Klage om rådgivning vedrørende indskud af investeringsbeviser fra åbent depot.
| Sagsnummer: | 228/2008 |
| Dato: | 26-11-2008 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Troels Hauer Holmberg, Jette Kammer Jensen, Erik Sevaldsen, Astrid Thomas |
| Klageemne: |
Ratepension - skattemæssige forhold
Ratepension - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Klage om rådgivning vedrørende indskud af investeringsbeviser fra åbent depot. |
| Indklagede: | Nordea Bank Danmark |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne klage vedrører klagerens krav om erstatning som følge af, at han ved etableringen af en ratepension overflyttede investeringsbeviser fra et åbent depot, hvorved han realiserede et kurstab.
Sagens omstændigheder.
Den 18. maj 2004 var klageren, der er kunde i Nordea Bank Danmark, til møde i banken, hvor det blev aftalt, at klageren skulle oprette en ratepension.
Ved brev af 24. maj 2004 til klageren resumerede banken det på mødet aftalte. Af brevet fremgår:
"Investering: | |||
Baggrunden for mødet var, at drøfte investering af frie midler samt pensionsordninger. | |||
Formuen består af: | |||
Gældfri ejendom købt i 1999 | 710.000 kr. | ||
Likvid formue kontant | 40.000 kr. | ||
Åbent depot | 429.000 kr. | ||
Båd | 300.000 kr. | ||
Opsparet værdi på pension i alt: | 567.000 kr. | ||
Formue i alt: | 2.046.00 kr. | ||
Arv: | |||
Du er alene, og det er dine to drenge der skal arve den del af formuen, som du ikke selv bruger. … | |||
Forrentning af formuen: | |||
Vi drøftede, hvordan formuen forrentes. | |||
Friværdi i ejendom forrentes ikke. | |||
Renter af den frie formue beskattes med 40 %. | |||
Renter af pensionsopsparing beskattes med 15 %. | |||
Den bedste rentetilvækst opnås på pensionsopsparingen. | |||
Dit renteafkast fra det frie depot skal ses med både udbetalt udbytte + kursstigning for at måle det reelle afkast. | |||
Dine ønsker: | |||
Du skal ikke bruge den frie formue, og havde tænkt dig, at dine drenge skulle arve pengene. | |||
Du vil gerne anskaffe en anden båd, og forventer at skulle bruge 300.000 kr. | |||
Kapitalpension i Alm. Brand: | |||
Der er en opsparet værdi på 207.847 kr. og du indbetaler 16.010 kr. årligt. | |||
… | |||
Vi drøftede muligheden for at flytte opsparingen til din kapitalpension i Nordea. | |||
Ved flytning beregner Alm. Brand gebyr på 4 % af værdien + fast gebyr 1.416 kr. | |||
Du overvejer at flytte opsparingen til Nordea, og meddeler os din beslutning. | |||
Indkomst i pensionstiden: | |||
Størrelsen af efterløn afhænger af om du går på efterløn ved 60 år eller ved 62 år. Ved efterløn som 60 årig vil efterlønnen anslået udgøre 126.000 kr. når der tages højde for modregning for pensionsværdier. | |||
Som 62 årig udgør efterlønnen 166.000 kr. | |||
Folkepension udgør som reelt enlig 11.924 kr. med fuldt pensionstillæg. | |||
Sammenholdt betyder det, at med planlægning af udbetalinger fra dine ratepensioner og det du kan få fra de offentlige pensioner, kan du skabe dig et godt indtægtsgrundlag langt hen i pensionstiden. | |||
Derudover har du rådighed over opsparingen på kapitalpension. | |||
… | |||
Vi har aftalt: | |||
Du ønsker at optage lån i dit hus på 300.000 kr. til finansiering af båden. | |||
… | |||
Der overføres 400.000 kr. fra dit åbne depot til nyt ratepensionsdepot. Overførslen sker ved, at værdipapirer i depotet overføres til ratepensionsdepotet med proformahandler." | |||
I klagerens åbne depot beroede bl.a. 1.031 investeringsbeviser Nordea Invest Aktier, der var anskaffet i år 2000 til en samlet kursværdi på 168.023,70 kr. Indskuddet på 400.000 kr. på klagerens nyetablerede ratepension blev tilvejebragt bl.a. ved, at investeringsbeviserne blev overført til ratepensionsdepotet. Overførslen skete til den aktuelle kurs på 94,35 svarende til en kursværdi på 97.099,85 kr., hvorved klageren realiserede et kurstab på 70.923 kr.
Den 2. februar 2006 solgte klageren Nordea Invest Aktie investeringsbeviserne til kurs 129,30. I ratepensionsdepotet realiserede han herved en avance på 36.033,45 kr.
Klageren rettede efterfølgende henvendelse til Nordea Bank om bankens rådgivning i forbindelse med etableringen af ratepensionen. Ved brev af 2. juni 2006 erkendte banken, at klageren ikke var blevet rådgivet med hensyn til, at han ved overførslen af investeringsbeviserne til ratepensionen realiserede et kurstab på 70.923 kr. Banken var derfor indstillet på at godtgøre tabet som følge af den manglende rådgivning. Banken tilbød at betale 15 % svarende til skatten af den i ratepensionen opnåede avance på 36.033,45 kr. eller 5.404,95 kr. Banken anmodede klageren om at acceptere beløbet til fuld og endelig afgørelse.
Klageren afviste tilbuddet, idet han i stedet krævede betaling af kurstabet på 70.923 kr. Klageren henviste i denne forbindelse til, at han hverken betalte top- eller mellemskat, og at han i stedet for et engangsindskud på 400.000 kr. kunne foretage årlige mindre engangsindskud. Han henviste samtidig til en mulig reduktion af sin folkepension som følge af indskuddet på 400.000 kr.
Ved brev af 4. september 2006 tilbød banken kulancemæssigt at betale klageren 10.638,45 kr. svarende til 15 % af 70.923 kr. til fuld og endelig afgørelse.
Klageren rettede efterfølgende henvendelse til advokat, hvorefter der i foråret 2007 foregik en korrespondance mellem denne og banken, uden at parterne nåede til en bilæggelse af tvisten. Klageren indhentede i denne forbindelse en udtalelse fra en statsautoriseret revisor, som beregnede klagerens tab for flytningen af værdipapirerne til ratepensionsdepotet til 69.832 kr. I revisorens brev af 31. marts 2008 hedder det bl.a.:
"Hvis aktierne blev i privat regi, ville salget blive skattefrit - uanset hvornår ud i fremtiden salget sker, idet en evt. overgangssaldo (nye avanceregler) pr. 1. januar 2006 var under grænsen for skattepligt. Kursen har dog ikke på noget tidspunkt (til feb. 2008) oversteget anskaffelsessummen. Vi kan dog ikke se om der er blevet udbetalt større udbytte. Selv efter de gamle regler ville en evt. avance være skattefri.
Hvis Nordea i forbindelse med rådgivningen i 2004 forventede en kursstigning i aktier på 5% om året, ville depotet efter 10 år (Hvor [klageren] er 66) være kr. 147.224 hvor der skal betales 40% skat.
Tabet kan opgøres således: | ||
Nettoværdi i ratepensionsdepot efter 10 år | 88.334 | |
Nettoværdi i privat depot efter 10 år | 158.166 | |
Forventeligt tab ved flytning af aktier til ratepensionsdepot | 69.832 | " |
Parternes påstande.
Klageren har den 18. juni 2008 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordea Bank Danmark betaler 133.945 kr.
Nordea Bank Danmark har nedlagt påstand om frifindelse. Banken har dog vedstået sit tilbud om at betale 10.638,45 kr.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at han i forbindelse med oprettelsen af ratepensionen handlede i tillid til bankens anbefaling, idet han ikke har forstand på de skattemæssige konsekvenser ved oprettelsen af en ratepension eller beskatning ved salg af aktier. Han havde således ikke forudsætninger for at vurdere, hvilke værdipapirer der skulle overføres fra det åbne depot til ratepensionsdepotet. Dette blev egenhændigt bestemt af banken.
Han fulgte bankens råd, hvilket medførte tab. Banken burde have kunnet overskue dette og frarådet oprettelsen af ratepensionen, også henset til at han ikke betaler topskat eller mellemskat.
Rådgivningen har været fejlagtig. Der er ikke blot tale om forkerte vurderinger omkring fremtiden.
Tabet ved overflytningen af aktierne til ratepensionsdepotet med en forventet kursstigning på 5 % om året vil udgøre 69.832 kr. Hans efterløn er nedsat med 18.195 kr. årligt eller i alt netto 54.585 kr. Omkostningerne ved flytningen fra Alm. Brand koncernen udgjorde 9.528 kr. i gebyr. Hans samlede krav er derfor 133.945 kr.
Nordea Bank Danmark har anført, at banken har erkendt, at rådgivningen om det mulige kurstab på de afhændede investeringsbeviser var mangelfuld.
Ved beregningen af klagerens tab må det lægges til grund, at klageren også ville have solgt værdipapirerne, hvis disse i februar 2006 havde ligget i det åbne depot.
Klagerens tab kan herefter opgøres til 5.404,95 kr., jf. bankens brev af 2. juni 2006. I forhold til anskaffelseskursen i det åbne depot blev værdipapirerne solgt med tab. Enhver kursstigning op til den gennemsnitlige anskaffelseskurs på 159,90 i det åbne depot ville under alle omstændigheder have været skattefri for klageren.
Klagerens revisors beregning af tabet bygger på urigtige og fiktive forudsætninger om bl.a. årlige kursstigninger på aktierne på 5 % i 10 år. Her over for står, at klageren selv besluttede at afhænde aktierne i 2006. Klagerens reelle tab er 5.404,95 kr., men man er dog villig til fortsat at betale klageren 10.638,45 kr.
Af bankens brev af 24. maj 2004 fremgår med hensyn til størrelsen af klagerens efterløn, at denne vil afhænge af, om klageren var på efterløn som 60-årig eller som 62-årig. Herudover fremgår det, at såfremt klageren går på efterløn som 60-årig, vil efterlønnen anslået udgøre 126.000 kr., hvis der tages højde for modregning af pensionsværdier. Klageren modtog således utvivlsomt rådgivning om ratepensionens påvirkning af efterlønsudbetalingerne.
Med hensyn til omkostningerne forbundet med overførsel af klagerens kapitalpensionsordning fra Alm. Brand Bank fremgår det af samme brev, at mulighederne for at flytte ordningen blev drøftet, ligesom medarbejderen oplyste, at afgivende bank i så fald ville beregne sig et gebyr på 4 % af værdien samt et fast gebyr på 1.416 kr. Klageren traf således beslutning om at flytte kapitalpensionsordningen på et fuldt oplyst grundlag.
Med hensyn til klagen over bankens pensionsrådgivning generelt ses det ikke, at klageren har dokumenteret et tab, som kan henføres hertil. På mødet i maj 2004 blev det konkluderet, at klageren ville kunne opnå den bedste rentetilvækst gennem pensionsopsparingen, idet renter af den frie formue ville blive beskattet med 40 %, mens beskatningen i pensionsopsparingen er 15 %. Klagerens indskud af de 400.000 kr. på ratepension var således ikke primært begrundet i at opnå skattefradrag.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Nordea Bank Danmark har erkendt, at man ved rådgivningen af klageren i forbindelse med etableringen af ratepensionen begik en fejl, idet banken ikke gjorde det klart for klageren, at han ved at overføre de omhandlede investeringsbeviser realiserede et kurstab på 70.923 kr. Banken tilbød på denne baggrund i første omgang at betale klageren 5.404,95 kr. svarende til skatten af den avance, som klageren i ratepensionsordningen realiserede ved salget af investeringsbeviserne i februar 2006. Under klagens behandling har banken vedstået et senere tilbud om at betale klageren 10.638,45 kr. svarende til 15 % af kurstabet på 70.923 kr.
Ankenævnet finder ikke grundlag for at pålægge banken at godtgøre klageren et større beløb. Det bemærkes herved, at kurstabet på 70.923 kr. var et skattemæssigt tab og ikke i sig selv var udtryk for et reelt tab for klageren. Endvidere bemærkes, at den tabsopgørelse, der er udarbejdet af klagerens revisor, ikke kan lægges til grund, bl.a. fordi den ser bort fra, at investeringsbeviserne blev solgt i februar 2006.
For så vidt angår spørgsmålet om nedsættelsen af klagerens efterløn som følge af etableringen af ratepensionen bemærkes det, at det i brevet af 24. maj 2004 til klageren var anført, at hans efterløn som 60-årig anslået ville udgøre 126.000 kr. "når der tages højde for modregning for pensionsværdier". Klageren var således orienteret om, at ratepensionsordningen kunne have indflydelse på størrelsen af hans efterløn.
For så vidt angår omkostningerne ved flytningen af Alm. Brand pensionsordningen er det i samme skrivelse anført, at Alm. Brand ved en flytning beregnede sig et gebyr på 4 % af værdien plus et fast gebyr på 1.416 kr. Klageren var således også orienteret om, at der var omkostninger forbundet med denne overførsel.
Det er heller ikke i øvrigt godtgjort, at banken ved rådgivningen af klageren om etableringen af ratepensionen har begået andre fejl end den, som er erkendt af banken.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.