Afgørelse

Spørgsmål om rådighed over indestående på højrentekonto

Indledning

Sagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt andelskassen har pådraget sig et erstatningsansvar i forbindelse med udbetalinger til en umyndig fra en højrentekonto, hvortil der var indgået aftale om binding af indeståendet.

Sagens omstændigheder

Klageren er født i 1992. Hans værge er moderen, V.

Den 25. februar 2009 bestilte V hos Andelskassen Varde et Visa Electron kort til klageren. Kortet var tilknyttet kontonr. (-096).

Af aftalen tilknyttet Visa Electron kortet, som V og klageren underskrev, fremgår:

"…

Erklæring

Jeg har modtaget og erklærer mig indforstået med de regler og gode råd, der gælder for Visa Electron kort.

Jeg erklærer mig indforstået med at opbevare Visa Electron kortet på betryggende vis samt at godtgøre Thorstrup Andelskasse de tab, som denne direkte eller indirekte måtte pådrage sig, som følge af at dette ikke overholdes.

…"

Det fremgår af de oplysninger SKAT har registreret om klageren for indkomståret 2009, at han havde indestående på 160.643 kr. hos bank A, 58.559 kr. hos bank B og 108.571 kr. hos bank C. Derudover havde han et indestående hos andelskassen på 17.891 kr.

Den 17. marts 2010 oprettede V på vegne af klageren en højrentekonto (-437) i andelskassen. Samtidig blev der oprettet en aftale om binding af indeståendet.

Af kontobladet for "Andelskassen Højrente, fast" som klageren og V underskrev, fremgår:

"…

Bindingsperiode

Indestående er bundet til 30. april 2014.

Hævemuligheder

Ved udbetaling fra kontoen eller ophævelse/overførsel af kontoen i bindingsperioden, betales en dekort på 2,00 % af det udbetalte/hævede/overførte beløb.

Der kan ikke tilknyttes BetalingsService, kort, fast/løbende betalinger mv. til kontoen. Udbetaling kan ske i Andelskassen og i Webbank.

…

Undertegnede bekræfter med min underskrift, at have modtaget en kopi af nærværende samt af Andelskassens Almindelige forretningsbetingelser.

…"

Af kontoudskrift for klagerens højrentekonto (-437) fremgår for perioden fra den 20. juli 2010 og til 3. september 2010 hævninger på i alt 70.500 kr.

Efterfølgende rejste V indsigelse mod klagerens hævninger til andelskassen.

Den 25. oktober 2010 afviste andelskassen det rejste krav.

Ved brev af 24. november 2010 fastholdt klagerens og V’s advokat kravet mod andelskassen.

Den 28. november 2010 fyldte klageren 18 år.

Af posteringsoversigt fremgår den 9. december 2010 en overførsel fra et andet pengeinstitut på ca. 163.000 kr. til klagerens konto (-213).

Den 21. januar 2011 fastholdt andelskassen sin afvisning af klagerens krav.

I efterfølgende korrespondance fastholdt parterne deres standpunkter.

Af "… oversigt over mulighederne i Andelskassens pengeautomater" fremgår:

"…

…"

Parternes påstande

Den 1. november 2011 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Andelskassen Varde skal erstatte et tab på 71.000 kr.

Andelskassen Varde har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at andelskassen er erstatningsansvarlig for det tab, han har lidt som følge af, at man ikke overholdt en aftale med V om, at klageren ikke kunne anvende sit hævekort til kontoen (-437), hvis indestående var bundet, dels ved ikke at have ydet rådgivning om umyndiges anbringelse af midler.

Det fremgår af bindingsaftalen, at der ikke kunne knyttes et hævekort til kontoen
(-437). Klageren hævede uden V’s vidende ca. 68.000 kr.

Hvis andelskassen mente, at der skulle kunne tilknyttes et hævekort til kontoen
(-437), burde det fremgå af kontobladet. Andelskassen har konciperet kontobladet, der må fortolkes mod affatteren. Ved en naturlig læsning skal kontobladet forstås således, at der ikke kan tilknyttes et hævekort til konto (-437). I ordet "tilknytning" ligger der en naturlig forståelse af, at det ikke er muligt at hæve på kontoen.

Midlerne på kontoen kan ikke fortolkes som frie midler. Der var ikke tale om lejlighedsgaver, men løbende overførsler af midler fra forskellige steder. V indgik en aftale om binding for en 4-årig periode, hvilket ikke indikerer fri rådighed for klageren. V sikrede sig, at der ikke kunne knyttes et hævekort til kontoen (-437).

Det er ikke korrekt, at der er optjent frie midler ved selverhverv på ca. 77.000 kr. Umyndige har kun fri rådighed over det som de tjener ved selverhverv efter det fyldte 15 år, jf. værgemålsloven. Efter klageren fyldte 15 år optjente han ca. 20.000 kr. i 2008 og 2009, som er frie midler.

Det er irrelevant for vurderingen af erstatningsansvaret, at hævninger er foretaget få måneder, før klageren fyldte 18 år. Pengene blev anvendt til "fest, druk og stoffer" i en periode, hvor klageren beviseligt led af en depression. Dette kan ikke betegnes som noget, der kom ham til nytte.

Andelskassen burde have rådgivet V om værgemålslovens § 35 som hun ikke var bekendt med. Efter værgemålslovens § 35 skal midler over 75.000 kr. indbetales til en godkendt forvaltningsafdeling. V var den største gavegiver og ønskede at begrænse klagerens rådighed over indeståendet. Gavegiver bestemte, at gaverne ikke var til fri disposition.

Andelskassen Varde har anført, at andelskassen ikke handlede erstatningspådragende.

Selvom klagerens Visa Electron kort blev bestilt og tilknyttet en konto (-096), kunne klageren hæve på andre konti i automater og ved kasseekspedition i andelskassens filialer eller via netbank. Andelskassen lovede ikke klageren, at han ikke kunne benytte Visa Elektron kort til hævninger på øvrige konti. Klageren har bevisbyrden herfor.

Af fremlagt oversigt over "… mulighederne i Andelskassens pengeautomater" fremgår tydeligt, at det ved brug af Visa Electron kort er muligt at lave en overførsel mellem egne konti.

Andelskassen stillede ikke klageren i udsigt, at kontoen (-437) var spærret. Klageren anmodede ikke om etablering af en spærring. Klageren har bevisbyrden herfor. Formålet med binding af kontoen er at opnå en højere rente. Det fremgår af kontobladet for højrentekontoen (-437), at der ikke kan tilknyttes kort til kontoen. Udbetaling kan ske i andelskassens afdelinger og via netbank, hvor klageren kan hæve på alle sine konti.

At udbetaling kan ske i andelskassen betyder efter en naturlig sproglig forståelse, at udbetaling kan ske både ved henvendelse i kassen eller i hæveautomaterne. Det kan ikke af ordlyden udledes, at andelskassen lovede klageren, at han ikke kunne foretage hævninger i andelskassen eller i automater. Det fremgår tydeligt af kontobladet, at der kan foretages udbetalinger fra konti i andelskassen.

Indestående bestod af selverhverv og gaver til fri rådighed, som klageren frit kunne råde over og derfor kunne hæve med sit Visa Electron kort.

Indestående bestod af løn, feriepenge, overskydende skat på ca. 77.000 kr. og gavebeløb på ca. 86.000 kr. fra hans mor og søster. Umyndige har fri rådighed over selverhverv og over, hvad de modtager i gave, medmindre gavegiver har indskrænket rådigheden. At gavebeløbet er givet til fri disposition ligger implicit i situationen, herunder klagerens alder og den omstændighed, at gavegiver ikke begrænsede anvendelsen. Beløbene blev overført fra familie. Det savner mening at overføre beløb til klageren på et tidspunkt, hvor han næsten var myndig, hvis han ikke måtte råde frit over gavebeløbene.

Indeståendet på klagerens konti bestod kun af frie midler jf. værgemålslovens § 42. Hvis det måtte lægges til grund, at indeståendet består af henholdsvis frie midler, jf. værgemålslovens § 42 og ikke frie midler, må alle frie midler betragtes som hævet først og derefter de ikke frie midler.

Hvis Ankenævnet ikke finder, at der er tale om frie gavemidler, må de subsidiært kategoriseres som helt eller delvise frie midler fra V, jf. værgemålslovens § 42, stk. 3.

Klageren har foretaget hævningerne i overensstemmelse med værgemålslovens § 42, stk. 3. Aftalen om højrentekontoen er alene underskrevet af klagerens mor.
Dispositionen er ikke gyldig.

Uanset om klageren led af en depression, betyder det ikke, at klageren manglede evnen til at handle fornuftsmæssigt. Klageren har bevisbyrden herfor.

V kunne ikke gyldigt uden statsforvaltningens godkendelse fratage klageren rådigheden over hans frie midler, jf. værgemålslovens § 42, stk. 3.

Der var ikke pligt til at anbringe midlerne i forvaltningsafdelingen. Hvis det lægges til grund, at der var pligt hertil, gøres det gældende, at andelskassen ikke kan bebrejdes dette henset til klagerens indeståender i andre pengeinstitutter. Det må lægges til grund, at V var bekendt med værgemålslovens § 35 eller burde have været bekendt hermed.

Hævningerne på klagerens Visa Electron kort er kommet ham til nytte. Klagerens påstand om, at han har brugt penge på "fest, druk og stoffer" er udokumenteret.

Klageren eller V har udvist egen skyld. Klageren må identificeres med sin mor.

Klageren har ikke lidt et tab. Klageren foretog hævningerne kort før, at han blev myndig, hvilket skal tages med i betragtning ved ansvarsvurderingen og opgørelsen af tab.

Ankenævnets bemærkninger

I 2009 indgik klageren og hans mor som værge en aftale med Andelskassen Varde om et Visa Electron hævekort til klageren. I marts 2010 oprettede værgen for klageren en højrentekonto (-437) i andelskassen. Det fremgår af kontobladet for højrentekontoen, som værgen og klageren underskrev, vedrørende "hævemuligheder" blandt andet, at der kan hæves fra kontoen i bindingsperioden mod betaling af en dekort. Endvidere fremgår, at der ikke kan tilknyttes BetalingsService, kort, fast/løbende betalinger mv. til kontoen og at udbetaling kan ske i andelskassen eller webbank.

I perioden fra den 20. juli til den 3. september 2010 hævede klageren, der på dette tidspunkt var umyndig, 70.500 kr. på højrentekontoen (-437).

Tre medlemmer – Eva Hammerum, Christian Bremer og Karin Sønderbæk – udtaler herefter:

Vi finder, at kontobladet ikke tilsigter at etablere en begrænsning i klagerens adgang til at hæve indeståendet. Vi finder herefter ikke, at andelskassen har handlet ansvarspådragende. Der er derfor ikke grundlag for at pålægge andelskassen at tilbageføre hævningerne på i alt 70.500 kr.

For så vidt angår spørgsmålet om rådgivning af værgen vedrørende anbringelse af klagerens midler i en forvaltningsafdeling finder vi det ikke godtgjort, at andelskassen har udvist fejl eller forsømmelser, der kan medføre et erstatningsansvar.

To medlemmer – Maria Hyldahl og Jørn Ravn – udtaler herefter:

Vi finder at aftalen, hvori det dels var anført, at "Indestående er bundet til 30. april 2014", og ligeledes, at der ikke kunne anvendes kort til kontoen, var egnet til at bibringe værgen den opfattelse, at klageren ikke på egen hånd havde adgang til at råde over de midler, som blev indsat på kontoen, før efter 30. april 2014.

At andelskassen til trods herfor gjorde det muligt for klageren at hæve fra indeståendet ved hjælp af sit Visa Electron hævekort i en af andelskassens automater, må ligge andelskassen til last.

Vi finder tillige, at andelskassen ikke har godtgjort, at have løftet sin rådgivningsforpligtelse omkring anbringelse af umyndiges midler.

Vi finder derfor at andelskassen skal tilbageføre hævningerne på i alt 70.500 kr.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.