| Sagsnummer: | 69/1988 |
| Dato: | 04-11-1988 |
| Ankenævn: | Frank Poulsen, Bjørn Bogason, Peter Møgelvang-Hansen, Per Overbeck, Jørn Ravn |
| Klageemne: | Pantebreve - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Variabel rente trods fast rente ifølge pantebrev. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Den 5. maj 1988 indfriede klageren et lån til indklagede, sikret ved pant i klagerens faste ejendom.
Den tinglyste rentefod var 5% p.a., og under denne klagesag er der spørgsmål om, hvorvidt indklagede som sket har været berettiget til at opkræve variabel rente på lånet, som ifølge den af indklagede til klageren fremsendte kontooversigt pr. 31. december 1987 blev forrentet med 15% p.a.
Til grund for lånet ligger en bevilling af 30. april 1935, hvorved klagerens ægtefælle bevilgedes et lån på 15.500 kr. til en rente på 4 1/4 % p.a.
I pantebrevet, der blev anmeldt til tinglysning den 22. maj 1935, er rentefoden angivet til 5% p.a.
Pantebrevet indeholder ikke bestemmelse om betaling af afdrag, men det er bestemt, at "Kapitalen kan opsiges med tre Maaneders varsel saavel fra Kreditors som fra Debitors side."
Ifølge påtegning af 24. juni 1970, anmeldt til tinglysning den 2. juli 1970, respekterede pantebrevet kreditforeningspantebrev på 108.000 kr. a 7% p.a.
Af indklagedes ekspeditionsark benyttet til brug ved behandlingen af ansøgningen om meddelelse af denne rykningspåtegning fremgår, at afdraget forinden udgjorde 70 kr. pr. halvår, men at det som et vilkår for meddelelse af samtykke til rykning blev fastsat, at afdraget ændredes til 300 kr. pr. halvår med virkning fra den 30. september 1970.
Af den ovenfor nævnte årsoversigt pr. 31. december 1987 fremgår, at lånet i 1987 er nedbragt med 140 kr.
Klageren har nedlagt påstand om at blive stillet, som om pantebrevet stedse var blevet forrentet med den tinglyste rente, således at indklagede skal godtgøre hende den for meget erlagte rente.
Indklagede har påstået frifindelse og har til støtte herfor henvist til, at lånet stedse har været undergivet variabel forrentning, hvilket fremgår af, at pantebrevets tinglyste rentefod adskiller sig fra rentefoden i lånebevillingen. Indklagede har ved fremsendelse af såvel termingsopkrævninger som årsopgørelser anført den aktuelle rente. Klageren har på intet tidspunkt reklameret herover, og indklagede ville, såfremt man var blevet stillet overfor et krav om en årlig forrentning på 5%, have benyttet sig af adgangen til at opsige lånet med 3 måneders varsel.
Ankenævnets bemærkninger:
Frank Poulsen, Bjørn Bogason og Per Overbeck udtaler:
Når henses til, at klageren løbende har modtaget opkrævninger og opgørelse, hvoraf renten fremgik, og til indklagedes opsigelsesadgang, findes klageren ikke nu at kunne påberåbe sig den i pantebrevet anførte rentesats.
Peter Møgelvang-Hansen og Jørn Ravn udtaler:
Af det tinglyste pantebrev fremgår, at lånets rentefod udgør 5% p.a., og indklagede har ikke dokumenteret, at der mellem parterne er aftalt eller af indklagede under iagttagelse af pantebrevets opsigelsesbestemmelse iværksat højere forrentning. Herefter, og idet klagerens ret til at reklamere over den iværksatte forhøjelse af rentefoden ikke kan anses som bortfaldet ved passivitet eller stiltiende accept, stemmer vi for at tage klagerens påstand til følge med den begrænsning, der følger af almindelige forældelsesregler således, at klageren stilles, som om pantebrevet de seneste 5 år var blevet forrentet med 5% p.a.
Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.