Hæftelse efter skilsmisse.
| Sagsnummer: | 540 /1994 |
| Dato: | 31-05-1995 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Jørn Rytter Andersen, Ole Just, Niels Bolt Jørgensen, Lars Pedersen |
| Klageemne: |
Kassekredit - hæftelse
|
| Ledetekst: | Hæftelse efter skilsmisse. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Den 11. februar 1991 underskrev klageren og hans daværende ægtefælle en kassekreditkontrakt, hvorefter indklagede ydede en kredit på 20.000 kr. Det fremgik, at kreditten skulle indfries senest den 31. januar 1992, med mindre der blev truffet aftale om forlængelse. Renten var p.t. 15,75% p.a.
Klageren og ægtefællen blev separeret i februar 1992. Den 30. april 1992 underskrev den fraseparerede ægtefælle et dokument om forlængelse af kassekreditten til den 30. september 1993. I dokumentet er såvel klagerens som ægtefællens navn anført, men med forskellige adresser.
Kassekreditten blev ikke indfriet, og den 8. november 1993 udtog indklagede stævning mod klageren med påstand om, at denne tilpligtedes at betale 23.136,79 kr. med tillæg af rente 14,25% p.a. fra den 5. august 1993.
Ved klageskema af 24. august 1994 indbragte klageren sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede skulle tilpligtes at frafalde kravet.
Ankenævnets sekretariat forelagde klagen for indklagede, som nedlagde påstand om frifindelse.
Ved skrivelse af 13. februar 1995 til Ankenævnet meddelte indklagede, at man ændrede sin påstand således, at klagerens hæftelse nedsattes til 10.796,42 kr. svarende til trækket på kassekreditten den 30. april 1992. Ved skrivelse af 22. februar 1995 meddelte indklagedes advokat klageren, at beløbet på 10.796,42 kr. skulle forrentes fra den 30. april 1992. Klageren erklærede sig villig til at betale beløbet på 10.796,42 kr., men protesterede mod kravet om forrentning af beløbet.
Ved skrivelse af 3. marts 1995 præciserede indklagede, at påstanden var betaling af 10.796,42 kr. med procesrente fra den 30. april 1992, til betaling sker.
Københavns Byret har den 25. april 1995 udsat retssagen efter retsplejelovens § 361 på forelæggelse for Ankenævnet.
Klageren har anført, at han løbende har haft kontakt med indklagedes inkassoafdeling om betaling af kassekreditten, men at han ikke har haft midler hertil. Indklagede meddelte ved skrivelse af 13. februar 1995, at indklagedes påstand var, at han hæftede for 10.796,42 kr., og han finder, at han derfor kun bør hæfte for dette beløb uden tillæg af renter. Han bør heller ikke hæfte for sagsomkostninger, da han ikke på noget tidspunkt har været uvillig til at betale sin del af gælden og forgæves har forsøgt at indgå en afdragsordning.
Indklagede har anført, at man i forbindelse med, at den fraseparerede ægtefælle underskrev kassekreditten den 30. april 1992, blev opmærksom på, at klageren ikke ville underskrive. Man har derfor anerkendt, at klageren alene hæfter for kredittens saldo på dette tidspunkt. Beløbet skal forrentes, idet det fremgår af kassekreditten, at denne forrentes. Spørgsmålet om sagsomkostninger bør det overlades til Københavns Byret at træffe bestemmelse om.
Ankenævnets bemærkninger:
Det er mellem parterne enighed om, at klageren hæfter for kassekredittens saldo pr. 30. april 1992, 10.796,42 kr. Indklagedes skrivelse af 13. februar 1995 kan ikke forstås således, at indklagede gav afkald på forrentning. Ankenævnet finder derfor, at klageren er forpligtet til at forrente beløbet med den for kassekreditten gældende rente fra den 30. april 1992, til betaling sker, dog at indklagede, hvis det ønskes, fra sagens anlæg i stedet kan kræve beløbet forrentet med sædvanlig procesrente.
Spørgsmålet om sagsomkostninger skal afgøres af retten under den verserende retssag.
Som følge heraf
Klagerens påstand om, at han alene skal betale beløbet på 10.796,42 kr. uden tillæg af renter heraf, tages ikke til følge. Klagegebyret tilbagebetales klageren.