Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Etableringsomkostninger.

Sagsnummer: 546/1994
Dato: 12-04-1995
Ankenævn: Niels Waage, Inge Frølich, Bjarne Lau Pedersen, Ole Simonsen, Søren Stagis
Klageemne: Udlån - løbetid
Ledetekst: Etableringsomkostninger.
Indklagede:
Øvrige oplysninger: IF
Senere dom:
Pengeinstitutter

Medhold klager


I april 1990 ydede indklagede, der er et finansieringsselskab ejet af et pengeinstitut, klagerne et billån. Lånets hovedstol var på 57.028 kr., hvoraf 5.028 kr. udgjorde etableringsomkostningerne i forbindelse med låneoptagelsen. Lånet blev ifølge gældsbrevet forrentet med den af indklagede til enhver tid fastsatte rentesats, p.t. 14,9% p.a., og indklagede forbeholdt sig ret til ved nedsættelse eller forhøjelse af rentesatsen at ændre ydelsen tilsvarende. Ydelsen blev beregnet til 1.450 kr. pr. måned, hvorefter lånet, såfremt renten forblev uændret, ville være afviklet efter 48 måneder. Lånets første ydelse forfaldt til betaling den 1. juni 1990.

I januar 1994 rettede klagerne henvendelse til indklagede vedrørende lånets restgæld. På baggrund af henvendelsen konstaterede indklagede, at ydelsen på etableringstidspunktet var beregnet forkert, idet den månedlige ydelse skulle have været 1.585 kr., for at lånet ved uændret rente kunne afvikles over 48 måneder. Med den beregnede ydelsen på 1.450 kr. udgjorde løbetiden ved uændret rente ca. 54 måneder.

Klagerne har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at nedsætte lånets restgæld, således at lånet vil være indfriet ved betaling af den fastsatte ydelse i ca. 48 måneder.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klagerne har anført, at lånets løbetid ved etableringen blev oplyst til ca. 48 måneder. De havde derfor en berettiget forventning om, at lånet ville være afviklet pr. 1. juni 1994. Indklagede bør være bundet af egne beregninger.

Indklagede har anført, at den mindre forlængelse af lånets løbetid skyldes en fejlberegning ved etableringen samt reguleringer af renten. Da klagerne ikke har lidt et tab derved, bør der ikke gives medhold i klagen.

Ankenævnets bemærkninger:

Det må lægges til grund, at indklagede ved fastsættelsen af ydelsen på 1.450 kr. månedligt har undladt at tage hensyn til de samlede omkostninger på 5.028 kr.

Tre medlemmer - Niels Waage, Inge Frølich og Søren Stagis - udtaler herefter:

Da det er ubestridt, at lånet blev etableret med henblik på afvikling over 48 måneder, finder vi, at klagerne måtte gå ud fra, at indklagede ville fastsætte ydelsen således, at lånet inkl. det samlede omkostningsbeløb på 5.028 kr. ved uændret rente ville være afviklet over 48 måneder, alene med forbehold af mindre afvigelser som følge af afrunding eller lignende. Det må således anses for en fejl, at indklagede ved fastsættelsen af den månedlige ydelse ikke tog hensyn til omkostningsbeløbet. Vi stemmer herefter for, at indklagede som konsekvens af denne fejl bør kreditere lånet med 5.028 kr. med tillæg af renter fra etableringstidspunktet.

To medlemmer - Ole Simonsen og Bjarne Lau Pedersen - udtaler:

Under hensyn til, at klagerne ikke har lidt noget tab, og at den manglende medregning af omkostningsbeløbet ved fastsættelsen af den månedlige ydelse kun har medført en mindre forlængelse af løbetiden, finder vi ikke grundlag for at tage klagen til følge, hverken helt eller delvist, og stemmer derfor for dette resultat.

Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet.

Som følge heraf

Indklagede bør inden fire uger nedsætte restgælden på klagernes lån i overensstemmelse med det foran af flertallet anførte. Klagegebyret tilbagebetales klagerne.