Pantebreve, indfrielsesklausul.
| Sagsnummer: | 37/1991 |
| Dato: | 06-05-1991 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Niels Busk, Arnold Kjær Larsen, Peter Møgelvang-Hansen, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Pantebreve - særlige indfrielsesvilkår
|
| Ledetekst: | Pantebreve, indfrielsesklausul. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Klageren afhændede i 1989 sin faste ejendom og indfriede i denne forbindelse to private pantebreve. I begge pantebreve, hvis rente var 14,89%, var angivet:
"Fra debitors side kan pantebrevet til enhver tid indfries helt eller delvist. Ved indfrielse af nærværende pantebrev finder de særlige indfrielsesvilkår, der gælder for kontantlån i Kreditforeningen Danmark for lån med 20 års løbetid, 12% obligationer, tilsvarende anvendelse."
Pantebrevene lå til opbevaring i henholdsvis indklagedes Østre afdeling og indklagedes Trørød afdeling. Ved skrivelse af 7. september 1989 fra indklagedes Østre afdeling til den af klageren antagne ejendomsmægler oplyste afdelingen, at "kursen på indfrielsesdagen skal være den samme som dagskursen, på Kreditforeningen Danmark, Særlig Realkredit 12% obligationer 82.s udløbsår 2003, ifølge pantebrevets tekst."
Ved skrivelse af 12. september 1989 til klagerens ejendomsmægler oplyste indklagedes Trørød afdeling, at "pantebrevet i henhold til særlige indfrielses vilkår kan indfries til en kurs svarende til et 12% lån i Kreditforeningen Danmark med 20 års løbetid, d.v.s. kurs 105".
Indklagede har oplyst, at den i Trørød afdelings skrivelse nævnte kurs var kursen på obligationer i Kreditforeningen Danmark 12% 26. s 2002.
Klagerens ejendom blev solgt den 21. december 1989, i hvilken forbindelse ejendomsmægleren kontaktede Trørød afdeling telefonisk og drøftede indfrielseskursen. Om indholdet af denne samtale er der ikke enighed.
Ved skrivelse af 9. marts 1990 til indklagedes Nærum afdeling anmodede klageren afdelingen om at indfri de omhandlede pantebreve.
Pantebrevene blev herefter indfriet den 27. og 30. april 1990, begge til kurs 115,10. Pantebrevenes restgæld udgjorde pr. 1. april 1990 2 x 39.831,62 kr.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale differencen mellem den faktiske indfrielseskurs, og kursen opgivet af indklagedes Trørød afdeling og Østre afdeling med tillæg af renter.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Til støtte for påstanden har klageren anført, at indklagedes Trørød afdeling ved telefonsamtalen i december 1989 overfor klagerens ejendomsmægler bekræftede, at indfrielseskursen på 105 stod ved magt. Indklagede har i forbindelse med klagerens forespørgsel via ejendomsmægleren oplyst en fejlagtig kurs. Indklagede må midlertidig være bundet af den oplyste kurs, og således betale klageren erstatning.
Indklagede har anført, at såvel Trørød afdelings som Østre afdelings skriftlige besvarelser fra september 1989 er udtryk for en forkert fortolkning af pantebrevenes indfrielsesklausul. Trørød afdelings skrivelse kan dog forstås som et tilbud om at indfrielse kan ske til kurs 105, men klageren har ikke kunnet påregne, at denne kurs ville være gældende i over 7 måneder. Det bestrides, at afdelingen ved telefonsamtalen i december 1989 bekræftede kursen, men selv en bekræftelse på dette tidspunkt ville ikke være gældende 4 måneder senere, jf. aftalelovens § 3. Indklagede har endvidere gjort gældende, at den af klageren antagne ejendomsmægler er professionel på området og må være bekendt med pantebrevenes indfrielsesvilkår såvel som indfrielse af kontantlån i kreditforeninger. Ejendomsmægleren burde derfor have indset, at den oplyste indfrielseskurs var udtryk for, at indklagede havde misforstået indfrielsesklausulen. Der er således ikke hos klageren skabt en berettiget forventning om, at indfrielse kunne ske til den oplyste kurs. Den 16. marts 1990 tiltrådte den berigtigede advokat, at det deponerede beløb anvendtes til indfrielse af pantebrevene. Indklagedes Nærum afdeling indhentede herefter kurstilbud til indfrielserne.
Ankenævnets bemærkninger:
Skrivelserne af 7. og 12. september 1989 fra indklagedes afdelinger er efter deres indhold ikke udtryk for tilbud om indfrielse til en favorabel kurs, men for en fortolkning af pantebrevenes særlige indfrielsesklausul, og Ankenævnet finder, at klagerens ejendomsmægler som sagkyndig burde have indset, at afdelingerne havde lagt en forkert fortolkning til grund.
Da ejendomsmægleren har optrådt som fuldmægtig for klageren, findes denne herefter at være afskåret fra at påberåbe sig skrivelsernes indhold, jf. aftalelovens § 32, stk. 1.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.