Afgørelse

Indsigelser om mangelfuld investeringsrådgivning og om manglende salg af værdipapirer.

Indledning

Denne sag vedrører klagerens indsigelser om mangelfuld investeringsrådgivning og om manglende salg af hans værdipapirer den 5. august 2011.

Sagens omstændigheder

Klageren er kunde i Sydbank, hvor han har et åbent værdipapirdepot. I 2011 indeholdt depotet enkeltaktier og investeringsbeviser.

Den 28. april 2011 underskrev klageren en såkaldt Risikoprofil-rapport, hvor klagerens samlede risikoprofil blev beskrevet som ”Vækstorienteret”. Det fremgår, at klageren havde begrænset erfaring med investering, og at han forventede ikke at skulle bruge af de investerede midler inden for de næste 15 år. I øvrigt fremgår blandt andet:

”…
Du har en forholdsvis høj tolerance overfor risiko. Du har fokus på, at et højt langsigtet afkast kræver investeringer i risikofyldte aktiver. Der kan komme forholdsvis store udsving i værdien af din investering fra år til år. Det kan betyde relativt store tab enkelte år, og at investeringen er faldet en del, hvis du pludselig måtte få brug for pengene.
…”

Klageren har oplyst, at værdien af depotet pr. den 2. maj 2011 udgjorde 450.798 kr.

Fredag den 5. august 2011 henvendte klageren sig telefonisk til banken vedrørende salg af værdipapirer. Klageren har anført, at han straks ønskede at sælge alle værdipapirer. Baggrunden var, at han i forbindelse med en forestående ejendomshandel/-renovering havde brug for mest muligt likviditet, og at værdien af værdipapirerne måtte forventes at falde tirsdag den 9. august 2011, hvor et forslag fra USA’s præsident om en større budgetoverskridelse efter al sandsynlighed ville blive forkastet. Hans sædvanlige rådgiver i banken var ikke til stede. Han talte derfor med en anden medarbejder, som henviste ham til bankens investeringsafdeling. Medarbejderen ville anmode investeringsafdelingen om at tage kontakt til ham, hvilket imidlertid ikke skete.

Sydbank har oplyst, at klageren fire til fem dage efter henvendelsen spurgte om baggrunden for, at han ikke havde modtaget et opkald fra en investeringsrådgiver. Den 11. august 2011 beklagede banken over for klageren, at han ikke var blevet kontaktet af en investeringsrådgiver den 5. august 2011. Som undskyldning for det manglende opkald undlod banken at afregne et oprettelsesgebyr på 5.500 kr. i forbindelse med, at banken finansierede klagerens køb af en fast ejendom.

I løbet af de efterfølgende fem måneder solgte klageren hovedparten af sine værdipapirer.

Klageren har oplyst, at værdien af depotet pr. den 1. august 2011 var 439.632 kr. Pr. den 10. august 2011 var værdien af samme papirer faldet til 396.820 kr. og pr. den 12. august 2011 var værdien faldet yderligere til 389.000 kr.

Ved brev af 20. december 2012 afviste banken et krav fra klageren om en erstatning på 50.000 kr. svarende til kursfaldet i perioden 1.-12. august 2011.

Parternes påstande

Den 9. april 2014 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Sydbank skal betale erstatning.

Sydbank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at det beror på bankens fejl, at værdipapirerne ikke blev solgt før den 9. august 2011, hvorefter de faldt væsentligt i værdi. Banken er derfor erstatningsansvarlig for tabet.

Ved henvendelsen til banken brugte han vendingen ”Jeg vil gerne af med det hele”, hvorefter bankens medarbejder rådede ham til først at diskutere det med en investeringsekspert.

Baggrunden for hans ønske om at sælge alle værdipapirer var likviditetsbehovet som følge af ejendomshandlen sammenholdt med, at sammensætningen af depotet var med baggrund i en relativ høj risikoprofil.

På grund af likviditetsbehovet var han nødsaget til forlods at sælge de værdipapirer, hvorpå tabet var mindst. Den efterfølgende værdistigning var imidlertid størst på netop disse værdipapirer. Den resterende portefølje har tabt så meget i værdi, at han ikke kan realisere den uden at lide et uacceptabelt stort tab.

De værdipapirer, han blev tvunget til at sælge til en lav kurs, har i de efterfølgende år akkumuleret en stor værditilvækst.

Tabet udgør de cirka 50.000 kr. med tillæg af den fortjeneste, han ville have haft på værdipapirerne, hvis de ikke var blevet solgt, og udbyttet som hidtil var blevet geninvesteret. Tabet er derfor i realiteten i størrelsesordenen 50.000 kr.-100.000 kr.

I forbindelse med finanskrisen i 2008 havde han henvendt sig til banken for at sælge alle værdipapirer, hvilket banken frarådede med ordene: ”Hvis man lægger en lineal på fem år ud over sine investeringer, vil det altid give større udbytte at lade dem stå i værdipapirer frem for til en almindelig rente i banken, selv når dette gøres hen over depressionen i 1930-erne”. Dette udsagn, der har vist sig ikke at holde, har ligget til grund for hans investeringer.

Sydbank har anført, at klageren ikke afgav instruks om salg af sine værdipapirer ved henvendelsen den 5. august 2011.

Klageren kontaktede banken for rådgivning om salg af sine værdipapirer. Medarbejderen kunne ikke yde investeringsrådgivning på specifikke værdipapirer, hvorfor det blev aftalt, at en investeringsrådgiver skulle kontakte klageren. Klageren burde have kontaktet banken igen, hvis han ønskede at afgive en salgsordre eller modtage rådgivning fra bankens investeringscenter.

Det manglende opkald fra banken var ikke tabsgivende for klageren, og banken er dermed ikke ansvarlig for klagerens urealiserede tab i perioden fra den 5. til den 12. august 2011.

Som investor bar klageren selv risikoen kursudsving på sine værdipapirer. Klageren havde kendskab til værdipapirhandel, herunder risikoen for udsving, ligesom han havde en forventning om et kursfald på værdipapirmarkedet efter afstemningen om budgettet i USA den 9. august 2011.

Klageren traf selv beslutning om de efterfølgende salg, der primært skete som execution only. Klageren er ikke berettiget til erstatning for mistet gevinst på de solgte værdipapirer. Samtlige papirer blev solgt uden tab i forhold til anskaffelseskursen. Størstedelen af papirerne havde været i hans beholdning i to til tre år.

Banken ydede korrekt rådgivning blandt andet på baggrund af klagerens risikoprofil. Det er sandsynligt, at klageren blandt andet på baggrund af sin lange investeringshorisont er blevet oplyst om, at investering over en periode på mere end fem år i historisk perspektiv ville give et bedre afkast end en indlånskonto. Klageren blev dog ikke garanteret en gevinst.

Ankenævnets bemærkninger

Klageren henvendte sig fredag den 5. august 2011 til Sydbank med henblik på at sælge sine værdipapirer inden tirsdag den 9. august 2011. Da medarbejderen, som klageren talte med, ikke kunne yde investeringsrådgivning på specifikke værdipapirer, blev der ikke indgået aftale om salg af klagerens værdipapirer ved den lejlighed. Derimod blev klageren lovet en opringning fra bankens investeringscenter, der ved en fejl ikke blev foretaget. Da klageren ikke modtog opkaldet, måtte han indse, at der kunne være opstået en fejl eller misforståelse, og at han var nødsaget til på ny at henvende sig til banken, hvis han ønskede salget af værdipapirerne gennemført.

Da han således ikke har indgået aftale med Sydbank om salg af sine værdipapirer senest den 8. august 2011 finder Ankenævnet, at der ikke er grundlag for at pålægge Sydbank at betale erstatning for klagerens tab som følge af, at hans værdipapirer ikke blev solgt inden tirsdag den 9. august 2011.

Der er heller ikke grundlag for at fastslå, at banken begik ansvarspådragende fejl ved sin rådgivning af klageren i 2008. Klageren måtte indse, at bankens eventuelle generelle forventninger til afkastet på aktier kunne vise sig ikke at holde, og at han selv måtte bære risikoen herfor.

Klageren får herefter ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.