Modregning i offentlige overførsler.
| Sagsnummer: | 107/1998 |
| Dato: | 02-10-1998 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Lisbeth Baastrup, Karin Duerlund, Mette Reissmann, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Modregning - trangsbeneficium
|
| Ledetekst: | Modregning i offentlige overførsler. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Indledning.
Denne klage vedrører en af indklagede foretaget modregning i saldoen på klagerens indlånskonto, til hvilken der kort forinden var foretaget offentlige overførsler.
Sagens omstændigheder.
Den 18. april og 18. juli 1997 blev der til klagerens indlånskonto i indklagedes Dragør afdeling overført 2 x 6.025 kr. fra det offentlige, fordelt med 2 x 1.850 kr. som børnefamilieydelse og 2 x 4.175 kr. som overførselsbeløb. Klageren hævede umiddelbart efter beløbene.
Den 21. oktober 1997 hævede klageren i indklagedes Lyngby afdeling 6.000 kr. fra kontoen, hvis saldo herefter var 5.969,23 kr. (negativ). Ifølge indklagede oplyste klageren ved hævningen, at et beløb på 6.000 kr. var indbetalt på kontoen af en kommune. Da indklagedes EDB-system på hævetidspunktet ikke fungerede, kontaktede afdelingen Dragør afdeling, som gav tilladelse til udbetaling. Det af klageren oplyste overførselsbeløb indgik ikke på kontoen.
Den 3. marts 1998 indbetalte en kommune 8.190 kr. på klagerens konto, hvorefter dennes saldo var 3.603,77 kr. (positiv). Den følgende dag overførte indklagede kontoens indestående til modregning i klagerens nødlidende lån hos indklagede.
Klageren har oplyst, at hun primo marts 1998 kontaktede Dragør afdeling telefonisk. En navngiven medarbejder meddelte, at hun ikke kunne få udbetalt noget beløb, idet "tilliden var slut", og at han ikke var noget bistandskontor. På hendes spørgsmål om, hvad hun og hendes barn skulle leve af, meddelte medarbejderen, at "det ved jeg virkelig ikke, det må du selv finde ud af".
Indklagede oplyste, at man efterfølgende blev kontaktet af en sagsbehandler fra klagerens kommune, der oplyste, at klageren skulle bruge 3.100 kr. for at klare dagen og vejen. Klageren erklærede sig under en efterfølgende telefonsamtale enig i dette beløb, som herefter blev tilbageført fra klagerens lån og udbetalt klageren den 20. marts 1998.
Parternes påstande.
Klageren har ved klageskema dateret den 11. marts, modtaget i Ankenævnet den 19. marts 1998, indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at foretage hel eller delvis tilbagebetaling af det modregnede beløb.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at indklagedes modregning er uberettiget.
Indklagede har anført, at klageren efterfølgende telefonisk erklærede sig enig i størrelsen af det beløb på 3.100 kr., som blev tilbageført fra lånet. Modregningen er derfor sket efter aftale med klageren og har efterladt denne tilstrækkelig til at dække almindelige leveomkostninger.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Det lægges efter indklagedes oplysninger til grund, at indklagede efter klagerens indgivelse har udbetalt klageren 3.100 kr., som ifølge klagerens sagsbehandler var tilstrækkelig til at dække klagerens leveomkostninger, og som klageren skulle have erklæret sig tilfreds med at få udbetalt. Ankenævnet finder herefter ikke grundlag for at pålægge indklagede at tilbageføre modregningen i videre omfang, hvorfor
Klagen tages ikke til følge. Klagegebyret tilbagebetales klageren.