Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Ændring af puljesystem.

Sagsnummer: 185/1999
Dato: 30-12-1999
Ankenævn: Niels Waage, Karin Duerlund, Inge Frølich, Allan Pedersen, Jørn Ravn
Klageemne: Kapitalpensionskonti - overførsel
Puljepension - ændring af puljesystem
Ledetekst: Ændring af puljesystem.
Indklagede:
Øvrige oplysninger: IF SD
Senere dom:
Pengeinstitutter

Medhold klager


Indledning.

Indklagede gennemførte pr. 1. april 1993 en administrativ ændring af sine puljeordninger for kapitalpensionskonti. Indklagede orienterede sine kunder via en masseudsendelse af en enslydende skrivelse. Klagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt en kunde, der gør gældende ikke at have modtaget indklagedes skrivelse, kan gøre krav gældende i denne anledning.

Sagens omstændigheder.

I december 1989 oprettede klageren en kapitalpension hos indklagede.

I december 1991 blev der truffet aftale om, at indbetalingerne skulle tilknyttes indklagedes puljesystem, således at opsparingen fordeltes med 50% i en indekspulje, 25% i en pulje med danske aktier og 25% i en pulje med udenlandske aktier.

Indklagede har oplyst, at der frem til foråret 1993 for hver kunde var oprettet en konto pr. aftalt puljetype. Puljeprocenterne var udtryk for, hvorledes de løbende indbetalinger fordeltes på disse puljekonti. Det medførte, at den til enhver tid værende fordeling på de enkelte puljekonti ikke havde nogen relation til de aftalte puljeprocenter, idet kontiene udviklede sig forskelligt afhængigt af, hvilket afkast der konstateredes i de enkelte puljer. I foråret 1993 ønskede indklagede at tage et nyt og mere forenklet system i brug, således at den af kunden valgte puljefordeling både anvendes til fordeling af indbetalinger og af den samlede saldo. Dette system medfører, at der kun føres én konto for hver kunde. Indklagede investerer herefter summen af kontohaverens procentuelle andele i de ønskede puljer, og rentetilskrivningen fremkommer som et gennemsnit af de underliggende puljeafkast. Det var derfor ikke muligt at videreføre puljekonti af klagerens type, da dette ville medføre en forskydning af de aktuelle puljesaldi.

I en skrivelse af 19. februar 1993, som ifølge indklagede er sendt til alle kunder med puljeordning, herunder til klageren, anførte indklagede:

"Den 1. april 1993 samles Deres pensionsordning på kontonummer [...]. Det sker, fordi vi tager et nyt edb-system i brug, der gør administrationen af pensionsordningen nemmere. Samtidig giver det Dem et bedre overblik over Deres pensionsopsparing.

Ændringen betyder, at indestående på følgende kontonumre samles:

......

De kan stadig placere Deres opsparing i de forskellige pensionspuljer.

Enten kan De selv vælge puljefordeling, eller De kan lade os gøre det. Lader De os gøre det, tilpasser vi automatisk Deres fordeling til udbetalingstidspunktet. I begge tilfælde skal De blot henvende Dem i banken inden den 25. marts 1993.

Har vi ikke hørt fra Dem inden denne dato, vil Deres samlede indestående automatisk blive placeret som kontantindskud.

Har De spørgsmål, er De velkommen til at kontakte os."

Klageren reagerede ikke på skrivelsen, hvorfor indeståendet pr. 1. april 1993 blev placeret som kontantindskud.

Af indklagedes vilkår for pensionspuljer fremgår bl.a.:

"4. Ændringer.

.......

4.2 Banken kan med to måneders varsel til en måneds udgang ændre vilkårene for puljekonti. Ændrer banken vilkårene, sender banken besked om det. Banken kan dog altid oprette yderligere puljer.

5. ophør

Banken kan med to måneders varsel til en måneds udgang meddele Dem, at pensionspuljerne hører op. Kontiene vil da blive forrentet med bankens højeste almindelige indlånsrente plus overrente, hvis De ikke ønsker en eventuel anden opsparingsform i banken."

Under sagen er fremlagt årlige puljeoversigter/pensionsoversigter fra 1993 til 1997, hvoraf fremgår, at klagerens kapitalpension var placeret 100% i en indlånspulje. Det fremgår samtidigt, at der var placeret 0% i indklagedes øvrige puljer (obligationer/indeksobligationer, danske aktier/udenlandske aktier). Klageren har gennem årene foretaget maksimalt indskud. Ultimo 1997 var ordningens værdi 194.876 kr.

Ved skrivelse af 23. februar 1998 henledte indklagede klagerens opmærksomhed på, at kapitalpensionsordningen var placeret som kontant indskud, men at klageren burde overveje skift til puljer baseret på værdipapirer.

Efter modtagelsen af skrivelsen rettede klageren henvendelse og gjorde indsigelse mod, at pensionsordningen ikke var placeret i puljer i overensstemmelse med det i 1991 aftalte. Klageren og dennes revisor drøftede herefter med indklagede, om der kunne opnås en mindelig løsning.

Ved skrivelse af 23. april 1998 meddelte indklagede klageren:

"På vort møde i sidste måned, hvor også revisor ... deltog noterede vi, at du og revisor var uforstående overfor placeringen af indeståendet på din pensionsordning.

........

I brev af 19. februar 1993 meddelte vi dig, at vi som følge af ibrugtagning af nyt edb-system ændrede aftalen, således at indeståenderne på dine pensionskonto den 1. april 1993 blev samlet på en konto.

........

Vi har forstået, senest på ovennævnte møde, at du ikke har registreret indholdet af brevet, men at du ikke ville afvise at have modtaget brevet. Vi har forstået, at du typisk ville samle disse breve med henblik på at rådføre dig med revisor."

Indklagede meddelte samtidig, at man, som følge af at skrivelsen af 19. februar 1993 indeholdt et for kort varsel, ville foretage en korrektion, således at klageren blev stillet, som om overgangen til kontantordning først var sket ved udgangen af april 1993.

Den 28. april 1998 indsatte indklagede på klagerens kapitalpension 1.566,67 kr., der udgjorde korrektionen for april måned 1993 med tillæg af renter.

Parternes påstande.

Ved klageskema af 19. maj 1999 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale en erstatning på minimum 40.000 kr., der stiller klageren, som om hans pensionsmidler hos indklagede fortsat havde været placeret i henhold til den oprindelige aftale.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at han ikke har modtaget skrivelsen af 19. februar 1993. Ændringen af kapitalpensionens anbringelse er derfor uvarslet og uhjemlet. Allerede som følge heraf bør han stilles, som om ændringen ikke var sket. Indklagede har bevisbyrden for, at han har modtaget skrivelsen, der skulle være sendt som almindeligt brev. Selv om det måtte lægges til grund, at skrivelsen er sendt til ham og nået frem, er den varslede ændring en så væsentlig ændring af den indgåede pensionsaftale, at dette kun har kunnet ske i overensstemmelse med bestemmelsen i pkt. 4.2. i indklagedes vilkår for pensionspuljer. Denne må fortolkes således, at indklagede efter en varslet ændring tillige er forpligtet til efterfølgende at tilsende kunden en særskilt skrivelse med oplysning om de nu ændrede vilkår. Var dette sket, ville han straks være blevet opmærksom på indklagedes ensidigt foretagne forringelse af pensionsordningen. Indklagedes udsendelse af årsopgørelser, hvoraf ændringen kan udledes, kan ikke erstatte en særskilt meddelelse. Indklagedes udsendelse af årsopgørelse, hvoraf ændringer kan udledes, kan ikke erstatte en særskilt meddelelse i henhold til vilkårenes pkt. 4.2. Som følge af, at indklagede ikke har overholdt den fastsatte procedure for vilkårsændringer, må ændringen anses for ugyldig. Det bestrides, at han har handlet uforsigtigt eller udvist egen skyld ved ikke at have reageret tidligere. Indklagede har tilsidesat sin rådgivningsforpligtelse over for ham ved at have modtaget hans pensionsindskud gennem flere år til lav forrentning på kontant vilkår uden at have gjort opmærksom herpå og foreslået en mere hensigtsmæssig anbringelse. Dette har indklagede haft rig lejlighed til ved årlige afholdte regnskabsmøder. Først ved skrivelsen af 23. februar 1998 opfyldte indklagede rådgivningsforpligtelsen. Hans omgående reaktion på henvendelsen viser, at en tidligere aktiv adfærd fra indklagedes side ville have afhjulpet/reduceret problemet. At han ikke havde ønske om at have midlerne anbragt som kontantindskud, støttes også af, at da han på et tidspunkt skulle råde sin samleverske vedrørende oprettelse af kapitalpensionsordning hos indklagede, anbefalede han samme ordning, men med investering i værdipapirer, som han selv havde. Ankenævnets afgørelse af 4. maj 1995 i sag nr. 641/1994 er ikke vejledende for vurderingen af sagen, idet klageren i den pågældende sag ikke bestred at have modtaget brevet af 19. februar 1993, ligesom der i sagen ikke var procederet på den ovennævnte forståelse af bestemmelsen i vilkårenes pkt. 4.2.

Indklagede har anført, at ændringen af puljesystemet bortset fra den erkendte afvigelse er varslet i overensstemmelse med indklagedes generelle vilkår. Klageren har tidligere oplyst, at han ikke kunne afvise at have modtaget skrivelsen af 19. februar 1993. Klageren har årligt modtaget puljeoversigt/pensionsoversigt, hvoraf er fremgået, at midlerne var placeret kontant. Havde klageren eller dennes revisor, som ifølge klageren modtog puljeoversigter, læst indholdet samt oversigter, kunne klageren have undgået, at pensionsordningen i en årrække var placeret kontant. Det bestrides, at der årligt har været holdt regnskabsmøder hos indklagede. En imødekommelse af klagerens krav ville åbne mulighed for at optimere afkastet med tilbagevirkende kraft. Indklagede har endvidere påberåbt sig Ankenævnets kendelse i sag 150/1994 af 4. oktober 1994.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Indklagedes skrivelse af 19. februar 1993 til indklagedes kunder om ændrede vilkår for indklagedes puljesystem må efter det foreliggende antages at være sendt til klageren. Da det ikke er oplyst, at der har foreligget særlige uregelmæssigheder med hensyn til postforsendelsen i klagerens postdistrikt på det pågældende tidspunkt, findes det at måtte lægges til grund, at klageren har modtaget skrivelsen. Indklagedes vilkår for pensionspuljer pålægger ikke indklagede, at opsigelse eller andre meddelelser skal ske ved anbefalet skrivelse.

Vilkårenes pkt. 4.2. er sålydende: "Banken kan med to måneders varsel til en måneds udgang ændre vilkårene for puljekonti. Ændrer banken vilkårene, sender banken besked om det." Vilkårenes pkt. 5 bærer overskriften "Ophør" og er sålydende: "Banken kan med to måneders varsel til en måneds udgang meddele Dem, at pensionspuljerne hører op. Kontiene vil blive forrentet med bankens højeste almindelige indlånsrente plus overrente, hvis De ikke ønsker en eventuel anden opsparingsform i banken."

Da det fremgår af indklagedes skrivelse af 19. februar 1993, at klageren stadig kunne placere sin opsparing i de forskellige pensionspuljer, var skrivelsen ikke en meddelelse om, at "pensionspuljerne hører op". Der har således ikke været tale om en meddelelse som omhandlet i vilkårenes pkt. 5. Skrivelsen af 19. februar 1993 findes derimod at have været en meddelelse om ændring af vilkårene for puljekonti, jf. vilkårenes pkt. 4.2. Dette må gælde, uanset hvilken placering af de hidtidige puljemidler, der er en følge af indklagedes beslutning om at ændre puljeordningen, altså også, hvor ændringen som i det foreliggende tilfælde kom til at bestå i, at klagerens hidtidige puljemidler af indklagede blev placeret som kontantindskud. Det fremgår af den udtrykkelige ordlyd af vilkårenes pkt. 4.2., at indklagede efter vilkårsændringen skulle "give besked om" den, hvilket må forstås således, at indklagede efter at have gennemført vilkårsændringen - i det foreliggende tilfælde placeret de hidtidige puljemidler som kontantindskud - skulle have givet klageren særskilt meddelelse om, at ændringen var gennemført.

Tre medlemmer - Niels Waage, Karin Duerlund og Allan Pedersen - udtaler herefter:

Klageren har imidlertid pr. 31. december 1993 modtaget pensionspuljeoversigt, hvoraf det fremgår, at midlerne er anbragt i kontantpulje. Vi finder, at klageren gennem modtagelsen af denne oversigt har modtaget den meddelelse om, at midlerne er anbragt i kontantpulje, som vilkårenes pkt. 4.2. giver ham krav på.

Vi stemmer herefter for at tilkende klageren en erstatning, der stiller ham, som om han havde haft den oprindelige puljefordeling indtil udgangen af 1993.

To medlemmer - Inge Frølich og Jørn Ravn - udtaler:

Vi finder ikke, at meddelelsen af pensionsoversigten pr. 31. december 1993 kan erstatte den særlige meddelelse om ændring af vilkårene for puljekonti, der er omhandlet i vilkårenes pkt. 4.2.

Vi stemmer derfor for at fastsætte erstatningen således, at klageren skal stilles, som om han havde valgt fortsat at have placeret sin opsparing i en pensionspulje indtil foråret 1998.

Klageren har opgjort sit krav til minimum 40.000 kr., og indklagede har ikke rejst nogen indsigelse herimod. Vi stemmer derfor for at tage klagen til følge for dette beløb.

Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet.

Som følge heraf

Indklagede skal inden 4 uger indsætte et beløb på klagerens kapitalpensionskonto, der beregnes således, at klageren stilles, som om han havde haft den oprindelige puljefordeling indtil udgangen af 1993 med tillæg af procesrente fra den 19. maj 1999.Klagegebyret tilbagebetales klageren.