Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Tilbagesøgning. Renteberegning.

Sagsnummer: 74/1989
Dato: 09-06-1989
Ankenævn: Frank Poulsen, Hans Rex Christensen, Peter Møgelvang-Hansen, Kirsten Nielsen, Ole Simonsen
Klageemne: Rente - øvrige spørgsmål
Ledetekst: Tilbagesøgning. Renteberegning.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Den 12. juli 1988 blev der ved en fejltagelse ved check indsat et beløb på 10.600 kr. på klagerens økonomikonto i indklagedes Svanemølle afdeling. Efter at fejlen blev opdaget, fandt berigtigelse sted, således at beløbet den 20. september 1988 påny blev hævet med valør den 12. juli 1988. Da klageren imidlertid havde disponeret over det fejlagtigt indsatte beløb, gik kontoen i debet med 8.500 kr., da berigtigelsen fandt sted.

Ved brev af 20. september 1988 underrettede afdelingen klageren herom og anmodede samtidig om snarlig indbetaling af det herefter skyldige beløb på 8.500 kr. Efter klagerens anmodning fandt indbetalingen af de skyldige beløb ikke sted straks, men først den 20. oktober 1988. I forbindelse med aftalen herom blev kontoen kodet, således at renteberegning fandt sted med normal debetrentesats på 15% i stedet for satsen for overtræk, hvorefter klagerens konto blev debiteret med 144,37 kr.

Klageren har herefter indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at tilbagebetale de debiterede renter.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Til støtte for påstanden har klageren anført, at han den 8. august 1988 blev opmærksom på, at der var indsat 10.600 kr. på hans konto. Ved henvendelse til afdelingen kunne han dog ikke få oplyst, hvorfra beløbet hidrørte. Først den 20. september 1988 meddelte afdelingen ham, at beløbet var fejlagtigt indsat på hans konto. Han anførte da overfor afdelingen, at han efterhånden havde fået den opfattelse, at beløbet tilkom ham, og at afdelingen havde haft mulighed for at rette fejlen ved hans henvendelse den 8. august 1988.

I forbindelse med aftalen om, at beløbet først skulle indbetales den 20. oktober 1988, nævnte afdelingen intet om renteberegning, hvorefter han ved indbetalingen den 20. oktober 1988 anså sagen for afsluttet. Efter at have modtaget et kontoudtog, hvoraf det fremgik, at afdelingen havde debiteret hans konto 73,16 kr. i rente, henvendte han sig i afdelingen og anmodede om at få tilbageført det tilsyneladende fejlagtigt debiterede beløb, hvilket skete. Da han ved årsskiftet modtog et nyt kontoudtog, fremgik det, at renteudgiften nu beløb sig til 144,37 kr. Da han antog, at afdelingen havde begået endnu en fejl, foretog han sig intet yderligere, da han gik ud fra, at afdelingen selv ville rette fejlen. Da dette endnu ikke var sket i begyndelsen af februar 1989, anmodede han afdelingen om at rette fejlen. Den 14. februar 1989 meddelte afdelingen ham herefter, at han skulle betale rente af beløbet. Den ved den skete tilbageførsel af beløbet på 73,16 kr. indgåede aftale om, at der ikke skulle beregnes rente af beløbet, har indklagede således nu brudt.

Indklagede har til støtte for den nedlagte frifindelsespåstand anført, at der på intet tidspunkt er truffet aftale om rentegodtgørelse, og at klageren ikke har kunnet være uvidende om, at det fejlagtigt indsatte beløb ikke tilkom ham. Renteberegningen har endvidere fundet sted i overenstemmelse med almindelige regler herom.

Ankenævnets bemærkninger:

Det kan ikke lægges til grund, at der som af klageren hævdet er indgået en aftale om, at klageren ikke skulle betale rente i anledning af den opståede debetsaldo. Indklagede har herefter efter almindelige regler været berettiget til som sket at kræve det opståede overtræk forrentet.

Som følge heraf

Den indgivne klage tages ikke til følge.