Afgørelse

Rådgivning om placering af hovedsageligt pensionsmidler. Spørgsmål om erstatning for tab.

Indledning.

Denne sag vedrører, om Nordea Bank har pådraget sig et erstatningsansvar i forbindelse med sin rådgivning af klageren om dennes investering af hovedsageligt pen­sionsmidler.

Sagens omstændigheder.

Klageren, der er født i 1940, og klagerens hustru, H, der er født i 1942, var kunder i Nordea Banks Støvring afdeling. I august 2005 blev klagerens og H’s engagement overført til bankens Investeringsafdeling Nordjylland (Private Banking) i Aalborg.

Den 29. august 2005 underskrev klageren og H en aftale med banken om investeringsrådgivning. Det årlige gebyr for aftalen var 0,2 % af den gennemsnitlige formue, minimum 2.000 kr. Af vilkårene fremgår bl.a.:

"Nordea giver investeringsforslag ud fra forventninger til fremtiden, derfor kan vi ikke garantere et bestemt afkast af investeringerne."

I tilknytning til aftalen om investeringsrådgivning underskrev klageren og H den 17. september 2005 en Finansiel Plan for deres i alt fem pensionsordninger i (to kapital- og tre ratepensioner) i banken. Ordningerne havde en værdi på i alt 1.983.000 kr. fordelt med 600.000 kr. i aktier, 560.000 kr. i obligationer og 823.000 kr. i kontanter. Investeringsformålet var at "øge kapitalens værdi", risikoprofilen var "høj risiko", og investeringshorisonten var "over 5 år". Klageren og H valgte en fordeling af aktiverne med 60 % i aktier og 40 % i obligationer, hvilket svarede til bankens anbefaling.

Den 6. oktober 2007 underskrev klageren og H en ny aftale om investeringsrådgivning og en ny Finansiel Plan, der blev udvidet til to kapitalpensionsordninger, fire ratepensionsordninger og to åbne depoter med en værdi på i alt 2.538.000 kr. Fordelingen var 1.646.000 kr. (65 %) i aktier og 892.000 kr. (35 %) i obligationer, hvilket svarede til bankens anbefaling. Risikoprofilen var "høj" og investeringshorisonten "6-10 år". Klageren og H valgte en fordeling med 63 % i aktier, 35 % i obligationer og 2 % i kontanter.

Ved e-mail af 9. januar 2008 til banken anførte klageren bl.a.;

"Med hensyn til mine investeringer/pensioner, synes jeg godt nok, at det går den forkerte vej. Det samlede beløb er blevet mindre og mindre i år 2007.

Den nærmeste fremtid tegner jo heller ikke positivt !!!

Kontant indestående er mere sikker og giver trods alt ikke underskud. En ide jeg overvejer."

På baggrund af e-mailen blev investeringerne drøftet, og der blev foretaget mindre omlægninger.

Ved e-mail af 16. juli 2008 til banken anførte klageren:

"Dags dato kan jeg konstatere et tab på Private Banking på knap kr. 400.000. Jeg fortryder godt nok, at jeg ikke fulgte mine egne mavefornemmelser tidligere på året. Afhændede det hele og fik renter af indeståendet."

I sin besvarelse af e-mailen anførte banken bl.a.:

"Men som vi tidligere har snakket om – så vil der være større udsving på en investering med høj risiko end i en med lav risiko – og det både på den positive og negative side.

Det er jo så godt at vide, at der tidligere har været flotte positive afkast.

En ting ved vi dog – nemlig at markedet vil blive positivt igen – men vi ved ikke hvornår.

Og så er det godt at være vedholdende i sin risikoprofil, sådan at du er med når markedet vender igen, og du dermed også får de første hurtige stigninger i markedet."

Ved e-mail af 16. september 2008 til banken anførte klageren:

"Inden min pensionsopsparing bliver trukket med helt ned i dyndet – var det måske værd at overveje, om en større andel skulle ændres til obl."

På baggrund af e-mailen kontaktede banken klageren telefonisk. Der blev herefter den 19. september 2008 omlagt obligationsbaserede investeringsbeviser for ca. 100.000 kr. til aktiebaserede investeringsbeviser i Nordea Invest fordelt på afdelingerne Emer­ging Markets, Østeuropa og Kina.

Ved e-mails af 6. og 8. oktober 2008 gav klageren udtryk for utilfredshed med bankens rådgivning. Klageren fremhævede, at han havde tabt ca. 30 % af sin opsparing, og at han i alene de seneste tre uger havde tabt ca. 300.000 kr.

Klageren rejste krav om erstatning for tabet, hvilket banken afslog.

Klageren har under sagen fremlagt en opgørelse, der viser, at værdien af den samlede værdipapirbeholdning faldt fra ca. 2,6 mio. kr. den 9. januar 2008 til 1,7 mio. kr. den 8. december 2008.

Banken har fremlagt en samlet afkastopgørelse for perioden 1. oktober 2005 - 15. december 2008, der viser bl.a. følgende:

Parternes påstande.

Den 10. december 2008 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordea Bank Danmark skal betale erstatning.

Nordea Bank Danmark har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at Nordea Bank som følge af dårlig rådgivning bør betale en erstatning svarende til differencen mellem depoternes nuværende værdi og værdien pr. den 31. december 2007 med tillæg af renter.

Deres risikoprofil blev drøftet i henholdsvis 2005, 2006 og 2007. Han og H valgte hver gang mellem risiko. Med henvisning til navnlig de historiske afkast overtalte investeringsrådgiveren dem imidlertid til høj risiko. Han erindrer ikke, at investeringshorisonten blev drøftet på noget tidspunkt. På baggrund af deres alder og økonomiske situation var det dårlig rådgivning, at banken anbefalede en høj risiko og en lang investeringshorisont. Aftalerne herom er alene udtryk for investeringsrådgiverens gode overtalelsesevner.

I januar 2008 var han og H enige om at sælge alle værdipapirerne for at sikre deres formue, hvilket var baggrunden for e-mailen af 9. januar 2008. På et efterfølgende møde med investeringsrådgiveren blev de imidlertid overtalt til at fortsætte investeringerne.

Situationen gentog sig i september 2008, hvor de ønskede at sælge aktierne for i stedet at købe obligationer. Investeringsrådgiveren overtalte dem til i stedet at købe yderligere aktier. Aktierne var billige, og markedet var nu ved at vende. Der var allerede flotte stigninger.

Hvis deres aktier som ønsket var blevet omlagt til obligationer, ville tabet have været minimalt/acceptabelt.

Investeringsrådgiveren har ved en senere samtale indrømmet sine fejl/dårlige rådgivning.

Investeringsrådgiveren var ikke lydhør over for deres ønsker og var ikke dygtig nok til at se advarselslamperne blinke.

Nordea Bank har anført, at man ikke handlet ansvarspådragende i forbindelse med investeringsrådgivningen.

På grundlag af en drøftelse af klagerens personlige holdning til risiko, tidshorisont og forventninger blev der ved aftalerne i 2005 fastlagt en risikoprofil for klageren, ligesom det blev aftalt, hvordan formuen skulle fordeles på aktier, obligationer og kontanter. Investeringshorisonten blev fastlagt på grundlag af klagerens beslutning om, at hans ratepensionsordninger skulle udbetales fra hans 75. år.

Den fastlagte strategi blev fastholdt i forbindelse med de efterfølgende årlige drøftelser, senest ved klagerens og H’s underskrifter på de nye aftaler i 2007.

Når man som klageren har valgt høj risiko kombineret med en lang tidshorisont, skal afkastet ses samlet i forhold til hele investeringsperioden. Høj risiko betyder blandt andet, at man i investeringsperioden må tåle væsentligt større kursudsving end ved valg af lav risiko.

Klageren henvendte sig flere gange, idet han var foruroliget over kursudviklingen. I samtlige tilfælde besluttede klageren sig for at fastholde den oprindelig aftalte investeringsstrategi. To af henvendelserne førte til mindre omlægninger, herunder omlægning af obligationer til aktier.

Klagerens beslutninger om såvel investeringsstrategien som køb og/eller salg af enkeltpapirer skete på fuldt oplyst grundlag. Den fremlagte mailkorrespondance viser, at klageren undervejs reflekterede over sine beslutninger.

Bankens investeringsforslag skete med baggrund i forventninger til fremtiden, som kunne vise sig ikke at holde. Banken har ikke garanteret klageren et bestemt afkast, hvilket også fremgår tydeligt af aftalen om investeringsrådgivning.

Afkastopgørelsen viser et samlet afkast på -506.448 kr. i hele investeringsperioden. Hvis opgørelsen reguleres for det ikke realiserede kurstab på 795.525 kr., har der været et positivt afkast på 288.677 kr.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Der er ikke grundlag for at fastslå, at Nordea Bank begik ansvarspådragende fejl ved sin rådgivning af klageren og dennes hustru om deres investering af hovedsagelig pensionsmidler i perioden 2005-2008.

Det må lægges til grund, at investeringerne skete i overensstemmelse med den risikoprofil og investeringshorisont, der blev fastlagt ved aftalerne af 2005 og 2007, og som forblev uændrede i 2008, hvor den væsentligste del af tabet på investeringerne indtrådte. Det må lægges til grund, at klageren var klar over den risiko, der var forbundet med, at cirka 2/3 af formuen var placeret i aktier, ligesom klageren måtte indse, at bankens forventninger til den fremtidige udvikling i investeringerne kunne vise sig ikke at holde, og at han selv måtte bære risikoen herfor.

Det kan ikke bebrejdes banken, at den ikke forudså det generelle fald på aktiemarkedet, som indtraf i slutningen af 2007 og fortsatte i 2008.

Som følge af det anførte