Afgørelse

Indsigelse mod rådgivning i forbindelse med omprioritering, hvorved F5 lån blev indfriet til overkurs.

Indledning

Sagen vedrører indsigelse mod rådgivning i forbindelse med omprioritering, hvorved F5 lån blev indfriet til overkurs.

Sagens omstændigheder

Klageren var kunde i Danske Bank. I 2012 fik klageren udbetalt en erstatning på 2 mio. kr. for tab af erhvervsevne i forbindelse med en bilulykke. Som følge af ulykken måtte klageren lukke sit firma. Klageren ønskede at bruge en del af erstatningen til at nedbringe sin gæld.

Klagerens hus var belånt med et realkreditlån på 1.320.000 kr. med femårig rentetilpasning(F5), indledende afdragsfrihed og en rente på 3,71 % p.a. samt et boliglån i banken på 223.000 kr. F5 lånet kunne efter det oplyste først indfries til kurs 100 i år 2015.

Den 4. juni 2012 udarbejdede banken en vejledende beregning vedrørende delvis indfrielse og omlægning af den resterende del af F5 lånet til et fastforrentet 2,5 % obligationslån med afdrag og en løbetid på 20 år. I beregningen var indfrielseskursen på F5 lånet anført til 103,616, indfrielsesbeløbet var anført til 1.427.128 kr., og kursen på det nye realkreditlån anført til 97,9. Endvidere fremgik, at omprioriteringen ville resultere i et negativt provenu på 554.150 kr. Klageren har anført, at hun ikke mindes at have set beregningen.

Den 11. juni 2012 underskrev klageren en aftale om finansiering og tinglysning vedrørende omlægning af F5 lånet til et fastforrentet 2,5 % obligationslån. Af aftalen fremgik, at klageren ikke havde valgt kurssikring vedrørende det nye lån, og at klageren, hvis hun ønskede dette, kunne kurssikre det eksisterende lån.

Den 13. juni 2012 underskrev klageren et god skik tjekskema, hvori blandt andet følgende var anført:

”Jeg … har modtaget rådgivning af Danske Bank, i forbindelse med min optagelse af lån med pant i fast ejendom. … Til brug for rådgivningen har jeg … på Danske Banks foranledning oplyst følgende:

Om min erfaring med at optage lån

Jeg har nogen erfaring og har optaget lån flere gange. Jeg har kendskab til flere låntyper. Jeg ved, hvad det vil sige at indgå fastkursaftale. …

Om min risikovillighed

Jeg lægger vægt på at have en fast rente i hele lånets løbetid.

Instituttet har i den forbindelse oplyst mig om følgende: …

Begrundelse for valget af lånet i lyset af min økonomiske situation

Jeg har ikke ønsket at oplyse om min økonomiske situation. Derfor begrundes valget ikke. …

Alternativt lån

I forbindelse med rådgivningen er jeg opmærksom på, at FlexLån ®F5K kan udgøre et alternativ til det lån, som jeg har indgået aftale om. …”

Af skemaet fremgik endvidere, at de årlige omkostninger var henholdsvis 3,32 % for det valgte lån og 1,75 % for det alternative F5 lån.

Den 19. juni 2012 blev det eksisterende F5 lån indfriet med 1.423.831 kr. eksklusiv differencerenter og omkostninger, svarende til kurs 102,108, mens det nye lån blev optaget til kurs 96,286.

Klageren indfriede endvidere boliglånet i banken med en del af erstatningen.

Parternes påstande

Den 19. juni 2014 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Danske Bank skal holde hende skadesløs for meromkostninger ved straksindfrielsen af F5 lånet.

Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at bankens rådgivning var mangelfuld.

Banken oplyste ikke, at indfrielsen var forbundet med overkurs. Hun var ikke klar over konsekvenserne af omlægningen, herunder i særdeleshed at indfrielse skulle ske til overkurs. Hun havde ikke et fyldestgørende grundlag til at bedømme dette.

På det første møde foreslog banken et nyt 3 % lån. Hun gjorde selv banken opmærksom på, at der ville blive udbudt et 2,5 % lån. Hendes rådgiver i banken oplyste, at han ville forsøge at lave det nye lån om til et 2,5 % lån. På det næste møde oplyste banken, at 2,5 % lånet var på plads, og at hun skulle underskrive papirerne. På ingen af møderne oplyste banken om en overkurs ved indfrielse.

Banken har ikke dokumenteret, at hun blev gjort opmærksom på, at det var forbundet med en overkurs at indfri lånet. Hun mindes ikke at have set den fremlagte beregning. Det er banken, der har bevisbyrden for, at hun blev gjort opmærksom på et tal, der står ét sted ud af beregningens ni sider. Beregningen blev ikke gennemgået og forklaret entydigt, men alene lagt på bordet til hende uden uddybende forklaringer fra bankens side.

Det var på intet tidspunkt afgørende for hende, at renten lå i fast i 2012. Hun lagde ikke vægt på, at hun ikke kunne være sikker på at opnå et lån på samme vilkår, hvis hun ventede med at omlægge lånet til 2015.

Banken har anført, at det blev drøftet, at hun ønskede at være gældfri, når hun skulle pensioneres, og at den valgte løsning sikrede det. Dette bestrides. Det eneste, der blev drøftet, var et forslag fra banken om, at hun skulle indbetale et årligt bidrag på 40-45.000 kr. til en pensionsordning. Hun havde imidlertid ikke økonomisk mulighed for dette.

Hun havde ikke via sit firma indsigt i finansielle forhold. Banken har ikke udarbejdet en økonomisk profil, der dokumenterer en sådan indsigt.

Hun rettede henvendelse til banken om omkostningerne kort efter omlægningen, men fik ikke et fyldestgørende svar. Hun fandt først senere ud af, at indfrielsen af det eksisterende lån var forbundet med overkurs. Banken gav hende i den forbindelse ret i, at det var en fejl, at lånet var indfriet før tid.

Hun har dokumenteret tabet. Hun kunne have opnået en større besparelse med lavere indfrielsesomkostninger, hvis F5 lånet var opsagt til pari kurs. Banken skal holde hende skadesløs for de meromkostninger, der var forbundet ved straksindfrielsen.

Danske Bank har anført, at banken rådgav klageren ud fra hendes egne ønsker om at bruge en del af erstatningen til at indfri gæld og dermed nedbringe udgifterne. Rådgivningen tog udgangspunkt i, at erstatningen var en kompensation for fremtidig lønindtægt og pensionsopsparing.

Banken kan ikke genkende klagerens beskrivelse af sagen.

Klageren traf beslutning om låneomlægningen på et fuldt oplyst grundlag.

Klageren var bekendt med konsekvenserne af låneomlægningen, herunder at det eksisterende lån blev indfriet til kurs 103,616. Klagerens rådgiver oplyste klageren om, at indfrielsen af F5 lånet var forbundet med en overkurs, der dog ville blive inddækket af den løbende rentebesparelse. Renter og bidrag af det oprindelige F5 lån udgjorde således 4,29 % p.a., mens renter og bidrag af det nye lån udgjorde 2,96 % p.a. Klageren var indforstået med disse vilkår.

Det var afgørende for klageren at foretage låneomlægningen i 2012, hvor hun var sikker på, at hun kunne opnå et fastforrentet 2,5 % obligationslån. Klageren lagde vægt på, at hun ikke kunne være sikker på at opnå et lån på samme vilkår, hvis hun ventede med at omlægge lånet til 2015.

Det nye lån blev optaget med en løbetid på 20 år, da klageren lagde vægt på at være gældfri, når hun skulle pensioneres.

Klageren, der havde drevet selvstændig virksomhed i en længere årrække, fremstod i hele forløbet overfor banken, som om hun havde en god forståelse af økonomiske forhold.

Klageren klagede til banken i november 2013. Banken kan ikke genkende klagerens beskrivelse af dialogen med klageren. Banken har ikke oplyst, at der var sket fejl i forbindelse med låneomlægningen.

Klageren har ikke dokumenteret sit tab.

Ankenævnets bemærkninger

I 2012 fik klageren udbetalt en erstatning på 2 mio. kr. for tab af erhvervsevne. Klageren ønskede at bruge en del af erstatningen til at nedbringe sin gæld, der blandt andet bestod af et realkreditlån på 1.320.000 kr. med femårig rentetilpasning(F5), indledende afdragsfrihed og en rente på 3,71 % p.a. F5 lånet var et rentetilpasningslån, der alene kan indfries til kurs 100 i forbindelse med rentetilpasning. Ankenævnet lægger som oplyst af banken til grund, at F5 lånet først kunne indfries til kurs 100 i 2015.

Danske Bank udarbejdede en vejledende beregning vedrørende delvis indfrielse og omlægning af den resterende del af F5 lånet til et fastforrentet 2,5 % obligationslån på 900.000 kr. med afdrag og en løbetid på 20 år. Det fremgik af beregningen, at indfrielse af det eksisterende lån skulle ske til en kurs, der oversteg kurs 100.

Klageren har anført, at hun ikke husker at have set beregningen. Klageren har endvidere anført, at banken ikke oplyste, at indfrielsen ville ske til overkurs. Banken har bestridt dette.

Den 13. juni 2012 underskrev klageren et god skik tjekskema, hvori blandt andet var anført, at hun lagde vægt på at have en fast rente i hele lånets løbetid på 20 år.

Det må anses for uafklaret, om klageren på tilstrækkelig tydelig måde blev oplyst om overkursen ved indfrielse af det eksisterende lån. Klageren opnåede imidlertid ved omprioriteringen som ønsket at få en reduktion af sin gæld og en fast rente på sit realkreditlån i 20 år. Henset hertil finder Ankenævnet ikke grundlag for at fastslå, at oplysning om overkursen var af afgørende betydning for klagerens beslutning om omprioriteringen.

Klageren får derfor ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.