Krav om erstatning for tab ved salg af CFD-kontrakter som følge af krav om øget margin.
| Sagsnummer: | 159/2014 |
| Dato: | 29-12-2014 |
| Ankenævn: | Kari Sørensen, Jesper Claus Christensen, Kjeld Gosvig Jensen og Morten Bruun Pedersen |
| Klageemne: |
Værdipapirer - øvrige spørgsmål
|
| Ledetekst: | Krav om erstatning for tab ved salg af CFD-kontrakter som følge af krav om øget margin. |
| Indklagede: | Saxo Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører krav om erstatning for tab ved salg af CFD-kontrakter som følge af krav om øget margin.
Sagens omstændigheder
Klageren er ungarsk statsborger og bosiddende i Ungarn. I maj 2009 blev klageren kunde i Saxo Bank. I den forbindelse underskrev han en "Client application form", hvorved han erklærede at have "read, understood and agreed to the General Business Terms” og at være indforstået med, at General Business Terms ”apply to my … entire trading relationship” med Saxo Bank.
Klageren investerede i såkaldte CFD-kontrakter (Contract for Difference, eller differencekontrakter), der er et finansielt instrument, hvis pris baseres på prisbevægelserne på et underliggende aktiv.
Saxo Bank har anført, at kundernes handel med CFD-kontrakter indebærer mulighed for en gearing, der udsætter banken for en kreditrisiko, som banken i medfør af lov om finansiel virksomhed er forpligtet til at kontrollere og til at træffe foranstaltninger imod. Banken har oplyst, at kundens tilladte gearing defineres af CFD’ens rating, der igen bestemmer bankens krav til sikkerhedsstillelse (margin krav).
Af Saxo Banks "General Business Terms", der var gældende fra marts 2009, fremgik blandt andet følgende om margin krav:
"…9.2 Saxo Bank's margin requirement shall apply throughout the term of the Margin Trade. It is the Client's responsibility continuously to ensure that sufficient margin is available on the Account at any time. If practicable possible Saxo Bank shall notify the Client if the margin requirements are not met. If, at any time during the term of a Margin Trade, the margin available on the Account is not sufficient to cover Saxo Bank's margin requirement, the Client is obliged to reduce the amount of open Margin Trades or transfer adequate funds to Saxo Bank. …
9.6 The Client is specifically made aware that the margin requirements are subject to change without notice. When a Margin Trade has been opened, Saxo Bank is not allowed to close the Margin Trade at its discretion but only at the Client’s instruction or according to Saxo Bank’s rights under the Terms. However, Saxo Bank will increase the margin requirements if Saxo Bank considers that its risk on a Margin Trade has increased compared to the risk on the date of the opening. …
10.3 Any notice or other communication to be provided by Saxo Bank under the Terms, including Account Statements and Settlement/Trade Confirmation, may be sent by Saxo Bank at its option to the Client in electronic form by e-mail or by display on the Clients account summary on the Trading Platform. The Client is obliged to provide Saxo Bank with an e-mail address for this purpose. An e-mail message is considered received by the Client when sent from Saxo Bank. Saxo Bank is not responsible for any delay, alteration, re-direction or any other modification the message may undergo after transmission from Saxo Bank. A message on the Client's account on the Trading Platform is considered received by the Client when Saxo Bank has placed the message on the Trading Platform. …
20.4 Each and any of the following events shall constitute an Event of Default:
xi …
20.5 Upon the existence of an Event of Default, Saxo Bank shall at its discretion be entitled to: …
ito sell or change in any way any or all of the Client’s Security, assets and property which may from time to time be in the possession or control of Saxo Bank …
iv to require the Client immediately to close and settle a Contract in such manner as Saxo Bank may in its reasonable discretion request …
30.3 If the Client’s combined exposure in one or more margin trades reaches a level which – in case of an adverse market development - may lead to a significant deficit not covered by the Client’s deposits and/or margin with Saxo Bank, the Bank may in its reasonable discretion (i) increase the margin requirements and/or (ii) reduce the Client’s exposure by closing one or more or all of the Client’s open positions.
30.4 Furthermore, Saxo Bank is entitled in its reasonable opinion to determine that an emergency or an exceptional market condition has occurred. Such conditions shall include but not be limited to … the occurrence of an excessive movement in the level or any Margin Trade and/or underlying market or Saxo Bank’s reasonable anticipation of the occurrence of such a movement. In such cases Saxo Bank may increase its margin requirements, reduce the Client’s exposure, close any or all of the Client’s open Margin Trades and/or suspend trading. …
RISK DISCLOSURE STATEMENT FOR … DERIVATES (INCLUDING CFD’S …)
…1 Effect of “Leverage” or “Gearing”
… A relatively small market movement will have a proportionately larger impact on the funds you have deposited or will have to deposit; this may work against you as well as for you. … If the market moves against your position, you may be called upon to deposit additional funds on short notice to maintain your position. Failing to comply with a request for a deposit of additional funds, may result in closure of your position(s) by Saxo bank on your behalf and you will be liable for any resulting loss or deficit. …”
Bankens tidligere gældende "General Business Terms" fra november 2007 indeholdt i pkt. 7.6 en bestemmelse med samme ordlyd som den ovenfor citerede pkt. 9.6.
I oktober 2013 havde klageren blandt andet et antal CFD-kontrakter i SPWR-aktier i sit depot i banken. Banken har anført, at SPWR-aktien var steget 50 % og havde været særdeles volatil i ugen op til den 31. oktober 2013. Banken har til støtte herfor henvist til en oversigt over SPWR-aktiens værdi fra ultimo august til medio november 2013. Klageren har bestridt dette og har fremlagt forskellige artikler og andet materiale med omtale af SPWR’s positive resultater.
Banken har fremlagt et print af aktivitetsloggen for klagerens konto fra den 28. til den 31. oktober 2013. Banken har anført, at klageren henholdsvis den 28. oktober 2013 kl. 17.26, den 29. oktober 2013 kl. 13.59 og kl. 19.06 samt den 30. oktober 2013 kl. 13.57 via bankensBanken har endvidere anført, at banken i en telefonsamtale den 28. oktober 2013 oplyste klageren om konsekvenserne af en revurdering. Af det fremlagte print af aktivitetsloggen fremgår, at klageren var logget på platformen den 28. oktober 2013 fra kl. 12.54 til 20.01, den 29. oktober 2013 fra kl. 13.46 til 20.20 og den 30. oktober 2013 fra kl. 13.15 til 20.00.
I e-mail af 30. oktober 2013 forespurgte klageren med henvisning til telefonsamtalen med banken, om margin krav for hans CFD’ere var ændret.
Ved e-mail af 31. oktober 2013 kl. 11.00 fremsatte Saxo Bank en såkaldt Margin call, hvoraf fremgik:
"… Your margin requirement is USD 7940.34, while your available margin is USD 5925.91.
Please note that failure to meet prevailing margin requirements may result in your positions being closed without further notice.
For personal accounts, a transfer for funds can be made using a creditcard … If you have any questions to this e-mail, please do not hesitate to contact your Account Executive, or contact Customer Service on + …."
Ved e-mail af 31. oktober 2013 kl. 11.21 svarede banken på klagerens forespørgsel af 30. oktober 2013, at vurderingen af SPWR var ændret ”today, and because of this, the margin is very high”.
Samme dag kl. 11.35 kontaktede banken klageren telefonisk. Umiddelbart efter samtalen loggede klageren sig på bankens handelsplatform og indlagde salgsordrer på fire positioner, heraf tre som limiterede ordrer. Salgene blev gennemført samme dag.
Ved e-mail af den 31. oktober 2013 kl. 14.02 rejste klageren indsigelse mod bankens margin krav og fremsatte krav om erstatning. Klageren henviste til, at banken i telefonsamtalen samme dag havde oplyst, at margin for SPWR var forøget fra 15 % til 75 %. Den 25. november 2013 afviste banken klagerens indsigelser. Parterne fastholdt deres synspunkter i efterfølgende korrespondance.
Parternes påstande
Den 3. juni 2014 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Saxo Bank skal betale USD 2.388 og DKK 200 til ham.
Saxo Bank har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at banken uberettiget revurderede hans SPWR CFD ved at ændre kategorien fra 4 til 7 og ved at forhøje sit marginkrav fra 15 % til 75 %. Revurderingen tilgodeså alene bankens interesser.
Da han tilmeldte sig bankens handelssystem i 2008, fik han af en af bankens ungarske medarbejdere at vide, at vurdering af en CFD fastlægges ved kundens køb, og at CFD’en ikke revurderes i kundens ejertid, men først ved salg. I 2010 fastlagde banken i overensstemmelse hermed kategori og marginkrav ved køb og ændrede først disse ved salg. Han er ikke bekendt med, hvornår banken ændrede denne regel eller praksis. Han blev ikke underrettet om ændringen.
Selv hvis det lægges til grund, at bankens regler var ændret, var bankens revurdering og ændring af kategori og forhøjelse af marginkrav til 75 % uberettiget. Banken har ikke givet en acceptabel forklaring på revurderingen. Volatiliteten var ikke 50 % som anført af banken, men 18,8 %. I telefonsamtalen oplyste bankens medarbejder, at han ikke vidste, hvad der var sket med SPWR. I juli 2014 revurderede banken SPWR CFD til 15 %, hvilket viser, at vurderingen den 31. oktober 2013 var en fejl.
Han fik ikke tilstrækkeligt varsel om revurderingen. Han var ikke bekendt med meddelelserne på bankenschat-system. Meddelelserne blev sendt på bankens generelle chat-system og var ikke rettet til ham personligt. Meddelelserne kan ikke påberåbes af banken. At følge og finde relevante meddelelser på chat-systemet svarer til at finde en nål i en høstak.
Bankens revurdering påførte ham et tab. Han ville have mistet hele sin portefølje, hvis han ikke havde været hjemme den 31. oktober 2013, og hvis han ikke straks havde solgt positioner.
Det var påfaldende, at han den 1. november 2013 blev kontaktet af et ungarsk konsulentfirma, der tilbød ham risikovurdering m.v. af hans portefølje. Tilsyneladende har en medarbejder fra banken uberettiget videregivet oplysninger om hans kundeforhold til dette firma.
Bankens håndtering af hans klage var mangelfuld. Han ønsker at gå videre med sagen til den relevante EU-instans, hvis han ikke får medhold i Ankenævnet.
Saxo Bank har anført, at banken gennem hele klagerens kundeforhold har været berettiget til at revurdere klagerens CFD’ere. Uden en sådan ret ville banken ikke kunne opfylde sin forpligtelse til at kontrollere sin kreditrisiko.
Vurderingen af CFD’en bestemmer klagerens tilladte gearing og bankens margin krav. Banken overvåger konstant bevægelserne på CFD’ens underliggende aktiver og tager en række faktorer som omsættelighed, volatilitet og markedsforhold i betragtning. Dette kan resultere i en op- eller nedjustering af vurderingen og deraf følgende forøgelse eller reduktion af marginkrav. Det underliggende aktiv kan ændre sig indenfor meget kort tid. Det er derfor afgørende, at banken har ret til løbende at justere CFD’ens vurdering.
Banken var i henhold til aftalen med klageren berettiget til uden varsel at ændre margin krav. Dette fremgik af bankens General Business Terms, der var gældende for klagerens kundeforhold. Ved sin accept af General Business Terms accepterede klageren, at vurderingen af hans åbne CFD’ere til enhver tid og uden varsel kunne ændres. En tilsvarende adgang til ændring fremgik af bankens tidligere gældende General Business Terms fra 2007. Klagerens konklusioner fra en påstået samtale med en af bankens ungarske medarbejdere i 2008 må på baggrund heraf afvises.
Revurderingen af SPWR CFD’en var nødvendiggjort af markedsforholdene, korrekt varslet og medførte ikke et tab for klageren.
SPWR-aktien steg 50 % i ugen op til den 31. oktober 2013, jf. den fremlagte oversigt. Aktiens øgede volatilitet kombineret med andre faktorer medførte en kreditrisiko for banken, da der var usikkerhed om CFD’ens slutkurs. Som følge af SPWR-aktiens stigning opfyldte klageren ikke længere marginkravene.
Klageren fik fire forudgående varsler om revurderingen via bankenschat-system. Klageren var via telefonsamtalen den 28. oktober 2013 bekendt med konsekvensen af en revurdering. Klageren havde endvidere fået revurderet en anden af sine CFD’ere den 27. august 2013.
I e-mail af 31. oktober 2013 kl. 11.00 varslede banken klageren om, at han ikke længere opfyldte marginkravene. Banken oplyste samtidig, at klageren kunne opfylde marginkravet ved indbetaling af 2.100 USD via kreditkort. Umiddelbart efter telefonsamtalen med banken den 31. oktober 2013 loggede klageren på handelsplatformen. Klageren har ikke bestridt, at han blev varslet om revurderingen på e-mail og pr. telefon, før han foretog et velovervejet valg og solgte CFD’ere i stedet for at foretage yderligere indbetaling til sin konto. Salgene foregik ved limiterede ordrer.
Banken har ikke påført klageren et tab, da klageren selv valgte at sælge.
Opgørelsen af tabet bestrides. Det opgjorte tab er hypotetisk. Opgørelsen er baseret på et mistet provenu, hvis de solgte positioner i stedet var solgt den 4. november 2013.
Banken har ikke videregivet klagerens personlige oplysninger.
Ankenævnets bemærkninger
Ifølge den af klageren underskrevne "Client application form" var Saxo Banks "General Business Terms" gældende for klagerens kundeforhold. Af "General Business Terms" fremgik, at klageren var forpligtet til at sikre, at der til enhver tid var en tilstrækkelig margin til stede i forbindelse med hans investering i CFD-kontrakter.
Af "General Business Terms" pkt. 9.6 fremgik, at marginkravene kunne ændres uden varsel, og at banken var berettiget til at forøge marginkravene for åbne marginhandler, hvis bankens risiko ved en marginhandel efter bankens opfattelse var forøget i forhold til risikoen på datoen for åbning. Ankenævnet finder, at det må lægges til grund, at "General Business Terms" pkt. 9.6 var gældende for klagerens kundeforhold.
I oktober 2013 havde klageren blandt andet et antal CFD- kontrakter i SPWR-aktier. Banken har anført, at SPWR-aktien havde været særdeles volatil og var steget 50 % i ugen op til den 31. oktober 2013. Klageren har bestridt dette.
Ved "Margin call" den 31. oktober 2013 kl. 11.00 blev klageren advaret om overskridelse af marginkravet. Ved e-mail af 31. oktober 2013 kl. 11.21 oplyste banken, som svar på klagerens forespørgsel af 30. oktober 2013 om eventuel ændring af marginkrav, at vurderingen af SPWR var ændret samme dag, og at marginkravet som følge heraf var ”very high”. Klageren iværksatte senere samme dag salg af CFD-kontrakter.
Ankenævnet finder ikke grundlag for at fastslå, at bankens forhøjelse af marginkravet var ubeføjet, eller at banken har tilsidesat en pligt til at varsle forhøjelsen af marginkravet overfor klageren.
Klageren får herefter ikke medhold i klagen.
Klagen angående eventuel videregivelse af oplysninger til det ungarske konsulentfirma vedrører ikke et konkret økonomisk mellemværende, som kan behandles af Ankenævnet.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.