Kassekredit, sikkerhedsstillelse.
| Sagsnummer: | 88/1994 |
| Dato: | 12-07-1994 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Jørn Rytter Andersen, Peter Stig Hansen, Peter Møgelvang-Hansen, Jørn Ravn |
| Klageemne: |
Kassekredit - øvrige spørgsmål
Pant - stiftelse |
| Ledetekst: | Kassekredit, sikkerhedsstillelse. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Ved kassekreditkontrakt underskrevet af klageren den 21. juni 1993 ydede indklagede klageren en kassekredit på 400.000 kr. Klageren underskrev samme dag håndpantsætningserklæring, hvorefter han til sikkerhed for ethvert engagement stillede et ejerpantebrev med pant i sin faste ejendom samt indeståendet på en aftalekonto til sikkerhed. Engagementet omfatter foruden et privat tillige også et erhvervsmæssigt kundeforhold.
Indklagede har oplyst, at håndpantsætningerklæringen afløste tidligere håndpantsætningserklæringer, og at aftaleindlånet oprindeligt blev pantsat den 27. oktober 1992. Klageren fik af indklagede bevilget et overtræk på 350.000 kr. på kreditten; dette skulle inddækkes senest den 1. september 1993. Aftaleindlånet udløb pr. 10. september 1993, og samme dag overførtes provenuet herfra til kassekreditten.
I forbindelse med en omprioritering af klagerens ejendom overførte indklagede et overskud herfra på ca. 275.000 kr. til kassekreditkontoen.
Indklagede har stillet krav om, at klageren i tilfælde af salg af sin private ejendom, hvori ejerpantebrevet har pant, da vil inddrage eventuelt overskydende provenu til indsættelse på klagerens kassekredit.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at stille beløbene fra aftaleindlånet og omprioriteringen til hans disposition.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at indeståendet på aftaleindlånet var hans private, mens kassekreditten var erhvervsvirksomhed. Han har i 1993 været meget syg og mener, at indklagede har benyttet sig heraf til at sikre sig engagementet. Han erindrer ikke på noget tidspunkt at have givet tilsagn om transaktionerne, da han altid har ønsket at holde privat konto og forretningskonto adskilt.
Indklagede har anført, at der ikke er tale om uretmæssige overførsler, idet klageren har stillet sit private aftaleindlån til sikkerhed for erhvervskassekreditten og hermed må indse, at privatkonti og erhvervskonti ikke længere kan adskilles. Med hensyn til provenu fra omprioriteringen, stillede indklagede det som en betingelse for at lade ejerpantebrevet rykke, at et provenu skulle anvendes til nedbringelse af kassekreditten, som ejerpantebrevet var stillet til sikkerhed for. Indklagede har via ejerpantebrevet pant i klagerens private ejendom, og et provenu ved salg af ejendommen skal derfor anvendes til nedbringelse af kreditten.
Ankenævnets bemærkninger:
Af de foreliggende dokumenter fremgår det, at klageren havde stillet indeståendet på aftaleindlånet samt ejerpantebrevet til sikkerhed for sit engagement med indklagede. Der findes ikke grundlag for at antage, at indklagede skulle have accepteret, at ejerpantebrevet rykkede for det nye lån, uden at provenuet blev afskrevet på engagementet, som ejerpantebrevet lå til sikkerhed for. Herefter, og idet der ikke er godtgjort omstændigheder, som kan føre til, at klageren ikke er bundet af de underskrevne dokumenter, kan der ikke gives klageren medhold i klagen, hvorfor
Den indgivne klage tages ikke til følge.