Indsigelse mod afvisning af fuldmagt til at disponere over provenu af ejendomssalg til gaver til familiemedlemmer
| Sagsnummer: | 100/2021 |
| Dato: | 18-10-2021 |
| Ankenævn: | Bo Østergaard, Kritte Sand Nielsen, Jimmy Bak, Jacob Ruben Hansen, Finn Borgquist. |
| Klageemne: |
Fuldmagt - afvisning
|
| Ledetekst: | Indsigelse mod afvisning af fuldmagt til at disponere over provenu af ejendomssalg til gaver til familiemedlemmer |
| Indklagede: | Danske Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Denne sag vedrører indsigelse mod Danske Banks afvisning af en fuldmagt til at disponere over et provenu af et ejendomssalg til gaver til familiemedlemmer.
Sagens omstændigheder
Klageren, der er kunde i Danske Bank, underskrev den 13. februar 2020 en fuldmagt, hvorefter hendes søn, S, blev bemyndiget til at sælge klagerens hus. Baggrunden for salget var, at klageren skulle flytte til en plejebolig.
Huset blev solgt ved købsaftale af 15. september 2020 med overtagelse den 1. november 2020.
Den 27. oktober 2020 underskrev klageren en aftale med banken om ”ekspedition af sælgersag og indfrielse, herunder eventuel opsigelse af lån i ejendommen”. Af aftalen fremgik blandt andet:
”…
Aftale om hel/delvis afregning af provenu
Når et eventuelt overskydende provenu helt/delvist kan udbetales, skal beløbet indsættes på konto [-812].
…”
Pr. den 1. december 2020 var der et indestående på konto -812 på 1.044.993,39 kr.
Den 15. december 2020 underskrev klageren en fuldmagt, hvorefter S blev bemyndiget til at disponere over en konto nr. -661 tilhørende klageren.
Samme dag underskrev klageren et dokument med overskriften fuldmagt, hvorefter hun gav ”fuldmagt/tilladelse til, at der fra min konto i Danske Bank overføres et beløb skattefrit, jf den gældende skattelovgivning (2020 kr 67.100,- hhv 23.500,- kr) til mine børn, børnebørn og svigerbørn”. Der var herefter oplistet otte personer, herunder S.
Begge dokumenter af 15. december 2020 blev underskrevet ”Til vitterlighed” af to personer med bopæl i samme by som S. Klagerens bopæl var på Fyn og S’s bopæl var på Sjælland.
Den 23. december 2020 sendte S dokumenterne til banken, som samme dag svarede blandt andet følgende:
”…
Min kollega [navn] oplyste til dig, at provenuet fra salget indsættes på en separat spærret konto, idet vi ikke har talt med din mor. Jeg kan se, at I flere gange har talt om at vi skulle tale med [klageren].
Ud fra de fremviste fuldmagter og at vi ikke har været i dialog med din mor, vurderer vi at fuldmagterne ikke giver mulighed for at du kan disponere over provenuet fra salget af ejendommen.
Jeg vedlægger vores Faktaark, hvad er en fuldmagt. Her kan du læse mere.
Som det fremgår af vores Faktaark, er banken ikke forpligtiget til at tage imod en fuldmagt og medvirke til at gennemføre en transaktion.
[Klageren] er velkommen til at kontakte os.
…”
Af bankens faktaark om fuldmagt fremgik blandt andet:
”…
Hvad er en fuldmagt?
…
Hvis fuldmagtsgiveren ikke længere er i stand til at handle, vil fuldmagten som udgangspunkt fortsat være gyldig. Det er dog samtidig sådan, at man som aftalepart – eksempelvis en bank – ikke har pligt til at tage imod en fuldmagt og medvirke til at gennemføre en transaktion.
I Danske Bank har vi fokus på at beskytte vores kunder mod misbrug. Hvis vi har grund til at betvivle, at en disposition sker i overensstemmelse med fuldmagtsgivers ønsker eller interesser, kan vi afvise fuldmagten.
…
B Generalfuldmagt
…
Vi kan ikke på forhånd udtale os om, i hvilket omfang fuldmagtshaver kan disponere på baggrund af fuldmagten.
Vi ønsker dog ikke at medvirke til at gennemføre dispositioner, hvor der kan være tvivl, om dispositionen er i fuldmagtgivers interesse. Det kan f.eks. være gavedispositioner, optagelse af lån og/eller investering i værdipapirer. Hvis fuldmagtsgiver ønsker, at fuldmagtshaver skal kunne foretage sådanne dispositioner eller andre særlige dispositioner, skal disse være konkret og tydeligt beskrevet i fuldmagten. Vi anbefaler, at udarbejdelsen af fuldmagten sker i samarbejde med en advokat, som kan rådgive nærmere om indholdet af fuldmagten ud fra fuldmagtsgiverens ønsker, herunder om fuldmagten skal være vedvarende, jf. C.
…”
Den 28. december blev bankens rådgiver telefonisk kontaktet af S, som var på besøg hos klageren. Banken har oplyst, at rådgiveren efter telefonsamtalen noterede blandt andet følgende:
”[Klageren] kan ikke svare på spørgsmål, hun sige alene ja, hver gang [S] spørger om noget, og [S] blevet ved med at føre ordet for sin mor, eller kommer med ledende spørgsmål.
Jeg spurgte om adressen på den ejendom, som hun havde solgt og hun kan ikke huske adresse eller by. Hun kan ikke komme med yderligere oplysninger. [S] presser igen på, og [klageren] kan oplyse sin fødselsdag.”
Den 28. december 2020 sendte S en klage til bankens klageansvarlige over manglende ”frigivelse og overførsel som i de til jer fremsendte fuldmagter”. S oplyste blandt andet, at han siden sin fars død i 2014 via sin egen konto havde varetaget klagerens økonomiske forpligtelser, da klageren ikke havde kunnet få Nemid, og at en medarbejder i banken pr. telefon havde talt med klageren, som på forespørgsel havde oplyst sin fødselsdato og hvor hun havde boet før, men derudover stort set ikke havde svaret.
Den 7. og 21. januar 2021 rykkede S for bankens svar på klagen. S sendte endvidere en generalfuldmagt fra klageren til S. Generalfuldmagten var underskrevet af klageren den 20. januar 2021.
Ved mail af 25. januar 2021 til S afviste banken klagen. Banken beklagede den lange sagsbehandlingstid og anførte blandt andet:
”…
Vi [kan] godt forstå, at du føler dig dårligt behandlet, når banken i nogle situationer acceptere[r], at du kan underskrive på vegne af din mor, og i andre situationer afviser.
Banken forsørger altid at hjælpe alle kunder så vidt det er muligt, og så længe dispositionerne, som der ønskes foretaget, sker i kundens/fuldmagtsgivers interesse. Dette vil typisk være til- og afmelding af regninger til betalingsservice, udbetalinger til daglige fornødenheder m.v.
Vi er desværre ikke […] overbevist om, at din mor er i stand til at overskue konsekvenserne ved at udstede en fuldmagt, hvorfor vi ikke kan medvirke til at foretage dispositioner på baggrund af de fuldmagter, som du har fremsendt.
Begrundelsen herfor er, at banken kan blive pålagt et selvstændigt erstatningsansvar, hvis fuldmagten senere anses som ugyldig, eksempelvis grundet fuldmagtgiveres mentale tilstand på underskrift tidspunktet, eller at der er handlet udenfor fuldmagtens virke.
Ydermere kan vi se, at du ønsker at foretage gaveudbetalinger på baggrund af fuldmagterne. En gavedisponering, herunder også til fuldmagtshaver, anses ikke umiddelbart for at være i fuldmagtsgivers interesse, hvorfor sådanne disponeringer altid vil kræve særlig hjemmel i fuldmagten, eller det skal ske på baggrund af et selvstændigt gavebrev. Kun hvis dispositionen kan anses at være sædvanlig, eksempelvis ved at din mor i en årrække har givet gaver af en sådan størrelse, vil banken medvirke til udbetalingerne på baggrund af en fuldmagt. Det sidste synes ikke tilfældet her.
Hvis du fortsat ønsker at fortage gaveudbetalinger, så ser vi to muligheder. Enten, at der udarbejdes en fuldmagt, som indeholder en klar hjemmel til [at] for[e]tage de ønskede gavedispositioner, herunder også til fuldmagtshaver, og under den forudsætning, at fuldmagten er vitterlighedspåtegnet med en udvidet vitterlighedspåtegning. Ved dette forstås, at der ikke kun skrives til vitterlighed for, at man har bevidnet underskrivelsen, men også for, at din mor til fulde forstår fuldmagtens betydning. Vitterlighedsvidnerne skal enten være en advokat eller en læge og en anden person, som har kendskab til din mor og hendes mentale tilstand. Eller at du via Familieretshuset eventuelt bliver udpeget som økonomisk værge for din mor. Vi skal dog gøre opmærksom på, at der gælder særlige regler for værgers gavedisponeringer.
…”
Banken har oplyst, at S den 29. januar 2021 kontaktede banken på ny, da han ikke mente, at banken havde frigivet provenuet, og da han ikke kunne finde årsopgørelsen og kontoudtog, der viste, hvor pengene var placeret.
Ved mail af 2. februar 2021 til S svarede banken blandt andet:
”…
I forbindelse med frigivelsen af skødekontoen, har vi oprettet en sep[a]rat konto hvor [klagerens] provenu er indsat. Jeg har vedhæftet et kontoudskrift til dig.
For god ordens skyld skal jeg nævne, at du ikke har adgang til denne konto. En adgang til kontoen vil først kunne ske, når du enten har opnået økonomisk værgemål eller etableret fuldmagt, som kan godkendes af banken. Jeg er bekendt med, at du og [den klageansvarlige], har drøftet krav til en sådan fuldmagt.
Jeg vil ligeledes nævne at post fra banken til [klageren], tidligere har været tilsendt via Netpost, som er en "digital kanal". Jeg har nu ændret på dette, således at al post fra banken fremadrettet sendes direkte til [klageren] med fysisk post.
Jeg fremsender påny et årsbrev til [klagerens] adresse.
…”
Banken har fremlagt et eksemplar af sine ”Almindelige forretningsbetingelser – forbrugere” gældende fra den 1. marts 2021. Heraf fremgår blandt andet:
”…
3 Fuldmagter m.v.
Du kan give en anden person fuldmagt til dine konti, depoter og bokse. Det skal ske skriftligt, og vi kan forlange, at du bruger bankens fuldmagtsblanket, og/eller at du følger en særlig proces, herunder dokumenterer, at fuldmagten er gyldig.
…”
Parternes påstande
Den 22. februar 2021 har S på klagerens vegne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Danske Bank skal frigive salgsprovenuet til klagerens nemkonto i banken.
Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
S har anført, at banken uberettiget har indsat salgsprovenuet på en spærret konto.
Den 7. oktober 2020 talte han med banken, som ønskede at besøge klageren sammen med ham, men coronarestriktioner betød, at det kun var ham, der måtte komme på besøg.
Banken sendte derfor dokumentet om indfrielse af lån. Han besøgte klageren den 27. oktober 2020, hvor dokumentet var modtaget. Klageren underskrev og han returnerede dokumentet. Derefter hørte han ikke noget fra banken. Banken oplyste ikke hverken 1) at den fortsat ønskede at tale med klageren, 2) at salgsprovenuet af ejendomsmægler/advokat blev frigivet delvist den 12. november 2020 og helt den 1. december 2020 eller 3) at provenuet blev indsat på en spærret konto.
Han henvendte sig til banken, da der i midten af december 2020 fortsat ikke var besked om, at det deponerede beløb var/kunne frigives.
De fremlagte fuldmagter var tilstrækkelige til, at banken kunne udbetale salgsprovenuet.
Han spurgte banken om en formular, som specielt skulle benyttes ved afgivelse af fuldmagt, dog uden resultat.
Han har foretaget økonomiske disponeringer for klageren siden 2014, hvilket må danne præcedens.
Klageren har ikke været formuende, og det var derfor ikke en sædvane at give gaver.
Danske Bank har anført, at banken har håndteret sagen korrekt.
Banken har frigivet provenuet i henhold til den indgåede aftale, som klageren selv har underskrevet.
Hverken klageren eller S har lidt et økonomisk tab, eftersom provenuet fra salget står på en separat konto i klagerens navn.
Banken er berettiget til at afvise at overføre gavebeløbene, da banken ikke er overbevist om, at klageren forstår, hvad der sker, og derfor ikke kan få bekræftet gavedisponeringen af klageren.
Banken er ligeledes berettiget til at afvise de sendte fuldmagter, da der ikke umiddelbart handles i fuldmagtsgivers interesse, og da banken er i tvivl, om fuldmagtsgiver forstår konsekvensen af de udstedte fuldmagter.
Det fremgår af bankens almindelige forretningsbetingelser, at banken er berettiget til at stille krav til en fuldmagt, herunder at afvise fuldmagten.
S har ikke et krav på at kunne disponere over klagerens konti.
Det beklages, hvis S ikke har modtaget information om bankens kontofuldmagter. S har dog fået udlevet bankens faktaark om fuldmagter, som blandt andet beskriver forskellige fuldmagtstyper.
Banken stiller ikke spørgsmålstegn ved fuldmagtens direkte ordlyd, men kun om fuldmagtsgiver er i stand til at overskue konsekvenserne. Derfor stiller banken krav om, at fuldmagten skal være påført en udvidet vitterlighedspåtegning – således at vitterlighedsvidnet også indestår for, at fuldmagtsgiver er i stand til fuldt ud at forstå fuldmagtens betydning.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren var kunde i Danske Bank. I henhold til fuldmagt fra klageren solgte klagerens søn, S, i 2020 klagerens hus, da klageren skulle flytte til en plejebolig.
Klageren underskrev den 27. oktober 2020 en aftale med banken om, at overskydende provenu ved salget skulle indsættes på en konto nr. -812 i banken. Banken opfyldte aftalen, og pr. den 1. december 2020 stod der således 1.044.993,39 kr. på kontoen.
Den 23. december 2020 sendte klagerens søn, S, der har indgivet klagen til Ankenævnet på klagerens vegne, to fuldmagtsdokumenter, der var underskrevet af klageren, til banken, herunder et dokument med overskriften fuldmagt, hvorefter klageren gav ”fuldmagt/tilladelse” til, at der fra hendes konto i banken blev overført størst mulige afgiftsfrie pengegaver til otte nærmere anførte familiemedlemmer. Samme dag talte en medarbejder i banken med klageren pr. telefon.
Efter en samlet vurdering finder Ankenævnet, at banken var berettiget og forpligtet til at afslå de ønskede gaveoverførsler med henvisning til, at det var uklart, om klageren var i stand til at overskue konsekvenserne af de udstedte fuldmagter.
Ankenævnet finder endvidere, at banken ved sine mails af henholdsvis 23. december 2020, 25. januar 2021 og 2. februar 2021 i fornødent omfang vejledte S om fremgangsmåden og hvilke betingelser, der konkret skulle opfyldes for, at overførslerne kunne gennemføres.
Post fra banken til klageren blev indtil den 2. februar 2021 sendt elektronisk. Ankenævnet finder ikke, at banken herved eller på andet grundlag har pådraget sig erstatningsansvar over for klageren.
Klageren får herefter ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.