Afgørelse

Indsigelse om mangelfuld rådgivning i forbindelse med optagelse af et afdragsfrit 10-årigt inkonvertibelt realkreditlån. Parallel klage i andet ankenævn

Indledning

Denne sag vedrører klagerens indsigelse om mangelfuld rådgivning i forbindelse med optagelse af et afdragsfrit 10-årigt inkonvertibelt realkreditlån.

Sagens omstændigheder

Den 23. april 2008 blev der afholdt et møde mellem klageren, dennes ægtefælle og Nordea Bank om finansiering af 3,2 mio. kr. til klagerens og ægtefællens opførelse af en fast ejendom.

I forbindelse med mødet udarbejdede banken to fremtidige budgetter, der viste rådighedsbeløb for familien på 14.773 kr. og 21.134 kr. baseret på lån henholdsvis med og uden afdragsfrihed.

Den 6. august 2008 udstedte Nordea Kredit et lånetilbud vedrørende to forhåndslån på henholdsvis 1.602.000 kr. og 1.645.000 kr. Lånet på 1.602.000 kr. var et 30-årigt 7 % annuitetsobligationslån, mens lånet på 1.645.000 kr. var et 10-årigt 5 % stående obligationslån.

Af lånetilbuddet vedrørende det 10-årige 5 %-lån på 1.645.000 kr. fremgår bl.a.:

"…

Lånet er et stående lån, der forfalder til indfrielse i sin helhed den 31. december 2017. … Lånet er baseret på inkonverterbare obligationer.

…

Indfrielsesvilkår

Ekstraordinær indfrielse/nedbringelse kan ske på 2 måder:

Af "Standardiseret Europæisk Informationsblad", der var et bilag til lånetilbuddet, fremgår bl.a.:

"…

12. Førtidig eller ekstraordinær indfrielse

Lånet er ydet på baggrund af inkonverterbare stående obligationer, og kan derfor alene ekstraordinært indfries helt eller delvis ved til Nordea Kredit at indlevere obligationer, svarende til obligationsrestgælden eller det delvise beløb hvormed lånet ønskes nedbragt, i samme serie, årgang og rentefod som de, hvormed lånet er effektueret.

…"

En tilsvarende tekst fremgår af "Særlige bestemmelser" i pantebrevet. Af pantebrevets forside fremgår bl.a.:

"…

Lånet er udbetalt på baggrund af inkonverterbare stående obligationer
…

Lånet er et stående lån, der forfalder til indfrielse i sin helhed den 31.12.2017.

…"

Den 12. august 2008 underskrev klageren og ægtefællen en aftale med banken om hjemtagelse af lånene. I aftalen blev 5 %-lånet på 1.645.000 kr. betegnet "Stående obligationslån", mens 7 %-lånet på 1.602.000 kr. blev betegnet "Obligationslån". Lånene blev udbetalt til henholdsvis kurs 99,32 og kurs 98,975.

I marts 2009, hvor byggeriet var færdigt og endeligt vurderet, skulle forhåndsbelåningen nedbringes med 400.000 kr.

Nedbringelsen skete på 7 %-lånet, og restgælden på cirka 1,2 mio. kr. blev samtidig omlagt til et 30-årigt realkreditlån med årlig rentetilpasning (F1).

Vedrørende omlægningen er der under sagen fremlagt et ikke underskrevet eksemplar af "Erklæring vedrørende rådgivning om lånets sikkerhed i fast ejendom", jf. bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder og en omprioriteringsaftale. I omprioriteringsaftalen blev 5 %-lånet, der ikke skulle indfries, betegnet "Obligationslån med afdragsfrihed, Annuitetslån".

I april/maj 2010 ønskede klageren og ægtefællen at omlægge 5 %-lånet. Klageren klagede i den forbindelse til banken, idet han konstaterede, at indfrielseskursen på lånet var kurs 112.

Ved brev af 14. juni 2010 afviste banken at have pådraget sig et eventuelt erstatningsansvar for overkursen.

Den 17. juni 2010 indgav klageren en klage over Nordea Kredit til Realkreditankenævnet. Klageren påstod Nordea Kredit "tilpligtet at anerkende, at instituttet har handlet ansvarspådragende ved under de aktuelle omstændigheder at yde ham et lån baseret på inkonverterbare obligationer.".

Ved flertalsafgørelse af 23. november 2010 gav Realkreditankenævnet ikke klageren medhold i klagen. Flertallet anførte, at indfrielsesvilkåret fremgik tydeligt af lånetilbuddet med tilhørende "Standardiseret Europæisk Informationsblad", og at Nordea Kredit ikke på baggrund af klagerens hidtidige låneadfærd burde have indset, at klageren foretrak konverterbare lån. Mindretallet anførte, at der måtte stilles særlige krav til rådgivningen ved optagelse af fastforrentede realkreditlån baseret på inkonverterbare obligationer. På baggrund af klagerens hidtidige låneadfærd og ønsker om konverteringsegnede lån, fandt mindretallet i øvrigt, at Nordea Kredit ikke i overensstemmelse med reglerne om god skik havde tilgodeset klagerens interesser ved at tilbyde ham et inkonverterbart lån. Der henvises til Realkreditankenævnets afgørelse nr. 2010-01-06-078-K

Parternes påstande

Den 27. juni 2012 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordea Bank skal betale overkursen ved indfrielse af lånet og yde en rentekompensation for perioden fra april 2010.

Nordea Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at Nordea Bank som følge af mangelfuld rådgivning ved optagelsen i 2008 af det omtvistede inkonverterbare lån skal betale overkursen ved indfrielse af dette samt en rentekompensation for perioden fra april 2010, hvor han og ægtefællen som følge af de særlige indfrielsesvilkår var afskåret fra at omlægge lånet til en lavere rente.

Rådgivningen bestod alene af de indledende drøftelser på mødet den 23. april 2008. Formålet med mødet var at fastslå deres økonomiske formåen med hensyn til byggeriet, som endnu ikke var sat i gang. Budgetberegningerne viste ikke de bagvedliggende lån, men blot at de havde råd til at vælge lån med afdrag. De valgte at finansiere halvdelen med afdragsfrihed.

Lånetilbuddene blev sendt til deres bopæl til underskrift. De formodede, at lånetilbuddene var som aftalt, således at halvdelen var med afdragsfrihed i 10 år, og den anden halvdel uden afdragsfrihed. Betegnelsen "stående" for det ene lån læste de som afdragsfriheden i 10 år.

Begge lån blev hjemtaget til en kurs under kurs 100.

Der blev ikke – som ved omprioriteringen i marts 2009 – udarbejdet en erklæring vedrørende rådgivning om lån med sikkerhed i fast ejendom, jf. reglerne om god skik.

De havde tidligere haft annuitetslån med afdragsfrihed.

Banken havde de seneste 10 år medvirket til deres op- og nedkonverteringer, og banken var således bekendt med deres generelle ønske om gældspleje.

De har på ingen måde vidst eller forstået, at de – som nu anført af banken – påtog sig en risiko på indfrielseskursen for at opnå en rentebesparelse.

Lånet har negativ indflydelse på deres muligheder for at sælge huset.

Da huset er relativt stort, og da to af deres i alt tre børn på baggrund af deres alder måtte forventes at flytte hjemmefra inden for en kort årrække, kunne det ikke forventes, at de ville beholde huset i 10 år.

Sagen er ikke forældet. De blev først i maj 2010, hvor de ønskede at omprioritere det omhandlede lån, bekendt med de særlige indfrielsesvilkår.

Det af banken anførte om, at begrundelsen for at nedbringelsen med 400.000 kr. i marts 2009 ikke skete på lånet med afdragsfrihed var, at de var bekendt med den daværende indfrielseskurs på 105, bestrides. Det fremgik tværtimod af omprioriteringsaftalen, at lånet var et "Obligationslån med afdragsfrihed, Annuitetslån".

Der kan derfor også være tvivl om, hvorvidt bankens medarbejder reelt var klar over, at lånet var inkonvertibelt.

Banken anbefalede ham at klage til Realkreditankenævnet. Da klagen imidlertid vedrører bankens manglende rådgivning burde klagen i stedet have været indgivet til Pengeinstitutankenævnet. Realkreditankenævnets afgørelse vedrører et eventuelt ansvar for Nordea Kredit og har ikke fokus på, om banken har givet korrekt og fyldestgørende rådgivning. Nordea Bank var ikke indklaget i sagen.

Nordea Bank har anført, at sagen har været forelagt Realkreditankenævnet som en klage over Nordea Kredit. Ved afgørelsen af 23. november 2010 fik banken medhold.

Da ingen nye oplysninger foreligger, er klagen blot et forsøg på at få Pengeinstitutankenævnet til at efterprøve Realkreditankenævnets afgørelse.

Af overskriften på pantebrevet fremgår, at det omtvistede lån er baseret om inkonverterbare obligationer.

Rådgivningen forud for låneoptagelsen blev udført af klagerens mangeårige rådgiver og en boligspecialist. Opdelingen af realkreditbelåningen i to lige store dele sammenholdt med de alternative beregninger viser i sig selv, at der har været tale om et grundigt rådgivningsforløb. Ved opdelingen blev der også taget højde for en eventuel senere delindfrielse efter den endelige vurdering af ejendommen, som i den konkrete sag skete med 400.000 kr.

Klageren valgte det inkonverterbare lån på baggrund af afdragsfriheden og med henblik på at opnå den besparelse, som følger af inkonverterbarheden. Finansieringen imødekom klagerens ønske om størst mulig ydelsesbesparelse kombineret med en fast rente.

Et 10-årigt stående lån baseret på inkonvertible obligationer er ikke et usædvanlig produkt. Lånets karakteristika – herunder at obligationerne er inkonvertible – er oplyst over for klageren.

Klageren har tidligere foretaget aktiv gældspleje og havde derfor et vist forudgående kendskab til realkreditbelåning.

Der henvises i øvrigt til de indlæg og dokumenter, som har været forelagt Realkreditankenævnet.

Klageren har ikke lidt noget tab. Lånet kan indfries til kurs 100 ved udløbet af løbetiden på 10 år, eller – hvis renter stiger – på et tidligere tidspunkt.

Et eventuelt erstatningsansvar er forældet. Ved delindfrielsen i marts 2009 skulle klageren beslutte, hvilket lån der skulle nedskrives. Det inkonverterbare lån stod på dette tidspunkt i kursniveau 105, hvilket var medvirkende årsag til, at klageren valgte at omlægge det andet lån. Klageren var derfor i hvert fald på dette tidspunkt klar over, at et rentefald resulterede i en overkurs på de bagvedliggende obligationer.

Ankenævnets bemærkninger

Indledningsvis bemærkes, at Ankenævnet finder, at Realkreditankenævnets afgørelse af 23. november 2010 af klagerens klage over Nordea Kredit realkreditselskab ikke er til hinder for, at Pengeinstitutankenævnet tager stilling til om Nordea Bank har pådraget sig et selvstændigt rådgivningsansvar over for klageren i forbindelse med den omhandlede lånesag.

Tre medlemmer – Vibeke Rønne, Anita Nedergaard og Karin Sønderbæk – udtaler:

Parterne er uenige om, hvorvidt klageren modtog fyldestgørende rådgivning i forbindelse med optagelse via Nordea Bank i 2008 af det omhandlede 10-årige Nordea Kredit lån. Det påhviler som udgangspunkt klageren at bevise, at rådgivningen var ansvarspådragende. Det forhold, at der tilsyneladende ikke i forbindelse med hjemtagelsen af det omhandlede lån blev udarbejdet en erklæring vedrørende rådgivning om lån med sikkerhed i fast ejendom, jf. Finanstilsynets bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder, kan, henset til navnlig indholdet af lånedokumenterne, hvor de særlige indfrielsesvilkår er angivet, og til at klageren efter vores opfattelse har en ikke ubetydelig erfaring med realkreditbelåning, ikke medføre, at bevisbyrden påhviler banken.

Det omhandlede 10-årige Nordea Kredit lån på 1.645.000 kr. er et stående lån baseret på inkonvertible obligationer. Det fremgår af lånetilbuddet af 6. august 2008, det medfølgende Standardiserede Europæiske informationsblad og pantebrevet, at en eventuel førtidig indfrielse skal ske ved indlevering af obligationerne.

På den anførte baggrund finder vi det ikke godtgjort, at Nordea Bank har handlet ansvarspådragende i forbindelse med rådgivning af klageren i forbindelse med optagelse af lånet.

Vi stemmer derfor for, at klageren ikke får medhold i klagen.

To medlemmer – Hans Daugaard og Morten Bruun Pedersen – udtaler:

Vi finder, at klagerens erstatningskrav ikke er forældet.

Fastforrentede realkreditlån baseret på inkonverterbare obligationer er ikke sædvanlige, og efter vores opfattelse stiller det særlige krav til rådgivningen, når et realkreditinstitut tilbyder sådanne lån. På baggrund af klagerens hidtidige låneadfærd og klagerens ønsker om optagelse af konverteringsegnede lån finder vi i øvrigt, at indklagede ikke i overensstemmelse med reglerne om god skik har tilgodeset klagerens interesser ved at tilbyde ham et inkonverterbart lån. Vi stemmer derfor for at give klageren medhold i klagen.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.