Afgørelse

Krav om erstatning i forbindelse med lånefinansierede investeringer

Indledning

Denne sag vedrører klagernes krav om erstatning i forbindelse med lånefinansierede investeringer i 2005-2012.

Sagens omstændigheder

Klagerne, A og B, blev i februar 2005 kunder i Sparekassen Himmerland.

Klagerne indgik hver især aftaler med banken om lånefinansierede investeringer. I 2007 blev investeringsengagementerne ændret til ét fælles engagement for A og B. Ved udgangen af 2007 bestod fællesengagementet af blandt andet en investeringskredit med en gæld på 526.950 kr. og et udlandslån i schweizerfranc (CHF) til modværdien af 3.587.340 kr.

Den 8. februar 2008 underskrev klagerne hver en investeringsaftale med sparekassen. Klagernes generelle risikoprofil var høj risiko. Værdien af deres fælles formue udgjorde 10.693.398 kr., fordelt med 6.128.398 kr. i værdipapirer og 4.565.000 kr. i andre aktiver. Efter det oplyste var "andre aktiver" navnlig fast ejendom. Klagerne havde desuden pensionsmidler på i alt cirka 1,5 mio. kr. Klagernes fælles kortfristede gæld udgjorde 5.445.000 kr.

Investeringshorisonten for de fælles frie midler (6.128.398 kr.), var 3-7 år. Investeringsprofilen høj risiko blev defineret således:

"…

Fokus på forventning om højt afkast på sigt, også selv om kursudsvingene, og dermed risikoen for tab, kan være store.

Investeringshorisonten er afgørende for, om hovedparten af investeringerne skal ske i aktier eller i obligationer. Jo længere investeringshorisont, des højere kan andelen af aktier være. En del af aktieinvesteringerne kan ske i områder eller sektorer, hvor man har særlige forventninger, men derudover skal der tilstræbes en behørig spredning. En mindre del af investeringerne kan ske i obligationer, som kan have høj renterisiko, høj kreditrisiko og høj valutarisiko. Strukturerede obligationer kan indgå.

…"

Klagernes investeringer skete på grundlag af løbende drøftelser mellem parterne.

Sparekassen har under sagen fremlagt et omfattende materiale, der viser sparekassens e-mail-korrespondance med B i årene 2006-2012.

I 2009 blev CHF-lånet omlagt til euro (EUR).

Den 24. april 2010 underskrev A en ny aftale med sparekassen om investeringsrådgivning. Ifølge aftalen var A’s generelle risikoprofil "meget høj" risiko. Risikoprofilen for det frie depot, som havde en aktuel værdi på 4.036.168 kr., var uændret høj risiko, og investeringshorisonten uændret 3-7 år. Værdien af "andre aktiver" og "kortfristet gæld" var også uændret henholdsvis 4.565.000 kr. og 5.445.000 kr.

Ved kassekreditkontrakt af 20. november 2011 blev klagernes investeringskredit i sparekassen forhøjet med 200.000 kr. fra 3,5 mio. kr. til 3,7 mio. kr.

Ved e-mail af 25. november 2011 gav klagerne udtryk for utilfredshed med engagementet. Klagerne fremhævede blandt andet en investering i ejendomsindekserede obligationer: 0 % Eksportfinans Tyske Ejendomme 2012.

Sparekassen Himmerland har under sagen fremlagt oplysninger, der viser, at klagerne i 2006 købte nominelt 960.000 kr. af obligationerne til en kursværdi på 996.960 kr. Obligationerne blev solgt i 2010 for en kursværdi på i alt 907.326 kr. Sparekassen har på det grundlag opgjort klagernes tab på obligationerne til 89.634 kr. (996.960 kr. ÷ 907.326 kr.= 89.634 kr.).

Ved e-mail af 13. september 2012 henvendte klagerne sig på ny til sparekassen vedrørende forløbet.

Den 1. oktober 2012 indgav klagerne en klage over sparekassen med krav om hel eller delvis erstatning for tab og omkostninger på investeringsengagementet.

Sparekassen Himmerland har fremlagt en beholdningsoversigt, der viser, at klagernes portefølje per den 31. oktober 2012 havde en værdi på cirka 2,5 mio. kroner, hvoraf cirka 1,8 mio. kr. var danske aktier fordelt på 18 fondskoder. Anskaffelsesværdien for porteføljen var cirka 4 mio. kr.

Klagerne har fremlagt en udateret oversigt over porteføljen, der viser en samlet kursværdi på 2.620.460,16 kr. og et negativt afkast på 41,14 % svarende til 1.831.396,80 kr.

Sparekassen har opgjort klagernes tab på investeringsengagementet til 1,1 mio. kr., svarende til forskellen mellem depotværdien på 2,5 mio. kr. og gælden på investeringskreditten, som udgør 3,4 mio. kr., eller 900.000 kr., med tillæg af 200.000 kr., som udgør klagernes nettoindbetalinger på engagementet i investeringsperioden.

Parternes påstande

Klagerne har nedlagt påstand om, at Sparekassen Himmerland skal dække tabet og omkostningerne på investeringsengagementet, helt eller delvist.

Sparekassen Himmerland har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klagerne har anført, at grundlaget for investeringsengagementet var rådgivningen fra sparekassen, som de havde tillid til. Efterfølgende har de måttet konstatere, at sparekassens rådgivning har været mangelfuld, og at der blev foretaget fejlekspeditioner. Sparekassen har endvidere varetaget sine egne interesser ved at anbefale investeringsbeviser og andre papirer, hvor banken havde en interesse i provision eller lignende. Sparekassen har herved sikret sig indtjening på deres bekostning, hvilket var i strid med sparekassens holdning ud ad til, hvorefter man accepterede en lavere indtjening mod til gengæld at få tilfredse kunder.

Deres reelle tab på investeringsengagementet overstiger 2 mio. kr., idet der til det negative afkast på 1.831.396,80 kr. skal lægges deres tab på solgte papirer.

Som følge af en fejl i sparekassen blev der ikke tegnet garantbeviser i sparekassen i forbindelse med etableringen af kundeforholdet. Fejlen blev konstateret i forbindelse med sparekassens efterfølgende børsnotering, hvor de som følge af fejlen blev påført unødige meromkostninger, da de efterfølgende købte aktier med henblik på at opnå de fordele ved kundeforholdet, der var forbundet hermed. Aktierne blev således købt til kurs 400 i stedet for til kurs 250, hvis de havde været garanter.

Sparekassens rådgivning i forbindelse med investeringen i 0 % Eksportfinans Tyske Ejendomme 2012 var mangelfuld. Der var tale om et struktureret produkt, som de ikke forstod. Papirerne gav intet afkast, og det var ikke muligt at opnå skattemæssigt fradrag for tabet. Der var således ikke et afkast, der kunne modsvare renteudgiften på finansieringskreditten.

Sparekassens rådgivning var også mangelfuld med hensyn til spredning af risikoen, da en betydelig del af de investerede midler blev placeret i værdipapirer vedrørende fast ejendom samtidig med, at deres øvrige aktiver også bestod af fast ejendom. Udover investeringen på knap 1 mio. kr. i 0 % Eksportfinans Tyske Ejendomme 2012 købte de på sparekassens anbefaling blandt andet Sjælsø Gruppen, TK Development, BerlinIII ogBerlin High End, hvorved de blev påført et betydeligt tab. Investeringerne i ejendomsobligationerne skete efter varme anbefalinger fra sparekassen, der selv havde været i Berlin og set på projekterne.

De anmodede banken om at købe for mindst 700.000 kr. tyrkiske obligationer, hvorpå renten var 13,6 %. Sparekassen købte imidlertid fejlagtigt for kun ca. 250.000 kr., hvorved de blev påført et tab, da netop disse obligationer udviklede sig positivt i modsætning til de øvrige investeringer. Købet af de tyrkiske obligationer skete som alternativ til deres ønske om at overføre 1 mio. kr. til et tyrkisk pengeinstitut, hvilket sparekassen frarådede, idet sparekassen mente, at "kunne gøre det bedre". Hvis overførslen var sket, kunne de have opnået en forrentning på 10 %.

De havde intet særligt kendskab til investering. Handlerne blev aftalt ved løbende drøftelser. De havde ikke mulighed for selv at handle for eksempel via netbank. Det var således ikke muligt at handle straks, hvis en fordelagtig mulighed opstod.

De accepterede generelt sparekassens forslag til værdipapirhandler. De fremsatte også selv nogle forslag, herunder blandt andet vedrørende Apple og FLS aktier, der som følge af bankens rådgivning ikke blev fulgt, hvilket ellers havde været fordelagtigt for dem.

De mener ikke, at de på noget tidspunkt har givet udtryk for, at de var interesserede i højest mulig risiko.

Sparekassen anbefalede at sælge, når der var opstået tab på 30 % - 40 %. Der burde i stedet have været indlagt en stop loss på for eksempel 10 % med henblik på at begrænse tab. Heldigvis har de haft is i maven, hvorved de har genvundet en del af det tabte.

Sparekassen har mod bedre vidende anbefalet dem at købe investeringsbeviser for lånte midler, hvilket ikke økonomisk kan hænge sammen, når der løbende skal betales 1 % - 2 % provision til sparekassen, uanset hvordan investeringen udvikler sig. Eksperter har endvidere nu bevist, at investeringsbeviser generelt ikke klarer sig bedre end markedsudviklingen.

Banken burde ikke have anbefalet lånefinansierede investeringer til dem. A er snart pensionist og B er som følge af en trafikulykke uarbejdsdygtig.

Det af sparekassen anførte om, at de ikke har givet udtryk for utilfredshed før klagen til Ankenævnet, bestrides. Ved blandt andet e-mailen af 25. november 2011 og et opfølgende møde, anmodede de om en nedsættelse af renten på investeringskreditten og markerede, at de fremover ikke ønskede at købe investeringsbeviser. Endvidere påtalte de fejl og forsømmelser i forbindelse med tyske ejendomme, tyrkiske obligationer, Danske Bank aktier m.m.

Sparekassen Himmerland har anført, at man ikke har handlet ansvarspådragende i forbindelse med klagernes investeringsengagement. Sparekassen har ydet klagerne fyldestgørende rådgivning på baggrund af klagerne risikoprofil, formueforhold samt klagernes efterspørgsel efter produkter.

Klagernes risikoprofil har været høj risiko eller meget høj risiko, og klagerne har fulgt deres investeringer og markedet tæt.

Klagerne har haft en tæt tilknytning til sparekassen, hvilket understøttes af den fremlagte e-mail-korrespondance, der viser, hvordan investeringerne blev foretaget i samråd mellem parterne. Det er til stadighed klagerne, der har truffet beslutning om deres investeringer. Korrespondancen viser også, at klagerne udviste et godt kendskab til aktiemarkedet.

Strukturerede produkter og investeringsbeviser er indgået som en naturlig del af produktpaletten sammenholdt med klagernes investeringsprofil. Begge investeringsformer indgik i klagernes porteføljer i deres tidligere pengeinstitutter.

På kundemøder blev klagerne mundtlig informeret om sparekassens provision. Det har aldrig været en hemmelighed for kunderne, at sparekassen tjener penge på sine produkter.

Det af klagerne anførte om en eventuel fejl vedrørende tegning af garantbeviser bestrides.

Forud for investeringen i 0 % Eksportfinans Tyske Ejendomme 2012 fik klagerne forelagt et resumé af prospektet. Sparekassens investeringsrådgiver gennemgik resumeet med klagerne, som også fik en forklaring på skatteaspektet for produktet.

Det bestrides, at sparekassen skulle have begået fejl i forbindelse med køb af tyrkiske obligationer. I 2007 blev der ved tre handler købt for i alt 778.669 kr. tyrkiske obligationer. Som følge af en udtrækning den 24. juli 2008 faldt beholdningen med ca. 469.000 kr. Den relativt høje forrentning på de tyrkiske obligationer blev modsvaret af en valutarisiko.

Det er en naturlig del af rådgivningen ved lånefinansieret investering at drøfte salg i et nedadgående marked. Følgen af sparekassens råd om at sælge aktierne, da markedet faldt, afhænger af den i så fald alternative investering.

Klagerne kunne altid komme i kontakt med en investeringsrådgiver, der kunne handle straks klagerne ønskede det.

I marts 2008 udgjorde ejendomsrelaterede produkter, 0 % Eksportfinans Tyske Ejendomme 2012, BerlinIII, Berlin High End samt TK Development, ca. 25 % af porteføljen. Heraf var ca. 62 % (eller ca. 15 % af den samlede portefølje) med hovedstolsgaranti. Investeringen i ejendomsrelaterede produkter skete ud fra kundernes risikoprofil.

Klagerne har per den 31. oktober 2012 en egenkapital på ca. 3,5 mio. kr.

Ankenævnets bemærkninger

Det kan efter det foreliggende ikke lægges til grund, at Sparekassen Himmerland har begået ansvarspådragende fejl eller forsømmelser i forbindelse med klagernes lånefinansierede investeringsengagement i 2006-2012.

Klagerne kunne ikke være uvidende om den risiko, der er forbundet med investering samt om den yderligere risiko, der er forbundet med finansiering af investeringer med lån, herunder ved lån i fremmed valuta.

Klagerne får herefter ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klagerne får ikke medhold i klagen