Indsigelse vedrørende netbankoverførsler foretaget i forbindelse med et bedragerisk opkald.
| Sagsnummer: | 504/2022 |
| Dato: | 13-06-2023 |
| Ankenævn: | Vibeke Rønne, Jonas Thestrup Nielsen, Kritte Sand Nielsen, Tina Thygesen og Finn Borgquist. |
| Klageemne: |
Betalingstjenester - øvrige spørgsmål
Netbank - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Indsigelse vedrørende netbankoverførsler foretaget i forbindelse med et bedragerisk opkald. |
| Indklagede: | Nykredit Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører indsigelse vedrørende netbankoverførsler foretaget i forbindelse med et bedragerisk opkald.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Nykredit Bank, hvor hun havde konti og netbankadgang.
Den 11. oktober 2022 blev klageren ringet op af en person, P, der udgav sig for at være fra politiets IT-afdeling. P oplyste, at en svindler havde oprettet ”nogle betalingskontrakter” i klagerens bank, som ville ”tømme hendes konti”, og at klageren skulle overføre sine midler til nogle sikre konti, der var oprettet til at sikre pengene fra at blive stjålet, som led i et samarbejde mellem bankerne. Klageren foretog i perioden fra den 11. oktober 2022 ca. kl. 19:00 til den 12. oktober 2022 ca. kl. 02:00 otte overførsler, som i alt beløb sig til 341.076 kr. til tredjemands konti.
Klageren har oplyst, at P bad hende logge på hendes netbank og se hendes konti efter for fremmede transaktioner og herefter oplyse saldi på samtlige konti, og da hun som den sidste nævnte en konto med et indestående på 750.000 kr., oplyste P, at det var denne konto, der var ved at blive svindlet. Klageren har endvidere oplyst, at hun selv foretog overførslerne, og har fremlagt transaktionsudskrifter.
Banken har oplyst, at overførslerne skete til otte forskellige kontonumre, og at det efterfølgende lykkedes banken at få tilbagekaldt overførsler for en værdi af 183.380,55 kr. Banken oplyste endvidere, at betalingerne fordelte sig således, at der var foretaget fire overførsler henholdsvis den 11. oktober 2022 og 12. oktober 2022, og at to af overførslerne blev udtaget til manuel behandling, hvor betalingen fastfryses, indtil bankens medarbejder har godkendt den, hvilket i dette tilfælde skyldtes et tidligere konstateret misbrug på de kontonumre, beløbene skulle overføres til.
Klageren har anført, at da hun havde foretaget to overførsler, blev hun mistænksom om, hvorvidt P var fra politiet, hvilket fik P til at oplyse, at alle politiets telefonnumre ender på 1448. Hun modtog herefter et opkald fra et telefonnummer med slutcifrene og blev overbevist om, at hun talte med politiet.
Klageren anmodede banken om at tilbageføre det fulde tab fratrukket 8.000 kr., hvilket banken afviste.
Parternes påstande
Den 4. december 2022 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet, der har forstået påstanden således, at Nykredit Bank skal tilbageføre tabet.
Nykredit Bank har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at bankens systemer burde have forhindret hende i at lave otte straksoverførsler fra hendes opsparingskonto om aftenen og natten.
Banken bør hindre dette i fremtiden og påtage sig en del af ansvaret for, at svindlen kunne lade sig gøre.
Hun undrer sig over, at penge kunne forsvinde i modtagerbanken, og af hensyn til hendes og andres tillid til danske banker bør banken, eventuelt sammen med modtagerbanken, som har den konto, hvor fire af overførslerne er sket til, kompensere hende for hendes tab eller dele deraf.
Hun ønsker, at hendes klage bidrager til, at de danske banker indfører beløbsbegrænsninger eller større sikkerhed ved gentagne straksoverførsler, således,at denne type svindel begrænses i fremtiden. En beløbsgrænse på 200.000 kr. er for høj og beskytter den private forbruger for lidt.
Nykredit Bank har anført, at klageren ikke bør få medhold, eftersom klageren selv har foretaget overførslerne, og der dermed ikke er tale om uautoriserede overførsler. Der er endvidere ikke tale om phishing, da klageren ikke udleverede NemID, nøglekode eller SMS-kode til den falske politimand, som ringede til klageren.
Klageren har i forbindelse med overførslerne benyttet sin personlige sikkerhedsforanstaltning til at autorisere transaktionerne, og transaktionerne skete dermed med klageren samvirke og samtykke efter betalingslovens § 82.
Banken kunne ikke forhindre klageren i at foretage disse overførsler, og banken har dermed ikke handlet ansvarspådragende. Banken har ydet en indsats for at begrænse klagerens tab, og det har ikke været muligt for banken at handle hurtigere og begrænse tabet yderligere.
Bogføringen er sket korrekt, og betalingerne er korrekt registreret. Betalingstransaktionerne blev gennemført ved brug af NemID samt indtastning af korrekt personlig kode, jf. betalingsloven § 7, nr. 30.
Nykredit har en straksoverførselsgrænse på 200.000 kr. pr. kalender dag. Eftersom denne sag strakte sig over to kalender dage, har der været mulighed for at udnytte grænsen for begge dage.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren var kunde i Nykredit Bank, hvor hun havde konti og netbankadgang.
Den 11. og 12. oktober 2022 i tidsrummet 19:00-02:00 blev der fra klagerens opsparingskonto foretaget otte overførsler, som i alt beløb sig til 341.076 kr.
Det er lykkedes banken at tilbageføre 183.380,55 kr. af klagerens tab fra modtagerbankerne.
Om baggrunden for overførslerne har klageren oplyst, at hun modtog et opkald fra en person, P, der udgav sig for at være fra politiets IT-afdeling. P oplyste, at en svindler havde oprettet ”nogle betalingskontrakter” i klagerens bank, som ville ”tømme hendes konti”, og at klageren skulle overføre sine midler til nogle sikre konti, der var oprettet til at sikre penge fra at blive stjålet, som led i et samarbejde mellem bankerne.
Klageren har i sin indsigelse til banken erkendt at have foretaget overførslerne.
Tre medlemmer – Vibeke Rønne, Jonas Thestrup Nielsen og Kritte Sand Nielsen – udtaler:
Ud fra klagerens egne oplysninger om, at hun selv foretog overførslerne, finder vi, at transaktionerne blev autoriseret af klageren, jf. herved betalingslovens § 82, og at der ikke foreligger et misbrug, som banken hæfter for, jf. betalingslovens § 100. Dette gælder, uanset at det må lægges til grund, at hun blev narret og presset til at foretage transaktionerne i forbindelse med bedrageriske telefonopkald.
Vi finder, at banken ikke på andet grundlag kan gøres ansvarlig for klagerens tab.
Vi stemmer derfor for, at klageren ikke får medhold i klagen.
To medlemmer – Tina Thygesen og Finn Borgquist – udtaler:
Vi finder, at den manipulation, klageren er blevet udsat for, er at sidestille med en situation, hvor hun har udleveret oplysninger, herunder NemID-oplysninger, SMS-koder mv., og hvor disse er blevet misbrugt til at gennemføre uautoriserede overførsler.
Klageren har været udsat for organiseret svindel i forbindelse med brug af en betalingstjeneste, som forbrugere forudsættes at anvende for at kunne fungere i vores samfund. Det bør ikke have afgørende betydning, om forbrugeren selv har gennemført transaktioner, og forbrugeren bør derfor være beskyttet af samme beløbsmæssige grænse som i situationer omfattet af betalingslovens § 100, stk. 4.
I modsat fald ville der opnås en retsstilling for forbrugere, hvor en mindre betydende divergens på handlinger udført af forbrugeren har uproportionale konsekvenser for en forbrugers økonomi, når det, der grundlæggende er ens i begge situationer, netop er manipulation og organiseret svindel uden for forbrugerens kontrol, og som en forbruger netop skal være beskyttet imod som udtrykt i § 100, stk. 4, hvorfor en analogi af denne bestemmelse er relevant i nærværende sag.
Klageren bør derfor alene hæfte med 8.000 kr., ligesom i situationer omfattet af betalingslovens § 100, stk. 4.
Vi stemmer derfor for, at klageren skal have 149.695,45 kr. tilbage.
Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.