Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Spørgsmål om overførsler foretaget af sparekassen var berettigede.

Sagsnummer: 166 /2010
Dato: 11-05-2011
Ankenævn: John Mosegaard, Hans Daugaard, Peter Stig Hansen, Carsten Holdum og Ole Jørgensen.
Klageemne: Overførsel - almindelige konti
Ledetekst: Spørgsmål om overførsler foretaget af sparekassen var berettigede.
Indklagede: Sparekassen Bredero
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning.

Denne sag vedrører klagerens indsigelser mod betalinger og overførsler foretaget fra klagerens konto.

Sagens omstændigheder.

Efter det oplyste købte klageren sammen med sin tidligere kæreste, M, et hus.

Både klageren og M var kunder i sparekassen.

Ifølge klageren indgik hun, M og sparekassen en mundtlig aftale, hvorefter hun og M hver skulle betale halvdelen af udgifterne til huset. M skulle endvidere betale for eget forbrug i perioden, indtil klageren skulle flytte ind i huset. Sparekassen har anført, at man ikke har indgået en sådan aftale.

Den 5. og den 15. december 2008 blev der overført to beløb à 10.000 kr. fra klagerens konto (-227) i sparekassen til M med posteringsteksten ”kasseomsætning”.

Den 3. februar 2009 blev der hævet 4.500 kr. på klagerens konto (-227) med posteringsteksten ”ejendomsskat halv”. Af en i sagen fremlagt udskrift fremgår, at overførslen blev gennemført via Homebanking.

Ved brev af 18. februar 2009 til klageren meddelte sparekassen bl.a.:

”.. . Jeg har betalt de tilsendte indbetalingskort, eller i hvert fald kodet dem til betaling på forfaldsdagen.

Du skriver, at nogle skal betales af J [klageren] mens andre skal betales af budgetkontoen!

Jeg går ud fra, at du er klar over, at du kun har én konto indtil videre nemlig konto (-227). Den 12. januar 2009 skrev jeg til dig og vedlagde et par budgetskemaer som du skulle udfylde, så når dette er sket, så opretter jeg budgetkontoen.

Indtil videre kører alt over din konto nr. (-227).

Du må endelig sige til hvis der er spørgsmål/kommentarer hertil. …”

Ved brev af 19. juni 2009 til klagerens advokat meddelte sparekassen, man havde besluttet at tilbageføre de to overførsler à 10.000 kr. til klagerens konto, da sparekassen ikke havde mulighed for at dokumentere, at overførslerne var sket efter klagerens telefoniske anmodning.

Ved breve af 24. august 2009 og 9. september 2009 anmodede sparekassen klageren om at kontakte sparekassen med henblik på at finde en løsning på et overtræk på ca. 5.700 kr. på klagerens konto.

Ved brev af 18. november 2009 anførte klageren, at M havde afleveret diverse girokort udstedt til hende og M i fællesskab i sparekassen, som herefter havde betalt girokortene ved træk på hendes konto i strid med aftalen om fordeling af udgifterne mellem hende og M. Klageren anmodede endvidere om en forklaring på de to overførsler à 10.000 kr. foretaget den 5. og den 15. december 2008 samt betalingen på 4.500 kr. foretaget den 3. februar 2009.

Ved brev af 3. december 2009 meddelte sparekassen, at man ikke have indgået en aftale om fordelingen af udgifter mellem klageren og M. Sparekassen anførte videre, at betalingen på 4.500 kr. blev foretaget af klageren selv via Homebanking, og at de to beløb på 10.000 kr. var tilbageført til klageren den 19. juni 2009, da klageren efterfølgende havde afvist at have anmodet om overførslerne.

Sparekassen har under sagen fremlagt en oversigt over kontoudskrifter, hvoraf fremgår, at klageren i perioden 20. november 2008 til 30. juni 2009 fik tilsendt 22 udskrifter vedrørende den omhandlede konto.

Parternes påstande.

Klageren har den 11. marts 2010 indbragt sagen for Ankenævnet. Ankenævnet forstår klagerens påstand således, at Sparekassen Bredebro skal anerkende, at to overførsler à 10.000 kr. samt betalinger foretaget fra klagerens konto var uberettigede.

Sparekassen Bredebro har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har bl.a. anført, at hun og M, da de købte huset, indgik en aftale med sparekassen om, at hun og M hver skulle betale halvdelen af udgifterne til huset, og at M skulle afholde forbrugsudgifterne, til hun flyttede ind. Sparekassen har tidligere indrømmet, at der var en mundtlig aftale herom. En mundtlig aftale er ligeså bindende som en skriftlig aftale.

M afleverede tilsyneladende girokort med begge deres navne på i sparekassen. Sparekassen betalte herefter girokortene over hendes konto i strid med aftalen, uden at overføre beløb fra M’s konto til hende, og uden at hun blev kontaktet.

Sparekassen var ikke berettiget til at foretage betalingerne eller overføre beløb til M uden en fuldmagt fra hende.

Banken overførte uberettiget 20.000 kr. til M. Hun måtte engagere en advokat for at få beløbet tilbageført.

Sparekassen burde ikke have rådgivet dem til at købe huset med M som medejer, henset til M’s økonomi.

Sparekassen varetog alene M’s interesser.

Sparekassen Bredebro har bl.a. anført, at sparekassen ikke havde indgået en aftale om fordeling af udgifter mellem klageren og M. Den af klageren omtalte aftale må være indgået mellem klageren og M og derefter meddelt sparekassen. En indbyrdes aftale mellem klageren og M er sparekassen uvedkommende.

Klageren var vidende om posteringer og fik jævnligt tilsendt kontoudtog. Primo 2009 modtog klageren kontoudtog næsten på ugebasis, og efter den 31. marts 2009 på månedsbasis.

Sparekassen meddelte ved brevet af 18. februar 2009, at de tilsendte girokort ville blive betalt over klagerens konto.

Da sparekassen ikke kunne dokumentere klagerens telefoniske anmodning om overførsel af 20.000 kr. til M, blev beløbet tilbageført til klagerens konto.

Betalingen på 4.500 kr. blev foretaget af klageren selv via Homebanking.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Ankenævnet lægger til grund, at de to overførsler à 10.000 kr. blev tilbageført af sparekassen. Da der ikke længere foreligger en formueretlig tvist mellem klageren og sparekassen vedrørende disse overførsler, kan Ankenævnet ikke behandle denne del af klagen.

Det lægges til grund, at betalingen på 4.500 kr. blev gennemført af klageren selv via Homebanking. Allerede som følge heraf kan klageren ikke rejse krav overfor sparekassen i anledning af den foretagne betaling.

Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at sparekassen har indgået aftale med klageren om pligt til at påse, at en del af udgifterne blev betalt af M. Klageren har ikke nærmere specificeret de omtvistede betalinger. Sparekassen meddelte i februar 2009, at tilsendte indbetalingskort ville blive betalt via klagerens konto. Klageren fik løbende tilsendt kontoudtog, hvoraf betalinger foretaget fra hendes konto fremgik. Ankenævnet finder herefter ikke, at der er godtgjort omstændigheder, der kan føre til, at sparekassen har pådraget sig et ansvar over for klageren ved betaling af tilsendte girokort.

Som følge heraf træffes følgende

" align="center">">afgørelse:



Klagen tages ikke til følge.