Afgørelse

Fastkursaftale. Indgåelse. Misligholdelsesomkostninger. Rådgivning.

Det indklagede realkreditinstitut fremsendte i april 2009 fastkursaftalebekræftelser til klageren på indfrielse af to lån til instituttet. Af aftalerne fremgik det, at instituttet ved misligholdelse udarbejder en opgørelse, hvor tab og gevinst opgøres som aftalesummen gange forskellen mellem den aftalte kurs og den kurs, instituttet fastsætter på opgørelsesdagen. Klageren meddelte efterfølgende instituttet, at han ikke ønskede at gennemføre indfrielserne. Klageren krævede sig fritaget for betaling af misligholdelsesomkostninger på 27.127 kr., idet han bestred, at der var indgået bindende aftaler, herunder fordi hans hustru ikke havde samtykket til aftalerne. Instituttet fastholdt, at der var indgået bindende aftaler.

Klageren nedlagde ved Nævnet påstand om, at instituttet ikke kunne gøre misligholdelsesvirkninger gældende mod ham vedrørende fastkursaftalerne og derfor skulle tilbagebetale ham 27.127 kr. Instituttet påstod frifindelse.

Under sagen redegjorde instituttet for opgørelsen af misligholdelsesomkostningerne, som fremkom ved, at instituttet efter salget af obligationerne havde placeret provenuet til en rente på 0,50 pct. frem til den 29. maj 2009 og samtidig i perioden 4. maj – 29. maj 2009 beregnede sig kuponrente på 5 pct.

Nævnet fandt, at der mellem parterne var indgået aftale om kurssikring. Kontraktgrundlaget for instituttets opgørelse af misligholdelseskursen fremgik af fastkursaftalen, hvorefter tab eller gevinst opgøres som aftalesummen gange forskellen mellem den aftalte kurs og den kurs, instituttet fastsætter på opgørelsesdagen. Efter Nævnets opfattelse gav denne tekst ikke instituttet en ubegrænset adgang til ensidigt at fastsætte misligholdelseskurser. Teksten måtte forstås således, dels at instituttet af praktiske og tekniske grunde foretager opgørelsen mellem parterne, dels at instituttets tab opgøres som forskellen mellem aftalekursen og markedskursen på opgørelsesdagen med tillæg af kurtage – i lighed med den opgørelsesmåde, som Nævnet bekendt anvendes af andre institutter. Et mindretal, som i øvrigt var enig i resultatet, fandt, at det ville være hensigtsmæssigt, om instituttet i forbindelse med mundtlig indgåelse af fastkursaftaler gør opmærksom på, at en annullation kan være forbundet med ikke ubetydelige omkostninger. Som følge af det anførte blev instituttet tilpligtet alene at gøre misligholdelsesomkostninger gældende mod klageren beregnet som forskellen mellem aftalekursen og markedskursen på opgørelsesdagen med tillæg af kurtage.