Rådgivning ved overførsel af pensionsordning fra forsikringsselskab til pengeinstitut. Omkostninger til forsikringsselskabet.
| Sagsnummer: | 412/1996 |
| Dato: | 07-05-1997 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Peter Møgelvang-Hansen, Leif Nielsen, Bjarne Lau Pedersen |
| Klageemne: |
Forsikring - rådgivning
Pensionskonti - overførsel |
| Ledetekst: | Rådgivning ved overførsel af pensionsordning fra forsikringsselskab til pengeinstitut. Omkostninger til forsikringsselskabet. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
I oktober 1995 overførte klagerne M og H, der er ægtefæller, deres pensionsordninger i et forsikringsselskab med en samlet værdi på knap 2 mio. kr. til eksisterende pensionsordninger hos indklagede. H overførte en kapitalpension og en ratepension, og M overførte en kapitalpension. M's invalide- og ratepension blev udbetalt. Ved overførslen og udbetalingen beregnede forsikringsselskabet sig i alt 102.965 kr. i omkostninger.
Om omstændighederne i forbindelse med overførslen har klagerne anført, at de fra 1992, hvor de blev kunder hos indklagede, satte indbetalingerne på pensionsordningerne i forsikringsselskabet i bero og i stedet indbetalte på deres pensionsordninger hos indklagede. I efteråret 1994 foreslog indklagede hele deres pensionsordning overført til indklagede, idet de herved ville få mulighed for selv at administrere deres pension ved i samarbejde med indklagede at foretage individuelle investeringer. Det blev oplyst, at forsikringsselskabets administrationsgebyrer var højere end indklagedes. På baggrund af 2-3 møder med indklagede accepterede de indklagedes forslag. De modtog intet skriftligt oplæg som grundlag for overførslen.
Indklagede har anført, at man efter aftale med klagerne indhentede oplysninger om pensionsordningernes bonusprognoser, fripolicetilbud samt genkøbstilbud fra forsikringsselskabet. På baggrund heraf udarbejdede indklagede konsekvensberegninger på henholdsvis overførsel af pensionsordningerne og en fripolicesituation med fortsættelse af indbetalingerne til indklagede. Det af forsikringsselskabet fremsendte materiale og indklagedes konsekvensberegninger blev fremlagt for og drøftet med M under et møde i februar 1995. Fordele og ulemper ved begge ordninger blev gennemgået, herunder betydningen af udtrædelsesgebyret på 5% til forsikringsselskabet. M blev anmodet om at overveje sagen og at vende tilbage med henblik på afholdelse af yderligere et møde eventuelt bistået af klagernes revisor. Klagerne traf beslutning om overførsel under et nyt møde den 4. maj 1995. M ønskede alt overført til trods for indklagedes anbefaling om, at bibeholde invaliderenteforsikringen i forsikringsselskabet. I sommeren 1995 forespurgte M til overførslen, herunder udtrædelsesgebyret til forsikringsselskabet på 5%.
For så vidt angår mødet i februar 1995 har klagerne bestridt, at udtrædelsesgebyret blev omtalt, og at indklagede anmodede om et møde med revisoren. Klagerne har endvidere bestridt, at indklagede på mødet den 4. maj 1995 anbefalede M at bibeholde indvaliderenteforsikringen, og at forespørgslen i sommeren 1995 omfattede udtrædelsesgebyret.
Ifølge indklagede blev M's invalide- og ratepension ved en fejl fra forsikringsselskabets side udbetalt i forbindelse med overførslen.
Klagerne har indbragt sagen for Ankenævnet med endelig påstand om, at indklagede tilpligtes at betale omkostningsbeløbet på 102.965 kr. samt eventuelle øvrige omkostninger, herunder rådgivning fra revisor 12.000 kr. plus moms.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klagerne har anført, at de ikke ville have overført pensionsordningerne, hvis de havde været bekendt med udtrædelsesgebyret på 5%. Ved at undlade at oplyse herom har indklagede ikke opfyldt sin rådgivningsforpligtelse, men i stedet tilgodeset egne interesser. Indklagede bør som følge heraf erstatte omkostningerne på 102.965 kr., omkostningerne til revisoren samt andre omkostninger i forbindelse med overførslen. Det forhold, at pensionsmidlerne har givet et bedre afkast efter overførslen til indklagede er sagen uvedkommende.
Indklagede har anført, at klagerne forud for overførslen havde et relevant beslutningsgrundlag, og at de fik seriøs og kvalificeret rådgivning, der også omfattede udtrædelsesgebyret på 5%. Klagerne har efter overførslen opnået et væsentligt bedre afkast. De har derfor ikke lidt tab ved overførslen, men i stedet opnået en betydelig gevinst. I henhold til Ankenævnets vedtægter § 16 har klagerne ikke krav på refusion af omkostningerne til revisors rådgivning.
Ankenævnets bemærkninger:
Et eventuelt ansvar for indklagede forudsætter, at klagerne i forbindelse med overførslen ikke blev orienteret om udtrædelsesgebyret på 5% til forsikringsselskabet. Klagerne har anført, at de ikke modtog oplysning herom, og at de, såfremt de havde været bekendt hermed, ville have undladt at overføre deres pensionsordninger til indklagede. Indklagede har anført, at klagerne blev oplyst om udtrædelsesgebyret til forsikringsselskabet, og at overførslen af pensionsordningerne til trods for denne omkostning var fordelagtig for klagerne. Ankenævnet finder herefter, at en afgørelse af sagen forudsætter en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan finde sted for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted for domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen i medfør af Ankenævnets vedtægter § 7, stk. 1.
Som følge heraf
Ankenævnet kan ikke behandle klagen. Klagegebyret tilbagebetales klagerne.