ikke når det sammenholdes med, at han dog vil godkende nogle af de foretagne hævninger.

Den fremlagte bon på 4.400 HRK er en kassebon vedrørende køb af to flasker champagne, hvor betalingsmåden er oplyst som kortbetaling. Datoen stemmer ikke med T’s ophold i natklubben. Bonen, som klagerne er villige til at hæfte for, stemmer ikke med klagernes forklaringer. Disse omstændigheder bestyrker, at der er uklarhed om de faktiske forhold under besøget i natklubben.

Ved alle T’s betalinger i natklubben med VISA Dankort fremkom på intet tidspunkt et betalingsbeløb på betalingsterminalens display, og der blev ikke udleveret transaktionskvitteringer, selvom T anmodede om det.

T har ved sin adfærd og betaling med VISA Dankort med indtastning af PIN-kode uden beløbsangivelse på betalingsterminalen display godkendt og accepteret risikoen for, at der ikke var overensstemmelse mellem det mundtligt aftalte beløb og den foretagne transaktion. Denne godkendelse er ikke kun foretaget én gang men er gentaget seks gange i alt.

Første og anden betaling skete med ti minutters mellemrum. T har oplyst, at han i dette tidsrum fik drikkevarer og et privat show på ca. 15 min.

Tidrummet mellem 2. og 3. betaling var på en time og syv minutter. T skulle her have modtaget et show med en varighed på 15 min. og henvendt sig til klubbestyreren. Det er usandsynligt, at henvendelsen til klubbestyreren, skulle have taget over 50 min., så der er ikke tidsmæssig sammenhæng med klagers beskrivelsen af hændelsesforløbet.

Yderligere forekommer det mærkeligt, at klagerne fortsatte deres besøg og køb af flere drikkevarer og ydelser i natklubben, selvom der var en ubehagelig stemning med mærkelige betalinger, og de i øvrigt følte sig truede.

Antallet af kortindsættelser med chip og indtastning af pinkode stemmer i T’s beskrivelse af hændelsesforløbet ikke overens med udskriften fra Nets.

Politirapporten indeholdt ikke oplysninger om hverken trusler om vold eller anden truende adfærd. Det af klagerne anførte om udpegning af og identitet på gerningsmænd og tidligere afsagte domme om svindel og bedrageri i natklubben fremgik heller ikke.

Jyske Bank har til støtte for afvisningspåstanden anført, at der foreligger en sådan usikkerhed om de i sagen fremkomne faktiske oplysninger, at en afgørelse af sagen forudsætter bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer. En sådan bevisførelse kan, jævnfør Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4, ikke finde sted for Ankenævnet, men må i givet fald ske for domstolene. Ankenævnet derfor bør afvise klagesagen.

Lån & Spar Bank har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at der ikke er grundlag for at pålægge banken at refundere A et beløb svarende til de to ikke-vedkendte transaktioner.

A gennemførte - i overensstemmelse med sin egen forklaring - selv transaktionerne, og A’s forklaring er dermed dokumentation for, at der ikke fandt en ”uberettiget anvendelse” sted af en uvedkommende tredjemand,

Det oplyste om, at en natklubmedarbejder forud for A’s indtastning af pinkoden angiveligt havde klagerens Visa/Dankort i sin midlertidige varetægt, ændrer ikke herpå.

A undlod at sikre sig, at de - ifølge indløsningsautomaten debiterede beløb - svarede til hans forventninger til de beløb, han godkendte,

Lån & Spar Bank har til støtte for afvisningspåstanden anført, at afgørelse af sagen forudsætter bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer. En sådan bevisførelse kan. jævnfør Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4, ikke finde sted for Ankenævnet, men må i givet fald ske for domstolene.

Ankenævnets bemærkninger

Klageren A havde et Visa/Dankort, der var udstedt af Lån & Spar Bank, og klageren T havde et Visa/Dankort, der var udstedt af Jyske Bank. Natten til den 28. september 2019 besøgte klagerne en natklub på en ø i Kroatien. Med T’s kort blev der gennemført tre transaktioner på i alt 19.440 Kroatiske Kuna (HRK), der efter det oplyste svarede til i alt 19.959,55 kr. Med A’s kort blev der gennemført to transaktioner på i alt 12.900 HRK.

Klagerne har gjort indsigelse mod transaktionerne og har anført, at de højst hæfter for én transaktion på 4.400 HRK med T’s kort, idet T betalte samlet for dem begge.

Ved transaktionerne blev der anvendt chip og pinkode.

Ankenævnet lægger til grund, at transaktionerne er korrekt registrerede og bogførte.

Af lov om betalinger § 98 følger, at registrering af brug af et betalingsinstrument ikke i sig selv er bevis for, at betaleren har godkendt transaktionen, at betaleren har handlet svigagtigt, eller at betaleren har undladt at opfylde sine forpligtelser, jf. lov om betalinger § 93.

Afgørelsen af sagen beror på, om der må antages at være tale om tredjemandsmisbrug.

Ankenævnet finder, at en stillingtagen hertil forudsætter en yderligere bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, der ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted ved domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4.

Ankenævnets afgørelse

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klagerne får klagegebyret tilbage