Klage fra privat skiftende arvinger over livrente tegnet af afdøde i pengeinstituts eget livsforsikringsselskab.
| Sagsnummer: | 445/1998 |
| Dato: | 06-05-1999 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Jette Kammer Jensen, Ole Just, Allan Pedersen |
| Klageemne: |
Forsikring - tegning af livrente
Rådgivning - pensionsforhold |
| Ledetekst: | Klage fra privat skiftende arvinger over livrente tegnet af afdøde i pengeinstituts eget livsforsikringsselskab. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne sag vedrører spørgsmålet om, hvorvidt indklagede har pådraget sig ansvar som følge af mangelfuld rådgivning i forbindelse med tegning af en livrente i 1996.
Sagens omstændigheder.
Klagerne i denne sag er de privatskiftende arvinger efter A, der var kunde i indklagedes Helsingør afdeling. A var født i 1920.
A oprettede i januar 1996 via indklagede en livsvarig livrente med garantiperiode på 5 år i et forsikringsselskab, der er ejet af indklagede. A indskød 300.000 kr., og udbetalingerne, som skulle starte den 1. februar 1996 udgjorde 32.532 kr. årligt eksklusive bonus.
Den 4. juni 1998 døde A.
Ved skrivelse af 15. oktober 1998 udbetalte forsikringsselskabet værdien af forsikringen på i alt 79.152 kr. efter afgift og boafgift til klagerne.
Indklagede har oplyst, at der fra livrenten er udbetalt i alt 46.959 kr. efter skat til A.
Klagerne har under sagen fremlagt kopi af en skrivelse fra Forbrugerombudsmanden til et andet pengeinstitut vedrørende bl.a. rådgivning i forbindelse med tegning af livrente. Skrivelsen, der ifølge det oplyste er fra omkring årsskiftet 1998/99, er indhentet via internettet.
Parternes påstande.
Den 14. december 1998 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 173.889 kr. (300.000 kr. ÷ (46.959 kr. + 79.152 kr.)) med tillæg af renter.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klagerne har anført, at indklagede har pådraget sig erstatningsansvar som følge af mangelfuld rådgivning i forbindelse med tegning af livrenten. Det følger af Forbrugerombudsmandens retningslinier om etik i pengeinstitutternes rådgivning og Forbrugerombudsmandens skrivelse, der er fremlagt under sagen, at der ved rådgivning skal tages udgangspunkt i den enkelte kundes individuelle økonomi samt kundens forhold i øvrigt. Tegning af livrente er en langsigtet investering, hvorfor pengeinstituttet bør sikre sig skriftlig dokumentation for, at der er ydet tilstrækkelig rådgivning. Det bør herefter komme indklagede til skade, at man ikke har sikret sig dokumentation for, at A fik tilstrækkelig rådgivning i forbindelse med tegningen af livrenten, herunder bl.a. at kapitalen ville forsvinde ved dødsfald. På tegningstidspunktet havde A haft 5 hjerteanfald, hvilken oplysning det var relevant at indhente som led i vurderingen af, om en livrente var hensigtsmæssig for A. Rentabiliteten af livrenten forudsatte, at A levede i ca. 10 år efter aftalens indgåelse. I betragtning af A's alder og helbredstilstand, herunder middellevetiden for voksne mænd, var denne investeringshorisont ikke realistisk. Indklagede har ved at anbefale A at tegne livrenten ikke ydet en forsvarlig, professionel og etisk korrekt rådgivning.
Indklagede har anført, at man ikke har udvist fejl eller forsømmelser i forbindelse med rådgivningen af A, og at de etiske retningslinier er overholdt. Forud for tegningen af livrenten blev forskellige investeringsmuligheder drøftet. A lagde vægt på, at han ved valg af en livrente ville få et fast garanteret beløb udbetalt årligt resten af sit liv, modsat et andet investeringsvalg hvor afkastet ville være variabel og hans formue på et tidspunkt være brugt. A blev rådgivet om virkningen af livrenten, herunder at kapitalen ville forsvinde, når han døde, hvilket var baggrunden for, at ordningen blev tegnet med en 5-årig garantiperiode. Man var ikke bekendt med A's hjerteanfald.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Ankenævnet finder det ikke sandsynliggjort, at A ikke vidste, hvilke retsvirkninger der var forbundet med oprettelsen af livrenten. Da der herefter ikke er grundlag for at antage, at indklagede har ydet A mangelfuld rådgivning
Klagen tages ikke til følge.