Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Indsigelse imod krav om betaling af gæld stiftet i 1988.

Sagsnummer: 266/2003
Dato: 11-11-2003
Ankenævn: Peter Blok, Hans Daugaard, Kåre Klein Emtoft, Karen Frøsig og Ole Simonsen
Klageemne: Inkasso - fordeling af indbetalinger på omkostninger, renter og hovedstol
Forældelse - udlån
Inkasso - passivitet
Inkasso - forældelse
Inkasso - hæftelse
Ledetekst: Indsigelse imod krav om betaling af gæld stiftet i 1988.
Indklagede: DAI Fordringer
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning.

Denne sag vedrører klagerens indsigelser imod indklagedes krav om betaling af en gæld stiftet af klageren i 1988.

Sagens omstændigheder.

Den 18. marts 1988 underskrev klageren et frivilligt forlig med et stormagasin, S, om en gæld på 7.989,45 kr. svarende til en hovedstol på 6.917,45 kr. plus inkassoomkostninger på 1.072 kr. Gælden skulle forrentes med 6 % p.a. over den officielle diskonto fra den 15. februar 1988 og skulle afvikles med 600 kr. pr. måned. Af forliget fremgår i øvrigt bl.a.:

"Indbetaling på nærværende forlig afskrives først på omkostninger og dernæst på hovedstol og renter."

Forliget blev misligholdt, og den 21. september 1989 blev sagen i fogedretten opgjort til 8.063,90 kr. svarende til hovedstolen (6.917,45 kr.) med tillæg af renter (674,45 kr.) og omkostninger (1.072 kr.) og med fradrag af en indbetaling fra klageren på 600 kr.

I et fogedretsmøde den 26. februar 1990 afgav klageren insolvenserklæring. Fordringen blev tillagt 400 kr. og 330 kr. og således opgjort til 8.793,90 kr.

Ved skrivelse af 2. marts 1990 afregnede inkassoadvokaten sagen over for S. Omkostningerne blev opgjort til 1.100,90 kr., hvoraf 600 kr. blev anset for betalt ved modregning i klagerens indbetaling.

Ved skrivelse af 2. februar 1994 rettede S henvendelse til klageren om gælden, der nu blev opgjort således:

"Hovedstol

kr.

6.917,45

Tilkendte omkostninger

-

1.072,00

Renter fra 01.02.89

-

3.741,45

I alt

kr.

11.730,90

Yderligere udlæg

-

0,00

Indbetalt af Dem

-

4.000,00

-

Restsaldo

kr.

7.730,90

"

Klageren modtog ikke skrivelsen, idet S modtog denne retur fra postvæsenet med påtegning om, at klageren var ubekendt på den anførte adresse.

I 2002 blev fordringen erhvervet af indklagede, der er et inkassoselskab, som er ejet af et pengeinstitut.

Ved skrivelse af 3. oktober 2002 fra indklagede blev klageren opfordret til at rette henvendelse med henblik på en afvikling af gælden i henhold til det frivillige forlig. Indklagede opgjorde gælden således:

"Krav pr. 21/09/1989

kr.

5.393,90

Renter p.t. 8,25 % p.a.

kr.

4.362,02

Skyldige omkostninger

kr.

0,00

Indbetalinger i alt

kr.

0,00

I alt

kr.

9.755,92

"

Klageren meddelte, at hun var uforstående over for kravet, og at hun ikke kunne anerkende dette. Indklagede fremsendte en kopi af sagens dokumenter og en renteberegning, der viste, at man havde frafaldet renter, der havde været forfaldne i mere end fem år.

Parternes påstande.

Den 4. august 2003 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at frafalde kravet helt eller delvist.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at den kredit, som hun i sin tid havde hos S, som nu er gået konkurs, er blevet betalt for længe siden.

Det er urimeligt, at indklagede nu retter henvendelse om gælden, som blev stiftet for mere end 15 år siden. Hun havde ikke hørt noget til sagen, siden hun afgav insolvenserklæring i fogedretten i 1990.

Såfremt der fortsat består en gæld, burde hun løbende være blevet mindet herom.

Hun er uden ansvar for, at S tilsyneladende i 1994 forgæves har forsøgt at kontakte hende. Det kan ikke bebrejdes hende, at hun ikke har oplyst sin nye adresse til S, som hun ikke mente at have et udestående med. S kunne uden besvær have fundet frem til hendes nye adresse. Som følge af de manglende påmindelser bør indklagede i hvert fald frafalde renterne.

Indklagede har anført, at klagerens gæld i henhold til det frivillige forlig er underlagt den 20-årige forældelse og således fortsat består. Ved opgørelsen af gælden er der taget højde for, at renter, der har været forfaldne i mere end fem år, er forældede.

Gælden er ikke bortfaldet ved passivitet fra hverken S' eller indklagedes side.

Klageren er ikke på noget tidspunkt blev bibragt en berettiget forventning om, at gælden ikke skulle betales. Det forhold, at klageren ikke er blevet kontaktet om gælden i en årrække, medfører ikke, at gælden er bortfaldet.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Den opgjorte gæld på i alt 7.989,45 kr. i henhold til det af klageren underskrevne frivillige forlig af 18. marts 1988, herunder den oprindelige hovedstol på 6.917,45 kr., er alene undergivet den 20-årige forældelse efter Danske Lovs 5-14-4 og er derfor ikke forældet, medens renter, der har været forfaldne i mere end 5 år, er forældede efter forældelsesloven af 1908.

Klageren afgav insolvenserklæring i fogedretten den 26. februar 1990, hvor fordringen blev opgjort til 8.793,90 kr. og har selv anført, at hun herefter ikke hørte noget til sagen, før indklagede rettede henvendelse i 2002. Der er på denne baggrund ikke grundlag for at antage, at gælden efterfølgende er blevet indfriet. Selv om klageren som anført i skrivelsen fra S af 2. februar 1994 efterfølgende måtte have betalt 4.000 kr., har dette ikke nedsat den oprindelige hovedstol, idet indbetalingen i givet fald må anses for medgået til afskrivning dels på omkostninger, dels på påløbne renter, som ikke på daværende tidspunkt var forældede. Det må derfor lægges til grund, at klagerens gæld i henhold til det frivillige forlig ikke er mindre end det beløb på 5.393,90 kr., som indklagede har taget udgangspunkt i. Det følger af det anførte, at dette beløb ikke er forældet, og den omstændighed, at S gennem en lang årrække ikke har rettet henvendelse til klageren vedrørende gælden, kan ikke medføre, at kravet er bortfaldet som følge af passivitet.

Ved opgørelsen af sit rentekrav har indklagede taget hensyn til den 5-årige forældelse efter 1908-loven.

Som følge af det anførte

Klagen tages ikke til følge.