Ophævelse af kapitalpensionskonto, hæftelse for fælleslån mv.
| Sagsnummer: | 12/2003 |
| Dato: | 11-11-2003 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Hans Daugaard, Kåre Klein Emtoft, Karen Frøsig og Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Kapitalpensionskonti - ophævelse
Udlån - hæftelse |
| Ledetekst: | Ophævelse af kapitalpensionskonto, hæftelse for fælleslån mv. |
| Indklagede: | Spar Nord Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne klage vedrører klagerens engagement med indklagedes Tandrup afdeling.
Sagens omstændigheder.
l
Primo 1993 blev klagerens daværende ejendom solgt på tvangsauktion. Baggrunden var, at klageren i forbindelse med jobskifte havde udlejet ejendommen, men lejer fraflyttede i løbet af nogle måneder, uden at det lykkedes at genudleje ejendommen.
Klageren har anført, at han, da det viste sig, at han ikke kunne genudleje huset, ville prøve at sælge det, men efter fire fem måneder fik han det råd af indklagede, at det var bedre at lade huset gå på tvangsauktion. Indklagede burde have rådet ham til at gå længere ned i pris og få solgt huset, hvilket ville have givet et mindre tab.
Den 2. december 1994 lånte indklagede ham 113.000 kr. til at dække kreditforeningens tilgodehavende efter tvangsauktionen.
Indklagede har anført, at det er korrekt, at man ikke ønskede at give klageren et lån til inddækning af restancer på ejendommen. Det er indklagedes opfattelse, at ejendommen blev forsøgt solgt ved frivilligt salg. Den rådgivning, som klageren henviser til, har fundet sted for mere end ti år siden. Det er umiddelbart indklagedes opfattelse, at der ikke er rådgivet som af klageren anført.
ll
Af kontoudskrift for klagerens kapitalpensionskonto hos indklagede pr. 30. december 1994 fremgår, at der den 2. december er bogført en indbetaling på 10.000 kr. Af kontoudtog for klagerens budgetkonto af 5. januar 1995 fremgår, at der ligeledes 2. december 1994 er foretaget en udbetaling på 10.000 kr.
På klagerens eksemplar af kontoudtoget for budgetkontoen er vedhæftet en håndskreven notits fra en medarbejder fra indklagede, hvoraf fremgår, at "jeg har tilladt mig at flytte kr. 10.000 kr. over til din aktionærkonto!".
Klageren har anført, at de 10.000 kr. er indsat på hans kapitalpension. Indklagedes medarbejder har således skrevet et, men gjort noget andet. Beløbet blev hævet uden hans vidende på budgetkontoen.
Indklagede har fremlagt en "erklæring om opgørelse", der fremtræder som underskrevet af klageren den 18. maj 2001. Umiddelbart før klagerens underskrift er anført "ovennævnte ønsker konto nr. … ophævet i utide". Den angivne konto var klagerens kapitalpensionskonto. Erklæringen blev fremsendt til klageren ved skrivelse af 18. maj 2001 " i henhold til aftale".
Kapitalpensionskontoen blev ophævet den 10. oktober 2002.
Klageren har anført, at han ikke mindes at have underskrevet "erklæring om opgørelse". Erklæringen er dateret ca. halvandet år, inden kapitalpensionen blev ophævet.
Ved opgørelsen har han mistet et stort beløb, idet kapitalpensionens indestående var 43.000 kr., men kun kom til udbetaling med ca. 16.000 kr.
Indklagede har anført, at det er korrekt, at de 10.000 kr. blev hævet på klagerens budgetkonto. Beløbet blev ikke overført til kapitalpensionen, men til klagerens aktionærkonto, jf. herved den fremlagte håndskrevne notits. Overførslen skete for at sikre klageren en højere forrentning og er ikke tidligere påtalt af klageren.
Af de fremlagte kontoudtog ses, at der er overført et beløb på 10.000 kr. til kapitalpensionskontoen. Denne overførsel er ikke sket uden klagerens accept, da man ikke foretager indbetalinger på pensionskonti uden nærmere aftale med pågældende kunde. Klageren har ikke tidligere reageret på overførslen.
Baggrunden for fremsendelsen i maj 2001 af erklæringen om ophævelse af klagerens kapitalpension var klagerens og hans daværende ægtefælles ønske om at sælge deres ejendom. Indklagede var af den opfattelse, at salget ville medføre et tab for indklagede, og det blev derfor aftalt med klageren, at han skulle acceptere en opgørelse af kapitalpensionen som betingelse for, at indklagede som panthaver ville tiltræde salget af ejendommen. Indklagede ventede imidlertid med opgørelsen, indtil det var endeligt konstateret, om salget medførte et tab. På grund af uenighed mellem ægtefællerne trak sagen ud.
Indklagede havde et ejerpantebrev i den solgte ejendom på 70.000 kr., som ikke blev dækket ved salget, idet der kun fremkom et provenu på 47.000 kr. Ejerpantebrevet lå primært til sikkerhed for et boliglån, der ikke blev fuldstændigt indfriet.
lll
I maj 2002 blev klageren separeret fra sin ægtefælle. De havde hos indklagede en række lån, for hvilke de hæftede solidarisk.
Indklagede har anført, at som følge af, at klagerens tidligere ægtefælle ikke afviklede på fælleslånene, tilbød man et lån til indfrielse af fælleslånene med henblik på, at klageren kunne opnå hele rentefradraget.
Ved skrivelse af 2. maj 2002 fremsendte indklagede et gældsbrev til klageren vedrørende et lån på ca. 155.000 kr. Lånet var en forhøjelse af et eksisterende lån med 86.000 kr. Lånets rente var p.t. 13 % p.a. Klageren underskrev ikke gældsbrevet.
Ved skrivelse af 9. august 2002 meddelte indklagede, at klagerens to forbrugslån og et billån var i restance med i alt 21.450 kr., hvortil kom et overtræk på klagerens lønkonto på 7.003 kr. Såfremt beløbene ikke var indbetalt inden den 15. samme måned, ville sagen blive overgivet til retslig inkasso. Ved skrivelse af samme dag rykkede indklagede klagerens tidligere ægtefælle for restancen på billånet og det ene forbrugslån.
Den 21. august 2002 nedbragtes klagerens billån med 50.000 kr. ved salg af klagerens bil.
Ved skrivelse af 27. september 2002 meddelte indklagede klageren, at klagerens gæld var i alt 95.787,08 kr. Såfremt klageren ikke betalte i løbet af 10 dage, ville sagen overgå til retslig inkasso. Indklagede gjorde samtidig opmærksom på, at klagerens gruppelivsforsikring i tilknytning til kundeforholdet var opsagt, således at forsikringsdækningen bortfaldt ved årets udgang.
Ved skrivelse af 28. september 2002 anførte klageren bl.a., at han gjorde opmærksom på, at gruppelivsforsikringen skulle opsiges til 25. august 2002 som følge af indbetalingen af 50.000 kr. på billånet.
Af forsikringsbetingelserne for gruppelivsforsikringen fremgår bl.a., at "Der skal foreligge et kundeforhold i [indklagede] , som [indklagede] har accepteret som grundlag for at oprette forsikringen" (§2), at præmien skal betales helårligt forud (§9), forsikringsdækningen bortfalder, "hvis kundeforholdet i henhold til § 2 bortfalder", at dækningen i så fald bortfalder fra den dato, hvortil der er betalt præmie (§11), og at der ikke sker tilbagebetaling af for meget betalt præmie, når kontoen/kontiene gøres op, eller hvis forsikringsdækningen i øvrigt ophører (§12).
Efter at indklagede havde overgivet kravet til retslig inkasso, meddelte indklagedes advokat ved skrivelse 21. oktober 2002 klageren, hvorledes indklagedes krav på i alt 85.820,22 kr. var sammensat. Ved skrivelse af samme dag opgjorde advokaten kravet over for klagerens tidligere ægtefælle til i alt 63.176,07 kr.
Ved skrivelse af 12. december 2002 til indklagedes advokat fremsatte klageren en række krav vedrørende blandt andet genetablering af kapitalpensionen og gruppelivsforsikringen, herunder overførsel af pensions- og forsikringsordning til andet pengeinstitut, ligesom klagerens gæld til indklagede skulle bortfalde.
Klageren har anført, at indklagedes tilbud om at erstatte en række lån, hvis rente var 10%, til et samlet lån til en rente på 13% var dårlig rådgivning og til skade for hans økonomi.
Indklagede har afkrævet ham 85.820,22 kr. og hans tidligere ægtefælle 63.176,07 kr. eller i alt 148.996,29 kr. Den samlede gæld er imidlertid kun på 85.820,22 kr.
Indklagede har ydet dårlig rådgivning, jf. herved også klagepunkterne I og II, som gør, at indklagede har pådraget sig et erstatningsansvar over for ham. Han hæfter derfor ikke længere for gælden til indklagede.
Indklagede bør endvidere søge gælden inddrevet hos hans tidligere ægtefælle.
Indklagede var ikke berettiget til at opsige gruppelivsforsikringen.
Indklagede har anført, at man har foretaget samme retsskridt over for klagerens tidligere ægtefælle som over for klageren. Ægtefællen har afgivet insolvenserklæring i fogedretten.
Indklagede har ikke været ansvarlig for klagerens økonomi og har ikke pådraget sig erstatningsansvar, der kan medføre, at indklagede ikke længere har noget krav på klageren.
Indklagede var i medfør af vilkårene §§ 11 og 12 berettiget til at opsige gruppelivsforsikringen som sket. Klageren har også accepteret opsigelsen, men der kan ikke som ønsket af klageren ske tilbagebetaling af præmie.
Parternes påstande.
Klageren har den 13. januar 2003 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om:
"A: at der anlægges stævning mod [klagerens tidligere ægtefælle] , således at hun kommer til at betale sin del.B: at de ophævede pensionsopsparinger genetableres.C: at livsforsikringen genetableres.D: at pensionsopsparinger og livsforsikring overføres til andet pengeinstitut.E: at al min gæld til [indklagede] annulleres."
Indklagede har under sagens forberedelse imødekommet et yderligere klagepunkt fra klageren. Indklagede har i øvrigt nedlagt påstand om frifindelse.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.Indklagede var ikke forpligtet til at yde klageren kredit til dækning af restancer vedrørende hans daværende ejendom, og der er ikke grundlag for at antage, at indklagede er ansvarlig for, at ejendommen i 1993 gik på tvangsauktion.
Klageren har anført, at der i december 1994 uden hans samtykke blev overført 10.000 kr. fra hans budgetkonto til hans kapitalpension. Selv om dette måtte være tilfældet, findes klageren som følge af passivitet at måtte være afskåret fra nu at kræve fejlen berigtiget.
Der er heller ikke oplyst andre forhold, som kan føre til bortfald eller nedsættelse af klagerens gæld til indklagede.
For så vidt angår den gæld, for hvilken klageren og hans tidligere ægtefælle hæfter solidarisk, er indklagede ikke over for klageren forpligtet til at søge gælden inddrevet hos hans tidligere ægtefælle. Det forhold, at indklagede over for klagerens tidligere ægtefælle har gjort et krav på ca. 63.000 kr. gældende, indebærer ikke, at indklagede kræver betaling af et større beløb end den samlede gæld på ca. 86.000 kr.
Ankenævnet finder, at indklagede i forbindelse med opsigelsen af engagementet var berettiget til - uden refusion af præmie - at opsige den hertil knyttede gruppelivsforsikring pr. 31. december 2002, jf. forsikringsbetingelsernes §§ 11 og 12.
Det må lægges til grund, at klageren har underskrevet erklæringen af 18. maj 2001 om hævelse af hans kapitalpension i utide. Efter det af indklagede oplyste om baggrunden for erklæringen og for, at opgørelsen først fandt sted i oktober 2002, finder Ankenævnet, at indklagede har været berettiget til at gennemføre ophævelsen.
Som følge af det anførte
Klagen tages ikke til følge.Klagegebyret tilbagebetales klageren.