Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Fordring gjort gældende 13 år efter afsigelse af dom.

Sagsnummer: 356 /1995
Dato: 06-02-1996
Ankenævn: Lars Lindencrone Petersen, Peter Stig Hansen, Peter Nedergaard, Allan Pedersen, Lars Pedersen
Klageemne: Passivitet - hæftelse
Udlån - hæftelse
Forældelse - udlån
Ledetekst: Fordring gjort gældende 13 år efter afsigelse af dom.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Af dom afsagt i civilretten i Glostrup den 11. juni 1981 fremgår, at klageren in solidum med sin ægtefælle blev dømt til at betale 5.623,30 kr. til indklagede med en årlig rente svarende til den til enhver tid fastsatte officielle diskonto med et tillæg på 2% fra den 20. marts 1981 af 5.335,05 kr. til betaling sker samt sagens omkostninger med 900 kr. Det skyldige beløb hidrørte fra en restgæld på et lån i henhold til et gældsbrev af 10. juli 1978 med senere påtegninger.

I skrivelse af 8. juni 1995 meddelte indklagede, at man efter en periode, hvor sagen havde været stillet i bero, havde genoptaget denne og anmodede klageren om at rette henvendelse til indklagede med henblik på at indgå en aftale om tilbagebetaling af gælden. Denne opgjordes til 9.707,71 kr.

Klageren har ved klageskema af 30. juni 1995 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at eftergive gælden.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klageren har anført, at hun ikke hæfter for gælden, da hun ikke har hørt fra indklagede i 13 år. Hun ser sig ikke i stand til at betale beløbet, da hun er førtidspensionist. Hun har en månedlig indkomst på ca. 4.300 kr. og finder det uoverskueligt at skulle afvikle en gæld på 9.707,71 kr.

Indklagede har anført, at man har påbegyndt en gennemgang af tidligere afskrevne fordringer med henblik på at få konstateret, i hvilket omfang disse måtte vise sig uerholdelige. Kravet er undergivet en 20-årig forældelsesfrist, og man har inden for denne frist mulighed for at vælge, hvornår kravet skal gøres gældende. Man har hverken direkte eller indirekte givet afkald på kravet. Man er indstillet på at indgå en tilbagebetalingsaftale med klageren, der tager hensyn til klagerens indkomstforhold, dette både for så vidt angår det beløb, der kræves tilbagebetalt, tidspunktet for tilbagebetalingens begyndelse samt det beløb, med hvilket der skal tilbagebetales. Der er ikke udvist passivitet. Klageren kan alene opnå medhold i den nedlagte påstand på grundlag af en aftale med indklagede.

Ankenævnets bemærkninger:

Fordringen mod klageren er undergivet den 20-årige forældelse efter Danske Lovs 5-14-4, hvorfor der ikke er indtrådt forældelse. På baggrund af denne forældelsesregel findes der ikke at være grundlag for at anse fordringen som bortfaldet som følge af passivitet. Den omstændighed, at indklagede ikke har rettet henvendelse til klageren om gælden i 13 år, findes ikke at indebære, at indklagede har opgivet kravet, eller at klageren er bibragt en berettiget opfattelse af, at dette skulle være tilfældet. For så vidt angår renter af indklagedes krav bemærkes, at disse er omfattet af forældelsesloven af 1908 § 1, stk. 1, nr. 2, hvorefter forældelsesfristen er 5 år. Ankenævnet har ikke mulighed for at pålægge indklagede at eftergive gælden.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.