Afgørelse

Krav i forbindelse med investering i 4 % ASK Højrentelande.

Indledning.

Denne klage vedrører klagerens krav i forbindelse med investering i 4 % ASK Højrentelande.

Sagens omstændigheder.

På baggrund af anbefaling fra Sydbank, hvor klageren i 2004 var kunde, købte klageren i december 2004 nominelt 87.000 kr. i 4 % ASK Højrentelande 2010 til kurs 103,5, idet klageren samtidig solgte for ca. 28.000 kr. investeringsbeviser i Sydinvest Højrentelande samt for knap 62.000 kr. investeringsbeviser i Sydinvest Dannebrog.

Sydbank havde i november 2004 orienteret kunder med højrenteobligationsbeviser, herunder klageren, om introduktionen af 4 % ASK Højrentelande. Af bankens orienteringsskrivelse fremgår:

"Gennem de seneste 4-5 år har mange placeret en del af deres opsparing i højrenteobligationer – fortrinsvis via investeringsbeviser, f.eks. Sydinvest HøjrenteLande, der siden starten i marts 2000 har opnået et samlet afkast på over 85 %.

Sydbank tror fortsat på et attraktivt afkast fra højrentelande – ca. 8 % årligt i gennemsnit over 5 år. Vi udbyder derfor i samarbejde med Carnegie en 4 % obligation baseret på den succesrige Sydinvest HøjrenteLande – men med en gunstigere beskatning end Sydinvest HøjrenteLande, hvis afkastet bliver som forventet. Positive afkast ud over kuponrenten vil nemlig være skattefri, jf. to uafhængige revisorudtalelser.

Sydinvest HøjrenteLande – med ekstra fordel oveni

Afkastet af Sydinvest HøjrenteLande er udgangspunktet for 4 % ASK Højrentelande 2009, og afkastet – ud over de 4 % i kuponrente – vil løbende blive lagt oven i obligationskursen, indtil obligationen udløber i november 2009. Skulle afkastet af Sydinvest HøjrenteLande blive så højt, at obligationen når kurs 130 inden udløb, vil den blive indfriet før tiden. Løbetid og indfrielseskurs afhænger således af udviklingen i Sydinvest HøjrenteLande og kendes derfor ikke på forhånd. Obligationen kan købes til kurs 103,50 i perioden 11. november – 2. december."

Af en vedlagt brochure fremgår:

"Fordele og risici ved Ask Højrentelande

…

Sikkerhedsobligationerne

Sikkerhedsobligationerne er udstedt af et andet irsk selskab, Cloverie plc. De har en risiko, der er sammensat af danske realkreditobligationer og en krediteksponering mod en portefølje af 120 investment grade referencevirksomheder. Realkreditobligationerne tjener som sikkerhed for denne krediteksponering, som er opnået via en credit default swapaftale mellem Cloverie og Citigroup Global Markets Ltd. (CGML). Under denne aftale skal Cloverie betale CGML såfremt visse kreditbegivenheder indtræffer. Cloverie har i aftalen fordel af efterstående risici, således at der ikke skal ske betaling før ved 13 kreditbegivenheder. Ved færre kreditbegivenheder eller ved mislighold af de danske realkreditobligationer må markedsværdien af Sikkerhedsobligationerne imidlertid forventes at falde, og ved 13 eller flere misligholdelser nedskrives hovedstolen på Sikkerhedsobligationerne og dermed den værdi, som er til rådighed for indfrielse af Obligationerne.

De danske realkreditobligationer og Sikkerhedsobligationerne skal på udstedelsestidspunktet være ratet AAA af Standard and Poor’s."

Klageren har anført, at han i oktober 2008 tilfældigt så, at værdien af 4 % ASK Højrentelande var faldet til 79.000 kr., hvorfor han rettede henvendelse til banken. Den medarbejder, der oprindeligt havde anbefalet ham købet, var ikke længere i pågældende afdeling. I stedet drøftede han papirerne med afdelingens chef, som gav tilsagn om at ville undersøge, hvad det var, han havde investeret i, og vende tilbage. Hun vendte dog ikke tilbage, og han måtte senere rykke for svar. I marts 2009 drøftede han papiret med en investeringsrådgiver, der oplyste, at han ikke skulle kunne regne med at sælge til 52.000 kr., som papiret nu var noteret til, idet han ikke kunne påregne at sælge, hvis der ikke var nogen køber.

Den 26. marts 2009 indgav klageren klage til Ankenævnet med påstand om, at Sydbank "dækker mit tab".

I forbindelse med klagerens forberedelse for Ankenævnet oplyste Sydbank, at 4 % ASK Højrentelande den 21. januar 2010 blev indfriet til kurs 106,99.

På Ankenævnets forespørgsel meddelte klageren, at han ikke ønskede at frafalde sagen.

Parternes påstande.

Ankenævnet forstår klagerens påstand således, at han nedlægger påstand om, at Sydbank skal betale 7.000 kr. og 26.000 kr.

Sydbank har nedlagt påstand om afvisning.

Parternes argumenter.

Klageren har bl.a. anført, at banken misinformerede ham i forbindelse med tegningen af papiret, idet han blev oplyst om, at han ikke kunne tabe penge. På et tidspunkt var der imidlertid udsigt til, at han ved salg af papiret ville realisere et betydeligt tab.

Hvis hans tab er blevet mindre, skyldes det en tilfældighed, at papiret først udløb i januar 2010 og ikke f.eks. i foråret 2009. Det er derfor ikke bankens fortjeneste, at tabet nu er blevet langt mindre.

Han bestrider, at han ikke har lidt et tab. I flere år kunne han af årsopgørelsen se, at papiret havde en værdi på ca. 100.000 kr., hvilket er mere end 93.000 kr., som papiret endte med at være værd. Sydbank bør derfor betale ham forskellen mellem 93.000 kr. og de 100.000 kr.

Han stiller sig i øvrigt uforstående over for, at papiret ikke opnåede en højere værdi end de 93.000 kr. I april 2009 talte han med en investeringsrådgiver, som oplyste, at der var tilknyttet nogle skjulte backupinvesteringer til papiret. Værdien heraf ville først indgå i kursen, når papiret udløb i januar 2010. Værdien af backupinvesteringerne var 28.000 kr., som ville blive tillagt kursen i januar 2010. Han stiller spørgsmålstegn ved, hvad der skete med backupinvesteringerne. Ved udbetalingen var værdien kun steget med 2.000 kr., så hvad skete der med de sidste 26.000 kr.?

Derfor bør Sydbank betale differencen mellem 93.000 kr. og 100.000 kr. samt de resterende 26.000 kr.

Han kunne endvidere have opnået en langt højere rente end de 4 %, idet han f.eks. i en sparekasse kunne opnå 5,86 % på en almindelig højrentekonto og tilmed hæve når som helst. Hans investering har således været bundet i flere år til en lavere rente, end hans ellers kunne opnå andre steder.

Sydbank har anført, at klageren ikke har lidt tab ved investeringen, idet det omhandlede papir blev indfriet til en højere kurs end tegningskursen.

Det har ikke været muligt for banken at finde frem til den medarbejder, som klageren anfører, at han i april 2009 drøftede papiret med.

Banken antager, at klagerens oplysninger om backupinvesteringer referer til de i informationsmaterialet omtalte sikkerhedsobligationer. Under forløbet har markedsværdien af sikkerhedsobligationerne været under hovedstolen på grund af frygt for konkurser. Obligationen ville kunne indfries til kurs 100, hvis der opstod højst 12 konkurser på de bagvedliggende papirer. Ved indfrielsen i januar 2010 viste det sig, at der alene var opstået 4 konkurser.

Klagerens investering har på intet tidspunkt været bundet, men har på grund af finanskrisen i en periode været illikvid.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Der er ikke grundlag for at tage Sydbanks afvisningspåstand til følge, da klagerens krav vedrører en formueretlig tvist.

Klageren har ikke lidt tab ved investeringen i 4 % ASK Højrentelande 2010, idet indfrielseskursen på papiret var højere end tegningskursen.

Klageren har anført, at indfrielseskursen på 4 % ASK Højrentelande 2010 ikke er opgjort korrekt og krævet bankens betaling af 33.000 kr. Da Sydbank ikke var udsteder af de pågældende papirer, men alene formidlede salget heraf, tages klagerens krav ikke til følge. Klageren henvises til at rette kravet i anledning af en mulig forkert indfrielseskurs mod udstederen.

Allerede efter det anførte træffes følgende

afgørelse:

Klagen tages ikke til følge.