Afgørelse

Indsigelse om uansvarlig långivning og manglende vurdering af kreditværdighed, jf. kreditaftalelovens § 7 c.

Sagsnummer:	122/2021
Dato:	04-03-2022
Ankenævn:	Vibeke Rønne, Christina B. Konge, George Wenning, Jacob Ruben Hansen, Anna Marie Schou Ringive.
Klageemne:	Kreditaftaleloven - øvrige spørgsmål Udlån - hæftelse
Ledetekst:	Indsigelse om uansvarlig långivning og manglende vurdering af kreditværdighed, jf. kreditaftalelovens § 7 c.
Indklagede:	Resurs Bank
Øvrige oplysninger:	OF
Senere dom:
	Pengeinstitutter

---

Indledning

Sagen vedrører indsigelse om uansvarlig långivning og manglende vurdering af kreditværdighed, jf. kreditaftalelovens § 7 c.

Sagens omstændigheder

I foråret 2020 ansøgte klageren, der er født i 1958, om et lån hos Resurs Bank. Låneansøgningen er ikke fremlagt i sagen.

Banken har oplyst, at den til brug for kreditværdighedsvurdering af klageren indhentede følgende oplysninger om klageren blandt andet fra eSkatData, KreditStatus og fra klageren selv:

• Klageren oplyste, at hans rådighedsbeløb var 18.000 kr. om måneden
• Klageren boede i egen bolig
• Klageren oplyste, at han var gift og ikke havde børn
• Klageren havde eksisterende bank/realkreditlån for 808.870 kr.
• Klageren havde ikke optaget gæld registreret i KreditStatus
• Klageren havde en årlig bruttoindkomst på 311.000 kr. og en månedlig indkomst efter skat på 19.812 kr.

Banken har oplyst, at den på baggrund af de ovennævnte indhentede og afgivne oplysninger bevilgede klageren det ansøgte lån.

Den 20. april 2020 underskrev klageren med NemID en aftale med banken om et privatlån -103 på 264.000 kr. med et oprettelsesgebyr på 15.814 kr., i alt 279.814 kr. Lånet skulle afvikles med 144 månedlige ydelser á 2.995 kr. Debitorrenten var variabel på for tiden 7,50 % om året. Årlige omkostninger i procent var 9,19.

Ved en mail af 22. januar 2021 til banken anførte klageren:

”Jeg skriver til Jer, da det er min opfattelse, at I ikke har overholdt kreditvurderingspligten i kreditaftalelovens § 7 c, og at jeg derfor ikke skal betale renter og gebyrer.

Jeg henviser til Forbrugerombudsmandens sager om kreditaftalelovens § 7 c.

Jeg vil også gerne have fremsendt en årsopgørelse – på forhånd tak”

Ved en mail af 5. februar 2021 til klageren anførte banken:

”…

Vi må beklage, hvis du ikke har modtaget svar på tidligere mail.

Jeg kan dog oplyse at vi fasthol[d]er vores krav. Jeg har dags dato sendt et kontoudtog til dig pr. post på din konto [-103]. Såfremt du ønsker yderligere dokumentation – er du velkommen til at kontakte os.

…”

Den 5. marts 2021 indbragte klageren sagen for Ankenævnet.

Banken har under sagens forberedelse i Ankenævnet fremlagt en kontoudskrift for lån -103 for april 2020 til marts 2021, hvoraf fremgår, at klageren har passet lånet og har overholdt den i låneaftalen aftalte afvikling.

Parternes påstande

Klageren har nedlagt påstand om, at Resurs Bank skal frafalde renter og omkostninger på lånet.

Resurs Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at banken ikke burde have bevilget ham lånet.

Han har gentagne gange anmodet banken om yderligere oplysninger om, hvor den har indhentet ”vores økonomiske oplysninger”.

Banken anfører, at den har undersøgt kreditværdighed – han vil dog stadig have oplyst, hvordan den gjorde det ud over skatteskema.

Banken skriver, at den har inddraget data om ”vores” økonomiske situation. Hvilke data og fra hvilken kilde. Han har krav på at få oplyst, hvilke kilder banken har benyttet, hvis den overhovedet har benyttet nogle kilder til indsamling af data ud over skatteskema.

Banken må redegøre for sin kreditpolitik og –regler.

Banken har ikke overholdt kreditvurderingspligten i kreditaftalelovens § 7 c, og dette har medført eller har forværret hans overgældssætning. Han skal derfor ikke betale renter og gebyrer, jf. Forbrugerombudsmandens sager om kreditaftalelovens § 7 c.

Det er korrekt, at han har tilbagebetalt ydelser på lånet indtil nu. Han og hans ægtefælle havde en lille opsparing, som de har brugt til dette.

Resurs Bank har anført, at der med henvisning til klagerens påstand er tre betingelser, der alle skal være til stede, for at klageren kan få medhold:

1. Banken skal have foretaget en utilstrækkelig kreditvurdering ved optagelsen af kreditten, og klageren skal have været ikke-kreditværdig.
2. Klageren skal have været eller være blevet overgældssat ved optagelsen af kreditten, og
3. Retsvirkningerne af opfyldelsen af betingelserne i punkt 1 og 2 skal være kreditaftalens ugyldighed.

Ad 1 – kreditværdighedsvurderingen:

Banken har ikke tilsidesat sine forpligtelser ifølge kreditaftaleloven.

Inden indgåelsen af kreditaftalen har banken vurderet klagerens økonomi ved inddragelse af data fra blandt andet eSkatData, KreditStatus og fra klageren selv samt ved hjælp af øvrige data og kreditregler, der anvendtes af banken ved kreditværdighedsvurderinger.

Vurderingen blev foretaget i overensstemmelse med bankens kreditpolitik og –regler.

Det bemærkes i den forbindelse, at klageren havde lav gældsgrad og dermed lave boligudgifter via den lave gæld i ejerboligen, at klageren havde en pæn indkomst, og at den månedlige ydelse på lån -103 var lav.

Der var derfor ved ydelsen af lånet ingen grund til at antage, at klageren ikke ville være i stand til at tilbagebetale lånet, og klageren har efterfølgende bevist, at klageren kunne betale ydelserne på lånet.

Banken har gennemført en tilstrækkelig kreditvurdering, og klageren har fremstået kreditværdig.

Ad 2 – overgældssætning:

Der er ikke i klagerens økonomi på tidspunktet for optagelsen af lånet indikationer af, at klageren var eller blev overgældssat ved optagelsen af lånet.

Klagerens gældsfaktor (808.870 kr./311.000 kr.) var ifølge data fra eSkatData og KreditStatus på tidspunktet for optagelsen af lånet 2,6. Efter optagelsen af lånet på 279.814 kr. (inklusive oprettelsesgebyr) var klagerens gældsfaktor 3,5.

En gældsfaktor på 3,5 for privatkunder med ejerbolig er foreneligt med karakteren 2a, jf. Vejledning til regnskabsindberetning for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. side 47. Af vejledningens side 51 fremgår endvidere: ”Karakteren 2a gives til privatkunder, som er kendetegnet ved en positiv formue samt tilfredsstillende rådighedsbeløb og gældsfaktor.”

Klageren har derfor ikke ved optagelsen af lånet været overgældssat og kan ikke få kendt kreditaftalen ugyldig på grund af overgældssætning.

Ad 3 – Om den civilretlige virkning af en utilstrækkelig kreditværdighedsvurdering:

For at en given overtrædelse af kreditaftalelovens § 7 c kan få betydning for gyldigheden af den indgåede aftale, skal der foreligge en overtrædelse af en vis grovhed, jf. Østre Landsrets kendelser af 15. april 2021 i sagerne B-833-20 og B-14-21.

Kreditvurderingen i denne sag er som i de to afgørelser fra Østre Landsret baseret på data indhentet fra eSkatData, KreditStatus og kunden selv. Kreditvurderingen viser som nævnt ovenfor, at klageren var kreditværdig på tidspunktet for kreditaftalens indgåelse.

Da banken således ikke har overtrådt kreditaftalelovens § 7 c, hverken groft eller mindre groft, kan kreditaftalen ikke med reference til kreditaftalelovens § 7 c kendes ugyldig.

Hertil kommer, at klageren i låneansøgningen har oplyst, at hans rådighedsbeløb var 18.000 kr. om måneden. Da dette rådighedsbeløb alt andet lige er tilstrækkeligt til at kunne danne grundlag for ydelsen af det lån, som klagen vedrører, kan klageren ikke både have været ikke-kreditværdig og samtidig have givet korrekte oplysninger i låneansøgningen.

Ved vurderingen af om det ville være urimeligt eller i strid med redelig handlemåde, jf. aftalelovens § 38 c, jf. § 36, at gøre kreditaftalen gældende fuldt ud, må klagerens egen skyld tages i betragtning.

Såfremt klageren ikke havde været kreditværdig, og banken havde foretaget en grov tilsidesættelse af kreditaftalelovens § 7 c ved vurderingen af klageren, ville klagerens afgivelse af vildledende oplysninger til banken medføre, at klageren kun vanskeligt ville kunne frigøres for sine forpligtelser efter kreditaftaleloven. Kravene til grovheden af overtrædelsen af kreditaftalelovens § 7 c, jf. Østre Landsrets kendelser af 15. april 2021 i sagerne B-833-20 og B-14-21, må derfor i denne sag være højere end i sagerne fra Østre Landsret.

Ankenævnets bemærkninger

Den 20. april 2020 optog klageren et privatlån -103 på 264.000 kr. med et oprettelsesgebyr på 15.814 kr., i alt 279.814 kr., hos Resurs Bank. Lånet skulle afvikles med 144 månedlige ydelser á 2.995 kr.

Det følger af kreditaftalelovens § 7 c, at kreditgiveren inden kreditaftalens indgåelse skal vurdere forbrugerens kreditværdighed på grundlag af fyldestgørende oplysninger, der, hvor det er relevant, indhentes hos forbrugeren og, hvor det er nødvendigt, ved søgning i relevante databaser.

Efter forarbejderne til kreditaftalelovens § 7 c kan tilsidesættelse af pligten til at foretage behørig kreditværdighedsvurdering sanktioneres med påbud eller danne grundlag for politianmeldelse. Bestemmelsen regulerer derimod ikke det aftaleretlige spørgsmål i forbindelse med kreditaftalens ugyldighed.

Ankenævnet finder imidlertid, at en eventuel tilsidesættelse af pligten efter kreditaftalelovens § 7 c kan indgå ved vurderingen af, om en låneaftale skal tilsidesættes helt eller delvis i medfør af aftalelovens regler, navnlig § 38 c, jf. § 36. Det bemærkes, at såfremt en låneaftale erklæres ugyldig på grund af tilsidesættelse af kreditaftalelovens § 7 c, vil det medføre, at hver part skal tilbagelevere det modtagne, således at låntageren skal tilbagebetale lånebeløbet med fradrag af eventuelt betalte renter og gebyrer.

Under sagen er der fremlagt de oplysninger, som banken ved låneoptagelsen indhentede hos klageren selv, eSkatData og KreditStatus til brug for sin kreditværdighedsvurdering af klageren.

På lånetidspunktet i 2020 havde klageren ifølge oplysningerne fra blandt andet eSkatData en årlig bruttoindkomst på 311.000 kr. og en månedlig indkomst efter skat på 19.812 kr. Klageren var gift, boede i egen bolig og havde bank-/realkreditlån for 808.870 kr.

Efter en samlet vurdering af grundlaget for låneaftalen, herunder de oplysninger om klageren, som banken havde indhentet fra eSkatData, KreditStatus og fra klageren selv, finder Ankenævnet, at der ikke foreligger sådanne omstændigheder, som kan begrunde, at låneaftalen helt eller delvis kan tilsidesættes som ugyldig i medfør af aftalelovens § 38 c, jf. § 36.

Klageren får herefter ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.